Category Archives: Blogpost

“I er alle én”, Adams præstetjeneste og førstefødselsretten

Jacob Munk argumenterer i “I er Alle èn” s. 115ff for, at tanke om førstfødselsret ikke kan læses ind i skabelsesberetningen, fordi de ikke var normen hos patriarkerne samt s. 175 ff. for, at der i Paulus’ henvisning til, at Adam blev skabt først, er tale om antikke tidsbegrænsede forestillinger, der ikke er bindende.
Det mener jeg ikke holder. Tværtimod er der god grund til at læse tanken om den førstefødtes ret og pligt i store dele af Biblen på baggrund af Adams skabelse og den pligt, han fik tildelt allerede før Evas skabelse.

1. G.K. Beale har i flere skrifter (særligt The Temple and God’s Mission) argumenteret for, at Adam blev sat til at tjene i og vogte Edens have som en helligdom, snarere end blot at dyrke jorden. Det skyldes, at ordne om at dyrke og vogte i øvrigt kun bruges sammen i GT om enten Israels tjenen og holden Guds lov og præsternes tjeneste ved Helligdommen, men også beskrivelsen af Edens have i forhold til tabernaklet samt beskrivelsen af ham, der står bag Tyrus’ konge i Ezekiel 28.

2. Adam får buddet om ikke at spise af træet umiddelbart efter ordene om, at han blev sat i haven for at dyrke/tjene og vogte. Det er Adam, Gud kalder på i haven efterfølgende (1 Mos 3,9), og det er kun til Adam, det lyder, at Gud har sagt til ham, at han ikke må spise af træet. På s. 117 i bogen, skriver Jacob Munk, at det er en indlæsning og gætværk, at kun Adam fik buddet og var ham, der blev draget til ansvar. At disse observationer skulle være tilfældige, er for mig at se snarere gætværk, ligesom det er en indlæsning uden belæg i teksten at mene, at Eva også skulle have fået buddet direkte fra Gud.

3. Betydningen af at være førstefødt i Biblen har ikke først og fremmest med arverettigheder at gøre. Den har at gøre med at repræsentere familien/slægten som præst og løser. Det er derfor Isak som den førstefødte efter Sara skulle have været ofret, hvis ikke Gud greb ind, det er derfor de førstefødte i Egypten slås ihjel, og det er derfor de førstefødte skulle løses fra tempeltjeneste(, og formodentligt også derfor Israel som et korporativt Adam kaldes førstefødt, før Gud forløser det for at give det lovens pagt (2 Mos 4.22-23).

4. Førstefødtebegrebet har også stor kristologisk betydning. (Se Tom Holland i Missing Lenses samt Michael Morales i Exodus Old and New). Som vædderen trådte i stedet for den førstefødte, Isak, som påskelammene trådte i stedet for Israels førstefødte ved udgangen af Egypten og som Levitterne og præsterne trådte i stedet for Israels førstefødte (4 Mos 3), sådan træder Jesus i stedet for Israel, der var Guds førstefødte, så han bliver al skabnings førstefødte (Kol 1,15), førstefødt af de døde (Kol 1,18), og for de troende førstefødt iblandt brødre (Rom 8,29). Formodentligt er det derfor både Lukas og Matthæus nævner, at Jesus er Marias førstefødte og Lukas ved fremstillingen i templet ikke nævner, at Jesus blev løst fra tempeltjenesten (noget Chemnitz observerede i sin evangelieharmoni, og som yderligere underbygges bl.a. af Tom Holland med henvisning til parallellen mellem Hannahs og Marias lovsange.

5. At Jesus er al skabnings førstefødte, førstefødt af de døde og førstefødt blandt brødre, viser, at han er grundlægger af samt ypperstepræst og hoved for en ny menneskeslægt. Der er en tydelig parallel mellem dette og at han er den anden Adam, som Rom 5 og 1 Kor 15 gør klart. Når dertil lægges, at Lukas kalder Adam for Guds søn i Luk 3 lige efter at have erklæret Jesus for sin Søn i hvem han har velbehag, viser også en tydelig sammenhæng. (ikke hermed sagt, at de begge er sønner i ontologisk forstand eller at Jesus ikke skulle være det også i ontologisk forstand).

