Category Archives: Podcast

Hør prædiken 5.s.e. Påske 2019

Prædiktekst: Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 1-26:
1 Den første beretning skrev jeg, o Theofilus, om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,
2 indtil den dag, da han blev optagen, efter at han havde givet apostlene, som han havde udvalgt, befaling ved den Helligånd;
3 for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve dage og talte om de ting, der høre til Guds rige.
4 Og imens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulle afvente Faderens forjættelse, “hvorom,” sagde han, “I har hørt af mig.
5 Thi Johannes døbte med vand; men I skal døbes med den Helligånd om ikke mange dage.”
6 Som de nu var forsamlede, spurgte de ham og sagde: “Herre, opretter du på denne tid riget igen for Israel?”
7 Men han sagde til dem: “Det tilkommer ikke jer at kende tider eller tidspunkter, som Faderen har fastsat i sin egen magt.
8 Men I skal få kraft, når den Helligånd kommer over jer; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil jordens ende.”
9 Og da han havde sagt dette, blev han taget op, mens de så derpå, og en sky tog ham bort fra deres Øjne.
10 Og mens de stirrede op imod himmelen, da han for bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder,
11 og de sagde: “I galilæiske mænd, hvorfor står I og se op imod himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himmelen.”
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en sabbatsvej derfra.
13 Og da de kom derind, gik de til ovensalen, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’s Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
14 Alle disse var endrægtigt vedholdende i bønnen tillige med nogle kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans brødre.
15 Og i disse dage stod Peter op midt iblandt brødrene og sagde: (og der var en skare samlet på omtrent hundrede og tyve personer):
16 “I mænd, brødre, det Skriftens ord burde opfyldes, som den Helligånd forud har talt ved Davids mund om Judas, der blev vejviser for dem, som greb Jesus;
17 thi han var regnet iblandt os og havde fået del i denne tjeneste.
18 Han erhvervede sig nu en mark for sin uretfærdigheds løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans indvolde væltede ud,
19 hvilket også er blevet kendt for alle dem, som bor i Jerusalem, så at den mark kaldes på deres eget sprog Hakeldama, det vil sige blodager.
20 Thi der er skrevet i Salmernes Bog: “Hans bolig blive øde, og lad ingen bo i den,” og: “Lad en anden få hans tilsynsgerning.”
21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os i hele den tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22 lige fra Johannes’s dåb indtil den dag, da han blev optaget fra os, blive vidne sammen med os om hans opstandelse.”
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med tilnavn Justus, og Matthias.
24 Og de bad og sagde: “Du Herre, som kender alles hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
25 til at få del i denne tjeneste og apostelgernings, som Judas forlod for at gå hen til sit eget sted.”
26 Og de kastede lod imellem dem, og loddet faldt på Matthias. Og han blev regnet sammen med de elleve apostle.
(Act 1:1-26 D31 revideret 2016)

Hør skærtorsdagsprædiken 2019

Dette hellige evangelium til skærtorsdag skriver evangelisten Lukas i kapitel 22 vers 14-20

14 Og da timen kom, lagde han sig til bords, og apostlene med ham. 15 Og han sagde til dem: “Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskelam med jer, før jeg lider. 16 Thi jeg siger jer, at jeg skal ikke mere spise det, før det bliver fuldendt i Guds rige.” 17 Og han tog en kalk, takkede og sagde: “Tag dette, og del det imellem jer! 18 Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før Guds rige kommer.” 19 Og han tog brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: “Dette er mit legeme, det, som gives for jer; gør dette til min ihukommelse!” 20 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: “Denne kalk er det nye testamente i mit blod, det, som udgydes for jer.

Hør prædiken 1.s. i fasten 2019

Dette hellige evangelium til 1. søndag i fasten skriver evangelisten Matthæus i kapitel 4 vers 1-11:

Da blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen for at fristes af Djævelen. 2 Og da han havde fastet fyrretyve dage og fyrretyve nætter, sultede han omsider. 3 Og fristeren gik til ham og sagde: “Er du Guds Søn, da sig, at disse sten skulle blive Brød.” 4 Men han svarede og sagde: “Der er skrevet: mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår igennem Guds mund.” 5 Da tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham på Helligdommens tinde og siger til ham: 6 “Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle befaling om dig, og de skulle bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten.” 7 Jesus sagde til ham: “Der er atter skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud.” 8 Atter tager Djævelen ham med sig op på et såre højt bjerg og viser ham alle verdens riger og deres herlighed; og han sagde til ham: 9 “Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig.” 10 Da siger Jesus til ham: “Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” 11 Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.

