Hør prædiken 11. søndag efter Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 11. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 7 vers 36-50

36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i farisæerens hus og lagde sig til bords. 37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, kom hun med en alabastkrukke med salve; 38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans fødder og græd og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hovedhår og kyssede hans fødder og salvede dem med salven. 39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en profet, vidste han, hvem og hvilken slags kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.” 40 Og Jesus tog til orde og sagde til ham: “Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: “Mester, sig frem!” 41 “En mand, som udlånte penge, havde to skyldnere; den ene var fem hundrede denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” 43 Simon svarede og sagde: “Jeg formoder, at det vil den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: “Du dømte ret.” 44 Og han vendte sig imod kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun vædede mine fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hår. 45 Du gav mig intet kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine fødder, fra jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidt forlades, elsker lidt.” 48 Men han sagde til hende: “Dine synder er forladte!” 49 Og de, som sad til bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: “Hvem er denne, som endog forlader synder?” 50 Men han sagde til kvinden: “Din tro har frelst dig, gå bort med fred!”

Hør prædiken 10.s.e Trinitatis

Dette hellige evangelium til 10. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 16-24

16 Men hvem skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre og siger: 17 Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke. 18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de siger: Han er besat. 19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de siger: Se, en frådser og en vindranker, tolderes og synderes ven! Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine børn.”

20 Da begyndte han at revse de byer, i hvilke hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 “Ve dig, Korazin! Ve dig, Bethsajda! Thi dersom de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i sæk og aske. 22 Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, som er blevet ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil helvede; thi dersom de kraftige Gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. 24 Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.”

Hør prædiken 5.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 5. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 16 vers 13-26:

13 Men da Jesus var kommen til egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” 14 Men de sagde: “Nogle siger Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.” 15 Han siger til dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” 16 Da svarede Simon Peter og sagde: “Du er Kristus, den levende Guds Søn.” 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Salig er du, Simon Jonas’s Søn, thi kød og blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og helvedes porte skal ikke få Overhånd over den. 19 Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i himlene.” 20 Da bød han sine disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21 Fra den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje dag. 22 Og Peter tog ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!” 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! du er mig en forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad menneskers er.”

24 Da sagde Jesus til sine disciple: “Vil nogen komme efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! 25 Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal redde det. 26 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken 4. s.e. T 2018

Dette hellige evangelium til 4. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 43-48

43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør dem godt, som hader jer, og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer, 45 for at I må vorde jeres Faders børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin sol gå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elsker dem, som elsker jer, hvad løn har I da? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og dersom I hilser på jeres brødre alene, hvad stort gør I da? Gør ikke også hedningerne det samme? 48 Vær da I fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.

Hør prædiken 3.s.e. T 2018 (Luk 15,11-32)

Evangelium: Lukas 15,11-32

11 Men han sagde: “En mand havde to sønner.

12 Og den yngste af dem sagde til faderen: Fader, giv mig den del af formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede formuen imellem dem.

13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og drog udenlands til et fjernt land og ødte der sin formue bort i et udsvævende liv.

14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det samme land; og han begyndte at lide nød.

15 Og han gik hen og holdt sig til en af borgerne der i landet, og denne sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.

16 Og han ønskede at fylde sin bug med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.

17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange daglejere hos min fader har ikke brød i overflod? Men jeg omkommer her af sult.

18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, gør mig til en af dine daglejere!

20 Og han stod op og kom til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om halsen og kyssede ham.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.

22 Men faderen sagde til sine tjenere: Hent den bedste klædning frem, og ifør ham det, og giver ham en ring på hans hånd og sko på fødderne;

23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være lystige!

24 Thi denne min søn var død og er blevet levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

25 Men hans ældste søn var på marken, og da han kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.

26 Og han kaldte en af tjenerne til sig og spurgte, hvad dette var.

27 Men han sagde til ham: Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

28 Men han blev vred og ville ikke gå ind. Men hans fader gik ud og bad ham.

29 Men han svarede og sagde til faderen: Se, så mange år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt nogen af dine bud, og du har aldrig givet mig et kid, for at jeg kunne glæde mig med mine venner.

30 Men da denne din søn kom, som har fortæret din formue med skøger, slagtede du fedekalven til ham.

31 Men han sagde til ham: Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din broder var død og er blevet levende og var fortabt og er fundet.”

