Hermed et lille juleprojekt. Vi har tidligere har i familien brugt Luthers bønner over Fadervor, som findes i “at bede enkelt”. Disse kan ind imellem være lidt for tidsbundne. I samme bog findes også en vejledning til bøn over de ti bud, som anbefaler en inddeling af bønnen i lære, taksigelse, syndsbekendelse og bøn, som er brugbar.

Her har jeg forsøgt at kombinere Luthers tilgang til de ti bud med bønner over Fadervor og samtidigt integrere resten af den grundlæggende katekismuslærdom og fordele på de syv bønner, hvor de passede bedst ind. Det er mit håb og min bøn, at de kan bruges og være til gavn, f.eks. ved husandagt. Man kan f.eks. fordele dem på ugens syv dage.

Hvor finder vi Gud? I det gamle testamente var Gud nærværende i templet, som Salomo byggede. Men på grund af Israels synd blev templet ødelagt. Ezekiel forudsagde et tempel, hvor Gud igen skulle være nærværende, hvorfra en kilde skulle gå ud med vand, der rensede og levendegjorde. I søndagens tekst viser Jesus, at Han er både templet og tempelkilden, hvorfra det levende vand går ud, som renser og gør mennesker levende.

Podcast: Play in new window | Download

Alle mennesker har i deres samvittighed en fornemmelse af den kommende dom og er dagligt igang med en indre forsvarstale for sig selv. Alligevel møder helvede kritik fra ikke-troende, og troende anfægtes også deraf. Det skyldes måske et forkert billede af Gud, et forkert billede af synden og et forkert billede af, hvad helvede er.

I søndagens prædiken lærer vi med udgangspunkt i Mat 25,31-46 om, hvordan Gud på dommedag ikke længere skjuler sig, men viser sig fuldt ud. Det betyder, at de troende vil få evigt liv i forening med Gud, når forkrænkeligheden og syndens foebandelser i dette liv er skrællet væk.

Det betyder også, at de, der ikke ville tage imod Guds frelse i nådens tid, ikke længere vil opleve Guds velsignede nærvær, men alene Guds nærvær i sin vrede og majestæt. De vil være overladt til den tomhed, der er tilbage, når Gud har trukket sin nåde tilbage også i form af de skabte gaver, der skulle afspejle giveren, men som løsrevet fra Ham er tomhed.

Podcast: Play in new window | Download

Antropologer og socialpsykologer har peget på, at mange menneskelige handlinger er “udødeligheds-projekter”, som mennesker bruger til at bilde sig ind, at de ikke skal dø. Andre prøver at glemmer det med alkohol, stoffer eller underholdning. Man kan se, at mennesker, der tænker på døden ofte forsøger at opbygge deres selvværd eller forsikre sig om, at deres livssyn er korrekt, og omvendt kan man se, at dem, der føler sig truet på deres selvværd eller livssyn også kommer til at tænke på døden. Vi mennesker lever altså med en erkendelse af, at vi skal dø – en erkendelse, som vi også forsøger at flygte fra. Døden viser sig tydeligt, når kroppen begynder at gå i forrådnelse, efter at livet – eller sjælen – har forladt den. Biblen lærer os dog, at døden allerede er påbegyndt, når vores liv begynder. Fordi vi af naturen pga. synden er adskilt fra vores skaber, er vores menneskenatur ved allerede ved at gå i forrådnelse og nedbrydes fra undfangelsen, og det begynder med vores sjæl. Sygdomme er forvarsler om døden, som viser, at vores legemer er i forfald, fordi vi er adskilt fra vores skaber, livet selv. I søndagens tekst lærer vi, hvordan Gud, som blev menneske i Jesus Kristus, giver os liv igen og renser os fra synden, som skiller os fra Gud.

Podcast: Play in new window | Download