På den baggrund mener jeg, at førstefødselsbegrebet og dét, at Adam ble skabt først – og indsat i sin præstetjeneste før skabelsen af Eva – har stor bibelteologisk betydning. Der er ingen grund til at affeje denne begrundelse hos Paulus som værende afhængig af tidsbestemte antikke forestillinger.

Metakognitiv terapi, Luther og pietismen

I mit verdslige arbejde skal jeg bl.a. overveje og analysere risici. Det er jeg forholdsvis god til. Det er der desværre også en bagside ved, nemlig en tendens til at bekymre sig og gruble en helt del over alle mulige andre ting også. Det har ikke været problemfrit.

Metakognitiv terapi

Jeg fandt for nogle år siden ved et tilfælde Cektos hjemmeside[i] og abonnerede på deres nyhedsbrev fordi det lød interessant, men jeg gjorde ikke mere ved det.

Da bekymringer og grublerier på et tidspunkt var ved at vokse mig over hovedet for et halvandet års tid siden, undersøgte jeg det igen, fik hørt Pia Callesens lydbøger og købt dem som papirbøger. Det hjalp overraskende godt og forholdsvis smertefrit. Jeg har siden overvejet at tage et forløb, men har ikke fået det gjort. Jeg har dog kendskab til nogen, der er blevet hjulpet af Cektos’ gruppeforløb.

Metakognitiv terapi er en nyere evidensbaseret terapiform. De resultater, der er set af den, ser lovende ud.[ii]

Den skiller sig ud derved, at den ikke fokuserer på at bearbejde indholdet af vores tanker. Tesen er, at en del problemer skyldes den tid, vi bruger på at gruble, bekymre os eller bruge andre uheldige strategier.

Alternativet er ifølge den metakognitive terapi ikke i stedet at fortrænge eller kæmpe mod tankerne, men at lade dem være, det vil sige hverken bearbejde dem eller forsøge aktiv at slippe af med dem f.eks. ved fortrængning eller distraktion, men blot fjerne fokus fra dem og undlade at håndtere dem.

Metakognitiv terapi vægtlægger et ydre fokus frem for et indre fokus. Nogle af øvelserne går ud på at skifte fokus mellem lyde eller fokusere på ydre synlige ting frem for sine tanker. Det handler om at stoppe selvanalyse, tænke mindre og fokusere på verden omkring én frem for på sine tanker.

Dette giver den metakognitive terapi forskellige redskaber til, som man må læse eller lytte sig til.

Der er ganske sikkert andre effektive terapiformer og dette skal ikke ses som en afvisning af dem, ligesom der også er mennesker, der ikke får gavn af den. Generelt ser det dog ud til, at metakognitiv terapi har en positiv effekt på en række diagnoser.

Luther

Hvorfor skriver jeg så om dette på en blog, jeg mest bruger til teologiske ting? Det gør jeg, fordi jeg har fundet nogle interessant paralleller hos Luther, som kan belyse og belyses af den metakognitive terapi.

I flere af sine breve kommer Luther med anbefalinger, der minder om dem, man kan læse om i litteraturen om metakognitive terapi. Luther fraråder således, at man kæmper imod tankerne, men råder i stedet til, at man udskyder dem og ignorerer dem, samt foretager sig noget andet. [iii]

Peter Burfeind beskriver Luthers hjælp til Melanchthon i dennes melankoli her ved at flytte fokus fra selvet og ud af ham selv til Kristus, kirken, sakramenterne og Skriften.[iv]

Burfeind beskriver, hvordan fokus på selvet voksede i middelalderen og særligt under indflydelse af den gnostiske hermeticisme.

Burfeind påpeger, at Luthers råd til Melanchthon også er brugbart i dag, hvor der også er et stort selvfokus og manglende blik for den ydre virkelighed. Her må de ydre nådemidler og ens pligter i kald og stand som far, mor, ansat, præst, lægmand i fokus frem for ens indre liv.