(Luk 15:11-32 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken 2. s.e. T 2018

Evangelium: Lukas 14,25-35

25 Men store skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 “Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel.

27 Den, som ikke bærer sit kors og følger efter mig, kan ikke være min discipel.

28 Thi hvem iblandt jer, som vil bygge et tårn, sætter sig ikke først hen og beregner omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 for at ikke, når han får lagt grunden og ej kan fuldende det, alle, som ser det, skal begynde at spotte ham og sige:

30 Dette menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Eller hvilken konge, som drager ud for at gå i kamp imod en anden konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde?

32 Men hvis ikke, sender han, imens den anden endnu er langt borte, sendebud hen og forhandler om fred.

33 Således kan da ingen af jer, som ikke forsager alt det, han ejer, være min discipel.

34 Saltet er altså godt; men dersom også saltet mister sin kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Det er ikke tjenligt hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øre at høre med, han høre!”

(Luk 14:25-35 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 1.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 1.s. e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 12 vers 13-21

13 Men en af skaren sagde til ham: “Mester! Sig til min broder, at han skal dele arven med mig.”

14 Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til dommer eller mægler over jer?”

15 Og han sagde til dem: “Se til og vogt jer for al havesyge; thi ingens liv beror på, hvad han ejer, selv om han har overflod.”

16 Og han sagde en lignelse til dem: “Der var en rig mand, hvis mark havde båret godt.

17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre, for jeg har ikke et sted, hvor jeg kan samle min afgrøde.

18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min afgrøde og mit gods;

19 og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har mange gode ting liggende for mange år; slå dig til ro, spis, drik, vær glad!

20 Men Gud sagde til ham: Du dåre, i denne nat kræves din sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du har beredt?

21 Således er det med den, som samler sig skatte og ikke er rig i Gud.”

(Luk 12:13-21 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra pinsedag 2018 (ApG 2,1-21)

Denne hellige lektie til Pinsedag skriver evangelisten Lukas i Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-21:
1 Og da pinsefestens dag kom, var de alle forsamlede i enighed.
2 Og der kom pludseligt fra himmelen en lyd som af et fremfarende vældigt vejr og fyldte hele Huset, hvor de sad.
3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4 Og de blev alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad ånden gav dem at udsige.
5 Men der var jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige mænd af alle folkeslag under himmelen.
6 Da denne lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget sprog.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: “Se, er ikke alle disse, som taler, galilæere?
8 Hvordan kan vi da høre dem tale, hver på vort eget sprog, i hvilket vi er født,
9 parthere og medere og elamiter, og vi, som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi herboende romere,
11 jøder og proselyter*, kretere og arabere, vi høre dem tale om Guds store gerninger i vore tungemål?”
12 Og de forbavsedes alle og, var i vildrede og sagde den ene til den anden: “Hvad kan dette være?”
13 Men andre sagde spottende: “De er fulde af sød vin.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: “I jødiske mænd og alle I, som bor i Jerusalem! Lad dette være kendt for jer, og lån øre til mine ord!
15 Thi disse er ikke fulde, som I mener; det er jo den tredje time på dagen;
16 men dette er, hvad der et sagt ved profeten Joel:
17 “Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og de unge iblandt jer skal se syner, og de gamle iblandt jer skal have drømme.
18 Ja, endog over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere.
19 Og jeg vil lade ske undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og Ild og rygende damp.
20 Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, førend Herrens store og herlige dag kommer.
21 Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.”

(Act 2:1-21 D31 revideret 2016)

Hør søndagens prædiken 4.s.e. Påske 2018

Dette hellige evangelium til 4.s.e. påske 2016 skriver evangelisten Johannes i kapitel 8 vers 28-36:
28 Da sagde Jesus til dem: “Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skal I erkende, at Jeg Er, og at jeg intet gør af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, for jeg gør altid det, som er ham til behag.”
30 Da han talte dette, troede mange på ham.
31 Jesus sagde da til de jøder, som var kommet til tro på ham: “Dersom I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
32 og I skal erkende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”
33 De svarede ham: “Vi er Abrahams sæd og har aldrig været nogens trælle; hvordan kan du da sige: I skal blive frie?”
34 Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer: enhver, som gør synden, er syndens træl.
35 Men trællen bliver ikke i huset til evig tid, Sønnen bliver der til evig tid.
36 Dersom da Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.
(Joh 8:28-36 D31 – revideret 2016)