Hør søndagens prædiken  om Treenigheden

Podcast: Play in new window | Download

(Hør prædiken nederst)

Prædiketeksten skrives i 2 Mosebog kapitel 20 vers 5

Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud (2 Mos 20,5).

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning
  1. Vi har være igennem de ti bud, som er Guds lov, han forkyndte for israelitterne på Sinaj med en hørbar stemme
  2. Vi er nået til afslutningen på buddene i katekismen, som egentlig er en tilføjelse til 1. bud, men omhandler alle Guds bud
  3. Vi vil se på Guds trussel og løfte i denne tilføjelse
  4. Dernæst vil vi forholde os til Guds lov, som Guds evige vilje
  5. Så vil vi lære om, hvorvidt msk. kan opfylde Guds lov
  6. Dernæst vil vi lære om lovens brug
  7. Og endelig vil vi behandle lovens fortsatte forkyndelse i kirken
• Guds trussel of løfte i 2 Mos 20,5
  1. Hvad siger Gud nu om alle disse bud? Svar: Han siger sådan: Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud (2 Mos 20,5).
  2. Hvad betyder det? Svar: Gud truer med at straffe alle dem, der overtræder disse bud; derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod disse bud. Men han lover alle dem, der holder disse bud, nåde og alt godt; derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.
  3. Egentlig en tilføjelse til første bud
     1. Luther har tilføjet det i slutningen af katekismen
     2. Det er der god grund til, da det omhandler alle Guds bud – ”holder mine bud”

• Men det viser også, at lydighed imod de øvrige bud udgår fra lydigheden mod det første

1. En nidkær Gud
   1. Hvad vil det sige
      • Bruges flere steder om Gud, der vredes over synd og afgudsdyrkelse, så han straffer synderne
        • 14 I må ikke holde jer til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder, 15 thi HERREN din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.  (Deu 6:14-15 D31)
        • 23 Så vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig. 24 Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!  (Deu 4:23-24 D31)
      • Bruges om msk., der straffer synden i ord eller handling
        • Om Pinehas, der dræber en israelit, der driver åbenlyst hor med en afgudsdyrker:
          • 11 “Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israelitterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israelitterne i min Nidkærhed. 12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!  13 Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israelitterne Soning.”  (Num 25:11-13 D31)
          • Elias siger det om sig selv, efter at have profeteret imod Akab og Jezabel og fået Baal-præsterne udryddet: Da lød HERRENS Ord til ham: “Hvad er du her efter, Elias?” 10 Han svarede: “Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN, Hærskarers Gud, fordi Israelitterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslået med Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter Livet!”  (1Ki 19:9-10 D31)
        • I NT også om nidkærhed for at gøre det gode:
          • Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer. (Gal 1:14 D31)
          • …. 14 han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode Gerninger. (Tit 2:14 D31)
          • 13 Og hvem er der, som kan volde jer ondt, dersom I er nidkære for det gode? (1Pe 3:13 D31)
        • Om ivrighed og omhyggelighed med overholdelse af loven
        • Gud er en nidkærhed Gud, der både selv er retfærdig og kræver retfærdighed
        • Det er sammenligneligt med en ægtefælles retfærdige jalousi – Gud har skabt os, givet os alle ting og vil at vi skal elske ham og holde hans bud
        • Gud har givet alle ting og indrettet verden efter sin uudgrundelige fornuft – så kan han også forvente, at vi bruger verden og dens gaver sådan som han har indrettet dem
        • Når vi ikke elsker ham og derfor ikke holder hans bud, bliver han vred

1. Truslen
   1. der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig,
      • Luthers forklaring: Gud truer med at straffe alle dem, der overtræder dis-se bud; derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod disse bud.
      • Gud straffer synden
      • Det skal ikke forstås sådan, at Gud straffer børn for fædres synd:
        • 20 Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgerning, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed. (Eze 18:20 D31)
      • Men når synden går i arv, gør straffen det også
      • Sådan er det med arvesynden og meget ofte med andre synder
      • 12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved ét Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, fordi de syndede alle; (Rom 5:12 D31)
   2. Løftet
      1. men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud
         • Men han lover alle dem, der holder disse bud, nåde og alt godt; derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.
         • Løn for at holde loven
         • Gud vil velsigne dem, der holder han lov
         • Denne løn skulle Adam og Eva have gjort sig fortjent til
         • Efter syndefaldet kan ingen gøre sig fortjent til den
         • Der gives alligevel også en nådeløn for dem, der er retfærdiggjort ved tro
           • Jesus til disciplene: 41 Thi den, som giver jer et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn. (Mar 9:41 D31)
           • 14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få Løn; 15 dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.  (1Co 3:14-15 D31)
         • Guds evige lov
           1. Angreb på Guds evige lov i dag
              1. loven gøres til blot et pædagogisk redskab uden et reelt indhold
                 • Misforstået Lutherdom, der
                 • Misforståelse, at loven blot er et pædagogisk redskab
              2. Den er Guds evige vilje og i overensstemmelse med hans evige fornuft
                 1. Det er ikke lovens væsen at fordømme
                    • Den fordømmer kun, når der er synd
                 2. Loven er god:
                    • 16 Men hvis jeg gør dét, jeg ikke vil, samtykker jeg med Loven [og bekræfter,] at Den er god! (Rom 7:16 WIE)

• Loven er evig:
  • 17 Tro ikke, at Jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne; Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde! 18 Thi sandelig, Jeg siger jer: Indtil himmelen og jorden skal forgå, skal ikke et bogstav, ja, end ikke en prik over et “i” af Loven forgå, før alt er sket!  (Mat 5:17-18 WIE)
  • Loven forgår altså ikke
  • Selv i evigheden, hvor forkyndelsen af evangeliet er ophørt, vil Guds lov stadig være
• Opfyldelse af loven
  1. Hvilken opfyldelse kræver Gud
     1. 48 Så vær I da fuldkomne, ligesom jeres Fader, Der er i Himlene, er fuldkommen!” (Mat 5:48 WIE)
     2. 10 Thi den, som holder alle Lovens [Bud], men [overtræder] eet, han bliver skyldig i dem alle! (Jam 2:10 WIE)
  2. Det naturlige msk.
     1. kan ikke opfylde loven
        • 10 som det er skrevet: “Der er ikke een retfærdig, end ikke een! 11 Der er ikke een, som er forstandig, der er ikke een, som søger Gud!  12 Alle er de bøjet af, sammen er de blevet uduelige; der er ikke een, som gør godt, ikke een eeneste!”  (Rom 3:10-12 WIE)
     2. Kender dog dens gerninger
        • 14 Thi når folk, som ikke har Loven, af naturen handler efter Loven, da er de, skønt de ikke kender Loven, sig selv en Lov! 15 De viser nemlig, at Lovens gerninger er skrevet i deres hjerter, og deres samvittighed vidner med, idet deres tanker indbyrdes anklager eller forsvarer hinanden… (Rom 2:14-15 WIE)

• Kan delvis holde loven i det ydre

1. Kristi opfyldelse af loven
   1. Kristus er kommet for at opfylde loven og profeterne, jf. Mat 5
   2. 4 Men da tidens fylde kom, udsendte Gud Sin Søn, født af en kvinde, født under Loven, 5 for at Han skulle løskøbe dem, som var under Loven, så vi kunne få [barnekår].  (Gal 4:4-5 WIE)

• Kristus opfyldt loven både positivt og negative
  • Han har opfyldt buddene
  • Taget straffen

1. Han har dermed afværget truslen og gjort sig fortjent til løftet til dem, der holder loven
2. Den retfærdighed, der er i ham, er en retfærdighed efter loven – loven ophæves derfor ikke

1. Det troende msk.
   1. Ej opfylde loven fuldt ud
      • 12 Ikke, at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldendt! Nej, jeg jager efter at gribe det, fordi også jeg er grebet – nemlig af Kristus Jesus! (Phi 3:12 WIE)
      • 22 Thi jeg glæder mig over Guds Lov i mit indre menneske, 23 men jeg ser, at en anden lov i mine lemmer strider mod loven i mit sind og tager mig til fange ved syndens lov, der er i mine lemmer.  (Rom 7:22-23 WIE)
   2. Men begyndende opfyldelse
      • 3 Thi dét, som var umuligt for Loven, fordi Den var magtesløs på grund af kødet, dét gjorde Gud, da Han sendte Sin Egen Søn i syndigt køds lighed og på grund af synden og således fældede dødsdom over synden i kødet, 4 for at Lovens bud skulle blive opfyldt i os, vi, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden!  (Rom 8:3-4 WIE)
        • Begge dele er sandt – loven ikke kan gøre os retfærdige og at loven begynder at blive opfyldt i os
      • 27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud, (Eze 36:27 D31)
      • Om den nye pagt: … 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk. (Jer 31:33 D31)

• Dertil en tilregnet opfyldelse
  • 32 Han sparede jo end ikke Sin Egen Søn, men gav Ham hen for os alle! Hvordan skulle Han så kunne andet end at give os alle ting sammen med Ham? (Rom 8:32 WIE)
  • Og pga. denne, ser Gud heller ikke på de synder, der stadig er blandet i de gode gerninger, kristne gør efter loven