Puritanisme og pietisme

Det indre fokus vendte tilbage til Lutherdommen. Gawthrop har i sit værk om pietismens indflydelse i Preussen gjort opmærksom på de indflydelser, der skabte pietismen.[v] Hvor mange har set Johan Arndts værker som baggrunden for pietismen, finder Gawthrop den et andet sted. Baggrunden for pietismens opståen skal ifølge Gawthrop findes i, at engelsk puritansk litteratur var blevet oversat til tysk samt at den klassiske metafysik mere og mere blev forladt til fordel for et mekanisk verdensbillede.

Den Arndstke spiritualitet havde, på trods af sin inderlighed, haft et objektivt ydre fokus på nådemidlerne og forening med Gud.

Det blev erstattet af en subjektiv selvanalyse, overtaget fra puritanismen, hvor den havde sin baggrund dels i den calvinistiske forudbestemmelseslære, dels i en ny videnskabelig tilgang og dels måske fra jesuitisk indflydelse.

Gawthrop støtter sig her til Samuel Preus’ ide om, at der i puritanismen opstod en reificering – en tingsliggørelse – af selvet, som i højere og højere grad blev gjort til genstand for videnskabelig analyse, ligesom andre ting blev det i denne periode.

Sammen med den calvinistiske forudbestemmelseslære førte det til, at man gennem selvanalyse ville dissekere sig frem til, om man nu havde en sand tro. Samtidig ophørte tilliden til, at man uden videre kunne erkende troens eksistens. Dermed var der grobund for usikkerhed om, hvorvidt man var frelst.

Denne spiritualitet blev overtaget af pietismen, hvor frelsesvisheden også blev et problem. Problemet med pietismen var ikke oprindeligt synergisme, men den fra puritanerne overtagne selvanalyse sammen med opgivelsen af den klassiske metafysik.

I puritanismen og pietismen får det den konsekvens, at selvanalysen bliver vejen til at erkende, at man har troen. Man har mistet blik for, at troen umiddelbart kan erkendes. Så vidt Gawthrop.

Måske har den metakognitive terapi ad fornuftens vej fundet frem til nogle sandheder, der også gælder på kristentroens område. Og måske er der sammenhænge mellem hermeticismens, puritanismens og pietismens selvfokus og nutidens indre fokus.  Det er i hvert tilfælde en overvejelse værd.

[i] https://cektos.dk/ Se dog også http://www.neokognitivtinstitut.dk/

[ii] Se f.eks. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2018.02211/full https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.5127/jep.007910 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31920902/  https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE12169227/nyt-studie-terapiform-skal-laere-deprimerede-at-ignorere-tankerne/?fbclid=IwAR04wFvksORK1kdGdJCLWJoXTWZCcrX1IaF2vYF7jIy-8ym9UDuqukQ_xak

[iii] Luthers brev til Jonas von Stockhausen 27. november 1532 i Luther: Letters of Spiritual Counsel s.90 samt brev til Fru Stockhausen s. 90. Brev til Matthias Weller 7. oktober 1534 smstd. S. 97

[iv] https://thefederalist.com/2019/12/23/how-our-ages-melancholy-stems-from-loving-ourselves-too-much/ Se også Burfeind, Peter, Gnostic America, 2014, hvor Burfeind behandler nogle af de samme spørgsmål.

[v] Gawthrop, Richard L., Pietism and the Making of Eighteenth-Century Prussia, Cambridge 2009.

Johannes Brenz’ Lille Katekismus

 

Hermed en oversættelse af Johannes Brenz’ katekismus. Brenz var lutherske reformator i Sydtyskland, hvor hans katekismus er blevet benyttet i stedet for eller i kombination med Luthers Lille Katekismus. Dte er naturligvis Luthers Lille Katekismus, der er bekendelsesskrift og derfor lærenorm for den lutherske kirke, men Luther anfører selv i fortalen, at man kan benytte andre forklaringer i stedet for hans.

Jeg synes, Johannes Brenz’ forklaringer har fordele, bl.a. deres kortfattethed, men jeg synes også at brugen af loven og evangeliet forklares bedre.

Man kan indvende imod den, at den bruger en anden rækkefølge, idet den begynder med dåben,d erefter tager trosbekendelsen, Fadervor og først derefter buddene. Bør loven ikke komme først?

