Hør prædiken 4. s.e. T 2018

Dette hellige evangelium til 4. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 43-48

43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør dem godt, som hader jer, og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer, 45 for at I må vorde jeres Faders børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin sol gå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elsker dem, som elsker jer, hvad løn har I da? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og dersom I hilser på jeres brødre alene, hvad stort gør I da? Gør ikke også hedningerne det samme? 48 Vær da I fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.

Hør prædiken 3.s.e. T 2018 (Luk 15,11-32)

Evangelium: Lukas 15,11-32

11 Men han sagde: “En mand havde to sønner.

12 Og den yngste af dem sagde til faderen: Fader, giv mig den del af formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede formuen imellem dem.

13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og drog udenlands til et fjernt land og ødte der sin formue bort i et udsvævende liv.

14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det samme land; og han begyndte at lide nød.

15 Og han gik hen og holdt sig til en af borgerne der i landet, og denne sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.

16 Og han ønskede at fylde sin bug med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.

17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange daglejere hos min fader har ikke brød i overflod? Men jeg omkommer her af sult.

18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, gør mig til en af dine daglejere!

20 Og han stod op og kom til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om halsen og kyssede ham.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.

22 Men faderen sagde til sine tjenere: Hent den bedste klædning frem, og ifør ham det, og giver ham en ring på hans hånd og sko på fødderne;

23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være lystige!

24 Thi denne min søn var død og er blevet levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

25 Men hans ældste søn var på marken, og da han kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.

26 Og han kaldte en af tjenerne til sig og spurgte, hvad dette var.

27 Men han sagde til ham: Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

28 Men han blev vred og ville ikke gå ind. Men hans fader gik ud og bad ham.

29 Men han svarede og sagde til faderen: Se, så mange år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt nogen af dine bud, og du har aldrig givet mig et kid, for at jeg kunne glæde mig med mine venner.

30 Men da denne din søn kom, som har fortæret din formue med skøger, slagtede du fedekalven til ham.

31 Men han sagde til ham: Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din broder var død og er blevet levende og var fortabt og er fundet.”

(Luk 15:11-32 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken 2. s.e. T 2018

Evangelium: Lukas 14,25-35

25 Men store skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 “Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel.

27 Den, som ikke bærer sit kors og følger efter mig, kan ikke være min discipel.

28 Thi hvem iblandt jer, som vil bygge et tårn, sætter sig ikke først hen og beregner omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 for at ikke, når han får lagt grunden og ej kan fuldende det, alle, som ser det, skal begynde at spotte ham og sige:

30 Dette menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Eller hvilken konge, som drager ud for at gå i kamp imod en anden konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde?

32 Men hvis ikke, sender han, imens den anden endnu er langt borte, sendebud hen og forhandler om fred.

33 Således kan da ingen af jer, som ikke forsager alt det, han ejer, være min discipel.

34 Saltet er altså godt; men dersom også saltet mister sin kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Det er ikke tjenligt hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øre at høre med, han høre!”

(Luk 14:25-35 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 1.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 1.s. e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 12 vers 13-21

13 Men en af skaren sagde til ham: “Mester! Sig til min broder, at han skal dele arven med mig.”

14 Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til dommer eller mægler over jer?”

15 Og han sagde til dem: “Se til og vogt jer for al havesyge; thi ingens liv beror på, hvad han ejer, selv om han har overflod.”

16 Og han sagde en lignelse til dem: “Der var en rig mand, hvis mark havde båret godt.

17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre, for jeg har ikke et sted, hvor jeg kan samle min afgrøde.

18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min afgrøde og mit gods;

19 og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har mange gode ting liggende for mange år; slå dig til ro, spis, drik, vær glad!

20 Men Gud sagde til ham: Du dåre, i denne nat kræves din sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du har beredt?

21 Således er det med den, som samler sig skatte og ikke er rig i Gud.”

(Luk 12:13-21 D31 – revideret 2016)