Dette hellige evangelium til Langfredag skriver evangelisten Matthæus i kapitel 27 vers 45-50

45 Men fra den sjette Time blev der mørke over hele landet indtil den niende Time. 46 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: “Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: “Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?” 47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: “Han kalder på Elias.” 48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke. 49 Men de andre sagde: “Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.” 50 Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Palmesøndag skriver evangelisten Matthæus i kapitel 21 vers 1-9

Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem: 2 “Gå hen i den Landsby, som ligger lige for jer; og straks skal I finde et æsel bundet og et føl hos hende; løs dem og før dem til mig! 3 Og dersom nogen siger noget til jer, da sig, at Herren har brug for dem, så skal han straks sende dem.” 4 Men dette er sket, for at det skulle opfyldes, der er talt ved profeten, som siger: 5 “Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel og på et trældyrs føl.” 6 Men disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem; 7 og de hentede æslet og føllet og lagde deres klæder på dem, og han satte sig derpå. 8 Men de fleste af folkeskaren bredte deres klæder på vejen, andre huggede grene af træerne og strøede dem på vejen. 9 Men skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: “Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens navn! Hosanna i det højeste!”

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 5. søndag i fasten skriver evangelisten Johannes i kapitel 8 vers 46-59

46 Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Siger jeg sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? 47 Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor hører I ikke, fordi I ikke er af Gud.” 48 Jøderne svarede og sagde til ham: “Siger vi ikke med rette, at du er en Samaritan og er besat?”

49 Jesus svarede: “Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig. 50 Men jeg søger ikke min ære; der er den, som søger den og dømmer. 51 Sandelig, sandelig, siger jeg jer, dersom nogen holder mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.”

52 Jøderne sagde til ham: “Nu véd vi, at du et besat; Abraham døde og profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit ord, han skal i al evighed ikke smage døden. 53 Mon du er større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde; hvem gør du dig selv til?”

54 Jesus svarede: “Dersom jeg ærer mig selv, er min ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er jeres Gud. 55 Og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: “Jeg kender ham ikke,” da bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans ord. 56 Abraham, jeres fader, frydede sig til at se min dag, og han så den og glædede sig.”

57 Da sagde Jøderne til ham: “Du er endnu ikke halvtredsindstyve år gammel, og du har set Abraham?” 58 Jesus sagde til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer, førend Abraham blev til, er jeg.” 59 Så tog de sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Midfaste Søndag skriver evangelisten Johannes i kapitel 6 vers 1-15

Derefter drog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberiassøen. 2 Og en stor skare fulgte ham, fordi de så de tegn, som han gjorde på de syge. 3 Men Jesus gik op på bjerget og satte sig der med sine disciple. 4 Men Påsken, Jødernes højtid, var nær. 5 Da Jesus nu opløftede sine øjne og så, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: “Hvor skal vi købe brød, for at disse kunne få noget at spise?” 6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han ville gøre. 7 Filip svarede ham: “Brød for to hundrede denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få lidt.” 8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: 9 “Her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to småfisk; men hvad er dette til så mange?” 10 Jesus sagde: “Lad folkene sætte sig ned;” og der var meget græs på stedet. Da satte mændene sig ned, omtrent fem tusinde i tallet. 11 Så tog Jesus brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af småfiskene så meget, de ville. 12 Men da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: “Saml de tiloversblevne stykker sammen, for at intet skal gå til spilde.” 13 Da samlede de og fyldte tolv kurve med stykker, som blev tilovers af de fem bygbrød fra dem, som havde fået mad. 14 Da nu folkene så det tegn, som han havde gjort, sagde de: “Denne er i sandhed profeten, som kommer til verden.” 15 Da Jesus nu skønnede, at de ville komme og tage ham med magt for at gøre ham til konge, gik han atter op på bjerget, ganske alene.

Podcast: Play in new window | Download

Hør søndagens prædiken over lignelsen om sædemanden.

Dette hellige evangelium til Seksagesima skriver evangelisten Lukas i kapitel 8 vers 4-15

4 Men da en stor skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige byer, sagde han ved en lignelse: 5 “En sædemand gik ud at så sin sæd; og idet han såede, faldt noget ved vejen og blev nedtrådt, og Himmelens fugle åd det op. 6 Og noget faldt på klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde væde. 7 Og noget faldt midt iblandt torne, og tornene voksede op med og kvalte det. 8 Og noget faldt i den gode jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt.” Da han sagde dette, råbte han: “Den, som har ører at høre med, han høre!”

9 Men hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulde betyde. 10 Og han sagde: “Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre i lignelser, for at de, skønt seende, ikke skal se, og, skønt hørende, ikke skal forstå.

11 Men dette er lignelsen: Sæden er Guds ord. 12 Men de ved vejen er de, som hører det; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort af deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelste. 13 Men de på Klippen er de, som modtager ordet med glæde, når de hører det, og disse har ikke rod; de tror for en tid og falder fra i fristelsens tid. 14 Men det, som faldt iblandt torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under livets bekymringer og rigdom og nydelser og ikke bærer moden frugt. 15 Men det i den gode jord, det er dem, som, når de har hørt ordet, beholder det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed.

Lukas 8:4-15 (DN1933)

Podcast: Play in new window | Download