Category Archives: Katekismusprædiken

Hør katekismusprædiken 11.s.e. T: Afslutning om loven (” Mos 20,5)

(Hør prædiken nederst)

Prædiketeksten skrives i 2 Mosebog kapitel 20 vers 5

Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud (2 Mos 20,5).

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Vi har være igennem de ti bud, som er Guds lov, han forkyndte for israelitterne på Sinaj med en hørbar stemme
    2. Vi er nået til afslutningen på buddene i katekismen, som egentlig er en tilføjelse til 1. bud, men omhandler alle Guds bud
    3. Vi vil se på Guds trussel og løfte i denne tilføjelse
    4. Dernæst vil vi forholde os til Guds lov, som Guds evige vilje
    5. Så vil vi lære om, hvorvidt msk. kan opfylde Guds lov
    6. Dernæst vil vi lære om lovens brug
    7. Og endelig vil vi behandle lovens fortsatte forkyndelse i kirken
  • Guds trussel of løfte i 2 Mos 20,5
    1. Hvad siger Gud nu om alle disse bud? Svar: Han siger sådan: Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud (2 Mos 20,5).
    2. Hvad betyder det? Svar: Gud truer med at straffe alle dem, der overtræder disse bud; derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod disse bud. Men han lover alle dem, der holder disse bud, nåde og alt godt; derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.
    3. Egentlig en tilføjelse til første bud
      1. Luther har tilføjet det i slutningen af katekismen
      2. Det er der god grund til, da det omhandler alle Guds bud – ”holder mine bud”
  • Men det viser også, at lydighed imod de øvrige bud udgår fra lydigheden mod det første
  1. En nidkær Gud
    1. Hvad vil det sige
      • Bruges flere steder om Gud, der vredes over synd og afgudsdyrkelse, så han straffer synderne
        • 14 I må ikke holde jer til andre Guder, til nogen af de omboende Folks Guder, 15 thi HERREN din Gud er en nidkær Gud i din Midte; ellers vil HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af Jorden.  (Deu 6:14-15 D31)
        • 23 Så vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig. 24 Thi HERREN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud!  (Deu 4:23-24 D31)
      • Bruges om msk., der straffer synden i ord eller handling
        • Om Pinehas, der dræber en israelit, der driver åbenlyst hor med en afgudsdyrker:
          • 11 “Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israelitterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israelitterne i min Nidkærhed. 12 Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!  13 Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og skaffede Israelitterne Soning.”  (Num 25:11-13 D31)
          • Elias siger det om sig selv, efter at have profeteret imod Akab og Jezabel og fået Baal-præsterne udryddet: Da lød HERRENS Ord til ham: “Hvad er du her efter, Elias?” 10 Han svarede: “Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN, Hærskarers Gud, fordi Israelitterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslået med Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter Livet!”  (1Ki 19:9-10 D31)
        • I NT også om nidkærhed for at gøre det gode:
          • Og jeg gik videre i Jødedommen end mange jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var langt mere nidkær for mine fædrene Overleveringer. (Gal 1:14 D31)
          • …. 14 han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode Gerninger. (Tit 2:14 D31)
          • 13 Og hvem er der, som kan volde jer ondt, dersom I er nidkære for det gode? (1Pe 3:13 D31)
        • Om ivrighed og omhyggelighed med overholdelse af loven
        • Gud er en nidkærhed Gud, der både selv er retfærdig og kræver retfærdighed
        • Det er sammenligneligt med en ægtefælles retfærdige jalousi – Gud har skabt os, givet os alle ting og vil at vi skal elske ham og holde hans bud
        • Gud har givet alle ting og indrettet verden efter sin uudgrundelige fornuft – så kan han også forvente, at vi bruger verden og dens gaver sådan som han har indrettet dem
        • Når vi ikke elsker ham og derfor ikke holder hans bud, bliver han vred
  1. Truslen
    1. der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig,
      • Luthers forklaring: Gud truer med at straffe alle dem, der overtræder dis-se bud; derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod disse bud.
      • Gud straffer synden
      • Det skal ikke forstås sådan, at Gud straffer børn for fædres synd:
        • 20 Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgerning, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed. (Eze 18:20 D31)
      • Men når synden går i arv, gør straffen det også
      • Sådan er det med arvesynden og meget ofte med andre synder
      • 12 Derfor, ligesom Synden kom ind i Verden ved ét Menneske, og Døden ved Synden, og Døden således trængte igennem til alle Mennesker, fordi de syndede alle; (Rom 5:12 D31)
    2. Løftet
      1. men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig og holder mine bud
        • Men han lover alle dem, der holder disse bud, nåde og alt godt; derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.
        • Løn for at holde loven
        • Gud vil velsigne dem, der holder han lov
        • Denne løn skulle Adam og Eva have gjort sig fortjent til
        • Efter syndefaldet kan ingen gøre sig fortjent til den
        • Der gives alligevel også en nådeløn for dem, der er retfærdiggjort ved tro
          • Jesus til disciplene: 41 Thi den, som giver jer et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn. (Mar 9:41 D31)
          • 14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derpå, består, da skal han få Løn; 15 dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gå Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.  (1Co 3:14-15 D31)
        • Guds evige lov
          1. Angreb på Guds evige lov i dag
            1. loven gøres til blot et pædagogisk redskab uden et reelt indhold
              • Misforstået Lutherdom, der
              • Misforståelse, at loven blot er et pædagogisk redskab
            2. Den er Guds evige vilje og i overensstemmelse med hans evige fornuft
              1. Det er ikke lovens væsen at fordømme
                • Den fordømmer kun, når der er synd
              2. Loven er god:
                • 16 Men hvis jeg gør dét, jeg ikke vil, samtykker jeg med Loven [og bekræfter,] at Den er god! (Rom 7:16 WIE)
  • Loven er evig:
    • 17 Tro ikke, at Jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne; Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde! 18 Thi sandelig, Jeg siger jer: Indtil himmelen og jorden skal forgå, skal ikke et bogstav, ja, end ikke en prik over et “i” af Loven forgå, før alt er sket!  (Mat 5:17-18 WIE)
    • Loven forgår altså ikke
    • Selv i evigheden, hvor forkyndelsen af evangeliet er ophørt, vil Guds lov stadig være
  • Opfyldelse af loven
    1. Hvilken opfyldelse kræver Gud
      1. 48 Så vær I da fuldkomne, ligesom jeres Fader, Der er i Himlene, er fuldkommen!” (Mat 5:48 WIE)
      2. 10 Thi den, som holder alle Lovens [Bud], men [overtræder] eet, han bliver skyldig i dem alle! (Jam 2:10 WIE)
    2. Det naturlige msk.
      1. kan ikke opfylde loven
        • 10 som det er skrevet: “Der er ikke een retfærdig, end ikke een! 11 Der er ikke een, som er forstandig, der er ikke een, som søger Gud!  12 Alle er de bøjet af, sammen er de blevet uduelige; der er ikke een, som gør godt, ikke een eeneste!”  (Rom 3:10-12 WIE)
      2. Kender dog dens gerninger
        • 14 Thi når folk, som ikke har Loven, af naturen handler efter Loven, da er de, skønt de ikke kender Loven, sig selv en Lov! 15 De viser nemlig, at Lovens gerninger er skrevet i deres hjerter, og deres samvittighed vidner med, idet deres tanker indbyrdes anklager eller forsvarer hinanden… (Rom 2:14-15 WIE)
  • Kan delvis holde loven i det ydre
  1. Kristi opfyldelse af loven
    1. Kristus er kommet for at opfylde loven og profeterne, jf. Mat 5
    2. 4 Men da tidens fylde kom, udsendte Gud Sin Søn, født af en kvinde, født under Loven, 5 for at Han skulle løskøbe dem, som var under Loven, så vi kunne få [barnekår].  (Gal 4:4-5 WIE)
  • Kristus opfyldt loven både positivt og negative
    • Han har opfyldt buddene
    • Taget straffen
  1. Han har dermed afværget truslen og gjort sig fortjent til løftet til dem, der holder loven
  2. Den retfærdighed, der er i ham, er en retfærdighed efter loven – loven ophæves derfor ikke
  1. Det troende msk.
    1. Ej opfylde loven fuldt ud
      • 12 Ikke, at jeg allerede har grebet det eller allerede er fuldendt! Nej, jeg jager efter at gribe det, fordi også jeg er grebet – nemlig af Kristus Jesus! (Phi 3:12 WIE)
      • 22 Thi jeg glæder mig over Guds Lov i mit indre menneske, 23 men jeg ser, at en anden lov i mine lemmer strider mod loven i mit sind og tager mig til fange ved syndens lov, der er i mine lemmer.  (Rom 7:22-23 WIE)
    2. Men begyndende opfyldelse
      • 3 Thi dét, som var umuligt for Loven, fordi Den var magtesløs på grund af kødet, dét gjorde Gud, da Han sendte Sin Egen Søn i syndigt køds lighed og på grund af synden og således fældede dødsdom over synden i kødet, 4 for at Lovens bud skulle blive opfyldt i os, vi, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden!  (Rom 8:3-4 WIE)
        • Begge dele er sandt – loven ikke kan gøre os retfærdige og at loven begynder at blive opfyldt i os
      • 27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud, (Eze 36:27 D31)
      • Om den nye pagt: … 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk. (Jer 31:33 D31)
  • Dertil en tilregnet opfyldelse
    • 32 Han sparede jo end ikke Sin Egen Søn, men gav Ham hen for os alle! Hvordan skulle Han så kunne andet end at give os alle ting sammen med Ham? (Rom 8:32 WIE)