Jo i en forstand kommer loven først, og ikke mindst når der skal prædikes for hedninger. Omvendt skal børn, der oplæres i troen ikke behandles som hedninger. Selvom lovens dom også kom først, skal de oplæres i den kristne tro, som de er døbt til. her synes jeg, Brenz’ rækkefølge er befriende og en diskussion værd.

Johannes Brenz’ Lille Katekismus

Spørgsmål: Hvilken tro har du?

Svar: Jeg er kristen?

Spørgsmål: Hvorfor er du kristen?

Svar: Fordi jeg tror på Jesus Kristus og er døbt i hans navn.

 

Om dåben

Spørgsmål: Hvad er dåben?

Svar:  Dåben er et sakramente og guddommeligt tegn, hvormed Gud Fader igennem sin Søn, Jesus Kristus, ved Helligånden forsikrer, at han vil være en nådig Gud for den døbte og forlader ham alle hans synder samt adopterer ham som sit barn og arving til alle himmelske goder. 

Spørgsmål: Hvilket er da dette Guds ord?

Svar: Dér, hvor vor Herre Kristus hos Matthæus i det sidste kapitel siger til sine disciple: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor ud i al verden og lær alle folkeslagene og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og lær dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer.”

Desuden hos Markus i det sidste kapitel siger: “Gå ud i al Verden og prædik Evangeliet for al Skabningen! Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.”

 

Om den kristne trosbekendelse

Spørgsmål: Hvad tror du?

Svar:

 

  1. Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber
  2. Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, 
  3. som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, 
  4. pint under Pontius Pilatus, korsfæstet død og begravet, 
  5. nedfaret til Helvede, på tredjedagen opstanden fra de døde, 
  6. opfaret til himmels, siddende ved Guds Faders, den almægtiges højre hånd, 
  7. hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
  8. Jeg tror på Helligånden, 
  9. en hellig, kristelig kirke, de helliges samfund, 
  10. syndernes forladelse, 
  11. kødets opstandelse 
  12. og et evigt liv. 

 

 

Spørgsmål: Hvad gavner denne tro dig?

Svar: Den gavner mig, at jeg ved troen for Kristi skyld bliver dømt retfærdig og hellig for Guds domstol og får Helligånden som gave, så jeg kan bede til Gud som en Fader og indrette mit liv efter hans bud.

 

Om Herrens bøn

Spørgsmål:  Hvordan beder man?

Svar: Som Jesus har lært os:

Fader vor, du som er i Himmelen

 

  1. Helliget vorde dit navn 
  2. Komme dit rige
  3. Ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden
  4. Og giv os i dag vort daglige brød
  5. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
  6. Og led os ikke ind i fristelse
  7. Men fri os fra det onde

 

 

Thi dit er riget og magten og æren i evighed

Amen

 

Om Guds ti bud

Spørgsmål: Hvad er Guds bud?

Svar: Jeg er Herren din Gud.

Det første

Du må ikke have andre guder

Det andet

Du må ikke misbruge din Guds navn

Det tredje

Du skal holde hviledagen hellig

Det fjerde

Du skal ære din far og din mor

Det femte

Du må ikke slå ihjel

Det sjette

Du må ikke bryde ægteskabet

Det syvende

Du må ikke stjæle

Det ottende

Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste

Det niende

Du må ikke begære din næstes hus

Det tiende

Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til.

Spørgsmål: Hvorfor har vi fået de ti bud

Svar: For det første, så vi må lære at kende vores synder overfor Gud. For det andet, så vi må lære deraf at gøre gode gerninger og føre et gudeligt liv.

Spørgsmål: Kan vi opfylde Guds bud fuldkomment med vores gode gerninger?

Svar: Nej, for vores gode gerninger er ikke fuldkomment gode, fordi vi er undfanget og født i synd. Men Gud Fader har givet os sin Søn, Jesus Kristus, som ikke har gjort nogen synd og har opfyldt alle Guds bud fuldkomment, som ejendom. Når vi nu tror på ham, regner Gud os af nåde og barmhjertighed for Jesu skyld som om vi selv havde opfyldt alle hans bud.

Spørgsmål: Hvorfor skal vi så gøre gode gerninger?

Svar: Ikke for at vi med vores gerninger skulle gøre fyldest for synden og fortjene det evige liv, men vi skylder at gøre gode gerninger, fordi vi skal bevidne troen med gode gerninger og være vores Herre Gud taknemmelig for hans velgerninger.

