Hør dagens prædiken, som handler om, hvordan Gud forbander slangen og lover at sende en frelser, der skal knuse Satans magt gennem sin egen lidelse.

Dernæst forbander Gud kvindens moder- og hustrukald og mandens kald som familiens forsørger og overhoved.

Gud sender derpå menneskene ud af Edens have, så de ikke skal leve evigt på jorden som syndere.

Podcast: Play in new window | Download

Gammeltestamentlig læsning: Første Mosebog kapitel 2 vers 18-25:

18 Derpå sagde Gud HERREN: “Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!”

19 Og Gud HERREN havde dannet af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navn.

20 Adam gav da alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne – men til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham.

21 Så lod Gud HERREN en dyb søvn falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted;

22 og af ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.

23 Da sagde Adam: “Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!”

24 Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.

25 Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de skammede sig ikke.

(Gen 2:18-25 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Hermed søndagens prædiken.

Podcast: Play in new window | Download

Denne hellige lektie til Epifani skriver profeten Moses i kapitel 1 vers 20 – kapitel 2 vers 3:

20 Derpå sagde Gud: “Lad vandet vrimle med en vrimmel af levende væsener, og lad flyvende væsener flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!”

 21 Gud skabte de store havdyr og alle de levende væsener, der rører sig, som vandet vrimler med, efter deres arter, og alle vingede flyvende væsener efter deres arter. Og Gud så, at det var godt.

 22 Og Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene, og lad de flyvende væsener blive mangfoldige på jorden!”

 23 Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.

 24 Derpå sagde Gud: “Lad jorden frembringe levende væsener efter deres arter: kvæg, kryb og jordens vilde dyr efter deres arter!” Og således skete det:

 25 Gud gjorde jordens vilde dyr efter deres arter, kvæget efter dets arter og alt jordens kryb efter dets arter. Og Gud så, at det var godt.

 26 Derpå sagde Gud: “Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og hele jorden og alt kryb, der kryber på jorden!”

 27 Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem;

 28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør jer til Herre over den og hersk over havets fisk og himmelens flyvende væsener, kvæget og alle dyr, der rører sig på jorden!”

 29 Gud sagde fremdeles: “Jeg giver jer alle planter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være jer til føde;

 30 men alle jordens dyr og alle himmelens flyvende væsener og alt, hvad der kryber på jorden, og som har livsånde, giver jeg alle grønne planter til føde.” Og således skete det.

 31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette Dag.

 (Gen 1:20-31 D31 revideret 2016)

2:1 Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær.

 2 På den syvende dag havde Gud fuldendt det arbejde, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det arbejde, han havde udført;

 3 og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit arbejde, det, Gud havde skabt og udført.

 (Gen 2,1-3 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

I år begyndte vi det nye år med at lære om begyndelsen på det  hele: Guds skabelse af himlen og jorden.

Gammeltestamentlig læsning: Første Mosebog kapitel 1 vers 1-19
1 I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet, og Guds Ånd svævede over vandene.
3 Og Gud sagde: “Lad der blive lys!” Og der blev lys.
4 Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket,
5 og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.
6 Derpå sagde Gud: “Lad der blive en hvælving midt i vandene til at skille vand fra vand.”
7 Og Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Og således skete det.
8 Og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.
9 Derpå sagde Gud: “Lad vandet under himmelen samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!” Og således skete det.
10 og Gud kaldte det tørre land jord, og stedet, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Og Gud så, at det var godt.
11 Derpå sagde Gud: “Jorden skal lade fremspire græs, urter, der bærer frø, frugttræer, der bærer frugt efter deres art med kerne i, på jorden!” Og således skete det:
12 Jorden frembragte græs, urter, der bar frø, efter deres art, og træer, der bar frugt med kerne, efter deres art. Og Gud så, at det var godt.
13 Og det blev aften, og det blev morgen, tredje dag.
14 Derpå sagde Gud: “Lad der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dagen fra natten, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtider, dage og år
15 og tjene som lys på himmelhvælvingen til at lyse på jorden!” Og således sket det.
16 Gud gjorde de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne.
17 Og Gud satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden
18 og til at herske over dagen og natten og til at skille lyset fra mørket. Og Gud så, at det var godt.
19 Og det blev aften, og det blev morgen, fjerde dag.
(Gen 1:1-19 D31 revideret 2015/16)

Podcast: Play in new window | Download