1. Den nye lydighed
   • Selvom vi tilregnes Kristi retfærdighed og tilgives vores synder, er det ikke for, at vi skal leve efter kødet, som der står i Rom 8:12: 12 Derfor, brødre, skylder vi ikke kødet noget, så at vi skulle leve efter kødet; 13 hvis I nemlig lever efter kødet, skal I dø, men hvis I ved Ånden dræber legemets gerninger, skal I leve!  (Rom 8:12-13 WIE)
   • Åndens frugter stemmer overens med loven 22 Åndens frugt derimod er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, tro, 23 sagtmodighed, afholdenhed. Mod sådant er Loven ikke!  (Gal 5:22-23 WIE)
   • Vi skylder t elske vores næste og den kærlighed opfylder loven: 8 Bliv ingen noget skyldige, uden dét at elske hverandre; thi den, som elsker sin næste, har opfyldt Loven! 9 Thi dét: “Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke begære” – og hvilket som helst andet Bud, sammenfattes i Dette Ord: “Du skal elske din næste som dig selv”!  10 Kærligheden gør intet ondt mod næsten; derfor er kærlighed Lovens opfyldelse!  (Rom 13:8-10 WIE)
   • Om den nye lydighed kan vi sammenfattende sige:
     • Den undgår ydre fald og udøver i det ydre gerninger, der i overensstemmelse med loven
     • Den fornyer hjerte sind og vilje efter loven
     • Den kæmper oimod begæret og døder de syndige lyster, der strider imod budene
     • Den formår dog ikke at opfylde loven
   • Hvordan bliver denne nye lydighed så Gud velbehagelig?
     • Når vi erkender urenheden i vores gerninger og sætter vores lid til kristi frelserværk
     • Vi må bede om, at vi må styres og ledes af Helligånden, som i Ps 119: 35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. (Psa 119:35 D31)
     • Vi må vandre efter Ånden og lade Helligånden styre os
     • Vi skal ikke blot i det ydre holde de ti bud, men skal relatere dem alle til det første bud, så vi lever efter loven, fordi vi over alle ting frygter og elsker Gud
     • Vores lydighed må udgå fra troen og vi må erkende den urenhed, der stadig er i vores gode gerninger, sørge over dem og bede om, at Gud vil skjule dem ved tilregnelsen af Kristi retfædighed
   • Hvordan skal en kristen så lade sig opflamme sig til lydighed
     • Lydighed udgår fra en tro, der hader synden og ønsker at blive friet fra den og søger Guds nåde. En sand tro vil il bestandigt forsøge at undgå synden og gøre ting, der er gudvelbehagelige.
     • Fordi vi har fået Helligånden sammen med syndernes forladelse, skal vi lade denne velsignelse opflamme os til gode gerninger og fornyes og styres af hm. Vi skal frygte for t volde Helligånden sorg: 30 Og vold ikke Guds Helligånd sorg, thi ved Ham blev I jo beseglede til Forløsningens Dag. (Eph 4:30 WIE)
     • Vi skal elske Gud, fordi han har elsket os først og velsignet os så rigt, og fordi vi elsker Gud, ønsker vi også at gøre hans bud: 3 Thi dette er kærlighed til Gud: at vi holder Hans bud; og Hans bud er ikke tunge! (1Jo 5:3 WIE)
     • Barnlig frygt skal få os til at frygte at gøre vores Fader imod, som fortjener så meget fra os, og hvis kærlighed vi ønsker at nyde i evighed.
     • At lytte og grunde på Guds ord er Åndens redskab, hvorigennem han virker i os
     • De ting, der kan lede til synd, må man undgå: 29 Men dersom dit højre øje volder dig anstød, så riv det ud og kast det fra dig! Thi det er bedre for dig, at eet af dine lemmer ødelægges, end at hele dit legeme bliver kastet i Helvede! (Mat 5:29 WIE)
   • Lovens brug
     1. Hvad skal loven så bruges til, hvis den ikke kan retfærdiggøre og den kristne uden lovens tvang gøre dét, der stemmer med loven?
     2. Loven har tre funktioner eller brug: Den første eller borgerlige brug, den anden brug eller lovens brug i omvendelsen, og den tredje brug, sm er lovens brug for den kristne
     3. Første brug – den borgerlige for den ugudelige
        1. Spørgsmålet er her, om d er er grund til at prædike loven for den ugudelige og uomvendte og om den har en funktion for dem,d er ikke tror på evangeliet´
        2. Loven har en funktion, selvom den ikke kan retfærdiggøre de ugudelige

• 8 Vi veed jo, at Loven er god, hvis man bruger Den efter Dens hensigt! 9 Og vi veed dette: at Loven ikke er givet for de retfærdige, men for ulydige, ugudelige og syndere, vanhellige og verdslige, fadermordere og modermordere, manddrabere,  10 horkarle, som ligger med drenge, menneskerøvere, løgnere, menedere og hvad der ellers strider mod den sunde Lære,  (1Ti 1:8-10 WIE)

1. Loven skal altså forkyndes for de ugudelige
   • Alle msk. skylder Gud lydighed
   • skal lære at frygte Guds straf
   • For at fastholde ydre fred og orden – derfor skal øvrigheden også straffe overtrædere af loven: 4 Således er Guds tjener til gavn for dig. Men gør du det onde, så frygt! Myndigheden bærer nemlig ikke sværdet uden grund! Den er nemlig Guds tjener, som til hævn lader vreden komme over dem, der gør det onde! (Rom 13:4 WIE)
   • Ved at stræbe efter at holde loven skal de ugudelige også nå til syndserkendelse efter lovens anden brug
2. Derfor skal loven også prædikes for de ugudelige og for øvrigheden, så den må være Guds redskab til at straffe det onde og ikke det gode
3. Men vi skal samtidig vide, at denne ydre overholdelse af loven ikke retfærdiggør

1. Lovens anden brug – i omvendelsen
   1. Det handler om, hvordan loven relaterer sig til frelsen
   2. Det skriver Paulus om i Rom 3:19 Vi veed jo, at alt dét, Loven siger, taler Den til dem, som er under Loven, for at enhver mund skal lukkes, og al verden stå skyldig overfor Gud! 20 Altså retfærdiggøres intet kød for Ham ved lovgerninger, thi ved Loven gives kun kundskab om synd!  (Rom 3:19-20 WIE)

• 15 Thi Loven udvirker vrede, for hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse! (Rom 4:15 WIE)

1. Det gør den ved
   • At anklage synden, også den skjulte synd, så selvretfærdige msk. indser, at de er syndere og syndighed
   • Loven viser ikke blot synderne, men også syndens tørrelse og ondskab og Guds vrede
   • Loven ikke blot viser synden, men den udvirker også anger og frygt for Guds vrede
   • Når evangeliet om frelsen i Kristus også forkyndes, driver loven os til evangeliet om Guds nåde i Kristus
2. Tredje brug – for den kristne:
   1. Den kristne er ikke under loven: I er jo ikke under Lov, men under nåde! (Rom 6:14 WIE)
   2. Derfor har nogen ment, at loven ikke skulle forkyndes for de kristne

• At kristne ikke er under loven betyder, at vi ikke ikke er under loven til retfærdiggørelse, anklage, fordømmelse, tvang og krav om fuldkommen lydighed pga. Kristus

1. Selvom vi i den forstand er fri for loven, er vi ikke fri fra lovens bud: 13 Thi I kaldtes til frihed, brødre. Lad nu ikke friheden blive til et påskud for kødet! Nej, tjen hverandre i kærlighed. 14 Thi hele Loven opfyldes i Eet Ord, nemlig Dette: “Du skal elske din næste som dig selv!”  (Gal 5:13-14 WIE)
2. Loven gælder stadig og prædikes af Paulus også for de kristne
3. Loven har tre funktioner for de kristne:
   • Loven skal vise de kristne hvilke gerninger, der er gudvelbehagelige, så de ikke laver deres egne bud, men lærer af loven, hvad Guds vilje er og begynder at overholde de ti bud
   • Loven skal vise de kristne de synder, der stadig er i deres gode gerninger, så de ikke ender som selvretfærdige, men i stedet fortsat søger Guds nåde
   • Fordi Åndens fornyelse ikke er fuldkommen i dette liv, og kødet stadig er i de kristne, derfor skal loven tvinge det gamle menneske til lydighed, ikke kun ved evangeliets løfter, men også ved lovens trusler og løfter

• Lovens fortsatte forkyndelse
  1. Loven skal fortsat lyde i kirken og vi skal lytte til Guds lov og grunde på den
     1. Vi skal lytte til Guds lov, fordi han har givet den og som man kan læse i 2 Mos 19-20 selv har proklameret de ti bud, så de kunne høres af alle israelitterne
     2. Alle Guds profeter fortolkede og forkyndte loven, ligesom Johannes Døberen, Kristus og apostlene forkyndte loven både til at overbevise om synd og som rettesnor for den nye lydighed

• Kun gennem kendskab til loven kan vi få en korrekt forståelse af synden og vores trælbundne vilje

1. Læren om retfærdiggørelsen kan kun forstås, hvis vi forstår loven korrekt. For evangeliet handler om Kristi fortjeneste, men den består netop i hans opfyldelse af loven og forløsning af os fra lovens forbandelse. Hvis ikke vi forstår lovens forbandelse, kan vi ikke forstå evangeliet om retfærdiggørelsen ved tro
2. Selvom loven ikke retfærdiggør, er den nødvendig for,a t vi kan drives til evangeliet og overhovedet forstå, hvad evangeliet er. For den retfærdighed, vi får i evangeliet er en retfærdighed efter loven, fordi Jesus har opfyldt loven for os.

• Afslutning
  1. Vi har lært, at Gud er en nidkær Gud, der kræver, at hans lov bliver overholdt
     1. Derfor truer han med at straffe dem, der bryder hans lov og lover velsignelse til dem, der holder den
  2. Vi har lært, at loven er udtryk for Guds evige vilje
     1. Loven forgår ikke
  3. Vi har lært, at syndere ikke formår at opfylde loven udover i det ydre
     1. Kristus har derimod opfyldt loven
     2. Og Kristi retfærdighed efter loven tilregnes de kristne, som også begynder at opfylde loven, om end ufuldkomment
  4. Vi har lært, at selvom loven ikke frelser, har den stadig tre brug
     1. For de ugudelige, skal den sætter grænse for synden
     2. I omvendelsen skal den afsløre synd og drive til Kristus

• For de kristne skal den vise dem, hvordan Gud vil at vi skal leve, afsløre den tilbageværende synd og tvinge kødet til lydighed

1. Vi har lært, at loven stadig skal læres i kirken
   1. Fordi den er Guds vilje og fordi vi uden loven ikke kan forstå og tro retfæridggørelsen

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Podcast: Play in new window | Download

(Hør prædiken nederst i indlæg)
Prædiketeksten skrives i Anden Mosebog i kapitel 20 vers 17

Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning
  1. De øvrige bud på lovens anden tavle tager udgangspunkt i konkrete ydre synder
  2. Niende og tiende bud går specifikt på hjertet
     1. Jesus udlægger også de øvrige bud i lyset af det niende og tiende bud, så man kan spørge, hvorfor det behøver to særskilte bud
     2. De er taget særskilt med for at afsløre synden i hjertet
  3. Mennesker har det med at fokusere på de ydre grove synder, som har størst konsekvenser
  4. Og når de så er blevet disse grove synder kvit, mener de ikke, at man kan forlange mere af dem
  5. Sådan har det været med moralister alle dage
  6. Sådan var det med farisæerne, og derfor måtte Jesus skærpe buddene i lyset af det niende og tiende bud i bjergprædikenen
  7. Sådan var det også på reformationstiden, hvor der opstod en strid om, hvorvidt begæret i hjerte er virkelig synd, når man ikke følger det
     1. Forsvarsskriftet for den augsburgske bekendelse beskriver striden sådan: Nogle påstår nemlig, at arvesynden ikke er en skade eller fordærvelse i menneskets natur, men blot det at måtte trælle under dødelighedens vilkår, sådan som alle Adams efterkommere må, uden egen forsyndelse, men på grund af en andens skyld. Videre påstår de, at ingen bliver fordømt til den evige død på grund af arvesynden, men at det er som med trælle, der bliver født af en trælkvinde og må bære denne skæbne på grund af deres mors ulykke og ikke på grund af nogen fejl i deres natur. For at vise at vi forkaster en sådan ugudelig forståelse, har vi nævnt den onde lyst og i bedste mening kaldt den en sydom, og fremholdt at menneskenaturen fra fødselen af er fordærvet og fuld af fejl. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
     2. I den Augsburgske bekendelse lærer vi derfor: Ligeledes lærer de, at alle mennesker, der frembringes på naturlig vis efter Adams fald, fødes med synd. Det vil sige uden frygt for Gud, uden tillid til Gud og med ondt begær og stræben. Og denne medfødte tilbøjelighed eller skade er virkelig synd, som også nu fordømmer og bringer evig død over alle dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd. http://lutherdansk.dk/Trellix/id58.htm

• Her læres altså, at selve det onde begær er synd, også når man ikke handler i overensstemmelse med det eller i sit sind har tilsluttet sig det

1. Dette onde begær er en del af, hvad vi kalder arvesynden, nemlig den medfødte onde lyst

1. I dag er det også nemt at blive forført at selvretfærdige undskyldninger for det onde begær i hjertet
   1. Man kan høre, at det blot er naturligt og at man ikke skal føle skyld over f.eks. seksuelt begær som er syndigt
   2. Begæret efter denne verdens glæder og goder kan ofte nærmest gøres til en dyd, så det forventes af en, at man lever for dette legeme og liv

• Det bunder selvfølgelig alt sammen i manglende gudsfrygt og manglende kærlighed til Gud

1. Ligesom det første bud afslører grundsynden i menneskehjertet, som frygter, elsker og stoler på andet mere end Gud, sådan gør det niende og tiende bud også
2. De ti bud indledes og afsluttes altså med at pege på hjertets synd
3. Nu vil vi se på niende og tiende bud i detaljer

• Hvad er begær?
  1. Hvorfor er disse bud så blevet tilføjet?
     1. Når Jesus tolker f.eks. det sjette bud i lyset af forbuddet mod begær, gør han så ikke det tiende bud overflødigt?
     2. Her kan vi skelne mellem at lade viljen tilslutte sig synden og så det begær, som man ikke har tilsluttet sig i sit hjerte

• Jesus taler om at se på en andens ægtefælle, så man begærer hende

1. Det tiende bud omfatter mere end det

1. Ikke først begær, når man handler på det
   1. Begæret kendte jeg jo heller ikke, hvis ikke Loven sagde: “Du må ikke begære!” (Rom 7:7 WIE)
      • At begæret er synd er altså ikke selvindlysende, men noget, vi har brug for loven til at fortælle os
   2. 12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så at I adlyder dets lyster, (Rom 6:12 WIE) og 16 Men jeg siger: vandrer i Ånden og fuldbyrd ikke kødets lyst! (Gal 5:16 WIE)
      • Her skelner Paulus mellem begæret i sig selv og så det at følge og adlyde begæret

• 14 Nej, enhver fristes, når han bliver draget og lokket af sit eget begær. 15 Siden, når begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldmoden, avler den død!  (Jam 1:14-15 WIE)
  • Det, man lokkes af, inden man handler syndigt, er altså begæret
  • Og det er dette begær, der fordømmes i niende og tiende bud

1. Det betyder ikke, at det ikke også er er begær, der fordømmes, når man tilslutter sig begæret
   • Det er det
   • Men også før man følger sit begær i tankerne, er det begær, der fordømmes af det niende og tiende bud

• Hvad er det forbudt at begære
  1. I niende bud er det næstens ejendom
     1. Det niende
     2. Du må ikke begære din næstes hus

• Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list stræber efter vores næstes arv eller hus og med skin af ret tilegner os det osv., men er ham til hjælp og tjeneste, så han kan beholde det.

1. Luther fokuserer her på, når man med list stræber efter næstens ejendom, men det fornbyder også selve den onde lyst i hjertet
2. Hus er alt, hvad næsten besidder af ejendom – og særligt livløs ejendom

1. I tiende bud er det levende væsener, der hører næsten til
   1. Det tiende
   2. Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til

• Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager, tvinger eller lokker vores næstes hustru, folk eller kvæg, men får dem til at blive og gøre deres pligt.

1. Igen fokuserer Luther på den skjulte synd, men selve det onde begær er også omfattet

1. Der fokuseres i ordlyden af de to bud på hjertets synder imod det sjette og syvende bud, dvs. buddene om ikke at stjæle og ikke bedrive hor
2. Men ligesom ved de andre bud, som nævner en specifik synd, men inkluderer en masse andre synder, sådan også med ottende og niende bud
   7. Når Paulus skriver om kødets begær og dets frugter, er disse frugter ikke blot synder efter 6- og 7. bud, men efter både lovens første og anden tavle:
      • 17 Thi kødet begærer [dét, som er] mod Ånden, og Ånden [begærer dét, som er] mod kødet. Og disse [begær] strider mod hinanden, for at I ikke skal gøre det, I helst vil! 18 Ledes I derimod af Ånden, er I ikke under Loven!  19 Kødets gerninger er jo åbenbare, såsom urenhed, udskejelser,  20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, stridigheder, rivalisering, vrede, selvhævdelse, splittelse, partivæsen,  21 misundelse, mord, druk og svir og ting, som ligner disse.  (Gal 5:17-21 WIE)
        • Her nævnes en række andre synder end synder efter 6. og 7. bud, f.eks. afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, mord m.m.
      • I Jakobs brev nævnes specifikt synder, der har med det femte bud at gøre som frugter af begæret:
        • Hvorfra kommer ufreden og stridighederne iblandt jer? Mon ikke fra jeres begær, som fører krig i jeres lemmer? 2 I begærer – men har ikke! I slår ihjel og misunder – men kan ikke opnå noget! I kæmper og strider – men har intet, fordi I ikke beder!  3 I beder – men får ikke, fordi I beder galt: thi I beder for at øde det bort i jeres begær!  (Jam 4:1-3 WIE)
      • Det er som med de øvrige bud meningen, at vi skal slutte fra det mindre til det større
      • Den, der fordømmer at begøre næstens hus, hustru, tjener pige kvæg osv., må også fordømme den, der begærer at tage næstens liv og ære eller at synde mod Gud
   8. Det gælder altså helt generelt, at vi ikke må begære
      1. Derfor taler Paulus også generelt om begær, når han opsummerer buddene i kærlighedsbuddet i Rom 13: 9 Thi dét: “Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke begære” – og hvilket som helst andet Bud, sammenfattes i Dette Ord: “Du skal elske din næste som dig selv”! (Rom 13:9 WIE)
      2. Og når Paulus opsummerer israelitternes synd i ørkenen som advarende eksempel skiver han: 6 I dette er de blevet exempler [til advarsel] for os, for at vi ikke skal begære det onde, sådan som de jo gjorde det! (1Co 10:6 WIE)

• Hvilke synder er forbudt
  1. Det syndige begær i hjertet
  2. Men buddene skal også sikre, at alt imellem hjertets begær og den ydre handling fordømmes
     1. Derfor også der, hvor man med skin af ret tilegner sig dét, der hører næsten til – det gælder i forhold til alle buddene
     2. , at ingen kan pege på nogen ydre overtrædelse, men man har i sit hjerte alligevel begæret og sørget for, at næsten mistede sit, så man selv kunne få det
  3. Al form for misundelse
     1. Misundelse fører til had og vrede og drab
     2. Det kan være misundelse på andres ting

• Det kan være på andres legeme eller fornuft

1. Det kan være på deres ægtefælle
2. Det kan være deres karriere
3. Alt sammen syndigt begær og manglende taknemmelighed til Gud for, hvad han har givet os

1. Utilfredshed med, hvad Gud har givet en
   1. Det er både begær og mgl. tillid til Gud
   2. Når vi brokker os over det legeme eller andre gaver Gud har givet os
2. Utaknemmelighed for det, vi har fået af Gud
   9. Når vi ikke takker Gud for alt, hvad han har givet os, da er det både et brud på første og 9.-10. bud
3. Utålmodighed med Gud
   • Når vi ikke er tålmodige og lader Gud give os, hvad vi trænger til, hvor og når han vil, så er det begær
4. Når vi mener, at noget, vi ønsker, men ikke har fået, er et behov

• Hvilke dyder er påbudt
  1. Glæde over, at det går næsten godt – også når det går næsten bedre
  2. Tilfredshed med, hvad Gud har givet
  3. Taknemmelighed
  4. Tålmodighed i de kår, Gud har givet
• Trusler og løfter
  1. 16 Thi alt det, der er i verden: kødets begær og øjnenes begær og rigdommens hovmod, er ikke af Faderen, men af verden! 17 Og verden og dens begær forgår; men den, som gør Guds vilje, bliver til evigheden!  (1Jo 2:16-17 WIE)
     1. Begæret forgår
     2. Hvis vi i stedet gør Guds vilje, bliver vi i evighed