    • Og pga. denne, ser Gud heller ikke på de synder, der stadig er blandet i de gode gerninger, kristne gør efter loven
  1. Den nye lydighed
    • Selvom vi tilregnes Kristi retfærdighed og tilgives vores synder, er det ikke for, at vi skal leve efter kødet, som der står i Rom 8:12: 12 Derfor, brødre, skylder vi ikke kødet noget, så at vi skulle leve efter kødet; 13 hvis I nemlig lever efter kødet, skal I dø, men hvis I ved Ånden dræber legemets gerninger, skal I leve!  (Rom 8:12-13 WIE)
    • Åndens frugter stemmer overens med loven 22 Åndens frugt derimod er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, tro, 23 sagtmodighed, afholdenhed. Mod sådant er Loven ikke!  (Gal 5:22-23 WIE)
    • Vi skylder t elske vores næste og den kærlighed opfylder loven: 8 Bliv ingen noget skyldige, uden dét at elske hverandre; thi den, som elsker sin næste, har opfyldt Loven! 9 Thi dét: “Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke begære” – og hvilket som helst andet Bud, sammenfattes i Dette Ord: “Du skal elske din næste som dig selv”!  10 Kærligheden gør intet ondt mod næsten; derfor er kærlighed Lovens opfyldelse!  (Rom 13:8-10 WIE)
    • Om den nye lydighed kan vi sammenfattende sige:
      • Den undgår ydre fald og udøver i det ydre gerninger, der i overensstemmelse med loven
      • Den fornyer hjerte sind og vilje efter loven
      • Den kæmper oimod begæret og døder de syndige lyster, der strider imod budene
      • Den formår dog ikke at opfylde loven
    • Hvordan bliver denne nye lydighed så Gud velbehagelig?
      • Når vi erkender urenheden i vores gerninger og sætter vores lid til kristi frelserværk
      • Vi må bede om, at vi må styres og ledes af Helligånden, som i Ps 119: 35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. (Psa 119:35 D31)
      • Vi må vandre efter Ånden og lade Helligånden styre os
      • Vi skal ikke blot i det ydre holde de ti bud, men skal relatere dem alle til det første bud, så vi lever efter loven, fordi vi over alle ting frygter og elsker Gud
      • Vores lydighed må udgå fra troen og vi må erkende den urenhed, der stadig er i vores gode gerninger, sørge over dem og bede om, at Gud vil skjule dem ved tilregnelsen af Kristi retfædighed
    • Hvordan skal en kristen så lade sig opflamme sig til lydighed
      • Lydighed udgår fra en tro, der hader synden og ønsker at blive friet fra den og søger Guds nåde. En sand tro vil il bestandigt forsøge at undgå synden og gøre ting, der er gudvelbehagelige.
      • Fordi vi har fået Helligånden sammen med syndernes forladelse, skal vi lade denne velsignelse opflamme os til gode gerninger og fornyes og styres af hm. Vi skal frygte for t volde Helligånden sorg: 30 Og vold ikke Guds Helligånd sorg, thi ved Ham blev I jo beseglede til Forløsningens Dag. (Eph 4:30 WIE)
      • Vi skal elske Gud, fordi han har elsket os først og velsignet os så rigt, og fordi vi elsker Gud, ønsker vi også at gøre hans bud: 3 Thi dette er kærlighed til Gud: at vi holder Hans bud; og Hans bud er ikke tunge! (1Jo 5:3 WIE)
      • Barnlig frygt skal få os til at frygte at gøre vores Fader imod, som fortjener så meget fra os, og hvis kærlighed vi ønsker at nyde i evighed.
      • At lytte og grunde på Guds ord er Åndens redskab, hvorigennem han virker i os
      • De ting, der kan lede til synd, må man undgå: 29 Men dersom dit højre øje volder dig anstød, så riv det ud og kast det fra dig! Thi det er bedre for dig, at eet af dine lemmer ødelægges, end at hele dit legeme bliver kastet i Helvede! (Mat 5:29 WIE)
    • Lovens brug
      1. Hvad skal loven så bruges til, hvis den ikke kan retfærdiggøre og den kristne uden lovens tvang gøre dét, der stemmer med loven?
      2. Loven har tre funktioner eller brug: Den første eller borgerlige brug, den anden brug eller lovens brug i omvendelsen, og den tredje brug, sm er lovens brug for den kristne
      3. Første brug – den borgerlige for den ugudelige
        1. Spørgsmålet er her, om d er er grund til at prædike loven for den ugudelige og uomvendte og om den har en funktion for dem,d er ikke tror på evangeliet´
        2. Loven har en funktion, selvom den ikke kan retfærdiggøre de ugudelige
  • 8 Vi veed jo, at Loven er god, hvis man bruger Den efter Dens hensigt! 9 Og vi veed dette: at Loven ikke er givet for de retfærdige, men for ulydige, ugudelige og syndere, vanhellige og verdslige, fadermordere og modermordere, manddrabere,  10 horkarle, som ligger med drenge, menneskerøvere, løgnere, menedere og hvad der ellers strider mod den sunde Lære,  (1Ti 1:8-10 WIE)
  1. Loven skal altså forkyndes for de ugudelige
    • Alle msk. skylder Gud lydighed
    • skal lære at frygte Guds straf
    • For at fastholde ydre fred og orden – derfor skal øvrigheden også straffe overtrædere af loven: 4 Således er Guds tjener til gavn for dig. Men gør du det onde, så frygt! Myndigheden bærer nemlig ikke sværdet uden grund! Den er nemlig Guds tjener, som til hævn lader vreden komme over dem, der gør det onde! (Rom 13:4 WIE)
    • Ved at stræbe efter at holde loven skal de ugudelige også nå til syndserkendelse efter lovens anden brug
  2. Derfor skal loven også prædikes for de ugudelige og for øvrigheden, så den må være Guds redskab til at straffe det onde og ikke det gode
  3. Men vi skal samtidig vide, at denne ydre overholdelse af loven ikke retfærdiggør
  1. Lovens anden brug – i omvendelsen
    1. Det handler om, hvordan loven relaterer sig til frelsen
    2. Det skriver Paulus om i Rom 3:19 Vi veed jo, at alt dét, Loven siger, taler Den til dem, som er under Loven, for at enhver mund skal lukkes, og al verden stå skyldig overfor Gud! 20 Altså retfærdiggøres intet kød for Ham ved lovgerninger, thi ved Loven gives kun kundskab om synd!  (Rom 3:19-20 WIE)
  • 15 Thi Loven udvirker vrede, for hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse! (Rom 4:15 WIE)
  1. Det gør den ved
    • At anklage synden, også den skjulte synd, så selvretfærdige msk. indser, at de er syndere og syndighed
    • Loven viser ikke blot synderne, men også syndens tørrelse og ondskab og Guds vrede
    • Loven ikke blot viser synden, men den udvirker også anger og frygt for Guds vrede
    • Når evangeliet om frelsen i Kristus også forkyndes, driver loven os til evangeliet om Guds nåde i Kristus
  2. Tredje brug – for den kristne:
    1. Den kristne er ikke under loven: I er jo ikke under Lov, men under nåde! (Rom 6:14 WIE)
    2. Derfor har nogen ment, at loven ikke skulle forkyndes for de kristne
  • At kristne ikke er under loven betyder, at vi ikke ikke er under loven til retfærdiggørelse, anklage, fordømmelse, tvang og krav om fuldkommen lydighed pga. Kristus
  1. Selvom vi i den forstand er fri for loven, er vi ikke fri fra lovens bud: 13 Thi I kaldtes til frihed, brødre. Lad nu ikke friheden blive til et påskud for kødet! Nej, tjen hverandre i kærlighed. 14 Thi hele Loven opfyldes i Eet Ord, nemlig Dette: “Du skal elske din næste som dig selv!”  (Gal 5:13-14 WIE)
  2. Loven gælder stadig og prædikes af Paulus også for de kristne
  3. Loven har tre funktioner for de kristne:
    • Loven skal vise de kristne hvilke gerninger, der er gudvelbehagelige, så de ikke laver deres egne bud, men lærer af loven, hvad Guds vilje er og begynder at overholde de ti bud
    • Loven skal vise de kristne de synder, der stadig er i deres gode gerninger, så de ikke ender som selvretfærdige, men i stedet fortsat søger Guds nåde
    • Fordi Åndens fornyelse ikke er fuldkommen i dette liv, og kødet stadig er i de kristne, derfor skal loven tvinge det gamle menneske til lydighed, ikke kun ved evangeliets løfter, men også ved lovens trusler og løfter
  • Lovens fortsatte forkyndelse
    1. Loven skal fortsat lyde i kirken og vi skal lytte til Guds lov og grunde på den
      1. Vi skal lytte til Guds lov, fordi han har givet den og som man kan læse i 2 Mos 19-20 selv har proklameret de ti bud, så de kunne høres af alle israelitterne
      2. Alle Guds profeter fortolkede og forkyndte loven, ligesom Johannes Døberen, Kristus og apostlene forkyndte loven både til at overbevise om synd og som rettesnor for den nye lydighed
  • Kun gennem kendskab til loven kan vi få en korrekt forståelse af synden og vores trælbundne vilje
  1. Læren om retfærdiggørelsen kan kun forstås, hvis vi forstår loven korrekt. For evangeliet handler om Kristi fortjeneste, men den består netop i hans opfyldelse af loven og forløsning af os fra lovens forbandelse. Hvis ikke vi forstår lovens forbandelse, kan vi ikke forstå evangeliet om retfærdiggørelsen ved tro
  2. Selvom loven ikke retfærdiggør, er den nødvendig for,a t vi kan drives til evangeliet og overhovedet forstå, hvad evangeliet er. For den retfærdighed, vi får i evangeliet er en retfærdighed efter loven, fordi Jesus har opfyldt loven for os.
  • Afslutning
    1. Vi har lært, at Gud er en nidkær Gud, der kræver, at hans lov bliver overholdt
      1. Derfor truer han med at straffe dem, der bryder hans lov og lover velsignelse til dem, der holder den
    2. Vi har lært, at loven er udtryk for Guds evige vilje
      1. Loven forgår ikke
    3. Vi har lært, at syndere ikke formår at opfylde loven udover i det ydre
      1. Kristus har derimod opfyldt loven
      2. Og Kristi retfærdighed efter loven tilregnes de kristne, som også begynder at opfylde loven, om end ufuldkomment
    4. Vi har lært, at selvom loven ikke frelser, har den stadig tre brug
      1. For de ugudelige, skal den sætter grænse for synden
      2. I omvendelsen skal den afsløre synd og drive til Kristus
  • For de kristne skal den vise dem, hvordan Gud vil at vi skal leve, afsløre den tilbageværende synd og tvinge kødet til lydighed
  1. Vi har lært, at loven stadig skal læres i kirken
    1. Fordi den er Guds vilje og fordi vi uden loven ikke kan forstå og tro retfæridggørelsen

