Hør prædiken fra 2. Juledag

Dette hellige evangelium til Juledag skriver evangelisten Johannes i kapitel 1 vers 1-14:

1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

2 Dette var i begyndelsen hos Gud.

3 Alle ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke én ting til af det, som er.

4 I det var liv, og livet var menneskenes lys.

5 Og lyset skinner i mørket, og mørket begreb det ikke.

6 Der kom et menneske, udsendt fra Gud, hans navn var Johannes.

7 Denne kom til et vidnesbyrd, for at han skulle vidne om lyset, for at alle skulle tro ved ham.

8 Han var ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

9 Det sande lys, der oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden.

10 Han var i verden, og verden er bleven til ved ham, og verden kendte ham ikke.

11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.

12 Men så mange, som tog imod ham, dem gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn;

13 hvilke ikke blev født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.

14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af nåde og sandhed.

(Joh 1:1-14 D31 – revideret 2015)

Hør juleprædiken 2018 (Luk 2,1-20)

Dette hellige evangelium til Juledag skriver evangelisten Lukas i kapitel 2 vers 1-20:

1 Men det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus om, at al verden skulle skrives i mandtal.

2 Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien,

3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by.

4 Og også Josef gik op fra Galilæa, fra byen Nazareth til Judæa til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,

5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var med barn.

6 Men det skete, mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde.

7 Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe; for der var ikke plads til dem i herberget.

8 Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

9 Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede meget.

10 Og englen sagde til dem: “Frygt ikke; for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

11 For jer er i dag en frelser født i Davids by – han er den Herre Kristus.

12 Og dette skal I have som tegn: I skal finde et barn svøbt, liggende i en krybbe.”

13 Og straks var der med englen en himmelsk hærskares mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

14 “Ære være Gud i det højeste og fred på jorden, i mennesker velbehag!”

15 Og det skete, da englene var faret fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: “Lad os dog gå til Betlehem og se det, der er sket, som Herren har kundgjort os.”

16 Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og barnet liggende i krybben.

17 Men da de så det, gjorde de kendt, hvad der var fortalt dem om dette barn.

18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

19 Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte.

20 Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(Luk 2:1-20 D31 revideret 2015)

Hør prædiken til 4.s. i advent

Dette hellige evangelium, som er prædiketeksten til 4. i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 1 vers 26-38

26 Men i den sjette måned blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazareth,

27 til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria.

28 Og englen kom ind til hende og sagde: “Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt kvinder!”

29 Men da hun så ham, blev hun forfærdet over den tale, og hun tænkte, hvad dette skulle være for en hilsen.

30 Og englen sagde til hende: “Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde hos Gud.

31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans navn Jesus.

32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders trone.

33 Og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.”

34 Men Maria sagde til englen: “Hvorledes skal dette gå til, for jeg kender ikke nogen mand?”

35 Og englen svarede og sagde til hende: “Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.

36 Og se, Elisabeth din slægtning, også hun har undfanget en søn i sin alderdom, og denne måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”

38 Men Maria sagde: “Se, jeg er Herrens tjenerinde; mig ske efter dit ord!” Og englen skiltes fra hende.

(Luk 1:26-38 D31 revideret 2017)

Hør prædiken 3.s. i advent 2018

Dette hellige evangelium til 3. søndag i advent skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 2-15: 2 Men da Johannes hørte i fængslet om Kristi gerninger, sendte han bud ved sine disciple og sagde til ham: 3 “Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: “Gå hen og forkynd Johannes de ting, som I hører og ser: 5 blinde ser, og lamme går, spedalske renses, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige; 6 og salig er den, som ikke forarges på mig.”

7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at tale til skarerne om Johannes: “Hvad gik I ud i ørkenen at se? Et rør, som bevæges hid og did af vinden? 8 Eller hvad gik I ud at se? Et menneske, iført bløde klæder? Se, de, som bærer bløde klæder, er i kongernes huse. 9 Eller hvad gik I ud at se? En profet? Ja, siger jeg jer, endog mere end en profet. 10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se,jeg sender min engel for dit ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 11 Sandelig, siger jeg jer, iblandt dem, som er fødte af kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriget er større end han. 12 Men fra Johannes Døberens dage indtil nu tages Himmeriget magt, og de stærke river det til sig. 13 Thi alle profeterne og loven har profeteret indtil Johannes. 14 Og dersom I vil tage imod det: Han er Elias, som skal komme. 15 Den, som har ører at høre med, han skal høre!

Hør prædiken 2.s. i advent 2018

Dette hellige evangelium til 2.s. i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 21 vers 25-35

25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen, 26 imens mennesker dåner af frygt og forventning om de ting, som kommer over jorderige; thi himmelens kræfter skal rystes. 27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i sky med kraft og megen herlighed. 28 Men når disse ting begynder at ske, da se op og opløft jeres hoveder, for jeres forløsning er nær.”

29 Og han sagde dem en lignelse: “Se figentræet og alle træerne; 30 allerede når de springer ud, da ser I og ved af jer selv, at sommeren nu er nær. 31 Således skal også I, når I ser disse ting ske, vide, at Guds rige er nær. 32 Sandelig, siger jeg jer, at denne slægt skal ingenlunde forgå, før det er sket alt sammen. 33 Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå.

34 Men vogt jer, at jeres hjerter aldrig nogensinde tynges af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludseligt over jer. 35 Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bo på hele jordens overflade. 36 Våg og bed til enhver tid, for at I må agtes værdige til at undfly alle disse ting, som skal ske, og bestå for Menneskesønnen.”

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken til 1.s. i advent (2018)

Prædiketekst:

Første Mosebog kapitel 3 vers 14-24:

14 Da sagde Gud Herren til slangen: “Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage!

15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes afkom; han skal knuse dit hoved, og du skal hugge ham i hælen!”

16 Til kvinden sagde han: “Jeg vil meget mangfoldiggøre din smerte og dit svangerskab; med smerte skal du føde børn; men til din mand skal din længsel være, og han skal herske over dig!”

17 Og til Adam sagde han: “Fordi du lyttede til din hustrus tale og spiste af træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal jorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føde af den alle dit livs dage;

18 torn og tidsel skal den bære dig, og markens urter skal være din føde;

19 i dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!”

20 Men Adam kaldte sin hustru Eva, thi hun blev moder til alt levende*.

21 Derpå gjorde Gud Herren skindkjortler til Adam og hans hustru og klædte dem dermed.

22 Men Gud Herren sagde: “Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!”

23 Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulde dyrke jorden, som han var taget af;

24 og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han Keruberne og flammende sværd, der vendte sig hid og did, til at vogte vejen til livets træ.

(Gen 3:14-1 D31 revideret 2016)