Om Invariata

Bloggen og podcasten drives af Pastor Magnus Sørensen fra Augustanakirken i Aarhus – en konfessionel luthersk menighed.

Invariata er latin of betyder “uforandret”. Det var det tilnavn, de tidlige lutheranere gav deres oprindelige bekendelse – den rette uforandrede Augsburgske Bekendelse. Melanchthon, som havde skrevet den oprindelige bekendelse, ændrede nemlig senere i den for at imødekomme dem, der var uenige i den lutherske lære. De ægte lutheranere vendte sig mod denne ændring og holdt fast ved den uforandrede version – invariata.

I Danmark kalder folkekirken sig evangelisk-luthersk, og det gør mange af dem, der har forladt folkekirken og dannet frimenigheder også. Men ikke alt, hvad der kalder sig luthersk, er det. På podcasten og bloggen er det mit mål at få sat fokus på, hvad ægte uforandret luthersk kristendom er.

Navnet dækker også over, at såvel blogindlæg som podcasts ofte vil være uredigerede tanker og synspunkter – altså uforandrede.

Det er planen at udgive både mine prædikener samt podcasts, hvor jeg taler mere løst om luthersk kristendom på denne side.

Lyttere er velkomne til at skrive her på siden eller på Invariatas facebookside med spørgsmål, kommentarer eller forslag til emner, der kan tages op.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Uforandret luthersk kristendom på nettet