Dette hellige evangelium til Kristi omskærelses dag skriver evangelisten Lukas i kapitel 2 vers 21:

Luke 2:21 Og da otte dage vare fuldendt, så han skulle omskæres, da blev hans navn kaldt Jesus, som det var kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. (Luk 2:21 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 3. søndag i advent skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 2-15: 2 Men da Johannes hørte i fængslet om Kristi gerninger, sendte han bud ved sine disciple og sagde til ham: 3 “Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: “Gå hen og forkynd Johannes de ting, som I hører og ser: 5 blinde ser, og lamme går, spedalske renses, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige; 6 og salig er den, som ikke forarges på mig.”

7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen at se? Et rør, som bevæges hid og did af vinden? 8 Eller hvad gik I ud at se? Et menneske, iført bløde klæder? Se, de, som bærer bløde klæder, er i kongernes huse. 9 Eller hvad gik I ud at se? En profet? Ja, siger jeg jer, endog mere end en profet. 10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min engel for dit ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 11 Sandelig, siger jeg jer, iblandt dem, som er fødte af kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriget er større end han. 12 Men fra Johannes Døberens dage indtil nu tages Himmeriget magt, og de stærke river det til sig. 13 Thi alle profeterne og loven har profeteret indtil Johannes. 14 Og dersom I vil tage imod det: Han er Elias, som skal komme. 15 Den, som har ører at høre med, han skal høre!

Podcast: Play in new window | Download

Prædiketekst:

Første Mosebog kapitel 3 vers 14-24:

14 Da sagde Gud Herren til slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage!

15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes afkom; han skal knuse dit hoved, og du skal hugge ham i hælen!”

16 Til kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre din smerte og dit svangerskab; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din længsel være, og han skal herske over dig!”

17 Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage;

18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde;

19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!”

20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende*.

21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortler til Adam og hans hustru og klædte dem dermed.

22 Men Gud Herren sagde: “Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!”

23 Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulde dyrke jorden, som han var taget af;

24 og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han Keruberne og flammende sværd, der vendte sig hid og did, til at vogte vejen til livets træ.

(Gen 3:14-1 D31 revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 11. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 7 vers 36-50

36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i farisæerens hus og lagde sig til bords. 37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, kom hun med en alabastkrukke med salve; 38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans fødder og græd og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hovedhår og kyssede hans fødder og salvede dem med salven. 39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en profet, vidste han, hvem og hvilken slags kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.” 40 Og Jesus tog til orde og sagde til ham: “Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: “Mester, sig frem!” 41 “En mand, som udlånte penge, havde to skyldnere; den ene var fem hundrede denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” 43 Simon svarede og sagde: “Jeg formoder, at det vil den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: “Du dømte ret.” 44 Og han vendte sig imod kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun vædede mine fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hår. 45 Du gav mig intet kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine fødder, fra jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidt forlades, elsker lidt.” 48 Men han sagde til hende: “Dine synder er forladte!” 49 Og de, som sad til bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: “Hvem er denne, som endog forlader synder?” 50 Men han sagde til kvinden: “Din tro har frelst dig, gå bort med fred!”

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 1.s. e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 12 vers 13-21

13 Men en af skaren sagde til ham: “Mester! Sig til min broder, at han skal dele arven med mig.”

14 Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til dommer eller mægler over jer?”

15 Og han sagde til dem: “Se til og vogt jer for al havesyge; thi ingens liv beror på, hvad han ejer, selv om han har overflod.”

16 Og han sagde en lignelse til dem: “Der var en rig mand, hvis mark havde båret godt.

17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre, for jeg har ikke et sted, hvor jeg kan samle min afgrøde.

18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min afgrøde og mit gods;

19 og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har mange gode ting liggende for mange år; slå dig til ro, spis, drik, vær glad!

20 Men Gud sagde til ham: Du dåre, i denne nat kræves din sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du har beredt?

21 Således er det med den, som samler sig skatte og ikke er rig i Gud.”

(Luk 12:13-21 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Denne hellige lektie til Pinsedag skriver evangelisten Lukas i Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-21:
1 Og da pinsefestens dag kom, var de alle forsamlede i enighed.
2 Og der kom pludseligt fra himmelen en lyd som af et fremfarende vældigt vejr og fyldte hele Huset, hvor de sad.
3 Og der viste sig for dem tunger som af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4 Og de blev alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad ånden gav dem at udsige.
5 Men der var jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige mænd af alle folkeslag under himmelen.
6 Da denne lyd kom, strømmede mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget sprog.
7 Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: “Se, er ikke alle disse, som taler, galilæere?
8 Hvordan kan vi da høre dem tale, hver på vort eget sprog, i hvilket vi er født,
9 parthere og medere og elamiter, og vi, som hører hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,
10 i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne ved Kyrene, og vi herboende romere,
11 jøder og proselyter*, kretere og arabere, vi høre dem tale om Guds store gerninger i vore tungemål?”
12 Og de forbavsedes alle og, var i vildrede og sagde den ene til den anden: “Hvad kan dette være?”
13 Men andre sagde spottende: “De er fulde af sød vin.”
14 Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: “I jødiske mænd og alle I, som bor i Jerusalem! Lad dette være kendt for jer, og lån øre til mine ord!
15 Thi disse er ikke fulde, som I mener; det er jo den tredje time på dagen;
16 men dette er, hvad der et sagt ved profeten Joel:
17 “Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og de unge iblandt jer skal se syner, og de gamle iblandt jer skal have drømme.
18 Ja, endog over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere.
19 Og jeg vil lade ske undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og Ild og rygende damp.
20 Solen skal forvandles til mørke og månen til blod, førend Herrens store og herlige dag kommer.
21 Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.”
(Act 2:1-21 D31 revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 4.s.e. påske 2016 skriver evangelisten Johannes i kapitel 8 vers 28-36:
28 Da sagde Jesus til dem: “Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skal I erkende, at Jeg Er, og at jeg intet gør af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.
29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, for jeg gør altid det, som er ham til behag.”
30 Da han talte dette, troede mange på ham.
31 Jesus sagde da til de jøder, som var kommet til tro på ham: “Dersom I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple,
32 og I skal erkende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.”
33 De svarede ham: “Vi er Abrahams sæd og har aldrig været nogens trælle; hvordan kan du da sige: I skal blive frie?”
34 Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer: enhver, som gør synden, er syndens træl.
35 Men trællen bliver ikke i huset til evig tid, Sønnen bliver der til evig tid.
36 Dersom da Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.
(Joh 8:28-36 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download