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør katekismusprædiken: 9. og 10. bud

(Hør prædiken nederst i indlæg)
Prædiketeksten skrives i Anden Mosebog i kapitel 20 vers 17

Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. De øvrige bud på lovens anden tavle tager udgangspunkt i konkrete ydre synder
    2. Niende og tiende bud går specifikt på hjertet
      1. Jesus udlægger også de øvrige bud i lyset af det niende og tiende bud, så man kan spørge, hvorfor det behøver to særskilte bud
      2. De er taget særskilt med for at afsløre synden i hjertet
    3. Mennesker har det med at fokusere på de ydre grove synder, som har størst konsekvenser
    4. Og når de så er blevet disse grove synder kvit, mener de ikke, at man kan forlange mere af dem
    5. Sådan har det været med moralister alle dage
    6. Sådan var det med farisæerne, og derfor måtte Jesus skærpe buddene i lyset af det niende og tiende bud i bjergprædikenen
    7. Sådan var det også på reformationstiden, hvor der opstod en strid om, hvorvidt begæret i hjerte er virkelig synd, når man ikke følger det
      1. Forsvarsskriftet for den augsburgske bekendelse beskriver striden sådan: Nogle påstår nemlig, at arvesynden ikke er en skade eller fordærvelse i menneskets natur, men blot det at måtte trælle under dødelighedens vilkår, sådan som alle Adams efterkommere må, uden egen forsyndelse, men på grund af en andens skyld. Videre påstår de, at ingen bliver fordømt til den evige død på grund af arvesynden, men at det er som med trælle, der bliver født af en trælkvinde og må bære denne skæbne på grund af deres mors ulykke og ikke på grund af nogen fejl i deres natur. For at vise at vi forkaster en sådan ugudelig forståelse, har vi nævnt den onde lyst og i bedste mening kaldt den en sydom, og fremholdt at menneskenaturen fra fødselen af er fordærvet og fuld af fejl. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
      2. I den Augsburgske bekendelse lærer vi derfor: Ligeledes lærer de, at alle mennesker, der frembringes på naturlig vis efter Adams fald, fødes med synd. Det vil sige uden frygt for Gud, uden tillid til Gud og med ondt begær og stræben. Og denne medfødte tilbøjelighed eller skade er virkelig synd, som også nu fordømmer og bringer evig død over alle dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd. http://lutherdansk.dk/Trellix/id58.htm
  • Her læres altså, at selve det onde begær er synd, også når man ikke handler i overensstemmelse med det eller i sit sind har tilsluttet sig det
  1. Dette onde begær er en del af, hvad vi kalder arvesynden, nemlig den medfødte onde lyst
  1. I dag er det også nemt at blive forført at selvretfærdige undskyldninger for det onde begær i hjertet
    1. Man kan høre, at det blot er naturligt og at man ikke skal føle skyld over f.eks. seksuelt begær som er syndigt
    2. Begæret efter denne verdens glæder og goder kan ofte nærmest gøres til en dyd, så det forventes af en, at man lever for dette legeme og liv
  • Det bunder selvfølgelig alt sammen i manglende gudsfrygt og manglende kærlighed til Gud
  1. Ligesom det første bud afslører grundsynden i menneskehjertet, som frygter, elsker og stoler på andet mere end Gud, sådan gør det niende og tiende bud også
  2. De ti bud indledes og afsluttes altså med at pege på hjertets synd
  3. Nu vil vi se på niende og tiende bud i detaljer
  • Hvad er begær?
    1. Hvorfor er disse bud så blevet tilføjet?
      1. Når Jesus tolker f.eks. det sjette bud i lyset af forbuddet mod begær, gør han så ikke det tiende bud overflødigt?
      2. Her kan vi skelne mellem at lade viljen tilslutte sig synden og så det begær, som man ikke har tilsluttet sig i sit hjerte
  • Jesus taler om at se på en andens ægtefælle, så man begærer hende
  1. Det tiende bud omfatter mere end det
  1. Ikke først begær, når man handler på det
    1. Begæret kendte jeg jo heller ikke, hvis ikke Loven sagde: “Du må ikke begære!” (Rom 7:7 WIE)
      • At begæret er synd er altså ikke selvindlysende, men noget, vi har brug for loven til at fortælle os
    2. 12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så at I adlyder dets lyster, (Rom 6:12 WIE) og 16 Men jeg siger: vandrer i Ånden og fuldbyrd ikke kødets lyst! (Gal 5:16 WIE)
      • Her skelner Paulus mellem begæret i sig selv og så det at følge og adlyde begæret
  • 14 Nej, enhver fristes, når han bliver draget og lokket af sit eget begær. 15 Siden, når begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldmoden, avler den død!  (Jam 1:14-15 WIE)
    • Det, man lokkes af, inden man handler syndigt, er altså begæret
    • Og det er dette begær, der fordømmes i niende og tiende bud
  1. Det betyder ikke, at det ikke også er er begær, der fordømmes, når man tilslutter sig begæret
    • Det er det
    • Men også før man følger sit begær i tankerne, er det begær, der fordømmes af det niende og tiende bud
  • Hvad er det forbudt at begære
    1. I niende bud er det næstens ejendom
      1. Det niende
      2. Du må ikke begære din næstes hus
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list stræber efter vores næstes arv eller hus og med skin af ret tilegner os det osv., men er ham til hjælp og tjeneste, så han kan beholde det.
  1. Luther fokuserer her på, når man med list stræber efter næstens ejendom, men det fornbyder også selve den onde lyst i hjertet
  2. Hus er alt, hvad næsten besidder af ejendom – og særligt livløs ejendom
  1. I tiende bud er det levende væsener, der hører næsten til
    1. Det tiende
    2. Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager, tvinger eller lokker vores næstes hustru, folk eller kvæg, men får dem til at blive og gøre deres pligt.
  1. Igen fokuserer Luther på den skjulte synd, men selve det onde begær er også omfattet
  1. Der fokuseres i ordlyden af de to bud på hjertets synder imod det sjette og syvende bud, dvs. buddene om ikke at stjæle og ikke bedrive hor
  2. Men ligesom ved de andre bud, som nævner en specifik synd, men inkluderer en masse andre synder, sådan også med ottende og niende bud
    1. Når Paulus skriver om kødets begær og dets frugter, er disse frugter ikke blot synder efter 6- og 7. bud, men efter både lovens første og anden tavle:
      • 17 Thi kødet begærer [dét, som er] mod Ånden, og Ånden [begærer dét, som er] mod kødet. Og disse [begær] strider mod hinanden, for at I ikke skal gøre det, I helst vil! 18 Ledes I derimod af Ånden, er I ikke under Loven!  19 Kødets gerninger er jo åbenbare, såsom urenhed, udskejelser,  20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, stridigheder, rivalisering, vrede, selvhævdelse, splittelse, partivæsen,  21 misundelse, mord, druk og svir og ting, som ligner disse.  (Gal 5:17-21 WIE)
        • Her nævnes en række andre synder end synder efter 6. og 7. bud, f.eks. afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, mord m.m.
      • I Jakobs brev nævnes specifikt synder, der har med det femte bud at gøre som frugter af begæret:
        • Hvorfra kommer ufreden og stridighederne iblandt jer? Mon ikke fra jeres begær, som fører krig i jeres lemmer? 2 I begærer – men har ikke! I slår ihjel og misunder – men kan ikke opnå noget! I kæmper og strider – men har intet, fordi I ikke beder!  3 I beder – men får ikke, fordi I beder galt: thi I beder for at øde det bort i jeres begær!  (Jam 4:1-3 WIE)
      • Det er som med de øvrige bud meningen, at vi skal slutte fra det mindre til det større
      • Den, der fordømmer at begøre næstens hus, hustru, tjener pige kvæg osv., må også fordømme den, der begærer at tage næstens liv og ære eller at synde mod Gud
    2. Det gælder altså helt generelt, at vi ikke må begære
      1. Derfor taler Paulus også generelt om begær, når han opsummerer buddene i kærlighedsbuddet i Rom 13: 9 Thi dét: “Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke begære” – og hvilket som helst andet Bud, sammenfattes i Dette Ord: “Du skal elske din næste som dig selv”! (Rom 13:9 WIE)
      2. Og når Paulus opsummerer israelitternes synd i ørkenen som advarende eksempel skiver han: 6 I dette er de blevet exempler [til advarsel] for os, for at vi ikke skal begære det onde, sådan som de jo gjorde det! (1Co 10:6 WIE)
  • Hvilke synder er forbudt
    1. Det syndige begær i hjertet
    2. Men buddene skal også sikre, at alt imellem hjertets begær og den ydre handling fordømmes
      1. Derfor også der, hvor man med skin af ret tilegner sig dét, der hører næsten til – det gælder i forhold til alle buddene
      2. , at ingen kan pege på nogen ydre overtrædelse, men man har i sit hjerte alligevel begæret og sørget for, at næsten mistede sit, så man selv kunne få det
    3. Al form for misundelse
      1. Misundelse fører til had og vrede og drab
      2. Det kan være misundelse på andres ting
  • Det kan være på andres legeme eller fornuft
  1. Det kan være på deres ægtefælle
  2. Det kan være deres karriere
  3. Alt sammen syndigt begær og manglende taknemmelighed til Gud for, hvad han har givet os
  1. Utilfredshed med, hvad Gud har givet en
    1. Det er både begær og mgl. tillid til Gud
    2. Når vi brokker os over det legeme eller andre gaver Gud har givet os
  2. Utaknemmelighed for det, vi har fået af Gud
    1. Når vi ikke takker Gud for alt, hvad han har givet os, da er det både et brud på første og 9.-10. bud
  3. Utålmodighed med Gud
    • Når vi ikke er tålmodige og lader Gud give os, hvad vi trænger til, hvor og når han vil, så er det begær
  4. Når vi mener, at noget, vi ønsker, men ikke har fået, er et behov
  • Hvilke dyder er påbudt
    1. Glæde over, at det går næsten godt – også når det går næsten bedre
    2. Tilfredshed med, hvad Gud har givet
    3. Taknemmelighed
    4. Tålmodighed i de kår, Gud har givet
  • Trusler og løfter
    1. 16 Thi alt det, der er i verden: kødets begær og øjnenes begær og rigdommens hovmod, er ikke af Faderen, men af verden! 17 Og verden og dens begær forgår; men den, som gør Guds vilje, bliver til evigheden!  (1Jo 2:16-17 WIE)
      1. Begæret forgår
      2. Hvis vi i stedet gør Guds vilje, bliver vi i evighed
  • Om arvesynden og
    1. Begæret i hjertet er en del af arvesynden, som fordømmer, selvom begæret ikke sætter frugt i gerningssynder
    2. Det syndige begær er virkelig synd, som fordømmer os
    3. Derfor er msk. syndere fra undfangelsen, som har brug for frelse, hvis de skal blive Guds børn
    4. Paulus skriver i Efeserbrevet om, hvordan det naturlige menenske er et vredens barn, fordi det følger kødets og tankernes lyster
      1. 3 Blandt dem vandrede alle vi også tidligere, da vi fulgte vort køds lyster og opfyldte kødets og tankens ønsker – ja, af natur var vi vredens børn, ligesom de andre!
      2. Men han fortsætter også og skriver:
        • 4 Men Gud, Som er rig på miskundhed, har ved Sin store kærlighed, hvormed Han elsker os,  5 vi, som var døde i vore overtrædelser, gjort os levende med Kristus – af nåde er I frelst!  (Eph 2:3-5 WIE)
        • Vi blev gjort levende med Kristus, dvs. vi var åndeligt døde – under Guds vrede og adskilt fra fælleskabet med Gud, men med kristus er vi levendegjort
      3. Vi er renset fra arvesynden ved dåben og retfærdiggørelsen i Kristus
        1. 3 Thi også vi var engang uforstandige, ulydige, vildfarne. Vi var slaver under mange forskellige begær og nydelser og levede i ondskab og misundelse; vi var forhadte og hadede hinanden. 4 Men da Guds, vor Frelsers godhed og kærlighed til menneskene åbenbaredes,  5 frelste Han os – ikke for nogle retfærdige gerninger, vi havde gjort, men for Sin barmhjertigheds skyld, i badet til genfødelse og fornyelse i Helligånden,  6 som Han rigeligt har udgydt over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,  7 for at vi, retfærdiggjorte af Hans nåde, skulle blive arvinger til det evige liv, vi håber på.  (Tit 3:3-7 WIE)
        2. I dåben er vi genfødt, fordi vi er forenet med Kristus i hans død og opstandelse
  • Vi har derfor del i hans stedfortrædende død og er nye mennesker opvakt til nyt liv med Gud som hans børn
  1. Det betyder, at vi er tilgivet vores synder og arvesynden og at vi er er blevet nye msk., som Gud fornyer, så begæret dræbes
  1. Vi skal dog også fortsat aflægge det gamle menneske:
  2. 22 at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som er fordærvet ved det vildførte begær, 23 og fornyes i jeres sinds ånd  24 og iklædes det nye menneske, som er skabt i Guds billede til Sandhedens retfærdighed og hellighed!  (Eph 4:22-24 WIE)
    1. Det skyldes, at vi stadig har arvesynden i os, selvom den ikke hersker og ikke må herske
  • Afslutning
    1. Vi har lært, hvad det syndige begær er
      1. Det er ikke først, når vi handler på begæret, det bliver syndigt
      2. Det er heller ikke først, når vi tilslutter os begæret, det bliver syndigt
  • Allerede det syndige begær er syndigt
  1. Hvad er det forbudt at begære
    1. De ting, der er nævnt i det niende og tiende bud
    2. De hører under sjette og syvende bud
  • Men begær efter ting, der hører under de øvrige bud er også omfattet
  1. Ud fra det har vi udledt, hvad der er forbudt efter det niende og tiende bud
    1. Hjertets begær efter noget, Gud ikke har givet, er forbudt
    2. Ethvert forsøg på at få det, Gud ikke har givet eller vil give en igennem naturlige midler er omfattet
  • Misundelse, utaknemmelighed, utilfredshed og utålmodighed er forbudt
  1. Modsat kan vi ud fra forbuddene slutte, hvordan vores hjerters indstilling skal være
    1. Vi skal glæde os, når det går vores næste godt i stedet for at være misundelige
    2. Vi skal være tilfredse med vores kår, være tålmodige og taknemmelige
  2. Vi har lært om truslerne og løfterne vedr. begær
    1. Verden og dens begær forgår, men dem, der gør Guds vilje består til evig tid
  3. Vi har lært, hvordan arvesynden afsløres af det niende og tiende bud
    1. Vi er født med arvesynden, dvs. Med begær og uden gudsfrygt
    2. Men i dåben er vi blevet renset fra det syndige begær
  • Her har vi fået tilgivelse for synden og igennem dåben fornys vi ved Helligånden, så vi kan iklæde os Kristus i stedet for at følge vores begær

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

Hør katekismusprædiken – 8. bud

(Hør prædiken nederst i indlæg)

Prædiketeksten skrives i 2. Mosebog kapitel 20 vers 16

16 Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd imod din Næste! (Exo 20:16 D31)

 

