Category Archives: Blogpost

Overhøring før første altergang

Nedenstående er hentet fra forskellige kilder, bl.a. Luthers Lille Katekismus, Brenz’ Lille Katekismus, Luthers Spørgsmål og Svar samt Rambachs Saliggørelsens orden. Jeg har desuden tilføjet lidt af mit eget.

(Det er kun det kursiverede, der skal huske ordret)

1. Hvad er Bibelen?
Guds eget ord, givet ved profeter og apostle.
2. Hvor mange guder er der?
Kun én Gud, men der er tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden.
3. Hvad har Faderen særligt gjort for dig?
Han har skabt mig.
4. Hvordan lyder den første trosartikel
Jeg tror på Gud Fader den almægtige, himmelens og jordens skaber.
5. Hvordan har Gud skabt mennesket?
Gud skabte mennesket i sit billede, retfærdigt og udødeligt.
6. Er mennesket forblevet retfærdigt og udødeligt?
Nej, Satan lokkede dem til synd.
7. Tror du, at du også, at du er en synder?
Ja, jeg tror, at jeg er en synder.
8. Hvordan ved du det?
Fra de ti bud, som jeg ikke har holdt.
9. Hvordan lyder de ti bud?
Det første
Du må ikke have andre guder
Det andet
Du må ikke misbruge din Guds navn
Det tredje
Du skal holde hviledagen hellig
Det fjerde
Du skal ære din far og din mor
Det femte
Du må ikke slå ihjel
Det sjette
Du må ikke bryde ægteskabet
Det syvende
Du må ikke stjæle
Det ottende
Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste
Det niende
Du må ikke begære din næstes hus
Det tiende
Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til
10. Hvad siger Gud nu om alle disse bud?
Han siger sådan: Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud (2 Mos 20,5).
11. Hvorfor har vi fået de ti bud
For det første, så vi må lære at kende vores synder. For det andet, så vi må lære at gøre gode gerninger og leve et gudeligt liv.
12. Hvad har du fortjent hos Gud med dine synder?
Hans vrede og unåde, timelig død og evig fordømmelse.
13. Sørger du over dine synder?
Ja, jeg sørger over, at jeg har syndet mod Gud.
14. Håber du også at blive salig?
Ja, det håber jeg.
15. Hvad fortrøster du dig da til?
Min kære herre Kristus.
16. Hvem er da Kristus?
Guds Søn, sand Gud og menneske.
17. Hvad har da Kristus gjort for dig, siden du fortrøster dig til ham?
Han er død for mig og har udgydt sit blod på korset til mine synders forladelse.
18. Hvordan lyder den anden trosartikel
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet død og begravet, nedfaret til Helvede, på tredjedagen opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Guds Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
19. Kan du ved egen kraft tro på Jesus?
Nej, Helligånden har kaldet og bevarer mig ved evangeliet.
20. Hvad gavner denne tro dig?
Den gavner mig, at jeg ved troen for Kristi skyld bliver dømt uskyldig for Guds domstol og får Helligånden som gave, så jeg kan bede til Gud som en Fader.
21. Hvad har Helligånden derfor gjort for dig?
Han har helliggjort mig.
22. Hvordan lyder den tredje trosartikel?
Jeg tror på Helligånden, en hellig, kristelig/almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Amen
23. Hvordan beder man?
Som Jesus har lært os:
Fader vor, du som er i Himmelen
Helliget vorde dit navn
Komme dit rige
Ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden
Og giv os i dag vort daglige brød
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Og led os ikke ind i fristelse
Men fri os fra det onde
Thi dit er riget og magten og æren i evighed
Amen
24. Hvordan bliver vi genfødt til at være Guds børn og får syndernes forladelse?
I den hellige dåb.
25. Hvordan lyder indstiftelsesordene for dåben hos Matthæus i det sidste kapitel?
“Gå derfor ud i al verden og lær alle folkeslagene og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”
26. Hvordan lyder løftet om dåben hos Markus i det sidste kapitel?
“Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.”
27. Hvad er nøglemagten?
Det er den magt, som Kristus har givet til at tilgive og fastholde synder.
28. Hvordan lyder vor Herres Jesu ord til Peter?
“Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene” (Mat 16,19).
29. Hvordan siger Herren til alle disciplene
“Modtag Helligånden! Hvis I forlader nogens synder, er de dem forladt; hvis I fastholder nogens synder, er de fastholdt” (Joh 20,22-23).
30. Tror du så, at præstens tilgivelse i skriftemålet også er Guds tilgivelse?
Ja.
31. Hvad er alterets sakramente?
Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen (indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke).
32. Hvordan lyder indstiftelsesordene hos Matthæus, Markus, Lukas, og Paulus:
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse.
Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: “Tag og drik alle heraf; denne kalk er det nye testamente i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse.”
33. Hvad gavner det at spise og drikke således?
Vi får syndernes forladelse, liv og salighed
34. Hvem modtager da dette sakramente værdigt?
Den, som tror disse ord: “givet for jer” og “udgydt til syndernes forladelse”.
35. Hvad kan en kristen forvente sig efter døden?
At sjælen kommer i himlen.
36. Hvad kan en kristen håbe på ved Jesu genkomst?
En glædelig opstandelse fra de døde og et evigt liv.

