Hør prædiken 17.s.e.Trinitatis 2018 (Markus 2,14-22)

Dette hellige evangelium til 17.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Markus i kapitel 2 vers 14-21:

14 Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus’ søn sidde ved toldboden, og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.

15 Og det skete, at han sad til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords med Jesus, og hans disciple; thi de var mange. Og der fulgte også

16 nogle skriftkloge af farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med toldere og syndere, sagde de til hans disciple: “Han spiser og drikker med toldere og syndere!”

17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: “De raske trænger ikke til læge, men de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”

18 Og Johannes’ disciple og farisæerne fastede, og de kommer og siger til ham: “Hvorfor faster Johannes disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?”

19 Og Jesus sagde til dem: “Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er hos dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.

20 Men der skal komme dage, da brudgommen bliver taget fra dem, da skal de faste på den dag.

21 Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel klædning; ellers river den nye lap på den gamle klædning denne itu, og der bliver et værre hul.

22 Og ingen kommer ung vin på gamle læderflasker; ellers sprænger vinen læderflaskerne, og vinen ødelægges såvel som læderflaskerne; men kom ung vin på nye læderflasker!”

(Mar 2:14-22 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 16.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 16. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 11 vers 19-46

19 Og mange af jøderne var kommet til Martha og Maria for at trøste dem over deres broder. 20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria blev siddende i huset. 21 Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min broder ikke død. 22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.” 23 Jesus siger til hende: “Din broder skal opstå.” 24 Martha siger til ham: “Jeg ved at han skal opstå i opstandelsen på den yderste Dag.” 25 Jesus sagde til hende: “Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du dette?” 27 Hun siger til ham: “Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.” 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder ad dig.” 29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30 Men Jesus var endnu ikke kommet til landsbyen, men var på det sted, hvor Martha havde mødt ham. 31 Da nu jøderne, som vare hos hende i huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til graven for at græde der. 32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min broder ikke død.” 33 Da nu Jesus så hende græde og så jøderne, som var kommet med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit indre; og han sagde: 34 “Hvor har I lagt ham?” De siger til ham: “Herre! kom og se!” 35 Jesus græd. 36 Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!” 37 Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes øjne, have gjort, at også denne ikke var død?” 38 Da harmes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Men det var en hule, og en sten lå for den. 39 Jesus siger: “Tag stenen bort!” Martha, den dødes søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:” 40 Jesus siger til hende: ” Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds herlighed?” 41 Da tog de stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for skarens skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.” 43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” 44 Og den døde kom ud, bunden med ligklæder om fødder og hænder, og et tørklæde var bundet om hans ansigt, Jesus siger til dem: “Løs ham, og lad ham gå!”

45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham. 46 men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 

Den “enkeltes tro” eller “kirkens love og regler”