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Efter næstens liv, ægteskab og ejendom kommer næstens rygte næst som dét, der skal beskyttes
    2. Hvor det 2. bud handler om at sige sandheden om Gud og ikke misbruge hans navn, handler det ottende bud om at sige sandheden om og til vores næste
    3. Det ottende bud blev brudt kort efter syndefaldet, da Adam og Eva skød skylden på hinanden for syndefaldet i stedet for at erkende deres egen skyld
    4. Det blev også brudt, da Kain efter at have myrdet sin broder, ikke ville erkende skylden, men spurgte, om han skulle vogte sin broder
    5. David brød også buddet, da han ikke ville indrømme sit hor med Batseba, og først forsøgte at få Urias til at dække over det og siden myrdede Urias og ikke ville indrømme sin synd, før profeten Nathan afslørede ham
  • Udlægning af buddet
    1. En specifik konkre tydre synd nævnes ligesom ved de andre bud
      1. Det er en synd fra retssystemet, hvor konsekvenserne af at tale usnadt om sin næste er mest åbenbar
    2. Ligesom ved de andre bud, dækker den bredere
      1. Vidnesburd har en bredere betydning end kun den juridiske i Skriften, Johannes Døberen i Joh 1:7
      2. Apostlen taler generelt om løgn i f.eks. Ef 4:25: 25 Aflæg derfor løgnen! Tal sandhed, enhver med sin næste – vi er jo hverandres lemmer! (Eph 4:25 WIE)
  • Skriften taler også i øvrigt forbyder at tale ondt om sin næste, også hvor det måtte være helt eller delvis sandt
  1. Dette bud handler om næsten og ikke Gud
    1. Vi kan altså under dette bud inkludere enhver form for usandhed om og til vores næste
    2. Vi kn også inkludere enhver form for sand tale om vores næste, hvor en sådan er i strid med Guds intention med det ottende bud
  • Kort sagt, synder mod vores næste i ord, dog undtaget dér, hvor synden består i ukvemsord direkte mod vores næste, som Jesus rubricerer under det femte bud i bjergprædikenen
  • Synder mod det ottende bud
    1. Løgn i retssager
      1. Udgangspunktet, hvorfra de øvrige kan udledes: 15 I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed. 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er HERREN! (Lev 19:15-16 D31)
      2. Her gås fra uretfærdig rettergang til bagvaskelse
  • Sådan kan vi også udlede de øvrige synder af, hvordan tingene ikke bør foregå ved en domstol
  1. bud overtrædes, når dommeren dømmer uretfærdigt eller dømmer nogen under at sagen er tilstrækkeligt oplyst
  2. Når man anklager nogen for domstolen uden grund som da Jezabel fik Nabot dræbt, så hun kunne sikre den onde kong Aka hans vingård (1 Kong 21,9-10)
  3. Når den skyldige nægter sin skyld
  • Når nogen aflægger falsk vidnesbyrd i en retssag: 18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste. (Pro 25:18 D31)
  • Når anklagere og lignende forfølger falske anklager
  1. Luther i store katekismus:  Derfor sigter dette bud for det første til, at enhver skal hjælpe sin næste til hans ret og ikke tillade, at den forhindres eller fordrejes, men fremme den og fastholde den. Det gælder hvad enten man er dommer eller vidne, og ligegyldigt hvilken sag, det drejer sig om.
  1. Falsk rådgivning
    1. Når man rådgiver nogen forkert i sager, man har forstand på
  2. Brud på aftaler og løfter
    1. Upålidelighed er blandt de synder, der opregnes i Rom 1: 31 uforstandige, upålidelige, ukærlige og ubarmhjertige, 32 sådanne, som, selvom de kender Guds retfærdighed – nemlig at den, som gør den slags ting, har fortjent døden – alligevel ikke blot gør disse ting, men endog bifalder dem, som gør det!  (Rom 1:31-32 WIE)
    2. At bryde en aftale er altså en synd mod det ottende bud
  • Har man aflagt en ed. er det også en synd imod det andet bud
  1. Løgn til eller om vores næste
    1. Lyv ikke for hverandre! I har jo aflagt det gamle menneske med dets gerninger (Col 3:9 WIE)¨
    2. 18 Retfærdige Læber tier om Had*, en Tåbe er den, der udspreder Rygter. (Pro 10:18 D31)
      • Falske eller løse rygter og bagtalelse er en synd
      • Enten skal man konfrontere ens næste med tingene for dennes skyld eller ties stille
    3. Bagtalelse og anklager selvom de er delvis sande
      1. Luther i Store Katekismus: Hertil hører særlig den ondskabsfulde og afskyelige last at bagtale og bagvaske, hvormed Djævelen rider os, og som der kan siges meget om. For det er en almindelig og skadelig plage, at enhver hellere vil høre ondt end godt om sin næste. Og selv om vi selv er så onde, og ikke kan tåle, at nogen taler dårligt om os, men gerne vil, at al verden skal forgylde os ved sin omtale af os, kan vi dog ikke tåle, at man taler godt om de andre.
      2. 28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. (Pro 16:28 D31)
        • Vi skal ikke føre historier om vores næstes fejl videre
  • Døm ikke, for at I ikke selv skal blive dømt! Thi med den dom, I dømmer, skal I selv dømmes, 2 og med det mål, hvormed I måler, skal der måles jer tilbage!  (Mat 7:1-2 WIE)
    • Der hvor det ikke er vores kald at fælde dom, skal vi ikke gøre det, men overlade de til dem, der skal
    • Luther i Store Katekismus: For at vi kan undgå denne last, skal vi derfor huske, at det ikke er tilladt at dømme og straffe sin næste offentligt, selv om man ser ham synde, med mindre man har befaling til at dømme og straffe. Der er nemlig en meget stor forskel mellem at dømme og at have kendskab til synd. Du kan godt have kendskab til den, men dømme den, skal du ikke. At min næste synder, kan jeg nok se og høre, men jeg har ingen befaling til at omtale det for andre. Hvis jeg gør det alligevel og dømmer og fordømmer, så falder jeg i en synd, der er større end næstens. Men har du kendskab til noget, så gør dine ører til en grav og luk den til, til du får befaling til at være dommer og at straffe på embedes vegne.
    • Der er dem, der har fået autoritet og skal dømme i sager på Guds vegne i menighed og samfund, og de skal gøre det
    • Luther i Store katekismus: Skønt man ikke skal dømme eller fordømme nogen, er det derfor en synd, hvis de, der har fået befaling til det, ikke gør det, ligesom det er synd, hvis nogen gør det uden i embedes medfør. For i embedes medfør er det nødvendigt, at man taler om det onde, fremfører klagemål, spørger og vidner.
    • Men på et ordentligt og oplyst grundlag
    • Når man uden et kald dertil ser det som sin opgave at udpege alle andres fejl, overser man sine egne:
    • 3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? 4 Eller hvordan kan du sige til din broder: “Lad mig tage splinten ud af dit øje” – og se: bjælken [er] i dit eget øje!  5 Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, så vil du kunne se klart til at tage splinten ud af din broders øje.  (Mat 7:3-5 WIE)
    • Såfremt din kristne broder synder imod dig, må du derimod gå til din broder som Jesus siger i Matt 18, dernæst tage en med og endelig derefter gå til kirken
    • Denne fremgangsmåde er dog ikke nødvendig ved offentlige synder, som Luther sige ri Store katekismus: Alt dette gælder hemmelige synder. Men hvis synden er offentlig kendt, så dommeren og alle andre kender til det, kan du uden at synde tage afstand fra en sådan og lade ham fare som en, der har pådraget sig selv vanære. Og du kan også offentligt vidne imod ham. For når det er kommet åbenlyst for dagen, kan der ikke være tale om bagtalelse eller falsk dom eller falsk vidnesbyrd, som når vi nu straffer paven og hans lære, som offentligt er fremstillet i bøger og udskreget for al verden. For hvor synden er åbenlys, er det kun rigtigt at revse den offentligt, så enhver kan tage sig i agt for den.
  1. At forråde fortrolighed
    1. 19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre! (Pro 20:19 D31)
    2. Det er en synd at forråde vores næstes fortrolighed, selvom vi siger sandheden
  2. Løgn med kropssprog
    1. 12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, 13 som blinker med Øjet*, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,  (Pro 6:12-13 D31)
    2. Som Joab. Der dræbte Amasa, da han forgav at ville omfavne ham og Judas, der forrådte Jesus medet kys
  3. Undladelsessynder
    1. Det er også en synd ikke at forsvare den, der anklages falsk for domstol eller foran andre msk.
  4. Hjertets synder
    1. Lytte til rygter
    2. Nær falske mistanker i sit hjerte
  • Ikke optage alt i bedste mening
  • Særligt om løgn altid er forkert
    1. Hellige mænd, der har løjet
    2. Jordemødre løj for Gud med Guds velsignelse 2 Mos 1:19
    3. 2 Kong 10:19 Jehu lyver for at lokke baalpræster til Baal-tempel, så han kan slå dem ihjel
    4. Definitionen på løgn: 1) noget falsk siges 2) Dette udgår fra et tvedelt hjerte, dvs. overlagt, 3) der må være ond vilje eller 4) når en tale rusandt pga. stolthed
    5. Derfor er ikke al
      1. Det er en synd, når sandheden ødelægges fdor at påføre skade eller pga. stotlhed
      2. Men løgn indebærer, at sige noget forkert
  • At undlade at sige hele sandheden af en ærlig og retfærdig grund, er ikke at lyve
  1. Vi kan ikke uden videre bruge eksempler fra Biblen til at lære af – nogen af dem har også blandet synd med den lovlige tilbageholdelse af sandheden
  • Dyder efter det ottende bud
    1. At tale sandt
      1. 25 Aflæg derfor løgnen! Tal sandhed, enhver med sin næste – vi er jo hverandres lemmer! (Eph 4:25 WIE)
    2. At bruge munden med omtanke
      1. 10 Thi “den, som vil elske livet og se gode dage, må afholde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig. (1Pe 3:10 WIE)
      2. 23 Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. (Pro 21:23 D31)
    3. At skjule vores næstes fejl
      1. 12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder. (Pro 10:12 D31)
      2. Luther i Store Katekismus: Således bør vi alle skjule vores næstes skrøbeligheder og efter al evne tjene, hjælpe og fremme hans ære og omvendt værge ham imod, hvad der kan blive ham til vanære. Og det er i særdeleshed en god og fin vane, at man opfatter alt det, man hører om næsten, på bedste måde, når det da ikke er noget åbenlyst ondt. Man skal holde ham det til gode imod den giftige sladder, der kun forsøger at opspore og opsnappe noget ondt hos næsten og fordreje og udlægge alt på den værste måde, som det nu især sker med det stakkels Guds ord og dets forkyndere.
  • Trusler og løfter
    1. Jakob beskriver alvoren i synder mod det ottende bud i kap 3:
      1. 2 Thi vi fejler alle i mange ting. Den, som ikke fejler i tale, er en fuldkommen mand, i stand til at tøjle hele sit legeme. 3 Se: vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, og så kan vi styre hele deres legeme.  4 Ja, se endog skibene, som er så store og drives frem af stærke vinde: de styres dog af et ganske lille ror, hvor styrmanden end vil hen!  5 Således er også tungen kun et lille lem, men bryster sig dog af store ting. Se, hvor stor en skov en lille ild kan sætte i brand!  6 Også tungen er en ild! Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer, og den smitter hele legemet og sætter livets hjul i brand – selv er den sat i brand af Helvede!  (Jam 3:2-6 WIE)
      2. Tungen kan altså gøre stor skade, og tungen er netop dét, det ottende bud handler om
    2. Trusler
      1. 22 Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag. (Pro 12:22 D31)
    3. Løfter
      1. hvem kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg? 2 Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte, 3 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,  (Psa 15:1-3 D31)
    4. Der er således både trusler og løfter, der viser, at Gud mner det alvorligt med det ottende bud
    5. Mennesker er fulde af løgn og falsk vidnesbyrd
  • Kristus er sandheden
    1. Kristus kom til verden bl.a. for at afsløre løgnen i mennesker
      1. 19 Og dette er dommen: at Lyset er kommet til verden! Dog: menneskene elskede mørket mere end Lyset – thi deres gerninger var onde! 20 Enhver, som gør det onde, hader nemlig Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres!  21 Den derimod, som gør sandheden, kommer til Lyset, for at det kan blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud!”  (Joh 3:19-21 WIE)
      2. Når msk. ikke vil lade deres synd afsløre, gemmer de sig for Gud som Adam og Eva
  • De gemmer sig bag flere løgne, der skal ophøre dem selv på bekostning af deres næste
  1. Løgn er fra Djævelen, men Jesus er sandheden:
    1. 44 I har Djævelen til fader, og I gør det, jeres fader ønsker. Han har været en morder fra begyndelsen og stod ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham! Når han taler løgn, taler han af sit eget, thi en løgner er han, ja, løgnens fader! 45 Men fordi Jeg siger jer sandheden, tror I Mig ikke!  (Joh 8:44-45 WIE)
  2. Vi skal derfor lade os afsløre af Jesus i vores synd, før det er for sent og vide, at vi har en frelser, som har sonet vore synder
  3. 8 Hvis vi siger, at vi ikke har synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os! 9 Men hvis vi bekender vore synder, er Han trofast og retfærdig, så at Han forlader os synderne og renser os fra al uretfærdighed!  10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi Ham til løgner, og Hans Ord er ikke i os! (1Jo 1:8-10 WIE)
  4. Det er både en advarsel og et løfte
  5. En advarsel om ikke at gøre Gud til en løgner ved at lyve for ham om vores synd
  6. Og et løfte om, at når vi lader Guds ord afsløre vores synd, da er han trofast og retfærdig og tilgiver synden
  7. Det gør han fordi Jesus, han som er Sandheden selv, med sin lidelse og død opvejer alle vore synder
  8. Han lod sig villigt dømme uretfærdigt af mennesker under falske anklager, selvom han er sandheden
    1. Som han selv siger efter at have kaldt Djævelen en løgner: 46 Hvem af jer kan bebrejde Mig for nogen synd? Men hvis Jeg taler sandhed, hvorfor tror I Mig da ikke? (Joh 8:46 WIE)
  9. Gud kender alle vore synder, som vi forsøger at skjule med vores net af løgne
  10. Og de synder, lagde Gud på Kristus, der som vores talsmand talte vores sag – ikke ved at lyve om os, men ved at gøre fyldest for alle de synder, Gud kendte til
  11. Derfor kan vi bekende vore synder for Gud uden at holde noget tilbage eller lyve om det på bekostning af vores næste – og vi kan vide, at Gud tilgiver os, netop når vi erkender det hele
  12. Sådan tilgav Gud David gennem profeten Nathan, da denne afslørede den synd, David med sit spind af mord og løgne havde forsøgt at skjule
  • Afslutning
    1. Vi har lært, at det ottende bud forbyder alle former for falsk tale om og til vores næste, samt at tale eller lytte til ondt om vores næste, selvom det måtte være sandt, når vi ikke er sat til at være dommere
    2. Vi har lært, at det ottende bud påbyder os at tale sandt om og til vores næste, samt optage alt fra og om i bedste mening
    3. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder dette bud og lover belønning til dem,d er holder det
    4. Vi har lært, at Jesus, som er Sandheden selv sonede vores synder, da han blev uskyldigt anklager og dømt
    5. I troen på ham kan vi frit bekende vore synder for Gud uden at lyve på vores næstes bekostning
    6. Luther forklarer buddet sådan:
      1. Det ottende
      2. Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke i falskhed lyver om vores næste, forråder eller bagtaler ham eller spreder onde rygter, men undskylder ham, taler godt om ham og fortolker alt til hans bedste.
  • Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.
  • Lad os med apostlene tilønske hinanden:
  • Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