Herrens nadvers sakramente

Spørgsmål: Hvordan styrkes troen i anfægtelse og hvordan trøstes en bedrøvet samvittighed?

Svar: Igennem vor Herres Jesu Kristi nadver.

Spørgsmål: Hvad er Kristi nadver?

Svar: Den er et sakramente og guddommeligt tegn, hvori Kristus sandt og nærværende rækker os sit legeme og blod og dermed forsikrer os, at vi virkeligt har syndernes forladelse og evigt liv.

Spørgsmål: Hvordan lyder Kristi nadvers indstiftelsesord?

Svar: Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse.

Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: “Tag og drik alle heraf; denne kalk er det nye testamente i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse.”

 

Om himmerigets nøgler

Spørgsmål: Hvad er himmerigets nøgler?

Svar: Forkyndelsen af det hellige evangelium om Jesus Kristus

Spørgsmål: Hvor er prædikeembedet om Jesus Kristus indstiftet?

Svar: Hos Lukas i det tiende kapitel siger Jesus: Den, som hører jer, hører mig, og den, som foragter jer, foragter mig. 

Hos Matthæus i det sekstende kapitel siger Kristus til peter, og i hans navn til alle apostlene og det hellige evangeliums prædikanter:“Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene”

Og hos Johannes i det tyvende: “Modtag Helligånden! Hvis I forlader nogens synder, er de dem forladt; hvis I fastholder nogens synder, er de fastholdt”

Første del af Luthers forklaring af nøglemagten (fra Hvaderkristendom), som jeg vil foreslå at erstatte Brenz’ forklaring, hvis man skal bruge den:

Spørgsmål:  Hvad er nøglemagten?

Svar: Nøgleembedet er den særlige fuldmagt, som Kristus har givet sin kirke på jorden, til at forlade de bodfærdige syndere deres synder, men fastholde de ubodfærdiges synder, så længe de ikke omvender sig.

Spørgsmål: Hvor står det skrevet?

Svar: Vor Herre Kristus siger til Peter: “Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene” (Mat 16,19).

Ligeledes siger Herren til alle disciplene: “Modtag Helligånden! Hvis I forlader nogens synder, er de dem forladt; hvis I fastholder nogens synder, er de fastholdt” (Joh 20,22-23).


Følgende udgaver er benyttet ved oversættelsen af Brenz. katekismus:
https://books.google.dk/books?id=-F5UAAAAcAAJ&printsec=frontcover&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false

https://books.google.dk/books?id=FuBbAAAAcAAJ&dq=inauthor%3A%22Johannes%20Brenz%22&hl=da&pg=PP9#v=onepage&q&f=false

https://books.google.dk/books?id=MYFnAAAAcAAJ&dq=inauthor%3A%22Johannes%20Brenz%22%20Catechismus&hl=da&pg=PP9#v=onepage&q=inauthor:%22Johannes%20Brenz%22%20Catechismus&f=false

Overhøring før første altergang

Nedenstående er hentet fra forskellige kilder, bl.a. Luthers Lille Katekismus, Brenz’ Lille Katekismus, Luthers Spørgsmål og Svar samt Rambachs Saliggørelsens orden. Jeg har desuden tilføjet lidt af mit eget.

(Det er kun det kursiverede, der skal huske ordret)

