Category Archives: Gerhards Trøstebog

Fra Gerhards trøstebog: Dødens tredobbelte brod

Den anfægtede:

Ak! Tanken om døden forskrækker mig, og synet af denne skrækkelige fjende gør mig angst og bange. Døden viser mig sin brod, synden (1 Kor 15,56); den truer mig med sin frygtelige tredobbelte spids. Thi Guds vrede, lovens anklage og mine synders vederstyggelighed holder den frem for mit hjerte og mine øjne. Døden er jo synden løn (Rom 6,23), og pga. synden er døden også kommet til mig ligesom over alle mennesker (Rom 5,18).

Trøsteren:

Men lad mig dog minde dig om én ting. Når du alvorligt og af dit inderste hjerte er bedrøvet over dine synder, så må du også kaste dit blik på ham, der er død for dig på korsets alter, for at du ikke skulle dø den evige død. Vend dit øje bort, og se ikke mere på dødens ydre skikkelse, men vend det hen til Kristus, der ved sin død har gjort den magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befriet dem, som på grund af dødsfrygten var under trældom hele deres levetid. For vor død er han en dødelig gift, og for helvede, som vi har fortjent, er han blevet en pest (Hos 13,14). Han er opstandelsen og livet; den, som tror på ham, skal leve, om han end dør.  26 Og hver den, som lever og tror på ham, skal i al evighed ikke dø (Joh 11,25-26). Ligesom vi alle i Adam for syndens skyld, der er kommet fra Adam til os, og for vore egne begåede synders skyld, er prisgivet døden og til sidst må dø, således skal vi også alle levendegøres i Kristus, livets Herre og dødens overvinder (1 Kor 15,22), ligesom han også selv har bekræftet med et alvorligt og sikkert ord, når han siger:  ”Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den, som hører mit ord og tror den, som sendte mig, har et evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet ”(Joh 5,24). Og atter siger han: ”Sandelig, sandelig, siger jeg jer, dersom nogen holder mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.” (Joh 8,51). Derfor, forlad dig kun på Kristus, thi han er sandheden (Joh 14,6); forlad dig på ham, thi han har givet dig sit løfte; forlad dig på ham, thi han har forsikret:  Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå. (Luk 21,33).

Fra Gerhards trøstebog: 1. Dødens Sendebud

Den anfægtede:

Jeg er nu faldet i sygdom, som plejer at være dødens forløber og sendebud. Jeg har hos mig selv fældet min egen dødsdom (1 Kor 1,9), og jeg indser, at jeg må forlade dette liv, der dog er så sødt, og denne verden, der dog er så skøn, sammen med dette legeme, som jeg dog har så inderligt kær.

Trøsteren:

Gud har jo ikke skabt dig for dette usle liv, der kun varer et øjeblik, der kun varer et øjeblik, men for det evige, salige liv; thi Gud har skabt menneskeslægtens fader til uforkrænkelighed. Og du er jo heller ikke forløst af Kristus, som venter på dig i himlen for dette forkrænkelige og møjsommelige livs, men for det evige, allersaligste lis skyld. This det er en troværdig tale og aldeles værd at modtages, at Kristus Jesus kom til verden for at gøre syndere salige (1 Ti 1,15). Ja, du er heller ikke kaldet af den Helligånd ved ordet til Kristi rige, for at du en kort stund skulle glæde dig over dette jordiske lys, men for at du engang skulle komme over fra nådens til ærens rige, fra den stridende til den sejrende kirke, fra tåredalen til glædens sal. Thi håber vi alene på Kristus i dette liv, da er vi de elendigste af alle mennesker (2 Kor 15,19). Når du derfor nu ser, at du gennem dødens port skal indføres i det liv, for hvis skyld Faderen har skabt dig, Sønnen forløst dig, og den Helligånd helliggjort dig, så foragt ikke Guds nådige råd med dig (Luk 7,30), men når Gud kalder, så følg ham og bøj dig for ham med glæde.

Fri omskrivning af Høyer Mølles frie oversættelse af Johan Gerhards Enchiridion Consolatorium