Hør prædiken: syvende bud (hør prædiken nederst i indlæg)

Prædiketeksten er 2 mosebog 20:15:

15 Du må ikke stjæle! (Exo 20:15 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Efter næstens liv og ægteskab kommer næstens ejendom
      1. Først menneskets liv
      2. Dernæst familien
  • Og så den ejendom, som skal sikre familielivet
  1. Min – noget af det første, børn siger
  2. Privat ejendom en naturlig ret
    1. Hele jorden er Guds gave og i princippet til os alle sammen
    2. Privat ejendomsret har dog til formål at lade Guds skaberværk tjene os bedst muligt og sørge for, at ejendom bruges bedst muligt til fremme af menneksers vel
  • Hvordan gør privat ejendom det
    • Mennesker sørger bedre for deres egen ejendom end den fælles ejendom
    • Hvis alt blev ejet af alle, ville det medføre forvirring
    • At fordele goderne skaber mere fred end hvis alle skal kæmpe om brugen af alle ting
  1. Privat ejendom er nødvendig for at familier kan sørge for deres børn
  • Det syvende buds betydning og hvad det skal beskytte
    1. Privat ejendomsret beskyttet
      1. Gud satte msk. i haven for at arbejde – også nyde frugten af arbejdet
      2. Gud velsignede Abraham med rigdom
    2. Privat ejendomsret ej afskaffet i NT
      1. Nogen har brugt beskrivelsen af den første menighed i jerusalem som argument for ophævelse af privat ejendomsret
        • Her står:
          • 32 Men de troendes Mængde havde ét Hjerte og én Sjæl; og end ikke én kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles. (Act 4:32 D31)
          • 34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne 35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.  (Act 4:34-35 D31)
  1. Men i kapitlet efter siger Peter til Ananias, der har solgt en mark og stukket penge til side:
    • 4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.” (Act 5:4 D31)
    • Her forudsætter Peter altså, at Ananias kunne have beholdt pengene selv
  • De hedningekristne gjorde ikke på samme måde –
    • Paulus angriber ikke den private ejendomsret i f.eks. 1 Kor, når han irettesætter de rige for ikke at vente på de fattige ved nadveren
    • Paulus formaner fortsat til arbejde for at skaffe føden:
      •  ..men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang  11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød jer,  12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som er udenfor, og for ikke at trænge til nogen.  (1Th 4:10-12 D31)
      • 10 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! 11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.  (2Th 3:10-11 D31)
    • Johannes forudsætter, at de kristne stadig har gods at gøre godt med, når han skriver: 17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham? (1Jo 3:17 D31)
    • Og Paulus skriver til Timotheus i 1 Tim 6,9 og formaner de rige: 17 Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; (1Ti 6:17 D31)
    • Vi kan også slutte den private ejendomsret fra befalingerne om at tage sig af sine egne, hvad enten det er forældre eller børn
      • 1 Timothy 5:8 Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen slægt, han har fornægtet troen og er værre end en vantro! (1Ti 5:8 WIE)
      • 3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
      • 4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud.  (1Ti 5:3-4 D31)
      • Heraf kan vi også lære, at et af formålene med privat ejendom er, at man kan gøre godt imod sine nærmeste og sørge for dem
      • Det er altså ikke statens eller kirkens opgave at sørge for fattige, medmindre de ikke har familie til at gøre det
  1. Privat ejendomsret er altså en naturlig og guddommelig ordning
  1. Hvad omfatter den
    1. Den omfatter jordiske ejendele og penge, der repræsenterer en værdi, der kan veksles til jordiske ejendele
    2. Der er ikke en guddommelig eller naturlig lov, der sikrer ideelle rettigheder som f.eks. copyright eller patenter
  • Det betyder ikke, at de ikke skal respekteres. Det skal de, men det skal de pga. øvrighedslydighed.
  1. Ejendomsretten har grænser
    1. Paulus skriver i Rom 13: 7 Betal alle, hvad I er dem skyldige: den, som I er Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. (Rom 13:7 D31)
    2. Den har altså den ydre grænse, at øvrigheden må opkræve skat
  2. Ejendomsretten er også begrænset af sit formål, dvs. kristne skal bruge deres ejendom efter Guds vilje og formålet med ejendom
    1. Man skal altså bruge den til at tage sig af sin familie
    2. Man skal også bruge den til gavn for sin næste i kirken og verden
  • Og endelig skal man bruge den til kirkens bedste
  1. Men det berettiger os ikke til at gribe ind i andres ejendom og omfordele den
  • Hvad er forbudt ifølge det syvende bud
    1. Indre synder
      1. Ligesom Jesus udleder meningen af det sjette bud af det tiendes forbud mod begær efter næstens hustru, kan vi også udlede det syvende af det tiendes forbud mod at begære næstens hus
        • Jesus siger også, at tyveri kommer fra hjertet: 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser. (Mat 15:19 D31)
        • Paulus taler om pengegridskhed i 1 Ti 6,8-10 før han formaner dem, der er rige til ikke at sole på deres rigdom:
          • 8 Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje. 9 Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;  10 thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.  (1Ti 6:8-10 D31)
        • Derfor fordømmer det syvende bud også begæret efter næstens ejendom og alle andre former for uretmæssig tilegnelse af næstens ejendom end begær
        • Det er ikke en synd når en arbejder i sit kald og sin stand og håber på, at Gud vil belønne ham for hans slid
        • Men når man ikke er tilfreds med, hvad Gud giver en, men knurrer mod Gud, fortvivler over sin økonomiske tilstand, er misundelig på andre eller begærer mere end hvad Gud vil give en gennem lovlige midler
        • Disse hjertets synder er årsagen også til de ydre synder
      2. Ydre synder
        1. Tyveri
          • Det er forbudt efter ordlyden at tage vores næstes ejendom
          • Det gælder uanset hvor lidt det er
          • Synden kan begynde i det små, men er stadig en synd
        2. Røveri
          • Det er også forbudt med vold eller med trusler om vold at tiltvinge sig næstens ejendom
          • 13 Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve (Lev 19:13 D31)
  • At nægte at give øvrigheden, hvad man skylder den eller at stjæle fra øvrigheden f.eks. igennem socialt bedrageri
  1. Snyd og bedrag i handel
    • 13 Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.  14 Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.  15 Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.  16 Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sådant, enhver, der begår Svig. (Deu 25:13-16 D31)
    • Enhver form for snyd og bedrag i forbindelse med handel er altså forbudt
    • Det kan være, når man sælger noget privat på den blå avis eller i forbindelse med erhvervsudøvelse
    • Det gælder også f.eks. hussalg, hvis man bevidst tilbageholder oplysninger for køberne, som gør, at handlen er urimelig
  2. Udnytte andres position til uretfærdig prissætning eller ågerrenter
    • 4 Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet 5 og siger: “Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt noget Korn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk 6 for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og få Affaldskornet solgt?”  (Amo 8:4-6 D31)
    • eks. kviklån og andre former for åger
    • Udnyttelse af monopol
    • Prisaftaler
  3. Ikke at betale den aftale løn eller betling for et stykke arbejde
    • Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. (Lev 19:13 D31)
    • Herunder kan også henføres Paulus’ ord om præsters ret til løn for deres arbejde fra menigheden:
      • 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker.” Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.  11 Når vi har sået jer de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste jeres timelige?  (1Co 9:9-11 D31)
    • Dovenskab – ikke levere sin arbejdsydelse ærligt og samvittighedsfuldt, hvad enten man er selvstændig eller ansat
      • Luther skriver i Store Katekismus om ansatte:
        • Hvis en ansat ikke er ærlig og omhyggelig med sine opgaver, men pådrager skader eller lader nogen ske, som godt kunne være forhindret, så kan man påfører det sted, hvor man er, et tab på flere tusind kroner. Vi taler her om ting, man gør i ond hensigt og ikke ved uheld, der ikke var planlagt. Det samme er tilfældet hvis man på grund af dovenskab, ligegyldighed eller ondskab sløser eller handler uforsvarligt med tingene for at irritere og sætte sig op mod sine overordnede. Hvis en anden hemmeligt havde fjernet eller stjålet de samme ting, ville han være blevet straffet som en forbryder, men du tør rose dig af og holde på din ærlighed, og ingen skal vove at kalde dig tyv.
      • Og om selvstændige:
        • Det samme gælder også alle håndværkere og arbejdere, der i deres begærlighed ikke ved, hvordan de bedst kan få mest mulig i betaling og løn. Alligevel er de dovne og fusker med deres arbejde. De er alle sammen værre end hemmelige tyve, som man dog kan sætte bag tremmer eller forebygge at de gør det igen. Men mod de andre kan man ikke værge sig, og der er ingen, der tør kritisere dem eller beskylde dem for tyveri. Man vil hellere tabe ti gange så meget ud af sin pung. For her er det mine naboer, gode venner og mine egne kolleger, som jeg ellers venter mig godt af, der er de første til at snyde mig.
      • Kun at tænke på sig selv og ikke næsten
        • 8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje. (Isa 5:8 D31)
        • Hvis ens mål i livet er at rage til sig på bekostning af andre, så synder man også mod det syvende bud
  1. Gøre sig delagtige i andres synd
    • 24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. (Pro 29:24 D31)
  2. Undladelsessynder og skødesløshed
    • 5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning; 6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning. (Exo 22:5-6 D31)
    • Når man finder noget, der tilhører en anden, har man også pligt til at give det tilbage
  3. Der kan opregnes mange flere synder, og mange vil være tydelige, når vi opregner, hvad der er påbudt efter det syvende bud
  • Hvilke dyder er der efter det syvende bud
    1. Indre dyder – at være tilfreds med de gaver, vi har og får af Gud
      1. 8 Men når vi har Føde og Klæder, vil vi dermed lade os nøje. (1Ti 6:8 D31)
      2. 11 Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget; nej, jeg har lært at være tilfreds i de kår, jeg har! 12 Jeg kender til at have det trangt, men jeg kender også til at have overflod – i eet og alt er jeg indviet: både i at være mæt og i at sulte, både i at have overflod og i at lide nød;  13 og alt magter jeg i Ham, Som giver mig styrke: nemlig Kristus! (Phi 4:11-13 WIE)
  • 5 Vær ikke pengebegærlige i jeres færd; nej, lad jer nøje med dét, I har. Thi Han har sagt: “Jeg vil ikke slippe dig, ej heller forlade dig!” (Heb 13:5 WIE)
  1. …giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød, 9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: “Hvo er HERREN?” eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.  (Pro 30:8-9 D31)
  1. Ydre dyder
    1. Ærlig handel med ejendom og fri konkurrence
    2. Arbejde flittigt i sit kald, så man ikke behøver hjælp fra andre, men kan hjælpe andre
      • 28 Den, som stjæler, må ikke længere stjæle, men skal hellere arbejde og bruge sine hænder til at gøre godt, for at han kan have noget at give af til dem, som har behov. (Eph 4:28 WIE)
      • Men vi formaner jer, brødre, til at gøre yderligere fremgang i dette 11 og sætte en ære i at leve roligt og passe jeres eget og at arbejde med jeres egne hænder, som vi pålagde jer det,  12 så I kan vandre anstændigt overfor dem udenfor og ikke behøver hjælp fra nogen.  (1Th 4:10-12 WIE)
  • Betale alle, hvad vi skylder dem
    • 7 Giv derfor alle dét, I er dem skyldige: den, I er skat skyldige, skat, den, I er told skyldige, told, den, I er frygt skyldige, frygt, den, I er ære skyldige, ære! (Rom 13:7 WIE)
  1. Ikke at sætte sin lid til rigdommen, men bruge den til at gøre godt
    • Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: “Børn! Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har sat deres lid til rigdommen, at komme ind i Guds Rige! (Mar 10:24 WIE)
  2. Gerne at låne penge ud til dem,d er har beov uden at forvente noget igen
    • 7 Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; 8 men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til.  (Deu 15:7-8 D31)
    • 5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; (Psa 112:5 D31)
    • 35 Nej, elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe at få noget tilbage; og jeres løn skal blive stor i Himlene, og I skal være Den Højestes sønner! Thi Han er god mod de utaknemmelige og onde! (Luk 6:35 WIE)
  3. At give til dem, der har behov for det
    • 16 Og glem ikke godgørenheden og gavmildheden; thi i sådanne ofre finder Gud behag! (Heb 13:16 WIE)
  • At betale tilbage, hvis man har brudt det syvende bud
    • 8 Men Zakæus stod frem og sagde til HErren: “Se,HErre: halvdelen af min ejendom vil jeg give til de fattige; og har jeg presset noget ud af nogen, vil jeg give det firedobbelt tilbage!” (Luk 19:8 WIE)
    • Det følger af en sand omvendelse fra det syvende bud, at man giver det tilbage, man har stjålet
  • Trusler og løfter vedr. syvende bud
    1. Trusler
      1. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge af homosexuelle, eller de, som begår denne synd, 10 eller tyve eller griske eller drukkenbolte, eller spottere eller røvere skal arve Guds Rige!  (1Co 6:9-10 WIE)
      2. 5 Thi dette veed I: at ingen utugtig eller uren eller havesyg – det er jo det samme som en afgudsdyrker! – har arvelod i Kristi, Guds Rige! (Eph 5:5 WIE)
  • Både tyveri, griskhed og havesyge, dvs. begær efter jordisk gods fordømmes altså
  1. Vi kan også tænke på den rige mand og Lazarus, hvor den rige mand ikke vil hjælpe Lazarus i dennes nød og dømmes for det
  1. Løfter
    1. 9 Så Jeg siger jer: skaf jer venner ved hjælp af uretfærdighedens mammon, for at de, når den slipper op, kan modtage jer i de evige boliger! (Luk 16:9 WIE)
    2. Eksempel: kvinden i Sjunem, der stiller et værelse til rådighed for Elias velsignes med en søn (2 Kong 4)
  2. Vi skal af truslerne lære at frygte Guds vrede over synden i både hjerte og gerning
    1. Gud velsigner os med alt, hvad vi trænger til
    2. Ved at tage mere end vi kan få ved lovlige midler eller begære mere end han vil give os, synder vi imod skaberen og opretholderen
  • Alt tilhører ham, og det er i hans hånd at velsigne os
  1. Han straffer dem, der synder imod ham
  2. I sidste ende er det Gud, vi stjæler fra, når vi tager noget, han har givet til en anden, for alt tilhører ham
  3. Sådan tog vores første forældre af kundskabens træ, som han havde forbudt dem at tage af
  • Vi skylder Gud alt, og derfor er vores synd stor, når vi ikke vil nøjes med de gaver, han har givet os
  • Derfor kan Gud med rette straffe os for evigt for vores synd
  • Kristus blev fattig for at gøre os rige
    1. Men Gud har sørget for, at vi kan frelses og eftergives vores gæld til ham
    2. 9 I kender jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for jeres Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige. (2Co 8:9 D31)
      1. Paulus bruger dette til at opmuntre Korinthermenigheden til at give til de hellige trængende, dvs. til gavmildhed
      2. Så der er en sammenhæng mellem det syvende bud og Kristi fornedring
  • Jesus var rig, men gav afkald på sin rigdom vor at gøre os rige
  1. Hvilken rigdom gav Kristus afkald på?
  2. 6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;  (Phi 2:6-7 D31)
    1. Han var i Guds skikkelse uden at det var noget, han havde røvet sig til
    2. Han havde hele verden i sin hånd og var arving til alle ting
  • Men han fornedrede sig for at betale vores gæld med sin lidelse og død, som har uendelig værdi, fordi han var så rig
  1. Det er Jesu rigdom, hans guddommelighed, som giver hans fornedring evig værdi, så han kan betale vores uendelige gæld til Gud for vores tyveri af Guds gaver fra vores næste
  1. Så er der altså i Kristus en himmelsk skat af evig eftergivelse af gæld
  2. Den, som igennem nådemidlerne og troen er forenet med ham, får fælles økonomi med ham, så vores gæld bliver hans og hans rigdom vores
  3. Så selvom vi har stjålet fra Gud ved at stjæle Guds gaver fra vores næste, gør Kristus os rige
  4. Og fordi Kristus har gjort dette, må vi også udvise gavmildhed og give til vores næste
  • Afslutning
    1. Vi har lært, at den private ejendomsret er en naturlig ret og gudgivet
    2. Vi har lært, at Skriften fordømmer både indre og ydre synder mod vores næstes ejendom
    3. Vi har lært, at skriften påbyder os at være tilfredse med de gaver, Gud giver os hjælpe vores næste til gode økonomiske kår
    4. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder det syvende bud og lover velsignelse til dem, der holder det
    5. Vi har lært, at Kristus blev fattig for at vi kunne blive rige hos Gud og derfor eftergives vores synd og kan leve i kærlighed til vores næste
    6. Luther forklarer det syvende bud sådan:
    7. Du må ikke stjæle
    8. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager vores næstes penge eller ejendom, eller tilegner os dem med falske varer eller handel, men hjælpe ham med at bevare og forbedre sin ejendom og sine kår.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør katekismus-prædiken: 6. bud