1. Hvad er Bibelen?
Guds eget ord, givet ved profeter og apostle.
2. Hvor mange guder er der?
Kun én Gud, men der er tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden.
3. Hvad har Faderen særligt gjort for dig?
Han har skabt mig.
4. Hvordan lyder den første trosartikel
Jeg tror på Gud Fader den almægtige, himmelens og jordens skaber.
5. Hvordan har Gud skabt mennesket?
Gud skabte mennesket i sit billede, retfærdigt og udødeligt.
6. Er mennesket forblevet retfærdigt og udødeligt?
Nej, Satan lokkede dem til synd.
7. Tror du, at du også, at du er en synder?
Ja, jeg tror, at jeg er en synder.
8. Hvordan ved du det?
Fra de ti bud, som jeg ikke har holdt.
9. Hvordan lyder de ti bud?
Det første
Du må ikke have andre guder
Det andet
Du må ikke misbruge din Guds navn
Det tredje
Du skal holde hviledagen hellig
Det fjerde
Du skal ære din far og din mor
Det femte
Du må ikke slå ihjel
Det sjette
Du må ikke bryde ægteskabet
Det syvende
Du må ikke stjæle
Det ottende
Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste
Det niende
Du må ikke begære din næstes hus
Det tiende
Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til
10. Hvad siger Gud nu om alle disse bud?
Han siger sådan: Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud (2 Mos 20,5).
11. Hvorfor har vi fået de ti bud
For det første, så vi må lære at kende vores synder. For det andet, så vi må lære at gøre gode gerninger og leve et gudeligt liv.
12. Hvad har du fortjent hos Gud med dine synder?
Hans vrede og unåde, timelig død og evig fordømmelse.
13. Sørger du over dine synder?
Ja, jeg sørger over, at jeg har syndet mod Gud.
14. Håber du også at blive salig?
Ja, det håber jeg.
15. Hvad fortrøster du dig da til?
Min kære herre Kristus.
16. Hvem er da Kristus?
Guds Søn, sand Gud og menneske.
17. Hvad har da Kristus gjort for dig, siden du fortrøster dig til ham?
Han er død for mig og har udgydt sit blod på korset til mine synders forladelse.
18. Hvordan lyder den anden trosartikel
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet død og begravet, nedfaret til Helvede, på tredjedagen opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Guds Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
19. Kan du ved egen kraft tro på Jesus?
Nej, Helligånden har kaldet og bevarer mig ved evangeliet.
20. Hvad gavner denne tro dig?
Den gavner mig, at jeg ved troen for Kristi skyld bliver dømt uskyldig for Guds domstol og får Helligånden som gave, så jeg kan bede til Gud som en Fader.
21. Hvad har Helligånden derfor gjort for dig?
Han har helliggjort mig.
22. Hvordan lyder den tredje trosartikel?
Jeg tror på Helligånden, en hellig, kristelig/almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv. Amen
23. Hvordan beder man?
Som Jesus har lært os:
Fader vor, du som er i Himmelen
Helliget vorde dit navn
Komme dit rige
Ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden
Og giv os i dag vort daglige brød
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Og led os ikke ind i fristelse
Men fri os fra det onde
Thi dit er riget og magten og æren i evighed
Amen
24. Hvordan bliver vi genfødt til at være Guds børn og får syndernes forladelse?
I den hellige dåb.
25. Hvordan lyder indstiftelsesordene for dåben hos Matthæus i det sidste kapitel?
“Gå derfor ud i al verden og lær alle folkeslagene og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”
26. Hvordan lyder løftet om dåben hos Markus i det sidste kapitel?
“Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.”
27. Hvad er nøglemagten?
Det er den magt, som Kristus har givet til at tilgive og fastholde synder.
28. Hvordan lyder vor Herres Jesu ord til Peter?
“Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene” (Mat 16,19).
29. Hvordan siger Herren til alle disciplene
“Modtag Helligånden! Hvis I forlader nogens synder, er de dem forladt; hvis I fastholder nogens synder, er de fastholdt” (Joh 20,22-23).
30. Tror du så, at præstens tilgivelse i skriftemålet også er Guds tilgivelse?
Ja.
31. Hvad er alterets sakramente?
Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen (indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke).
32. Hvordan lyder indstiftelsesordene hos Matthæus, Markus, Lukas, og Paulus:
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse.
Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: “Tag og drik alle heraf; denne kalk er det nye testamente i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse.”
33. Hvad gavner det at spise og drikke således?
Vi får syndernes forladelse, liv og salighed
34. Hvem modtager da dette sakramente værdigt?
Den, som tror disse ord: “givet for jer” og “udgydt til syndernes forladelse”.
35. Hvad kan en kristen forvente sig efter døden?
At sjælen kommer i himlen.
36. Hvad kan en kristen håbe på ved Jesu genkomst?
En glædelig opstandelse fra de døde og et evigt liv.

