Category Archives: Podcast

Hør prædiken 13.s.e. Trinitatis 2018 (Mat 20,20-28)

Dette hellige evangelium til 13.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 20 vers 20-28

20 Da gik Zebedæus’s Sønners moder til ham med sine sønner og faldt ned for ham og ville bede ham om noget. 21 Men han sagde til hende: “Hvad vil du?” Hun siger til ham: “Sig, at disse mine to sønner skal sidde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side.” 22 Men Jesus svarede og sagde: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke den kalk, som jeg skal drikke?” De siger til ham: “Det kan vi.” 23 Han siger til dem: “Min kalk skal I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.” 24 Og da de ti hørte dette, blev de vrede på de to brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster hersker over dem, og de store bruger magt mod dem. 26 Således skal det ikke være iblandt jer; men den, som vil blive stor iblandt jer, han skal være jeres tjener; 27 og den, som vil være den ypperste iblandt jer, han skal være jeres træl. 28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv til genløsning for mange.”

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken 11. søndag efter Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 11. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 7 vers 36-50

36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i farisæerens hus og lagde sig til bords. 37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, kom hun med en alabastkrukke med salve; 38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans fødder og græd og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hovedhår og kyssede hans fødder og salvede dem med salven. 39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en profet, vidste han, hvem og hvilken slags kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.” 40 Og Jesus tog til orde og sagde til ham: “Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: “Mester, sig frem!” 41 “En mand, som udlånte penge, havde to skyldnere; den ene var fem hundrede denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” 43 Simon svarede og sagde: “Jeg formoder, at det vil den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: “Du dømte ret.” 44 Og han vendte sig imod kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun vædede mine fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hår. 45 Du gav mig intet kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine fødder, fra jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidt forlades, elsker lidt.” 48 Men han sagde til hende: “Dine synder er forladte!” 49 Og de, som sad til bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: “Hvem er denne, som endog forlader synder?” 50 Men han sagde til kvinden: “Din tro har frelst dig, gå bort med fred!”

Hør prædiken 1.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 1.s. e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 12 vers 13-21

13 Men en af skaren sagde til ham: “Mester! Sig til min broder, at han skal dele arven med mig.”

14 Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til dommer eller mægler over jer?”

15 Og han sagde til dem: “Se til og vogt jer for al havesyge; thi ingens liv beror på, hvad han ejer, selv om han har overflod.”

16 Og han sagde en lignelse til dem: “Der var en rig mand, hvis mark havde båret godt.

17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre, for jeg har ikke et sted, hvor jeg kan samle min afgrøde.

18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min afgrøde og mit gods;

19 og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har mange gode ting liggende for mange år; slå dig til ro, spis, drik, vær glad!

20 Men Gud sagde til ham: Du dåre, i denne nat kræves din sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du har beredt?

21 Således er det med den, som samler sig skatte og ikke er rig i Gud.”

(Luk 12:13-21 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra pinsedag 2018 (ApG 2,1-21)

Denne hellige lektie til Pinsedag skriver evangelisten Lukas i Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-21:
1 Og da pinsefestens dag kom, var de alle forsamlede i enighed.
2 Og der kom pludseligt fra himmelen en lyd som af et fremfarende vældigt vejr og fyldte hele Huset, hvor de sad.
3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4 Og de blev alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad ånden gav dem at udsige.
5 Men der var jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige mænd af alle folkeslag under himmelen.
6 Da denne lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget sprog.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: “Se, er ikke alle disse, som taler, galilæere?
8 Hvordan kan vi da høre dem tale, hver på vort eget sprog, i hvilket vi er født,
9 parthere og medere og elamiter, og vi, som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi herboende romere,
11 jøder og proselyter*, kretere og arabere, vi høre dem tale om Guds store gerninger i vore tungemål?”
12 Og de forbavsedes alle og, var i vildrede og sagde den ene til den anden: “Hvad kan dette være?”
13 Men andre sagde spottende: “De er fulde af sød vin.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: “I jødiske mænd og alle I, som bor i Jerusalem! Lad dette være kendt for jer, og lån øre til mine ord!
15 Thi disse er ikke fulde, som I mener; det er jo den tredje time på dagen;
16 men dette er, hvad der et sagt ved profeten Joel:
17 “Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og de unge iblandt jer skal se syner, og de gamle iblandt jer skal have drømme.
18 Ja, endog over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere.
19 Og jeg vil lade ske undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og Ild og rygende damp.
20 Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, førend Herrens store og herlige dag kommer.
21 Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.”