• Om arvesynden og
  1. Begæret i hjertet er en del af arvesynden, som fordømmer, selvom begæret ikke sætter frugt i gerningssynder
  2. Det syndige begær er virkelig synd, som fordømmer os
  3. Derfor er msk. syndere fra undfangelsen, som har brug for frelse, hvis de skal blive Guds børn
  4. Paulus skriver i Efeserbrevet om, hvordan det naturlige menenske er et vredens barn, fordi det følger kødets og tankernes lyster
     1. 3 Blandt dem vandrede alle vi også tidligere, da vi fulgte vort køds lyster og opfyldte kødets og tankens ønsker – ja, af natur var vi vredens børn, ligesom de andre!
     2. Men han fortsætter også og skriver:
        • 4 Men Gud, Som er rig på miskundhed, har ved Sin store kærlighed, hvormed Han elsker os,  5 vi, som var døde i vore overtrædelser, gjort os levende med Kristus – af nåde er I frelst!  (Eph 2:3-5 WIE)
        • Vi blev gjort levende med Kristus, dvs. vi var åndeligt døde – under Guds vrede og adskilt fra fælleskabet med Gud, men med kristus er vi levendegjort
     3. Vi er renset fra arvesynden ved dåben og retfærdiggørelsen i Kristus
        1. 3 Thi også vi var engang uforstandige, ulydige, vildfarne. Vi var slaver under mange forskellige begær og nydelser og levede i ondskab og misundelse; vi var forhadte og hadede hinanden. 4 Men da Guds, vor Frelsers godhed og kærlighed til menneskene åbenbaredes,  5 frelste Han os – ikke for nogle retfærdige gerninger, vi havde gjort, men for Sin barmhjertigheds skyld, i badet til genfødelse og fornyelse i Helligånden,  6 som Han rigeligt har udgydt over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,  7 for at vi, retfærdiggjorte af Hans nåde, skulle blive arvinger til det evige liv, vi håber på.  (Tit 3:3-7 WIE)
        2. I dåben er vi genfødt, fordi vi er forenet med Kristus i hans død og opstandelse

• Vi har derfor del i hans stedfortrædende død og er nye mennesker opvakt til nyt liv med Gud som hans børn

1. Det betyder, at vi er tilgivet vores synder og arvesynden og at vi er er blevet nye msk., som Gud fornyer, så begæret dræbes

1. Vi skal dog også fortsat aflægge det gamle menneske:
2. 22 at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som er fordærvet ved det vildførte begær, 23 og fornyes i jeres sinds ånd  24 og iklædes det nye menneske, som er skabt i Guds billede til Sandhedens retfærdighed og hellighed!  (Eph 4:22-24 WIE)
   1. Det skyldes, at vi stadig har arvesynden i os, selvom den ikke hersker og ikke må herske

• Afslutning
  1. Vi har lært, hvad det syndige begær er
     1. Det er ikke først, når vi handler på begæret, det bliver syndigt
     2. Det er heller ikke først, når vi tilslutter os begæret, det bliver syndigt

• Allerede det syndige begær er syndigt

1. Hvad er det forbudt at begære
   1. De ting, der er nævnt i det niende og tiende bud
   2. De hører under sjette og syvende bud

• Men begær efter ting, der hører under de øvrige bud er også omfattet

1. Ud fra det har vi udledt, hvad der er forbudt efter det niende og tiende bud
   1. Hjertets begær efter noget, Gud ikke har givet, er forbudt
   2. Ethvert forsøg på at få det, Gud ikke har givet eller vil give en igennem naturlige midler er omfattet

• Misundelse, utaknemmelighed, utilfredshed og utålmodighed er forbudt

1. Modsat kan vi ud fra forbuddene slutte, hvordan vores hjerters indstilling skal være
   1. Vi skal glæde os, når det går vores næste godt i stedet for at være misundelige
   2. Vi skal være tilfredse med vores kår, være tålmodige og taknemmelige
2. Vi har lært om truslerne og løfterne vedr. begær
   1. Verden og dens begær forgår, men dem, der gør Guds vilje består til evig tid
3. Vi har lært, hvordan arvesynden afsløres af det niende og tiende bud
   1. Vi er født med arvesynden, dvs. Med begær og uden gudsfrygt
   2. Men i dåben er vi blevet renset fra det syndige begær

• Her har vi fået tilgivelse for synden og igennem dåben fornys vi ved Helligånden, så vi kan iklæde os Kristus i stedet for at følge vores begær

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

Podcast: Play in new window | Download

(Hør prædiken nederst i indlæg)

Prædiketeksten skrives i 2. Mosebog kapitel 20 vers 16

16 Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd imod din Næste! (Exo 20:16 D31)

 

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning
  1. Efter næstens liv, ægteskab og ejendom kommer næstens rygte næst som dét, der skal beskyttes
  2. Hvor det 2. bud handler om at sige sandheden om Gud og ikke misbruge hans navn, handler det ottende bud om at sige sandheden om og til vores næste
  3. Det ottende bud blev brudt kort efter syndefaldet, da Adam og Eva skød skylden på hinanden for syndefaldet i stedet for at erkende deres egen skyld
  4. Det blev også brudt, da Kain efter at have myrdet sin broder, ikke ville erkende skylden, men spurgte, om han skulle vogte sin broder
  5. David brød også buddet, da han ikke ville indrømme sit hor med Batseba, og først forsøgte at få Urias til at dække over det og siden myrdede Urias og ikke ville indrømme sin synd, før profeten Nathan afslørede ham
• Udlægning af buddet
  1. En specifik konkre tydre synd nævnes ligesom ved de andre bud
     1. Det er en synd fra retssystemet, hvor konsekvenserne af at tale usnadt om sin næste er mest åbenbar
  2. Ligesom ved de andre bud, dækker den bredere
     1. Vidnesburd har en bredere betydning end kun den juridiske i Skriften, Johannes Døberen i Joh 1:7
     2. Apostlen taler generelt om løgn i f.eks. Ef 4:25: 25 Aflæg derfor løgnen! Tal sandhed, enhver med sin næste – vi er jo hverandres lemmer! (Eph 4:25 WIE)

• Skriften taler også i øvrigt forbyder at tale ondt om sin næste, også hvor det måtte være helt eller delvis sandt

1. Dette bud handler om næsten og ikke Gud
   1. Vi kan altså under dette bud inkludere enhver form for usandhed om og til vores næste
   2. Vi kn også inkludere enhver form for sand tale om vores næste, hvor en sådan er i strid med Guds intention med det ottende bud

• Kort sagt, synder mod vores næste i ord, dog undtaget dér, hvor synden består i ukvemsord direkte mod vores næste, som Jesus rubricerer under det femte bud i bjergprædikenen

• Synder mod det ottende bud
  1. Løgn i retssager
     1. Udgangspunktet, hvorfra de øvrige kan udledes: 15 I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed. 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er HERREN! (Lev 19:15-16 D31)
     2. Her gås fra uretfærdig rettergang til bagvaskelse

• Sådan kan vi også udlede de øvrige synder af, hvordan tingene ikke bør foregå ved en domstol

8. bud overtrædes, når dommeren dømmer uretfærdigt eller dømmer nogen under at sagen er tilstrækkeligt oplyst
9. Når man anklager nogen for domstolen uden grund som da Jezabel fik Nabot dræbt, så hun kunne sikre den onde kong Aka hans vingård (1 Kong 21,9-10)
10. Når den skyldige nægter sin skyld

• Når nogen aflægger falsk vidnesbyrd i en retssag: 18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste. (Pro 25:18 D31)
• Når anklagere og lignende forfølger falske anklager

1. Luther i store katekismus:  Derfor sigter dette bud for det første til, at enhver skal hjælpe sin næste til hans ret og ikke tillade, at den forhindres eller fordrejes, men fremme den og fastholde den. Det gælder hvad enten man er dommer eller vidne, og ligegyldigt hvilken sag, det drejer sig om.

1. Falsk rådgivning
   1. Når man rådgiver nogen forkert i sager, man har forstand på
2. Brud på aftaler og løfter
   1. Upålidelighed er blandt de synder, der opregnes i Rom 1: 31 uforstandige, upålidelige, ukærlige og ubarmhjertige, 32 sådanne, som, selvom de kender Guds retfærdighed – nemlig at den, som gør den slags ting, har fortjent døden – alligevel ikke blot gør disse ting, men endog bifalder dem, som gør det!  (Rom 1:31-32 WIE)
   2. At bryde en aftale er altså en synd mod det ottende bud

• Har man aflagt en ed. er det også en synd imod det andet bud

1. Løgn til eller om vores næste
   1. Lyv ikke for hverandre! I har jo aflagt det gamle menneske med dets gerninger (Col 3:9 WIE)¨
   2. 18 Retfærdige Læber tier om Had*, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. (Pro 10:18 D31)
      • Falske eller løse rygter og bagtalelse er en synd
      • Enten skal man konfrontere ens næste med tingene for dennes skyld eller ties stille
   3. Bagtalelse og anklager selvom de er delvis sande
      1. Luther i Store Katekismus: Hertil hører særlig den ondskabsfulde og afskyelige last at bagtale og bagvaske, hvormed Djævelen rider os, og som der kan siges meget om. For det er en almindelig og skadelig plage, at enhver hellere vil høre ondt end godt om sin næste. Og selv om vi selv er så onde, og ikke kan tåle, at nogen taler dårligt om os, men gerne vil, at al verden skal forgylde os ved sin omtale af os, kan vi dog ikke tåle, at man taler godt om de andre.
      2. 28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. (Pro 16:28 D31)
         • Vi skal ikke føre historier om vores næstes fejl videre

