Hør prædiken 1 s. e. Trinitatis 2019

Dette hellige evangelium til 1. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 16 vers 19-31

19 Men der var en rig mand, og han klædte sig i purpur og kostbart linned og levede hver dag i fryd og herlighed. 20 Men en fattig ved navn Lazarus var lagt ved hans port, fuld af sår. 21 Og han ønskede at mættes af smulerne, som faldt fra den riges bord; men også hundene kom og slikkede hans sår.

22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev båret af englene hen i Abrahams skød; men den rige døde også og blev begravet. 23 Og da han slog sine øjne op i helvede, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! Forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; thi jeg pines i denne ild. 25 Men Abraham sagde: Barn! Husk på, at du har fået dit gode i dit liv, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. 26 Og foruden alt dette er der lagt en stor afgrund imellem os og jer, for at de, som vil krydse herfra over til jer, ikke skulle kunne det, og de ikke heller krydse derfra over til os.

27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader, at du vil sende ham til min Faders Hus, 28 thi jeg har fem brødre, for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette pinested. 29 Men Abraham siger til ham: De har Moses og profeterne, lad dem høre dem!

30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham, men dersom nogen fra de døde kommer til dem, vil de omvende sig. 31 Men han sagde til ham: Hører de ikke Moses og profeterne, da lader de sig heller ikke overbevise, hvis nogen opstår fra de døde.”

(1907-oversættelsen revideret 2019)

Hør prædiken fra Trinitatis 2019 om Treenigheden

Dette hellige evangelium til Trinitatis skriver evangelisten Johannes i Johannesevangeliet kapitel 15 vers 26 til kapitel 16 v 4:

 26 Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig. 27 Men også I skal vidne; thi I var med mig fra Begyndelsen.”

1 “Dette har jeg talt til jer, for at I ikke skal forarges. 2 De skal udelukke jer af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slår jer ihjel, skal mene, at han dyrker Gud. 3 Og dette skal de gøre, fordi de hverken kender Faderen eller mig. 4 Men dette har jeg talt til jer, for at I, når Timen kommer, skal komme i Hu, at jeg har sagt jer det; men dette sagde jeg jer ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos jer.