Dette hellige evangelium til 1.s.e. Påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 21 vers 15-19:
15 Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’s Søn, elsker du mig mere end disse?” Han siger til ham: “Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.” Han siger til ham: “Vogt mine lam!”
16 Han siger atter anden gang til ham: “Simon, Johannes’s Søn, elsker du mig?” Han siger til ham: “Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.” Han siger til ham: “Vær hyrde for mine får!”
17 Han siger tredje gang til ham: “Simon, Johannes’s Søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang sagde til ham: “Har du mig kær?” Og han sagde til ham: “Herre! du kender alle ting, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus siger til ham: “Vogt mine får!
18 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver gammel, skal du udrække dine hænder, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil.”
19 Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: “Følg mig!”
(Joh 21:15-19 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Denne hellige lektie til Langfredag skriver profeten Esajas i kapitel 52 vers 13 til kapitel 53 vers 9
13 Se, min tjener skal handle klogt; han skal ophøjes og løftes op og blive vældig høj. 14 Ligesom mange blev forfærdede over ham – hans udseende var så skamferet, at han ikke var som en mand, og hans skikkelse elendig, at han ikke var som et menneskebarn – 15 sådan skal han rense mange hedninger, konger skal holde deres mund lukket for ham; for det, der ikke var fortalt dem, har de set, og det, de ikke havde hørt, har de erfaret.
1 Hvem troede det, vi har hørt? og for hvem er HERRENS arm åbenbaret? 2 For han skød frem som en kvist for hans ansigt og som et rodskud af tør jord, han havde ingen skikkelse og ingen herlighed; og vi så ham, men der var ingen anseelse, så vi kunne synes om ham. 3 Han var foragtet og ikke regnet for noget iblandt folk, en mand fuld af pine og godt kendt med sygdom; og én, man skjuler ansigtet for, foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.
4 Det er sikkert og vist, han har taget vores sygdomme på sig og båret vores smerter; men vi anså ham for plaget, slået af Gud og gjort elendig. 5 Men han er såret for vores overtrædelser og knust for vores misgerninger; straffen er lagt på ham, for at vi skal have fred, og vi har fået helbredelse ved hans sår. 6 Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej; men HERREN lod al vores misgerning komme over ham. 7 Han blev mishandlet, og han blev gjort elendig, men han åbnede ikke sin mund, som et lam, der føres hen for at blive slagtet, og som et får, der er stumt over for dem, der klipper det; og han åbnede ikke sin mund.
8 Fra trængsel og fra dom er han taget bort, og hvem kan tale om hans slægt? for han er revet bort fra de levendes land, og han blev ramt af plage for mit folks overtrædelses skyld. 9Og man gav ham hans grav hos de ugudelige, og hos den rige i hans død, selvom han ikke havde gjort uret, og der ikke var usandhed i hans mund.
(Den Frie Bibel)

Podcast: Play in new window | Download

Epistlen til Skærtorsdag skriver apostlen Paulus i Første Korintherbrev kapitel 10 vers 15-18:
15 Jeg taler som til forstandige; døm selv, hvad jeg siger.
16 Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke samfund med Kristi legeme?
17 Fordi der er ét brød, er vi mange ét legeme; thi vi får alle del i det ene brød.
18 Se til Israel efter kødet; har de, som spiser ofrene, ikke samfund med alteret?
(1 Kor 10,15-18 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Hør prædiken fra palmesøndag om salvingen af Jesus i Betania og Jesu indtog i Jerusalem. Wierøds oversættelse benyttes.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Mariæ Bebudelse skriver evangelisten Lukas i kapitel 1 vers 39-56

39 Men Maria stod op i de samme dage og drog i hast til bjergegnen til en by i Juda. 40 Og hun kom ind i Sakarias’s Hus og hilste Elisabeth. 41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd 42 og råbte med høj røst og sagde: “Velsignet er du iblandt kvinder og velsignet er dit livs frugt! 43 Og hvorfor sker dette mig, at min Herres Moder kommer til mig? 44 Thi se, da din hilsens røst nåede mine øren, sprang fosteret i mit liv med fryd. 45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldendes, hvad der er sagt hende af Herren.”

46 Og Maria sagde: “Min sjæl ophøjer Herren; 47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser; 48 thi han har set til sin tjenerindes ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig, 49 fordi den mægtige har gjort store ting imod mig. Og hans navn er helligt; 50 og hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter ham. 51 Han har øvet vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som er hovmodige i deres hjertes tanke. 52 Han har nedstødt mægtige fra troner og ophøjet ringe. 53 Hungrige har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændede bort. 54 Han har taget sig af sin tjener Israel for at ihukomme barmhjertighed, 55 således som han talte til vore Fædre, imod Abraham og hans sæd til evig tid”

56 Og Maria blev hos hende omtrent tre måneder, og hun drog til sit hjem igen.

(D31 revideret 2016/2018)

Podcast: Play in new window | Download

Prædiken over Joh 8,42-51

Podcast: Play in new window | Download