• Døm ikke, for at I ikke selv skal blive dømt! Thi med den dom, I dømmer, skal I selv dømmes, 2 og med det mål, hvormed I måler, skal der måles jer tilbage!  (Mat 7:1-2 WIE)
  • Der hvor det ikke er vores kald at fælde dom, skal vi ikke gøre det, men overlade de til dem, der skal
  • Luther i Store Katekismus: For at vi kan undgå denne last, skal vi derfor huske, at det ikke er tilladt at dømme og straffe sin næste offentligt, selv om man ser ham synde, med mindre man har befaling til at dømme og straffe. Der er nemlig en meget stor forskel mellem at dømme og at have kendskab til synd. Du kan godt have kendskab til den, men dømme den, skal du ikke. At min næste synder, kan jeg nok se og høre, men jeg har ingen befaling til at omtale det for andre. Hvis jeg gør det alligevel og dømmer og fordømmer, så falder jeg i en synd, der er større end næstens. Men har du kendskab til noget, så gør dine ører til en grav og luk den til, til du får befaling til at være dommer og at straffe på embedes vegne.
  • Der er dem, der har fået autoritet og skal dømme i sager på Guds vegne i menighed og samfund, og de skal gøre det
  • Luther i Store katekismus: Skønt man ikke skal dømme eller fordømme nogen, er det derfor en synd, hvis de, der har fået befaling til det, ikke gør det, ligesom det er synd, hvis nogen gør det uden i embedes medfør. For i embedes medfør er det nødvendigt, at man taler om det onde, fremfører klagemål, spørger og vidner.
  • Men på et ordentligt og oplyst grundlag
  • Når man uden et kald dertil ser det som sin opgave at udpege alle andres fejl, overser man sine egne:
  • 3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? 4 Eller hvordan kan du sige til din broder: “Lad mig tage splinten ud af dit øje” – og se: bjælken [er] i dit eget øje!  5 Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så vil du kunne se klart til at tage splinten ud af din broders øje.  (Mat 7:3-5 WIE)
  • Såfremt din kristne broder synder imod dig, må du derimod gå til din broder som Jesus siger i Matt 18, dernæst tage en med og endelig derefter gå til kirken
  • Denne fremgangsmåde er dog ikke nødvendig ved offentlige synder, som Luther sige ri Store katekismus: Alt dette gælder hemmelige synder. Men hvis synden er offentlig kendt, så dommeren og alle andre kender til det, kan du uden at synde tage afstand fra en sådan og lade ham fare som en, der har pådraget sig selv vanære. Og du kan også offentligt vidne imod ham. For når det er kommet åbenlyst for dagen, kan der ikke være tale om bagtalelse eller falsk dom eller falsk vidnesbyrd, som når vi nu straffer paven og hans lære, som offentligt er fremstillet i bøger og udskreget for al verden. For hvor synden er åbenlys, er det kun rigtigt at revse den offentligt, så enhver kan tage sig i agt for den.

1. At forråde fortrolighed
   1. 19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! (Pro 20:19 D31)
   2. Det er en synd at forråde vores næstes fortrolighed, selvom vi siger sandheden
2. Løgn med kropssprog
   1. 12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, 13 som blinker med Øjet*, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,  (Pro 6:12-13 D31)
   2. Som Joab. Der dræbte Amasa, da han forgav at ville omfavne ham og Judas, der forrådte Jesus medet kys
3. Undladelsessynder
   1. Det er også en synd ikke at forsvare den, der anklages falsk for domstol eller foran andre msk.
4. Hjertets synder
   1. Lytte til rygter
   2. Nær falske mistanker i sit hjerte

• Ikke optage alt i bedste mening

• Særligt om løgn altid er forkert
  1. Hellige mænd, der har løjet
  2. Jordemødre løj for Gud med Guds velsignelse 2 Mos 1:19
  3. 2 Kong 10:19 Jehu lyver for at lokke baalpræster til Baal-tempel, så han kan slå dem ihjel
  4. Definitionen på løgn: 1) noget falsk siges 2) Dette udgår fra et tvedelt hjerte, dvs. overlagt, 3) der må være ond vilje eller 4) når en tale rusandt pga. stolthed
  5. Derfor er ikke al
     1. Det er en synd, når sandheden ødelægges fdor at påføre skade eller pga. stotlhed
     2. Men løgn indebærer, at sige noget forkert

• At undlade at sige hele sandheden af en ærlig og retfærdig grund, er ikke at lyve

1. Vi kan ikke uden videre bruge eksempler fra Biblen til at lære af – nogen af dem har også blandet synd med den lovlige tilbageholdelse af sandheden

• Dyder efter det ottende bud
  1. At tale sandt
     1. 25 Aflæg derfor løgnen! Tal sandhed, enhver med sin næste – vi er jo hverandres lemmer! (Eph 4:25 WIE)
  2. At bruge munden med omtanke
     1. 10 Thi “den, som vil elske livet og se gode dage, må afholde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig. (1Pe 3:10 WIE)
     2. 23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. (Pro 21:23 D31)
  3. At skjule vores næstes fejl
     1. 12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder. (Pro 10:12 D31)
     2. Luther i Store Katekismus: Således bør vi alle skjule vores næstes skrøbeligheder og efter al evne tjene, hjælpe og fremme hans ære og omvendt værge ham imod, hvad der kan blive ham til vanære. Og det er i særdeleshed en god og fin vane, at man opfatter alt det, man hører om næsten, på bedste måde, når det da ikke er noget åbenlyst ondt. Man skal holde ham det til gode imod den giftige sladder, der kun forsøger at opspore og opsnappe noget ondt hos næsten og fordreje og udlægge alt på den værste måde, som det nu især sker med det stakkels Guds ord og dets forkyndere.

• Trusler og løfter
  1. Jakob beskriver alvoren i synder mod det ottende bud i kap 3:
     1. 2 Thi vi fejler alle i mange ting. Den, som ikke fejler i tale, er en fuldkommen mand, i stand til at tøjle hele sit legeme. 3 Se: vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, og så kan vi styre hele deres legeme.  4 Ja, se endog skibene, som er så store og drives frem af stærke vinde: de styres dog af et ganske lille ror, hvor styrmanden end vil hen!  5 Således er også tungen kun et lille lem, men bryster sig dog af store ting. Se, hvor stor en skov en lille ild kan sætte i brand!  6 Også tungen er en ild! Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer, og den smitter hele legemet og sætter livets hjul i brand – selv er den sat i brand af Helvede!  (Jam 3:2-6 WIE)
     2. Tungen kan altså gøre stor skade, og tungen er netop dét, det ottende bud handler om
  2. Trusler
     1. 22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag. (Pro 12:22 D31)
  3. Løfter
     1. hvem kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg? 2 Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte, 3 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,  (Psa 15:1-3 D31)
  4. Der er således både trusler og løfter, der viser, at Gud mner det alvorligt med det ottende bud
  5. Mennesker er fulde af løgn og falsk vidnesbyrd
• Kristus er sandheden
  1. Kristus kom til verden bl.a. for at afsløre løgnen i mennesker
     1. 19 Og dette er dommen: at Lyset er kommet til verden! Dog: menneskene elskede mørket mere end Lyset – thi deres gerninger var onde! 20 Enhver, som gør det onde, hader nemlig Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres!  21 Den derimod, som gør sandheden, kommer til Lyset, for at det kan blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud!”  (Joh 3:19-21 WIE)
     2. Når msk. ikke vil lade deres synd afsløre, gemmer de sig for Gud som Adam og Eva

• De gemmer sig bag flere løgne, der skal ophøre dem selv på bekostning af deres næste

1. Løgn er fra Djævelen, men Jesus er sandheden:
   1. 44 I har Djævelen til fader, og I gør det, jeres fader ønsker. Han har været en morder fra begyndelsen og stod ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham! Når han taler løgn, taler han af sit eget, thi en løgner er han, ja, løgnens fader! 45 Men fordi Jeg siger jer sandheden, tror I Mig ikke!  (Joh 8:44-45 WIE)
2. Vi skal derfor lade os afsløre af Jesus i vores synd, før det er for sent og vide, at vi har en frelser, som har sonet vore synder
3. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os! 9 Men hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så at Han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed!  10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi Ham til løgner, og Hans Ord er ikke i os! (1Jo 1:8-10 WIE)
4. Det er både en advarsel og et løfte
5. En advarsel om ikke at gøre Gud til en løgner ved at lyve for ham om vores synd
6. Og et løfte om, at når vi lader Guds ord afsløre vores synd, da er han trofast og retfærdig og tilgiver synden
7. Det gør han fordi Jesus, han som er Sandheden selv, med sin lidelse og død opvejer alle vore synder
8. Han lod sig villigt dømme uretfærdigt af mennesker under falske anklager, selvom han er sandheden
   1. Som han selv siger efter at have kaldt Djævelen en løgner: 46 Hvem af jer kan bebrejde Mig for nogen synd? Men hvis Jeg taler sandhed, hvorfor tror I Mig da ikke? (Joh 8:46 WIE)
9. Gud kender alle vore synder, som vi forsøger at skjule med vores net af løgne
10. Og de synder, lagde Gud på Kristus, der som vores talsmand talte vores sag – ikke ved at lyve om os, men ved at gøre fyldest for alle de synder, Gud kendte til
11. Derfor kan vi bekende vore synder for Gud uden at holde noget tilbage eller lyve om det på bekostning af vores næste – og vi kan vide, at Gud tilgiver os, netop når vi erkender det hele
12. Sådan tilgav Gud David gennem profeten Nathan, da denne afslørede den synd, David med sit spind af mord og løgne havde forsøgt at skjule

• Afslutning
  1. Vi har lært, at det ottende bud forbyder alle former for falsk tale om og til vores næste, samt at tale eller lytte til ondt om vores næste, selvom det måtte være sandt, når vi ikke er sat til at være dommere
  2. Vi har lært, at det ottende bud påbyder os at tale sandt om og til vores næste, samt optage alt fra og om i bedste mening
  3. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder dette bud og lover belønning til dem,d er holder det
  4. Vi har lært, at Jesus, som er Sandheden selv sonede vores synder, da han blev uskyldigt anklager og dømt
  5. I troen på ham kan vi frit bekende vore synder for Gud uden at lyve på vores næstes bekostning
  6. Luther forklarer buddet sådan:
     1. Det ottende
     2. Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste

• Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke i falskhed lyver om vores næste, forråder eller bagtaler ham eller spreder onde rygter, men undskylder ham, taler godt om ham og fortolker alt til hans bedste.

• Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.
• Lad os med apostlene tilønske hinanden:
• Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

Podcast: Play in new window | Download

Prædiketeksten er 2 mosebog 20:15:

15 Du må ikke stjæle! (Exo 20:15 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning
  1. Efter næstens liv og ægteskab kommer næstens ejendom
     1. Først menneskets liv
     2. Dernæst familien

• Og så den ejendom, som skal sikre familielivet

1. Min – noget af det første, børn siger
2. Privat ejendom en naturlig ret
   1. Hele jorden er Guds gave og i princippet til os alle sammen
   2. Privat ejendomsret har dog til formål at lade Guds skaberværk tjene os bedst muligt og sørge for, at ejendom bruges bedst muligt til fremme af menneksers vel

• Hvordan gør privat ejendom det
  • Mennesker sørger bedre for deres egen ejendom end den fælles ejendom
  • Hvis alt blev ejet af alle, ville det medføre forvirring
  • At fordele goderne skaber mere fred end hvis alle skal kæmpe om brugen af alle ting

1. Privat ejendom er nødvendig for at familier kan sørge for deres børn

• Det syvende buds betydning og hvad det skal beskytte
  1. Privat ejendomsret beskyttet
     1. Gud satte msk. i haven for at arbejde – også nyde frugten af arbejdet
     2. Gud velsignede Abraham med rigdom
  2. Privat ejendomsret ej afskaffet i NT
     1. Nogen har brugt beskrivelsen af den første menighed i jerusalem som argument for ophævelse af privat ejendomsret
        • Her står:
          • 32 Men de troendes Mængde havde ét Hjerte og én Sjæl; og end ikke én kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles. (Act 4:32 D31)
          • 34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne 35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.  (Act 4:34-35 D31)

1. Men i kapitlet efter siger Peter til Ananias, der har solgt en mark og stukket penge til side:
   • 4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.” (Act 5:4 D31)
   • Her forudsætter Peter altså, at Ananias kunne have beholdt pengene selv

• De hedningekristne gjorde ikke på samme måde –
  • Paulus angriber ikke den private ejendomsret i f.eks. 1 Kor, når han irettesætter de rige for ikke at vente på de fattige ved nadveren
  • Paulus formaner fortsat til arbejde for at skaffe føden:
    •  ..men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang  11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød jer,  12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som er udenfor, og for ikke at trænge til nogen.  (1Th 4:10-12 D31)
    • 10 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! 11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.  (2Th 3:10-11 D31)
  • Johannes forudsætter, at de kristne stadig har gods at gøre godt med, når han skriver: 17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham? (1Jo 3:17 D31)
  • Og Paulus skriver til Timotheus i 1 Tim 6,9 og formaner de rige: 17 Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; (1Ti 6:17 D31)
  • Vi kan også slutte den private ejendomsret fra befalingerne om at tage sig af sine egne, hvad enten det er forældre eller børn
    • 1 Timothy 5:8 Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen slægt, han har fornægtet troen og er værre end en vantro! (1Ti 5:8 WIE)
    • 3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
    • 4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.  (1Ti 5:3-4 D31)
    • Heraf kan vi også lære, at et af formålene med privat ejendom er, at man kan gøre godt imod sine nærmeste og sørge for dem
    • Det er altså ikke statens eller kirkens opgave at sørge for fattige, medmindre de ikke har familie til at gøre det

1. Privat ejendomsret er altså en naturlig og guddommelig ordning

1. Hvad omfatter den
   1. Den omfatter jordiske ejendele og penge, der repræsenterer en værdi, der kan veksles til jordiske ejendele
   2. Der er ikke en guddommelig eller naturlig lov, der sikrer ideelle rettigheder som f.eks. copyright eller patenter

• Det betyder ikke, at de ikke skal respekteres. Det skal de, men det skal de pga. øvrighedslydighed.

1. Ejendomsretten har grænser
   1. Paulus skriver i Rom 13: 7 Betal alle, hvad I er dem skyldige: den, som I er Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. (Rom 13:7 D31)
   2. Den har altså den ydre grænse, at øvrigheden må opkræve skat
2. Ejendomsretten er også begrænset af sit formål, dvs. kristne skal bruge deres ejendom efter Guds vilje og formålet med ejendom
   1. Man skal altså bruge den til at tage sig af sin familie
   2. Man skal også bruge den til gavn for sin næste i kirken og verden

• Og endelig skal man bruge den til kirkens bedste

1. Men det berettiger os ikke til at gribe ind i andres ejendom og omfordele den

• Hvad er forbudt ifølge det syvende bud
  1. Indre synder
     1. Ligesom Jesus udleder meningen af det sjette bud af det tiendes forbud mod begær efter næstens hustru, kan vi også udlede det syvende af det tiendes forbud mod at begære næstens hus
        • Jesus siger også, at tyveri kommer fra hjertet: 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser. (Mat 15:19 D31)
        • Paulus taler om pengegridskhed i 1 Ti 6,8-10 før han formaner dem, der er rige til ikke at sole på deres rigdom:
          • 8 Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje. 9 Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;  10 thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.  (1Ti 6:8-10 D31)
        • Derfor fordømmer det syvende bud også begæret efter næstens ejendom og alle andre former for uretmæssig tilegnelse af næstens ejendom end begær
        • Det er ikke en synd når en arbejder i sit kald og sin stand og håber på, at Gud vil belønne ham for hans slid
        • Men når man ikke er tilfreds med, hvad Gud giver en, men knurrer mod Gud, fortvivler over sin økonomiske tilstand, er misundelig på andre eller begærer mere end hvad Gud vil give en gennem lovlige midler
        • Disse hjertets synder er årsagen også til de ydre synder
     2. Ydre synder
        1. Tyveri
           • Det er forbudt efter ordlyden at tage vores næstes ejendom
           • Det gælder uanset hvor lidt det er
           • Synden kan begynde i det små, men er stadig en synd
        2. Røveri
           • Det er også forbudt med vold eller med trusler om vold at tiltvinge sig næstens ejendom
           • 13 Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve (Lev 19:13 D31)

• At nægte at give øvrigheden, hvad man skylder den eller at stjæle fra øvrigheden f.eks. igennem socialt bedrageri

1. Snyd og bedrag i handel
   • 13 Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.  14 Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.  15 Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.  16 Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sådant, enhver, der begår Svig. (Deu 25:13-16 D31)
   • Enhver form for snyd og bedrag i forbindelse med handel er altså forbudt
   • Det kan være, når man sælger noget privat på den blå avis eller i forbindelse med erhvervsudøvelse
   • Det gælder også f.eks. hussalg, hvis man bevidst tilbageholder oplysninger for køberne, som gør, at handlen er urimelig
2. Udnytte andres position til uretfærdig prissætning eller ågerrenter
   • 4 Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet 5 og siger: “Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt noget Korn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk 6 for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og få Affaldskornet solgt?”  (Amo 8:4-6 D31)
   • eks. kviklån og andre former for åger
   • Udnyttelse af monopol
   • Prisaftaler
3. Ikke at betale den aftale løn eller betling for et stykke arbejde
   • Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. (Lev 19:13 D31)
   • Herunder kan også henføres Paulus’ ord om præsters ret til løn for deres arbejde fra menigheden:
     • 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker.” Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.  11 Når vi har sået jer de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste jeres timelige?  (1Co 9:9-11 D31)
   • Dovenskab – ikke levere sin arbejdsydelse ærligt og samvittighedsfuldt, hvad enten man er selvstændig eller ansat
     • Luther skriver i Store Katekismus om ansatte:
       • Hvis en ansat ikke er ærlig og omhyggelig med sine opgaver, men pådrager skader eller lader nogen ske, som godt kunne være forhindret, så kan man påfører det sted, hvor man er, et tab på flere tusind kroner. Vi taler her om ting, man gør i ond hensigt og ikke ved uheld, der ikke var planlagt. Det samme er tilfældet hvis man på grund af dovenskab, ligegyldighed eller ondskab sløser eller handler uforsvarligt med tingene for at irritere og sætte sig op mod sine overordnede. Hvis en anden hemmeligt havde fjernet eller stjålet de samme ting, ville han være blevet straffet som en forbryder, men du tør rose dig af og holde på din ærlighed, og ingen skal vove at kalde dig tyv.
     • Og om selvstændige:
       • Det samme gælder også alle håndværkere og arbejdere, der i deres begærlighed ikke ved, hvordan de bedst kan få mest mulig i betaling og løn. Alligevel er de dovne og fusker med deres arbejde. De er alle sammen værre end hemmelige tyve, som man dog kan sætte bag tremmer eller forebygge at de gør det igen. Men mod de andre kan man ikke værge sig, og der er ingen, der tør kritisere dem eller beskylde dem for tyveri. Man vil hellere tabe ti gange så meget ud af sin pung. For her er det mine naboer, gode venner og mine egne kolleger, som jeg ellers venter mig godt af, der er de første til at snyde mig.
     • Kun at tænke på sig selv og ikke næsten
       • 8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje. (Isa 5:8 D31)
       • Hvis ens mål i livet er at rage til sig på bekostning af andre, så synder man også mod det syvende bud

1. Gøre sig delagtige i andres synd
   • 24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. (Pro 29:24 D31)
2. Undladelsessynder og skødesløshed
   • 5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning; 6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning. (Exo 22:5-6 D31)
   • Når man finder noget, der tilhører en anden, har man også pligt til at give det tilbage
3. Der kan opregnes mange flere synder, og mange vil være tydelige, når vi opregner, hvad der er påbudt efter det syvende bud

• Hvilke dyder er der efter det syvende bud
  1. Indre dyder – at være tilfreds med de gaver, vi har og får af Gud
     1. 8 Men når vi har Føde og Klæder, vil vi dermed lade os nøje. (1Ti 6:8 D31)
     2. 11 Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget; nej, jeg har lært at være tilfreds i de kår, jeg har! 12 Jeg kender til at have det trangt, men jeg kender også til at have overflod – i eet og alt er jeg indviet: både i at være mæt og i at sulte, både i at have overflod og i at lide nød;  13 og alt magter jeg i Ham, Som giver mig styrke: nemlig Kristus! (Phi 4:11-13 WIE)

• 5 Vær ikke pengebegærlige i jeres færd; nej, lad jer nøje med dét, I har. Thi Han har sagt: “Jeg vil ikke slippe dig, ej heller forlade dig!” (Heb 13:5 WIE)

1. …giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød, 9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: “Hvo er HERREN?” eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.  (Pro 30:8-9 D31)