Sidste år udgav Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke en artikel af Flemming Kofod-Svendsen, Niels Pedersen Grunnet og Den evangelisk-lutherske Frikirke. Det er en historisk artikel, som også til sidst behandler den strid, der i 2007 førte til dannelsen af Augustanakirken.
Flemming Kofod-Svendsen laver en fin opsummering af Augustanakirkens posiiton, sådan som jeg har forklaret ham den:
Ved stiftelsen afviste Augustanakirken ikke alene kvinders mulighed for at sidde i bestyrelser, men også deres ret til at stemme ved menighedsmøder. Desuden kritiserede Augustanakirken Frikirken for en ikke tilstrækkelig klar afvisning af det, man kaldte Missourisynodens læremæssige forfald, og for manglende afvisning af tværkirkelighed blandt kirkens unge. I det hele taget var Augustanakirkens brud med Frikirken et brud med det, man forstod som den pietistiske indflydelse i Frikirken, og en tilbagevenden til konfessionel lutherdoms princip om, at man ikke kan gå på kompromis, når det gælder Guds ords lære.
 Jeg stoler derfor også på, at Flemming Kofoed-Svendsen gengiver pastor Jensen korrekt, når han lidt senere skriver:
Jensen er i stigende grad blevet bevidst om betydningen af at styrke den enkeltes tro snarere end at møde mennesker
med kirkens love og regler.
Det er en interessant bemærkning. Hvad er det mon for nogen kirkens love og regler, der står i modsætning til “den enkeltes tro”?
Er det sådan, at pastor Jensen tidligere har ment, at “kirkens love og regler” var vigtigere end den enkeltes tro? Er der nogen, der mener sådan?
Det er ikke en position, jeg har mødt, heller ikke i min tid i Frikirken.
Man kan vel skifte mening om, hvad der er Guds ords lære og hvad der i stedet blot er “kirkens love og regler”, men der er næppe mange, som vil sige, at de selv mener, at “kirkens love og regler” står over den enkeltes tro.
Vores kritik af Frikirken, som forekommer kort før ovenstående citat i artiklen gør det yderst nærliggende at overveje, om det er de punkter, hvor Frikirken afviger fra den rette lære ifølge vores kritik, der kaldes “kirkens love og regler”, og som angiveligt skulle stå i modsætning til “den enkeltes tro”. I så fald er det ortodokse lutheraneres krav om lydighed mod Guds ord, som karakteriseres som “kirkens love og regler”.
Så bør man i stedet spørge, om ikke netop pastor Jensen og Frikirken er villige til, at lade “kirkens love og regler” betyde mere end den enkeltes tro, som – hvis den er en sand kristen tro – bygger på Guds ufejlbarlige ord.
Pastor Jensens udtalelse er udtryk for en evangelie-reduktionisme, hvor man mener at kunne tilsidesætte dele af Guds ord for evangeliets skyld.
Det passer naturligvis ikke, at man reelt kan det. Paulus advarer i Galterbrevet imod vranglære med den begrundelse, at en smule surdej gennemsyrer hele dejen (Gak 5,9). Sådan har vranglæren konsekvenser også for evangeliet.
Udtalelsen fra Pastor Jensen bygger efter alt at dømme også på den udbredte misforståelse, at vi kan vide med sikkerhed, om den enkelte tror, men til gengæld ikke kan vide med sikkerhed, hvad den rette lære er, som skaber og bevarer troen.
Når man bilder sig ind, at det forholder sig sådan, ligger pragmatismen lige for. Så er man villig til at tilsidesætte Guds ord, når man bilder sig ind, at det vil gavne den enkeltes tro. Men i virkeligheden har man gjort sig selv til Gud ved både at tro, at man kan bedømme den enkeltes tro bedre end Gud og ved at tilsidesætte Guds ord.
Sandheden er, at Jesus har befalet sine apostle og deres efterfølgere i prædikeembedet at døbe og at lære folkeslagene alt, hvad han har befalet (Matt 28). Det er sådan, mennesker bliver Jesu disciple. Præsters opgave er ikke at bilde sig ind, at de kan skabe og bevare troen, men at forvalte nådemidlerne efter Jesu befaling, herunder at prædike hele Guds ufejlbarlige ord og kræve lydighed mod det.

Hør prædiken 14.s.e.T 2018 (Joh 5,1-18)

Dette hellige evangelium til 14. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 5 vers 1-18)

D31 John 5:1 Derefter var det jødernes højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

2 Men der er i Jerusalem ved fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes Bethesda*, og den har fem søjlegange.

3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulde røres.

4 Thi på visse tider for en Engel ned i dammen og oprørte vandet. Den, som da, efter at vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken sygdom han end led af.

5 Men der var en mand, som havde været syg i otte og tredive år.

6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?”

7 Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i dammen, når vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

8 Jesus siger til ham: “Stå op, tag din seng og gå!”

9 Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Men det var sabbat på den dag;

10 derfor sagde jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære sengen.”

11 Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din seng og gå!”

12 Da spurgte de ham: “Hvem er det menneske, som sagde til dig: Tag din seng og gå?”

13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange mennesker på stedet.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ske dig!”

15 Manden gik bort og sagde til jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17 Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” 18 Derfor tragtede da Jøderne endnu mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

(Joh 5:1-18 D31 revideret 2016/18)