Hør prædiken 2.s. efter Epifani (Joh 2,1-11)

Dette hellige evangelium til 2.s.e. Epifani skriver evangelisten Johannes i kapitel 2 vers 1-11:
1 Og på den tredje dag var der et bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu moder var der.
2 Men også Jesus og hans disciple blev indbudt til brylluppet.
3 Og da vinen slap op, siger Jesu moder til ham: “De har ikke [mere] vin.”
4 Jesus siger til hende: “Hvad har jeg med dig at gøre, kvinde? Min time er endnu ikke kommet”
5 Hans moder siger til tjenerne: “Hvad som han siger jer, det skal I gøre.”
6 Men der var der efter jødernes renselsesskik fremsat seks vandkar af sten, som rummede hvert to eller tre spande.
7 Jesus siger til dem: “Fyld vandkarrene med vand;” og de fyldte dem indtil det øverste.
8 Og han siger til dem: “Øs nu og bær til overtjeneren” og de bar det til ham.
9 Men da overtjeneren smagte vandet, som var blevet til vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men tjenerne, som havde øst vandet, vidste det), kalder overtjeneren på brudgommen og siger til ham:
10 “Ethvert menneske sætter først den gode vin frem, og når de er blevet berusede, da den ringere; du har gemt den gode vin indtil nu.”
11 Denne begyndelse på sine tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han åbenbarede sin herlighed; og hans disciple troede på ham.
(Joh 2:1-11 D31 revideret 2017)

Hør prædiken fra Kristi Omskærelses Dag 2019 (Luk 2,21)

Dette hellige evangelium til Kristi omskærelses dag skriver evangelisten Lukas i kapitel 2 vers 21:

Luke 2:21 Og da otte dage vare fuldendt, så han skulle omskæres, da blev hans navn kaldt Jesus, som det var kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. (Luk 2:21 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Hør prædiken 3.s. i advent 2018

Dette hellige evangelium til 3. søndag i advent skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 2-15: 2 Men da Johannes hørte i fængslet om Kristi gerninger, sendte han bud ved sine disciple og sagde til ham: 3 “Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: “Gå hen og forkynd Johannes de ting, som I hører og ser: 5 blinde ser, og lamme går, spedalske renses, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige; 6 og salig er den, som ikke forarges på mig.”

7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen at se? Et rør, som bevæges hid og did af vinden? 8 Eller hvad gik I ud at se? Et menneske, iført bløde klæder? Se, de, som bærer bløde klæder, er i kongernes huse. 9 Eller hvad gik I ud at se? En profet? Ja, siger jeg jer, endog mere end en profet. 10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min engel for dit ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 11 Sandelig, siger jeg jer, iblandt dem, som er fødte af kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriget er større end han. 12 Men fra Johannes Døberens dage indtil nu tages Himmeriget magt, og de stærke river det til sig. 13 Thi alle profeterne og loven har profeteret indtil Johannes. 14 Og dersom I vil tage imod det: Han er Elias, som skal komme. 15 Den, som har ører at høre med, han skal høre!

Hør prædiken til 1.s. i advent (2018)

Prædiketekst:

Første Mosebog kapitel 3 vers 14-24:

14 Da sagde Gud Herren til slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage!

15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes afkom; han skal knuse dit hoved, og du skal hugge ham i hælen!”

16 Til kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre din smerte og dit svangerskab; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din længsel være, og han skal herske over dig!”

17 Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage;

18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde;

19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!”

20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende*.

21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortler til Adam og hans hustru og klædte dem dermed.

22 Men Gud Herren sagde: “Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!”

23 Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulde dyrke jorden, som han var taget af;

24 og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han Keruberne og flammende sværd, der vendte sig hid og did, til at vogte vejen til livets træ.

(Gen 3:14-1 D31 revideret 2016)