Hør prædiken nederst i indlæg.

Denne hellige lektie til 7.s.e. Trinitatis skriver profeten Moses i anden mosebog kapitel 20 vers

Du må ikke bryde ægteskabet.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  1. Indledning
    1. Ægteskabet en naturlig ordning, vi kan erkende med fornuften dvs. man behøver ikke Biblen for at kende ægteskabet
      1. Mænd og kvinder kan få børn og det er selvindlysende, at de er passer sammen og at seksualiteten bl.a. har formering som formål
      2. Det livsvarige forhold er den bedste måde for børn at vokse op på, som i modsætning til de fleste dyr har brug for mange års opfostring i trykke rammer med både mandlig og kvindelig påvirkning
  • Ægteskabet findes i alle folkeslag og har altid eksisteret, selvom der har været udbredt utugt
  1. Melanchthon konkluderer i Apologien, forsvarsskrift for den augsburgske bekendelse: For det andet. Fordi denne skabning eller guddommelige ordning i mennesket er en naturlig ret, har juristerne talt klogt og rigtig om at ægteskabet mellem mand og kvinde tilhører den naturlige ret. Men da naturretten er uforanderlig, er det nødvendig at retten til at indgå ægteskab altid består.
  2. Denne naturlige ret eller lov trues af statens overtagelse af ægteskabets funktioner igennem velfærdsstaten og redefinering af ægteskabet ved at gøre skilsmisse uden gyldige grunde lovligt og ved at gøre ægteskabet kønsneutralt
  3. Det kan dog ikke ændre på naturens eller Guds lov
  • Melanchthon fortsætter: Lad os derfor i denne sag fastholde, at både Skriften og juristerne siger i deres visdom, at ægteskabet mellem mand og kvinde er en naturlig ret. Og den naturlige ret er videre i sandhed guddommelig ret, fordi den guddommelige ret er indplantet i naturen. Og fordi denne retsordning ikke kan forandres uden ved Guds egen indgriben, er det nødvendig, at det forbliver tilladt at indgå ægteskab, fordi denne naturlige lyst er Guds ordning af kønnenes natur. Og derfor er det ret. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
  1. Buddets placering i de ti bud
    1. Efter forholdet til de af Gud indsatte autoriteter og vores næstes liv, kommer vores næstes ægteskab
    2. Det er en grundlæggende ordning for ægteskabet
  2. Buddet bredere end blot ægteskabsbrud – al seksuel omgang udenfor ægteskabet inkluderet
    1. Jesus nævner utugt sammen med ægteskabsbrud: 18 Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent. 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.  (Mat 15:18-19 D31)
  3. Indstiftelsen af og formålet med ægteskabet
    1. Skabelsen 1 Mos 1 og 2
      1. 1 Mos 1
        1. 27 Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!” (Gen 1:27-28 D31)
        2. Ægteskabet hænger uløseligt samen med, at msk. skabt som mand og kvinde
        3. Ligesom dyrene skal mennesket formere sig, så det er et af formålene med ægteskabet
      2. 1 Mos 2 nærbillede af ægteskabet
        1. Efter Gud har skabt manden, men før Gud skaber kvinden viser Gud Adam alle de andre dyr: 20 Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne – men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham. (Gen 2:20 D31)
          1. Manden mangler en hjælper, som passer til ham
          2. Gud lader en søvn falde over Adam og skaber kvinden af hans ribben
  • Dernæst viser Gud hende til Adam
  1. 23 Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde*, thi af Manden er hun taget!” 24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver ét Kød.  (Gen 2:23-24 D31)
    1. Kvinden er af samme kød som manden – understreger det dybe fællesskab, der skal være ml. mand og kvinde i ægteskabet
    2. Skal binde sig til hinanden og blive ét kød
  • De skammede sig ikke, selvom de var nøgne
  1. Efter syndefaldet Gen 3
    1. Ægteskabet forstyrres med syndefaldet
      1. Kvinden lytter ikke til manden, men slangen
      2. Manden irettesætter ikke kvinden, som han er hoved for
      3. De skylder skylden på hinanden i stedet for at skjule hinandens fejl
      4. De skammer sig, fordi de er nøgne og den naturlige lyst er blandet med begær, der skaber skam
    2. Gud forbander ægteskabet, så det, der før blot skulle være glæde, er blandet med straf
      1. Kvindens barnefødsel og moderkald forbandes
      2. Mandens forsørgelse af familien forbandes
      3. Kvindens villige underordning bliver blandet med uvillighed og hersken
    3. Efter syndefaldet har ægteskabet et yderligere formål, da det skal hjælpe mod utugt
      1. Men hvad det angår, hvorom I skrev til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde; 2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.  (1Co 7:1-2 D31)
    4. Hvornår er et gyldigt ægteskab indgået
      1. Det er manden og hustruen, der binder sig til hinanden
      2. Det er en officiel binding til hinanden og ikke blot et privat løft, man kan løbe fra
  • Det skal dog respektere det fjerde bud, dvs. forældre og øvrighed
  1. Dvs. man skal respektere, hvis forældre siger nej til, hvem man må gifte sig med
  2. Hvis øvrigheden har en ordning for det naturlige ægteskab mellem mand og kvinde, skal den følges
  1. Synder mod det sjette bud
    1. Ud fra dette må vi forholde os konkret til, hvilke synder, der imod det sjette bud
      1. Det kan vi gøre ud fra Jesu udlægning i bjergprædikenen: 27 I har hørt, at der er sagt: Du må ikke bryde ægteskabet. 28 Men jeg siger jer, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit Hjerte.  (Mat 5:27-28 D31)
        1. Jesus nævner her den ydre synd, øjets synd og hjertets synd
        2. Vi kan ud fra dette tage synderne frem enkeltvis
      2. Ydre synder
        1. Sex udenfor ægteskabet
          1. Sex før ægteskabet
            1. 29 Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt. (Lev 19:29 D31)
            2. 18 Fly utugten! Enhver anden synd, som et menneske gør, er udenfor legemet; men den, som øver utugt, synder imod sit eget legeme. (Wierød 6:15?
            3. Utugt en særlig alvorlig synd, som driver Helligånden ud
          2. Voldtægt – forskelligt fra utugt, da den voldtagne ikke har syndet
            1. 25 Men hvis Manden træffer den trolovede Pige ude i det fri og tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde Samleje med hende, dø. 26 Pigen derimod skal du ikke gøre noget; hun har ikke begået nogen Synd, som fortjener Døden; thi dermed er det, som når en overfalder sin Næste og slår ham ihjel; (Deu 22:25-26 D31)
          3. Ægteskabsbrud – dødsstraf i GT
            1. 10 Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden, Horkarlen såvel som Horkvinden. (Lev 20:10 D31)
            2. Gælder også en mands seksuelle samliv med en anden end sin hustru og ikke kun kvindens
            3. Det kan vi udlede a 1 Kor 7,4: 4 Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen. (1Co 7:4 D31)
            4. Det er både ægteskabsbrud, når man er sammen med en andens ægtefælle og når man er sammen med en anden end sin egen
          4. Blodskam – sex med nært beslægtede
            1. 6 Ingen af jer må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN! (Lev 18:6 D31)
          5. Homoseksualitet og sodomi
            1. 22 Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed. 23 Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.  (Lev 18:22-23 D31)
            2. Dette er en alvorlig synd, som Gud straffer folk og folkeslag for som Sodoma og Gomorra, men også de kanaanæere, de rblevet drevet bort foran israelitterne, som 3 Mos 18 fortsætter:
            3. 24 Gør jer ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. 25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere.  (Lev 18:24-25 D31)
            4. Det bekræftes også i Nt, at dette er en synd imod naturen
            5. Det er ikke blot en forværring af den naturlige drift som anden utugt, men et oprør mod den naturlige drift
            6. 26 Derfor gav Gud dem hen i vanærende Lidenskaber; thi både deres Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,27 og ligeså forlod også Mændene den naturlige Omgang med Kvinden og optændtes i deres Begær efter hverandre, så at Mænd øvede Skamløshed med Mænd og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, på sig selv. (Rom 1:26-27 D31)
          6. Skammelig tale
            1. 3 Og hverken urenhed eller havesyge må nævnes iblandt jer, thi sådant sømmer sig ikke for hellige, 4 ej heller skamløs eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt – den slags er upassende – nej, hellere taksigelse.  (Eph 5:3-4 WIE)
  • Ting, der vækker andres syndig lyst
    1. Horkvinden, man skal holde sig fra beskrevet i Ordspr 7: 10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet; 11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;  12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;  13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;  (Pro 7:10-13 D31)
    2. Man skal derfor holde sig fra alt, der kan vække den syndige lyst til en, der ikke er ens ægtefælle
    3. Det gælder også i kæresteforhold
  1. Øjets lyst og hjertets begær
    1. Jesu ord om, at den, der ser på en kvinde, så han begærer hende allerede har begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte
    2. Det gælder både øjet, der ser med begær efter en, man ikke er gift med og hjertet, der forestiller sig synd
    3. Det er derfor både en synd at se begærligt efter andre kvinder, men også alle seksuelle forestillinger er forbudt
    4. Du skal både holde dit øje og dit hjerte fra sex, indtil du bliver gift
  2. At give sig selv anledning til begær og utugt
    1. Drukkenskab
      1. Og drik jer ikke fulde i vin, det fører blot til tøjlesløshed! Nej, lad jer fylde af Ånden, (Eph 5:18 WIE)
      2. Fuldskab fører til syndigt begær og gerning og er derfor forbudt
    2. Dovenskab
      1. Lediggang og et luksuriøst liv fører også til utugt
      2. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus; 8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.  (Jer 5:7-8 D31)
    3. Være alene med mods. Køn i situation, der kan friste
  3. Dem, der forsvarer eller tillader synden
    1. 32 sådanne, som, selvom de kender Guds retfærdighed – nemlig at den, som gør den slags ting, har fortjent døden – alligevel ikke blot gør disse ting, men endog bifalder dem, som gør det! (Rom 1:32 WIE)
    2. Det gælder i særlig grad dem, der har autoritet som forældre, øvrighed og kirke
    3. Hvis de tillader synder mod det sjette bud, bliver de delagtige i synden og er endnu værre end dem, der begår dem
  • Skilsmisse uden gyldig grund
    1. Skilsmisse og nyt ægteskab forbudt uden gyldig grund