1. Ydre dyder
   1. Ærlig handel med ejendom og fri konkurrence
   2. Arbejde flittigt i sit kald, så man ikke behøver hjælp fra andre, men kan hjælpe andre
      • 28 Den, som stjæler, må ikke længere stjæle, men skal hellere arbejde og bruge sine hænder til at gøre godt, for at han kan have noget at give af til dem, som har behov. (Eph 4:28 WIE)
      • Men vi formaner jer, brødre, til at gøre yderligere fremgang i dette 11 og sætte en ære i at leve roligt og passe jeres eget og at arbejde med jeres egne hænder, som vi pålagde jer det,  12 så I kan vandre anstændigt overfor dem udenfor og ikke behøver hjælp fra nogen.  (1Th 4:10-12 WIE)

• Betale alle, hvad vi skylder dem
  • 7 Giv derfor alle dét, I er dem skyldige: den, I er skat skyldige, skat, den, I er told skyldige, told, den, I er frygt skyldige, frygt, den, I er ære skyldige, ære! (Rom 13:7 WIE)

1. Ikke at sætte sin lid til rigdommen, men bruge den til at gøre godt
   • Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: “Børn! Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har sat deres lid til rigdommen, at komme ind i Guds Rige! (Mar 10:24 WIE)
2. Gerne at låne penge ud til dem,d er har beov uden at forvente noget igen
   • 7 Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; 8 men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til.  (Deu 15:7-8 D31)
   • 5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; (Psa 112:5 D31)
   • 35 Nej, elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe at få noget tilbage; og jeres løn skal blive stor i Himlene, og I skal være Den Højestes sønner! Thi Han er god mod de utaknemmelige og onde! (Luk 6:35 WIE)
3. At give til dem, der har behov for det
   • 16 Og glem ikke godgørenheden og gavmildheden; thi i sådanne ofre finder Gud behag! (Heb 13:16 WIE)

• At betale tilbage, hvis man har brudt det syvende bud
  • 8 Men Zakæus stod frem og sagde til HErren: “Se,HErre: halvdelen af min ejendom vil jeg give til de fattige; og har jeg presset noget ud af nogen, vil jeg give det firedobbelt tilbage!” (Luk 19:8 WIE)
  • Det følger af en sand omvendelse fra det syvende bud, at man giver det tilbage, man har stjålet
• Trusler og løfter vedr. syvende bud
  1. Trusler
     1. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge af homosexuelle, eller de, som begår denne synd, 10 eller tyve eller griske eller drukkenbolte, eller spottere eller røvere skal arve Guds Rige!  (1Co 6:9-10 WIE)
     2. 5 Thi dette veed I: at ingen utugtig eller uren eller havesyg – det er jo det samme som en afgudsdyrker! – har arvelod i Kristi, Guds Rige! (Eph 5:5 WIE)

• Både tyveri, griskhed og havesyge, dvs. begær efter jordisk gods fordømmes altså

1. Vi kan også tænke på den rige mand og Lazarus, hvor den rige mand ikke vil hjælpe Lazarus i dennes nød og dømmes for det

1. Løfter
   1. 9 Så Jeg siger jer: skaf jer venner ved hjælp af uretfærdighedens mammon, for at de, når den slipper op, kan modtage jer i de evige boliger! (Luk 16:9 WIE)
   2. Eksempel: kvinden i Sjunem, der stiller et værelse til rådighed for Elias velsignes med en søn (2 Kong 4)
2. Vi skal af truslerne lære at frygte Guds vrede over synden i både hjerte og gerning
   1. Gud velsigner os med alt, hvad vi trænger til
   2. Ved at tage mere end vi kan få ved lovlige midler eller begære mere end han vil give os, synder vi imod skaberen og opretholderen

• Alt tilhører ham, og det er i hans hånd at velsigne os

1. Han straffer dem, der synder imod ham
2. I sidste ende er det Gud, vi stjæler fra, når vi tager noget, han har givet til en anden, for alt tilhører ham
3. Sådan tog vores første forældre af kundskabens træ, som han havde forbudt dem at tage af

• Vi skylder Gud alt, og derfor er vores synd stor, når vi ikke vil nøjes med de gaver, han har givet os
• Derfor kan Gud med rette straffe os for evigt for vores synd

• Kristus blev fattig for at gøre os rige
  1. Men Gud har sørget for, at vi kan frelses og eftergives vores gæld til ham
  2. 9 I kender jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for jeres Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige. (2Co 8:9 D31)
     1. Paulus bruger dette til at opmuntre Korinthermenigheden til at give til de hellige trængende, dvs. til gavmildhed
     2. Så der er en sammenhæng mellem det syvende bud og Kristi fornedring

• Jesus var rig, men gav afkald på sin rigdom vor at gøre os rige

1. Hvilken rigdom gav Kristus afkald på?
2. 6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;  (Phi 2:6-7 D31)
   1. Han var i Guds skikkelse uden at det var noget, han havde røvet sig til
   2. Han havde hele verden i sin hånd og var arving til alle ting

• Men han fornedrede sig for at betale vores gæld med sin lidelse og død, som har uendelig værdi, fordi han var så rig

1. Det er Jesu rigdom, hans guddommelighed, som giver hans fornedring evig værdi, så han kan betale vores uendelige gæld til Gud for vores tyveri af Guds gaver fra vores næste

1. Så er der altså i Kristus en himmelsk skat af evig eftergivelse af gæld
2. Den, som igennem nådemidlerne og troen er forenet med ham, får fælles økonomi med ham, så vores gæld bliver hans og hans rigdom vores
3. Så selvom vi har stjålet fra Gud ved at stjæle Guds gaver fra vores næste, gør Kristus os rige
4. Og fordi Kristus har gjort dette, må vi også udvise gavmildhed og give til vores næste

• Afslutning
  1. Vi har lært, at den private ejendomsret er en naturlig ret og gudgivet
  2. Vi har lært, at Skriften fordømmer både indre og ydre synder mod vores næstes ejendom
  3. Vi har lært, at skriften påbyder os at være tilfredse med de gaver, Gud giver os hjælpe vores næste til gode økonomiske kår
  4. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder det syvende bud og lover velsignelse til dem, der holder det
  5. Vi har lært, at Kristus blev fattig for at vi kunne blive rige hos Gud og derfor eftergives vores synd og kan leve i kærlighed til vores næste
  6. Luther forklarer det syvende bud sådan:
  7. Du må ikke stjæle
  8. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager vores næstes penge eller ejendom, eller tilegner os dem med falske varer eller handel, men hjælpe ham med at bevare og forbedre sin ejendom og sine kår.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Podcast: Play in new window | Download

Denne hellige lektie til 2.s.e. Trinitatisskriver profeten Moses i Anden Mosebog kapitel 20 vers 8-11

8 Husk sabbatens dag, så du holder den hellig.

9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.

10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjenestepige eller dit dyr eller din fremmede, som er indenfor dine porte.

11 Thi på seks dage skabte Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning
  1. Vi er tilbage ved katekismeprædikener
  2. I det første bud lærte i over alle ting at frygte Gud og stole på ham
  3. I det andet bud lærte vi ikke at misbruge Guds navn, men i al nød påkalde det, bede love og takke
  4. Nu er vi nået til det tredje og sidste bud på lovens førte tavle, som handler om forholdet til gud
• Udlægning af teksten og sabbatten i GT:
  1. 8 Husk sabbatens dag, så du holder den hellig.
     1. Husk
        • ikke blot ”hold sabbatten hellig” – har ikke blot med ydre overholdese at gøre
        • Gud forudså dermed, at ma i fremtiden ville overholde den alene i det ydre uden at hre og lære Guds ord
        • At huske er en gerning i vores sind – og det er det, der først og fremmest er sabbattens formål
     2. Sabbatten
        • Hviledagen
        • Allerede kendt af israelitterne fra 2 Mos 16 på vejen til sinaj, hvor de skulle samle Manna seks dage om ugen og hvile den syvende:
        • Mannaen, 2 Mos 16:
          • 22 På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses; 23 men han sagde til dem: “Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!” 24 De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.  25 Derpå sagde Moses: “Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.  26 I seks Dage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde.”  (Exo 16:22-26 D31)
        • Hold den hellig
          • At hellige eller helligholde noget vil sige at sætte det til side til helligt brug
          • Denne dag skulle adskilles fra andre dage og gøres til noget særligt
          • Den skal helliges Herren: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger jer. (Exo 31:13 D31)
          • Formålet med sabbatten var både at hvile og dyrke Gud. Det var derfor den første af festtiderne i israel, som der står i 3 Mos 23:
            • 2 Tal til Israelitterne og sig til dem: Hvad angår HERRENS Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: 3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.  (Lev 23:2-3 D31)
          • Der blev også bragt særlige ofre på sabbatten, som man kan læse i 4. mosebog 28:1: 9 På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer, 10 et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikoffer.  (Num 28:9-10 D31)
          • Hvor det andet bud i særlig grad handler om enkeltpersoners brug af Guds navn, handler Sabbatten om den offentlige gudsdyrkelse

1. 9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.
   1. Vi skal lægge mærke til, at israelitterne her påbydes at arbejde seks dage
   2. Derfor skal vi ikke tro, at vi ikke også tjener Gud i løbet af ugen, når vi passer vores arbejde

• Det gør vi

1. Gud påbyder os at arbejde for føden
2. Dette bud ligger indehold i sabbtasbuddet om at hvile på den syvende dag
3. Derfor står der i 2 Thess 3,10: 10 Også da vi var hos jer, bød vi jer jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! (2Th 3:10 D31)

• Grunden til, at Gud kun gav en dag til Gudstjeneste og seks dage til arbejde var ikke, fordi arbejde er vigtigere, men fordi arbejde skal holde kødet nede

1. 10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre
   1. Men den syvende dag skulle der ikke arbejdes
   2. Det skyldes dels, at legemet har brug for hvile, men også, at vi har brug for at høre Guds ord og dyrke Gud sammen

• Israelitterne skulle hvile fra deres fysiske arbejde og stole på Gud, så de søgte hans ord og sakramenter, som ofrene var

1. hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjenestepige eller dit dyr eller din fremmede, som er indenfor dine porte.
   1. Buddet blev givet til fædre og til ledere og gjaldt også dem, der var under deres autoritet
   2. Derfor havde og har fædre pligt til at sørge for, at deres børn kommer i kirke

• Ligeså har en kristen øvrighed pligt til at sørge for, at ordet kan forkyndes og at folk kan høre det

1. At tjenere og dyr skal hvile på sabbatten, viser også, at sabbatten havde et menneskekærligt formål.
2. Derfor kan Jesus også forsvare at helbrede på sabbaten: 10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: “Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?” for at de kunde anklage ham. 11 Men han sagde til dem: “Hvilket Menneske er der iblandt jer, som har kun ét Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?  12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten.”  (Mat 12:10-12 D31)
3. Så gives der en begrundelse for den syvende dag

1. 11 Thi på seks dage skabte Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag;
   1. Begrundelsen for, at den syvende dg blev sabbatsdag var, at Gud havde fuldført skaberværket på seks dage og hvilede på den syvende
   2. Sådan står der i 1 Mos 2:Gen 2,2: 2 På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
2. derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.
   1. Gen 2,3: 3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført. (Gen 2:2-3 D31)
   2. Gud velsignede allerede den syvende dag efter skabelsen

• Og muligvis har den været holdt allerede fra skabelsen

1. Men i Moseloven gives der forbud mod at arbejde i det hele taget på sabbatten
2. Israelitterne skulle på Sabbatten huske på Guds skabelse – at de skylder ham alt som msk.

