Jesus undervise i søndagens tekst sine disciple om, hvordan Han om en kor tid skal tages fra dem, men at de skal se Ham igen om en kort tid, fordi Han går til Faderen.

Jesus taler her først om sin død, så sin opstandelse og så om sin himmelfart. Disciplene skal sørge over, at Jesus dør belæsset med verdens synder, men glæde sig over, at han opstår og går til Faderen som den retfærdige talsmand og advokat, der med sin retfærdighed kan overvinde djævelens anklager.

Vi har nu del i Jesu død, opstandelse og himmelfart åndeligt, men en dag skal vi få det legemeligt. Derfor kan vores situation i det ydre ligne disciplenes, da de sørgede, fordi vi stadig venter vores legemes forløsning.

Men Jesus lover disciplene, at ingen skal tage glæden fra dem, når Han er opstået fra de døde – og det selvom disse disciple ville komme til at lide forfølgelse, modgang og i nogle tilfælde martyrium.

Derfor kan vi også midt i vore trængsler glæde os over, at Jesus, vores talsmand er opstået og ophøjet, og at vi allerede har åndeligt del heri, så vi ved, at vi også skal få det legemligt.