    2. Gyldig grund: den anden parts ægteskabsbrud
      1. 31 Og det er sagt: “Den, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev”. 32 Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end hor, gør, at hun bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!  (Mat 5:31-32 WIE)
      2. 9 Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af nogen anden årsag end [utroskab] og gifter sig med en anden, han bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!” (Mat 19:9 WIE)
      3. Det er altså forbudt at skille sig fra sin hustru af anden grund en ægteskabsbrud
      4. Omvendt er det den, der efter at have gjort sådan, gifter sig med en anden, der begår hor
      5. Derfra kan vi slutte, at den, der har skilt sig på grund af ægteskabsbrud ikke begår hor ved at gifte sig med en anden
    3. Gyldig grund til nyt ægteskab, når anden part har taget initiativ til skilsmisse
      1. Jesus fordømmer kun den, der skiller sig og gifter sig igen af anden grund end hor
      2. Han omtaler altså ikke den situation, hvor man er den, hvem en skiller sig fra
      3. 15 Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er bundet i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred. (1Co 7:15 D31)
      4. Sammenlign med 7, 39, hvor der også tales om at være bundet: 39 En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren. (1Co 7:39 D31)
      5. Gælder når den anden part tager det juridiske initiativ
      6. Også når den anden part blot forlader en og ikke vil vende tilbage
      7. Også når den anden part permanent ikke vil være et kød med ægtefællen
    4. Synd mod ægteskabets intention
      1. Når man ikke lever sammen som mand og hustru bør – kærlighed
        1. Vrede og bitterhed mellem ægtefæller ødelægger ægteskabet, som skal være et fællesskab
        2. Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med stridbar Kvinde. (Pro 25:24 D31)
      2. Når man ikke vil have børn og uden nogen virkelig nød forhindrer det inden for ægteskabet
        1. 3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.  (Psa 127:3-4 D31)
      3. Dyder efter det sjette bud
        1. Generelt og for ugifte
          1. Kyskhed i hjertet
            1. Når man ved bøn, mådeholdenhed, arbejde og gudsfrygt undertrykket den syndige lyst til utugt
              1. Ps 51:12 efter Davids utugt: 12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre; (Psa 51:12 D31)
              2. Vi skal motivers af, at vi er Kristi lemmer: 15 Veed I da ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Har jeg da lov at tage Kristi lemmer og gøre dem til en skøges lemmer? Nej, absolut ikke! 16 Eller veed I ikke, at den, som forener sig med en skøge, bliver eet legeme med hende? “Thi de to skal”, siger HErren, “blive til eet kød”!  17 Den, som altså klynger sig til HErren, bliver een ånd [med Ham]!  (1Co 6:15-19 WIE)
              3. 27 Derfor er jeg [hård mod] mit legeme og holder det i ave, så at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive kendt uduelig! (1Co 9:27 WIE)
            2. Kyskhed i ord:
              1. 3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, (Eph 5:3 D31)
  • Kyskhed i gerning
    1. 13 Lad os da vandre sømmeligt, som ved dag, ikke i svir og druk, ikke i hor og ryggesløshed, ikke i kiv og misundelse. 14 Nej, iklæd jer HErren Jesus Kristus, og handl ikke efter kødets tilbøjelighed, så at begæret vækkes.  (Rom 13:13-14 WIE
  1. Ægtemænds dyder og pligter
    1. Elske hustruen som sit eget legeme EF 5,28-29: 28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. 29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.  (Eph 5:28-29 D31)
    2. Blive hos sin hustru, Ef 5:31: 31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være ét Kød. (Eph 5:31 D31)
  • Bære over med hende 1 Peter 3,7: 7 Ligeså I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der også ere Medarvinger til Livets Nådegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres. (1Pe 3:7 D31)
  1. Bede og drøfte troen med hende
    1. 1 Kor 14,35: 35 Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling. (1Co 14:35 D31),
    2. 1 Kor 7:5
  2. Være hustruens hoved, 1 Cor 11,3: 3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved. (1Co 11:3 D31)
  3. Skal sørge for hende, forsørge hende – primært forsørgeransvar. Om præster: 4 en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed; (1Ti 3:4 D31)
  • Skal opfylde sin ægteskabelige forpligtelse 1 Kor 7,3-5: 3 Manden skal yde hustruen det, han er hende skyldig; hustruen ligeledes også manden. 4 Hustruen råder ikke over sit eget legeme, men manden! Ligeledes råder dog heller ikke manden over sit eget legeme, men hustruen! 5 Unddrag jer ikke hinanden, undtagen måske efter aftale for en tid, for at I kan hengive jer til faste og bøn; så skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer i jeres afholdenhed.  (1Co 7:3-5 WIE)
  1. Ægtehustruers dyder
    1. Underordne sig ægtemanden
      1. 22 Hustruerne iblandt jer skal underordne sig deres mænd som under HErren! 23 Thi manden er kvindens hovede, ligesom Kristus er Kirkens Hovede, Han, Som er Sit legemes Frelser!  24 Ja, ligesom Kirken underordner Sig Kristus, skal også hustruerne underordne sig deres mænd i alt.  (Eph 5:22-24 WIE)
    2. Blive hos sin mand
      1. 10 Men de gifte formaner jeg: – dog ikke jeg, men HErren! – en hustru ikke må skille sig fra sin mand! (1Co 7:10 WIE)
  • Opfostre børn
    1. 15 hun skal frelses ved barnefødselen – hvis hun forbliver i troen og kærligheden og helligelsen med besindighed! (1Ti 2:15 WIE)
  1. Også at medvirke til husstandens økonomiske vel Ordspr 31:10ff
    1. 13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. 14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.  15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.  16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.  17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.  (Pro 31:13-17 D31)
  2. Advarsler og løfter
    1. Advarsler
      1. Fare, at man tror, at brud på det sjette budskab blot er som at spise og drikke
      2. Paulus klar i fordømmelsen: 9 Veed I da ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds Rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge af homosexuelle, eller de, som begår denne synd, 10 eller tyve eller griske eller drukkenbolte, eller spottere eller røvere skal arve Guds Rige!  (1Co 6:9-10 WIE)
  • Derfor nødvendigt, at apostlene udsendte brev om at undgå utugt til alle menighederne ved apostelmødet i jerusalem
  1. Guds straf følger hurtigere disse synder
  2. Dødsstraf befalet i Moseloven
  3. Gen 6,4 brud på sjette bud årsag til syndfloden
  • 1 Mos straffes Sodomo og Gommora for denne synd
  • Melanchthon i Apologien: Naturen ældes og bliver efterhånden svagere, og manglerne tiltager. Hvor meget mere er det da ikke nødvendig, at gøre brug af de guddommelige hjælpemidler, der er givet. Vi ser, at Gud anklager synden før syndfloden (l Mos 19, 24), at han advarer, før en by brændes op (5 Mos 29, 22). Lignende synder er gået foran ødelæggelsen af mange andre byer. Og i det er der givet et billede af de tider, der skal være nær verdens ende. I denne tid burde man derfor særlig støtte ægteskabet med de strengeste love og også med eksempler, og opfordre mennesker til ægteskabet. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
  1. Løfter
    1. Gud velsignede fra begyndelsen ægteskabet
    2. Josef blev belønnet, da han trods fristelse ikke faldt i synd med sin herres hustru
  2. Ægteskabet som billede på Kristus og kirken
    1. Det jordiske et billede af det himmelske – Kristus og kirken
      1. 25 I mænd: elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede Kirken og gav Sig Selv hen for Den 26 for at kunne hellige Den, efter at have renset Den ved vandbadet i Ordet,  27 så Han kunne fremstille Den for Sig Selv i herlighed, uden plet eller rynke eller andet sligt, nej, Den skulle være hellig og ulastelig!  (Eph 5:25-27 WIE)
        1. Idealet for den selvhengivende kærlighed, mænd bør have til deres hustruer, er Kristi kærlighed til kirken
        2. Kristus gav sig hen for den – ofrede sig for den
        3. Han hæftede for kirken, som en mand hæftede for sin hustru
        4. for at han kunne hellige den i den hellige dåb
        5. Kristus betalte kirkens gæld, så den, der er i kirken ved dåben, er renset
      2. 29 Ingen har jo nogensinde hadet sit eget kød! Nej, han nærer og plejer det, ligesom Kristus gør det med Kirken. 30 Thi vi er lemmer på Hans legeme, af Hans kød og af Hans ben.  31 “Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være eet kød!”  32 Dette Mysterium er dybt: jeg sigter hermed til Kristus og Kirken!  (Eph 5:29-32 WIE)
        1. idealet for den kærlighed i fælleskab, mænd bør have til deres hustruer er Kristi kærlighed til kirken, som han nærer og plejer og er ét legeme med
        2. Kirken er Kristi legeme
        3. den består af dem,d er er døbt til ham og dermed indpodet på hans legeme
        4. den består af dem, der åndeligt har spist hans legeme og blod ved troen, som er delagtighed i ham
        5. Den består af dem, der spiser hans legeme og blod og derigennem fortsat er ét legeme med ham
  • Ved ordet og sakramenterne er vi forenet med Kristus som hans brud
  1. Det er kirken som sådan, der er det, og er vi i den, er vi i ham
  2. Så har han hæftet for os og betalt for vores synder og vi får hans retfærdighed
  1. Afslutning
    1. Luther opssumerer det sjette bud sådan:
      1. Du må ikke bryde ægteskabet
      2. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever kysk og ærbart i ord og gerning, og enhver elsker og ærer sin ægtefælle.
    2. Vi skal holde os fra både utugtige tanker, ord og gerninger og dét, der kan føre til det
    3. Til gengæld skal vi leve kysk og ærbart og ære ægteskabet
    4. Og vi skal glæde os over, at ægteskabet mellem mand og kvinde er en afglans af Kristi forhold til kirken, som han har givet sig hen for, renset i dåben og forenet sig med
    5. Og er vi i kirken ved dåb og tro, da er vi forenet med ham og kan i troen på ham modstå utugten, som Paulus formaner i 1 Kor 6: 15 Veed I da ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Har jeg da lov at tage Kristi lemmer og gøre dem til en skøges lemmer? Nej, absolut ikke! 16 Eller veed I ikke, at den, som forener sig med en skøge, bliver eet legeme med hende? “Thi de to skal”, siger HErren, “blive til eet kød”!  17 Den, som altså klynger sig til HErren, bliver een ånd [med Ham]!  (1Co 6:15-17 WIE)