Den “enkeltes tro” eller “kirkens love og regler”

Sidste år udgav Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke en artikel af Flemming Kofod-Svendsen, Niels Pedersen Grunnet og Den evangelisk-lutherske Frikirke. Det er en historisk artikel, som også til sidst behandler den strid, der i 2007 førte til dannelsen af Augustanakirken.
Flemming Kofod-Svendsen laver en fin opsummering af Augustanakirkens posiiton, sådan som jeg har forklaret ham den:
Ved stiftelsen afviste Augustanakirken ikke alene kvinders mulighed for at sidde i bestyrelser, men også deres ret til at stemme ved menighedsmøder. Desuden kritiserede Augustanakirken Frikirken for en ikke tilstrækkelig klar afvisning af det, man kaldte Missourisynodens læremæssige forfald, og for manglende afvisning af tværkirkelighed blandt kirkens unge. I det hele taget var Augustanakirkens brud med Frikirken et brud med det, man forstod som den pietistiske indflydelse i Frikirken, og en tilbagevenden til konfessionel lutherdoms princip om, at man ikke kan gå på kompromis, når det gælder Guds ords lære.
 Jeg stoler derfor også på, at Flemming Kofoed-Svendsen gengiver pastor Jensen korrekt, når han lidt senere skriver:
Jensen er i stigende grad blevet bevidst om betydningen af at styrke den enkeltes tro snarere end at møde mennesker
med kirkens love og regler.
Det er en interessant bemærkning. Hvad er det mon for nogen kirkens love og regler, der står i modsætning til “den enkeltes tro”?
Er det sådan, at pastor Jensen tidligere har ment, at “kirkens love og regler” var vigtigere end den enkeltes tro? Er der nogen, der mener sådan?
Det er ikke en position, jeg har mødt, heller ikke i min tid i Frikirken.
Man kan vel skifte mening om, hvad der er Guds ords lære og hvad der i stedet blot er “kirkens love og regler”, men der er næppe mange, som vil sige, at de selv mener, at “kirkens love og regler” står over den enkeltes tro.
Vores kritik af Frikirken, som forekommer kort før ovenstående citat i artiklen gør det yderst nærliggende at overveje, om det er de punkter, hvor Frikirken afviger fra den rette lære ifølge vores kritik, der kaldes “kirkens love og regler”, og som angiveligt skulle stå i modsætning til “den enkeltes tro”. I så fald er det ortodokse lutheraneres krav om lydighed mod Guds ord, som karakteriseres som “kirkens love og regler”.
Så bør man i stedet spørge, om ikke netop pastor Jensen og Frikirken er villige til, at lade “kirkens love og regler” betyde mere end den enkeltes tro, som – hvis den er en sand kristen tro – bygger på Guds ufejlbarlige ord.
Pastor Jensens udtalelse er udtryk for en evangelie-reduktionisme, hvor man mener at kunne tilsidesætte dele af Guds ord for evangeliets skyld.
Det passer naturligvis ikke, at man reelt kan det. Paulus advarer i Galterbrevet imod vranglære med den begrundelse, at en smule surdej gennemsyrer hele dejen (Gak 5,9). Sådan har vranglæren konsekvenser også for evangeliet.
Udtalelsen fra Pastor Jensen bygger efter alt at dømme også på den udbredte misforståelse, at vi kan vide med sikkerhed, om den enkelte tror, men til gengæld ikke kan vide med sikkerhed, hvad den rette lære er, som skaber og bevarer troen.
Når man bilder sig ind, at det forholder sig sådan, ligger pragmatismen lige for. Så er man villig til at tilsidesætte Guds ord, når man bilder sig ind, at det vil gavne den enkeltes tro. Men i virkeligheden har man gjort sig selv til Gud ved både at tro, at man kan bedømme den enkeltes tro bedre end Gud og ved at tilsidesætte Guds ord.
Sandheden er, at Jesus har befalet sine apostle og deres efterfølgere i prædikeembedet at døbe og at lære folkeslagene alt, hvad han har befalet (Matt 28). Det er sådan, mennesker bliver Jesu disciple. Præsters opgave er ikke at bilde sig ind, at de kan skabe og bevare troen, men at forvalte nådemidlerne efter Jesu befaling, herunder at prædike hele Guds ufejlbarlige ord og kræve lydighed mod det.