Den “enkeltes tro” eller “kirkens love og regler”

Sidste år udgav Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke en artikel af Flemming Kofod-Svendsen, Niels Pedersen Grunnet og Den evangelisk-lutherske Frikirke. Det er en historisk artikel, som også til sidst behandler den strid, der i 2007 førte til dannelsen af Augustanakirken.
Flemming Kofod-Svendsen laver en fin opsummering af Augustanakirkens posiiton, sådan som jeg har forklaret ham den:
Ved stiftelsen afviste Augustanakirken ikke alene kvinders mulighed for at sidde i bestyrelser, men også deres ret til at stemme ved menighedsmøder. Desuden kritiserede Augustanakirken Frikirken for en ikke tilstrækkelig klar afvisning af det, man kaldte Missourisynodens læremæssige forfald, og for manglende afvisning af tværkirkelighed blandt kirkens unge. I det hele taget var Augustanakirkens brud med Frikirken et brud med det, man forstod som den pietistiske indflydelse i Frikirken, og en tilbagevenden til konfessionel lutherdoms princip om, at man ikke kan gå på kompromis, når det gælder Guds ords lære.
 Jeg stoler derfor også på, at Flemming Kofoed-Svendsen gengiver pastor Jensen korrekt, når han lidt senere skriver:
Jensen er i stigende grad blevet bevidst om betydningen af at styrke den enkeltes tro snarere end at møde mennesker
med kirkens love og regler.
Det er en interessant bemærkning. Hvad er det mon for nogen kirkens love og regler, der står i modsætning til “den enkeltes tro”?
Er det sådan, at pastor Jensen tidligere har ment, at “kirkens love og regler” var vigtigere end den enkeltes tro? Er der nogen, der mener sådan?
Det er ikke en position, jeg har mødt, heller ikke i min tid i Frikirken.
Man kan vel skifte mening om, hvad der er Guds ords lære og hvad der i stedet blot er “kirkens love og regler”, men der er næppe mange, som vil sige, at de selv mener, at “kirkens love og regler” står over den enkeltes tro.
Vores kritik af Frikirken, som forekommer kort før ovenstående citat i artiklen gør det yderst nærliggende at overveje, om det er de punkter, hvor Frikirken afviger fra den rette lære ifølge vores kritik, der kaldes “kirkens love og regler”, og som angiveligt skulle stå i modsætning til “den enkeltes tro”. I så fald er det ortodokse lutheraneres krav om lydighed mod Guds ord, som karakteriseres som “kirkens love og regler”.
Så bør man i stedet spørge, om ikke netop pastor Jensen og Frikirken er villige til, at lade “kirkens love og regler” betyde mere end den enkeltes tro, som – hvis den er en sand kristen tro – bygger på Guds ufejlbarlige ord.
Pastor Jensens udtalelse er udtryk for en evangelie-reduktionisme, hvor man mener at kunne tilsidesætte dele af Guds ord for evangeliets skyld.
Det passer naturligvis ikke, at man reelt kan det. Paulus advarer i Galterbrevet imod vranglære med den begrundelse, at en smule surdej gennemsyrer hele dejen (Gak 5,9). Sådan har vranglæren konsekvenser også for evangeliet.
Udtalelsen fra Pastor Jensen bygger efter alt at dømme også på den udbredte misforståelse, at vi kan vide med sikkerhed, om den enkelte tror, men til gengæld ikke kan vide med sikkerhed, hvad den rette lære er, som skaber og bevarer troen.
Når man bilder sig ind, at det forholder sig sådan, ligger pragmatismen lige for. Så er man villig til at tilsidesætte Guds ord, når man bilder sig ind, at det vil gavne den enkeltes tro. Men i virkeligheden har man gjort sig selv til Gud ved både at tro, at man kan bedømme den enkeltes tro bedre end Gud og ved at tilsidesætte Guds ord.
Sandheden er, at Jesus har befalet sine apostle og deres efterfølgere i prædikeembedet at døbe og at lære folkeslagene alt, hvad han har befalet (Matt 28). Det er sådan, mennesker bliver Jesu disciple. Præsters opgave er ikke at bilde sig ind, at de kan skabe og bevare troen, men at forvalte nådemidlerne efter Jesu befaling, herunder at prædike hele Guds ufejlbarlige ord og kræve lydighed mod det.