1. En anden begrundelse givet i 5 Mos 5,12: 15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! (Deu 5:15 D31)
   1. Her er det Guds specielle frelsergerning, der er grunden til sabbatten
   2. Vi kan også tænke på, hvordan Gud ved at give Manna seks dage om ugen lærte Israelitterne at stole på ham i ørkenen

• Sabbatten skulle altså både minde israelitterne om Skabelsen, som gjaldt alle verdens folk, men også Guds specielle gerning for israelitterne

1. Sådan skal vi også til gudstjenesten både prise Gud for hans gerning som skaber og opretholder og som frelser, hans generelle gerning og specielle gerning

• Sabbatten og de kristne
  1. Hvordan skal så alt dette anvendes på de kristne?
     1. Er vi forpligtet til at holde lørdagen, den syvende dag hellig?
     2. Eller er vi i det mindste forpligtet til at hvile end dag om ugen
  2. Vi må skelne mellem dét i sabbtsbuddet, som er en del af Guds evige lov, og dét, som er en del af den midlertidige ceremonielle lov for Israel
  3. Sabbatten var en skygge af dét, der skulle komme
     1. 16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet* er Kristi.  (Col 2:16-17 D31)
        • Sabbaten var altså en skygge – et billede på dét, der skulle komme
        • Sådan er frelsen større end skabelsen
        • Jesus siger:
          • 28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og er besværede, og jeg vil give eder Hvile. 29 Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let.” (Mat 11:28-30 D31)
          • Sabbaten er et billede på hvlen fra vores gerninger
          • Altså på, at vi får frelsen af nåde alene
        • Skriften bruger også sabbaten om den fremtidige hvile:
          • 9 Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk. 10 Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.  (Heb 4:9-10 D31)
          • Der er altså også en fremtidig hvile fra vores gerninger, vi skal gå ind til
          • Da er kampen mod synden, døden og kødet forbi

1. Fordi buddet om en bestemt dag var en skygge gælder det ikke længere
   • Paulus skriver: 5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! 6 Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren.  (Rom 14:5-6 D31)
   • Den del, der handler om den syvende dag eller en bestemt dag i det hele taget gælde rikke længere

• Men udover at være en skygge af frelsen, var sabbaten også indstiftet for at menneske rkunne dyrke Gud og høre hans ord

1. Hvad gælder stadig?
   1. Vi skal stadig holde gudstjeneste og forsamles i menigheden
   2. 24 og lad os give Agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til Kærlighed og gode Gerninger 25 og ikke forlader vor egen Forsamling, som nogle har for Skik, men formaner hverandre, og det så meget mere, som I ser, at Dagen nærmer sig.  (Heb 10:24-25 D31)
      • Buddet om at komme til gudstjeneste gælder altså stadig

• 42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne. (Act 2:42 D31)
  • At holde fast ved læren, fællesskabet, dvs. at mødes i menighedens forsamling, nadveren og den offentlige bøn, er alt sammen en del af sabbatsbudet

1. De første kristne forsamledes den første dag i ugen:
   • 7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. (Act 20:7 D31)
   • Det skete for ar markere Jesu opstandelse
   • Der hvilede Jesus fra sine gerninger – sin stedfortrædende fyldestgørelse
   • Og ved ham har vi del i hans hvile fra sin opfyldelse af
   • Det er ikke et bud, at vi skal mødes denne dag, men vi gør det for at mindes den større gerning på den første dag i ugen, som Guds sabbatshvile på den syvende dag var en skygge af

• Hvad er påbudt
  1. At stole på Gud i alle ting og ikke sætte sin lid til sit eget arbejde
     1. Som israelitterne skulle stole på, at Gud ville give dem manna på den sjette også til den syvende dag, skal vi stole på, at Gud sørger for os, selvom vi prioriterer gudstjeneste om søndagen
  2. Deltage i menighedens gudstjeneste
     1. Det er ikke frivilligt, om man vil gå til gudstjeneste
     2. Det er et bud fra herren, at vi skal forsamles i menigheden og dyrke Gud

• Derfor skal vi ikke blive væk uden nogen virkelig nød

1. Høre Guds ord og modtage hans sakramenter
   1. Vi skal huske sabbaten, så vi ikke går overfladisk til gudstjeneste
   2. Vi skal gerne høre og lære Guds ord, som vi lærer i katekisme

• Jesus siger i Lukas 11: “Ja, salige er de, som høre Guds Ord og bevare det.” (Luk 11:28 D31)

1. Vi skal i sandhed høre Guds ord og ikke lade det gå idn af det ene øre og ud af det andet
2. Vi skal også modtage sakramenterne i bod og tro
3. At modtage den hellige nadver i bod og tro er også at opfylde sabbatsbudet

1. Ceremonier, der ærer Gud
   1. Som israelitterne havde særlige ofre på sabbaten og andre festdage, skal vi også have ceremonier, der ærer Gud
   2. Ofrene og gudsdyrkelsen i Gt understregede Guds hellighed

• Og sabbaten skulle helliges – adskilles fra det verdslige

1. Sådan skal vores gudsdyrkelse også adskilles fra det verdslige og helliges
2. Vi skal derfor dyrke Gud på en måde, der understreger hans hellighed og adskillelse fra verden
3. Det skal kirkens ceremonier understrege

• Den skal være præget af Guds ord og lære, spom Paulus skriver i Kol 3,16: 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. (Col 3:16 D31)
• Derfor skal alt, hvad der ske ri gudstjenesten være genemsyret af Guds ord og lære

1. Og for at Guds ord kan bo i rigt mål iblandt os har vi fået kirkeåret, hvor vi kommer igennem frelseshistorien og læren og livet
2. Derfor har vi bodstider og festtider

1. Økonomisk understøtte ordets embede
   1. 6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham. (Gal 6:6 D31)
   2. Sådan taler Paulus i 1 Kor 9:9-11: 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker.” Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del. 11 Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?  (1Co 9:9-11 D31)

• Kristne har pligt til at understøtte ordets embede

1. Også sådan, at det kan nå til nye egne

1. Læsning af Guds ord i hjemmet og lærer vores børn det
   1. 6 Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; 7 og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op;  (Deu 6:6-7 D31)
   2. Således skal forældre lære deres børn Guds ord

• Hvad er forbudt
  1. At sætte sin lid til sit arbejde frem for Gud og hans ord
     1. Hvis vi ikke tør holde fri og komme til gudstjeneste, fordi vi er bange for, at Gud ikke vil sørge for os
  2. Forsømme menighedens gudstjeneste uden tvingende grunde
     1. Hvis vi foragter vores egen menighedsforsamling og bliver væk fra gudstjeneste uden nogen virkelig nød, foragter vi sabbatsbudet
     2. Der kan være gyldige grunde til ikke at komme til gudstjeneste for vores næstes skyld

• Men det er ikke en gyldig grund, at man ikke lige orker det

1. Da synde man mod Guds bud o giver et dårligt eksempel for andre

1. Foragte Guds ord og sakramenter
   1. Hvis du kommer til gudstjeneste, men ikke hører efter, da synder du mod sabbatsbudet
   2. Hvis du foragter Guds ord i det hele taget og ikke vil tage det til dig, foragter du sabbatsbudet

• Hvis du går til nadver uden at tage det alvorligt, at du her får herrens legeme og blod, synder du mod sabbatsbudet

1. Ceremonier, der ikke ærer Gud
   1. Gudstjenesteformer, der ikke ærer Gud, er synd mod sabbatsbudet
   2. Gudstjenesteformer, der ikke helliger gudsdyrkelsen, men verdsliggør den, er syndige

• Sabbatsbudet handler om at hellige hviledagen, dvs. sætte den til side til hellig gudsdyrkelse

1. Gudstjenesten skal være præget af gudsfrygt, ærefrygt og Guds ord og lære
2. Det, der ikke er det, er synd

1. Økonomisk understøtte ordets embede
   1. Hvis man ikke vil bidrage til, at Guds ord kan forkyndes, synder man imod det tredje bud
2. Foragte læsning af Guds ord og oplæring af børn i hjemmet i hjemmet
   1. Hvis du ikke læser Guds ord derhjemme eller ikke vil oplære dine børn i det, synder du mod det tredje bud

• Afslutning
  1. Vi har lært, hvordan Gud indstoftede sabbaten for israelitterne
     1. De skulle hvile fra deres arbejde og dryek Gud på sabbaten
        • Den skulle minde dem om skabelsen
        • Den skulle også minde dem om udgangen om egypten
        • Den var en skygge af hvilen i Kristus, som vi får ved evangeliet og i evighedne
     2. Budet om at hvile den syvende dag er ikke fortsat i det nye testamente

• Men vi har et påbud om at forsamles i menigheden, høre Guds ord og modtage sakramenterne

1. Derfor gælder sabbatsbude tstadigvæk fsva. Den moralske del
2. Vi skal gå i kirke, vi skal høre Guds ord i tro og modtage sakramenterne i tro
3. Vi skal dyrke Gud på en rigtig måde, og vi skal understøtte ordets forkyndelse

• Vi skal også hjemme læse Guds ord og lære vores børn det

1. Det tredje
2. Du skal holde hviledagen hellig
3. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter prædikenen og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Podcast: Play in new window | Download