Hør prædiken 2.s. i advent 2018

Dette hellige evangelium til 2.s. i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 21 vers 25-35

25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen, 26 imens mennesker dåner af frygt og forventning om de ting, som kommer over jorderige; thi himmelens kræfter skal rystes. 27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i sky med kraft og megen herlighed. 28 Men når disse ting begynder at ske, da se op og opløft jeres hoveder, for jeres forløsning er nær.”

29 Og han sagde dem en lignelse: “Se figentræet og alle træerne; 30 allerede når de springer ud, da ser I og ved af jer selv, at sommeren nu er nær. 31 Således skal også I, når I ser disse ting ske, vide, at Guds rige er nær. 32 Sandelig, siger jeg jer, at denne slægt skal ingenlunde forgå, før det er sket alt sammen. 33 Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå.

34 Men vogt jer, at jeres hjerter aldrig nogensinde tynges af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludseligt over jer. 35 Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bo på hele jordens overflade. 36 Våg og bed til enhver tid, for at I må agtes værdige til at undfly alle disse ting, som skal ske, og bestå for Menneskesønnen.”

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken til 1.s. i advent (2018)

Prædiketekst:

Første Mosebog kapitel 3 vers 14-24:

14 Da sagde Gud Herren til slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage!

15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes afkom; han skal knuse dit hoved, og du skal hugge ham i hælen!”

16 Til kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre din smerte og dit svangerskab; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din længsel være, og han skal herske over dig!”

17 Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage;

18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde;

19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!”

20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende*.

21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortler til Adam og hans hustru og klædte dem dermed.

22 Men Gud Herren sagde: “Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!”

23 Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulde dyrke jorden, som han var taget af;

24 og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han Keruberne og flammende sværd, der vendte sig hid og did, til at vogte vejen til livets træ.

(Gen 3:14-1 D31 revideret 2016)