(Act 2:1-21 D31 revideret 2016)

Hør søndagens prædiken 4.s.e. Påske 2018

Dette hellige evangelium til 4.s.e. påske 2016 skriver evangelisten Johannes i kapitel 8 vers 28-36:
28 Da sagde Jesus til dem: “Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skal I erkende, at Jeg Er, og at jeg intet gør af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, for jeg gør altid det, som er ham til behag.”
30 Da han talte dette, troede mange på ham.
31 Jesus sagde da til de jøder, som var kommet til tro på ham: “Dersom I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
32 og I skal erkende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”
33 De svarede ham: “Vi er Abrahams sæd og har aldrig været nogens trælle; hvordan kan du da sige: I skal blive frie?”
34 Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer: enhver, som gør synden, er syndens træl.
35 Men trællen bliver ikke i huset til evig tid, Sønnen bliver der til evig tid.
36 Dersom da Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.
(Joh 8:28-36 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra 2. søndag efter påske (Joh 10,22-30)

Dette hellige evangelium til anden søndag efter påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 10 vers 22-30:
22 Så kom tempelindvielsesfesten i Jerusalem. Det var vinter;
23 og Jesus gik omkring i helligdommen, i Salomos søjlegang.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: “Hvor længe holder du vor sjæl i uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!”
25 Jesus svarede dem: “Jeg har sagt jer det, og I tror ikke. De gerninger, som jeg gør i min Faders navn, de vidner om mig;
26 men I tror ikke, fordi I ikke er af mine får.
27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig,
28 og jeg giver dem et evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders hånd.
30 Jeg og Faderen er ét.”
(Joh 10:22-30 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra påskedag 2018

Denne hellige lektie til Påskedag skriver profeten Esajas i kapitel 53 vers 10 til 12
10Men HERREN havde til hensigt at knuse ham med sygdom; når hans sjæl har fuldbragt et skyldoffer, skal han se afkom og forlænge sine dage; og HERRENS vilje skal lykkes ved hans hånd. 11Fordi hans sjæl har tålt møje og besvær, skal han se det, som han skal mættes af; når han kendes, skal min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige; og han skal bære deres misgerninger. 12Derfor vil jeg lade ham få del i de mange, og han skal dele de stærke som et bytte, fordi han tømte sin sjæl til døden og blev regnet blandt overtrædere; ja, han har båret manges synd, og han skal bede for overtrædere.
(Den frie Bibel )

I dødens bånd vor Kristus lå

Hermed en eklektisk sammenskrivning/gendigtning af Luthers Christ lag in Todesbanden. Jeg har primært benyttet den Norske Synodes salmebog og Hans Rasmussens gendigtning.

I dødens bånd vor Kristus lå
for vores synd hengivet
men herlig kunne han opstå
og bragte atter livet.
Kom derfor lad os juble glad
og takke Gud i allen stad
og synge for Jesus Kristus: Halleluja.

Blandt mennesker var ej den mand,
som døden kunne binde.
Thi her var alt i syndig stand
ej uskyld var at finde.
Derfor fik døden med os magt,
fik hastigt os til graven bragt
og den holdt os hos sig fangen. Halleluja.

Men Jesus Krist, Gud Faders Søn
kom i vort sted at møde.
Han har betalt alt syndens løn
og døden dømt til døde.
Og dødens ret faldt med dens magt
til rest kun blev dens ydre dragt,
men brodden har døden mistet.

Det var en strid så underfuld
da livet stred med døden
men dødens magt sank under muld
da sejred morgenrøden.
Skriften forkynder om den dåd
den ene død den anden åd
til spot er nu døden blevet. Halleluja

Det påskelam, som Gud beskrev,
det rette her vi skue.
På korset højt det ofret blev
i kærlighedens lue.
Og blodets mærke på vor dør
i tro vi døden vise tør,
og morderen må da vige. Halleluja.

Så fejrer vi den høje fest
med hjertens fryd og glæde
Vor Herre kommer selv som gæst
og vil hos os indtræde.
Som solen lyser han nu ind
i hjertets sal med nådens skin
og syndens nat er forgået. Halleluja

Med fryd vi påskebrødet få,
for det er godt at spise.
Den gamle surdej ikke må
i nådens ord sig vise.
Han og bespiser selv vor sjæl,
han selv er og vort brød og del,
af Kristus kun troen lever. Halleluja