Hør prædiken 14.s.e. T

Dette hellige evangelium til 14.s. e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 17 vers 11-19:
11 Og det skete, imens han var på vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa. 12 Og da han gik ind i en landsby, mødte der ham ti spedalske mænd, som stod langt borte, 13 og de opløftede røsten og sagde: “Jesus, Mester, forbarm dig over os!” 14 Og da han så dem, sagde han til dem: “Gå hen og fremstil jer for præsterne!” Og det skete, imens de gik bort, blev de rensede. 15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj røst. 16 Og han faldt på sit ansigt for hans fødder og takkede ham; og denne var en samaritaner. 17 Men Jesus svarede og sagde: “Blev ikke de ti rensede? Hvor er de ni? 18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud ære, udover denne fremmede?” 19 Og han sagde til ham: “Stå op, gå bort; din tro har frelst dig!”

Hør prædiken 12. s.e. Trinitatis

Epistlen til 12.s.e.Trinitatis skriver apostlen Paulus i Andet Korintherbrev i kapitel 3 vers 4-11

Men en sådan tillid har vi ved Kristus overfor Gud, ikke at vi af os selv er dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor dygtighed er af Gud, som også gjorde os dygtige til at være et nyt testamentes tjenere, ikke bogstavens, men Åndens; thi bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør. Men når dødens tjeneste, med bogstaver indristet i sten, fremtrådte i herlighed, så at Israels børn ikke kunde fæste øjet på Moses’s ansigt på grund af hans ansigts herlighed, som dog forsvandt, hvorledes skal da ikke Åndens tjeneste endnu mere være i herlighed? Thi når fordømmelsens tjeneste havde herlighed, er meget mere retfærdighedens tjeneste rig på herlighed. 10 Ja, det herlige er jo i dette tilfælde endog uden herlighed i sammenligning med den endnu større herlighed. 11 Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i herlighed. 

(D31 revideret 2019)