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør prædiken (4.s.e.trinitatis 2020) Katekismusprædiken femte bud

Hør prædiken nederst i indlægget

13 Du må ikke slå ihjel! (Exo 20:13 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Første tavle om forholdet til Gud
    2. Anden tavle indledes med fjerde bud om dem, der står i guds sted
    3. Nu er vi så nået til det grundlæggende bud, der handler om vores næste generelt, og som de øvrige bud om vores næste kan udledes af
    4. Derfor begynder Jesus sin udlægning af buddene i bjergprædikenen med dette bud
    5. Jesus forklarer også her buddet, så det ikke kun gælder dette legemligt at slå ihjel.
      1. Jesus siger siger: 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      2. Jesus gør altså klart, at dette bud ikke udelukkende vedrører ydre gerninger, men også både hjertets og mundens gerninger
  • Samme metode anvender Jesus derefter ved udlægningen af de øvrige bud på lovens anden tavle
  1. Dette er ikke noget nyt
  2. Mosebog 19 lærer os det samme: 17 Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!  (Lev 19:17-18 D31)
  3. Jesus betoner derfor, at han går tilbage bagved farisæernes mundtlige overleveringer til den oprindelige mening, som han selv har givet som den, der gav loven på Sinaj
  1. Det femte bud er også det første bud vedrørende næsten, vi læser om et tydeligt ydre brud på i GT, nemlig Kains mord på Abel
    1. Her kan vi læse en detaljeret beskrivelse af, hvordan synden begynder med vrede og misundelse i hjertet, som afsløres af Gud
  2. Det er også det bud, der beskytter det allervigtigste hos vores næste, nemlig næstens liv
    1. Derfra fortsætter lovens anden tavle med vores næstes familie, ejendele og rygte
    2. Men det vigtigste og forudsætningen for de andre er altså vores næstes liv
  3. Vi vil på den baggrund se på,
    1. hvem buddet er stilet til,
    2. hvad der menes med ikke at slå ihjel,
  • hvad vi kan udlede deraf om, hvad vi skal gøre,
  1. hvem vi ikke må slå ihjel
  2. hvilke trusler og løfter, der er til det femte bud
  3. Hvordan Jesus har opfyldt dette bud og taget straffen for at bryde det for os
  • Hvem må ikke slå ihjel
    1. Hvor det fjerede bud gælder børns forhold til forældre og undersåtters forhold til overordnede, er dette bud generelt
    2. Dette bud ergenerelt og gælder ikke kuns ærlige personer eller relationer
    3. Det gjaldt f.eks. også på gammelktestamentlig tid i forholdet mellem slaver og deres herrer: 20 Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor; (Exo 21:20 D31)
    4. Vi bliver dog nødt til at skelne mellem privatpersoner og øvrigheden
      1. Der er allerede i 1 Mos 9 efter syndfloden fastsat dødsstraf for mordere: 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. (Gen 9:6 D31)
      2. Derfor kommer det femte bud også efter det fjerde bud, som specifikt giver øvrigheden ret til at straffe, som vi hørte om under det femte bud
  • Om øvrigheden skriver Paulus i Rom 13: 4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde. (Rom 13:4 D31)
  1. Øvrigheden har altså pligt til at eksekvere Guds straf mod de onde, som inkluderer dødsstraf for overlagt mord
  1. Privatpersoner må altså ikke slå privatpersoner ihjel
    1. Derfor forbyder Jesus også i bjergprædikenen privat hævn og gengældelse, selvom øvrigheden må gøre gengæld
      • 38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. 39 Men jeg siger jer, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!  (Mat 5:38-39 D31)
    2. Jesus tillader dog selvforsvar, selvom han forbyder gengældelse – også for sine apostle, som det er klart, da han siger før sin tilfangetagelse i Lukas 22:
      • 35 Og han sagde til dem: “Da jeg udsendte jer uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: “Intet.” 36 Men han sagde til dem: “Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!  37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi også med mig har det en Ende.”  38 Men de sagde: “Herre! se, her er to Sværd.” Men han sagde til dem: “Det er nok.”  (Luk 22:35-38 D31)
      • Selv ved selvforsvar er det dog vigtigt, at privatpersoner ikke hævner sig og gengælder ondt med ondt
      • Kun nødvendig modstand er tilladt
      • Det kan godt være, det er nødvendigt at slå modparten ihjel som sidste udvej, men det må kun ske, hvis det er nødvendigt for at beskytte liv og ejendom
      • Mod øvrigheden har kristne dog ikke ret til at forsvare sig, men skal tåle forfølgelse
  • Dette bud gælder som de øvrige bud alle mennesker og ikke kun f.eks. de kristne
    • Når Paulus i rom 3 fordømmer hedningerne for deres synder, nævner han derfor også deres synd mod det femte bud:
      • 15 ”rappe er deres Fødder til at udøse Blod; (Rom 3:15 D31)
    • Dette bud skal altså afsløre og dømme synden i alle msk
    • Derfor skal det også frit bekendes, når det benægtes f.eks. når msk. vil slå ufødte eller nyfødte børn ihjel
  • Hvad menes med at slå ihjel – hvad er forbudt
    1. For det andet skal vi beskæftige os med, hvilke handlinger dette bud omfatter
      1. I første omgang vil vi se på, hvad der er forbudt, fordi buddet er formuleret negativt
      2. Dernæst vil vi se på, hvilke positive påbud, vi kan udlede af forbuddet
    2. Jesus udlægger buddet i Matt 5: 22 Men jeg siger jer, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      1. Herudfra kan vi udlede, at buddet udover den ydre handling også omfatter hjertets tanker og mundens ord
      2. Vi vil se på dem en ad gangen
    3. Den ydre gerning
      1. Skriften taler, som allerede nævnt om ikke at slå ihjel
      2. Den ydre gerning, der forbydes, inkluderer dog også andre former for legemlig skade, som ikke fuldt ud er at slå ihjel
        • I 2 Mos 21,18-19 står der: 18 Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen, 19 så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.  (Exo 21:18-19 D31)
        • Selvom en, der under et sådant slagsmål ikke slår den anden ihjel, skal vedkommende stadig bøde for den legemlige skade, der er påført den anden
  • Også undladelse er inkluderet her
    • I Ordspr 24:11-12 står der: 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12 Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” – mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.  (Pro 24:11-12 D31)
      • Hvis du ved, hvordan du kan redde nogen fra døden, men ikke gør det, så synder du også mod dette bud
      • Et eksempel på dette er den rige mand, som lod Lazarus dø og derefter endte i helvede
    • Martin Luther i Store katekismus: Imod dette bud forsynder sig ikke blot de, der gør deres næste ondt, men også den, der kan gøre sin næste godt ved at forhindre, forebygge, beskytte og redde, men ikke gør det. Hvis du således lader nogen gå nøgen, som du kunne have givet tøj, så er du skyld i at han fryse ihjel. Ser du nogen sulte, og du ikke giver ham mad, så er du skyld i at han dør af sult. På samme måde, hvis du ser nogen uskyldigt dømt til døden eller i lignende nød, og du ikke redder ham på trods af, at du kender middel og udvej, så er du skyld i hans død. Og det hjælper ikke, at du siger, at det ikke er sket med din medvirken, for du har unddraget ham din kærlighed og berøvet ham den velgerning, som kunne have reddet ham. (Finn Andersens oversættelse)
  1. Tankerne
    1. Vi lærer om Kain, at hans synd begyndte i hjertet, da Gud irettesatte ham og sagde:
      • 6 Da sagde HERREN til Kain: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved? 7 Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!”  (Gen 4:6-7 D31)
        • Vreden og hadet til ens næste er årsagen til, at msk. slår ihjel og første skrift på vejen dertil
        • Derfor er også vreden og hadet til ens næste forbudt
  1. Jesu ord fra Mat 5: Men jeg siger jer, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen
    • Selve hadet og vreden mod din næste er altså en synd
  • Det gælder også hemmeligt fjendskab og bitterhed, som Jesus fortsætter med at beskrive i Mat 5:
    • Jesus fortsætter 23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, 24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave! 25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, mens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. 26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, før du får betalt den sidste Mønt.  (Mat 5:21-26 D31)
      • Den, der ikke vil forlige sig med sin næste, men fortsætter med uforsonlighed og bitterhed her på jorden, vil til sidst gå fortabt
      • Derfor advares der i Hebræerbrevet: 15 og se til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den; (Heb 12:15 D31)
      • Bitterhed mod ens næste, hvor man ikke farer op, men bærer på had mod sin næste er lige så syndigt som åbenbar vrede
  1. Paulus formaner vedr. vred en Ef 4: 26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; 27 giver ikke heller Djævelen Rum!  (Eph 4:26-27 D31)
    • Selvom den indledende reaktion ikke kan undgås, kan vredne stoppes
    • Hvis man lader den fortsætte, giver man Djævelen rum
    • Du skal derfor kæmpe mod vreden, når den bruser op i dig
    • Du skal søge Guds tilgivelse og huske på, hvor meget, du fortjener Guds vrede, men at han har tilgivet dig dine synder
    • Derfor skal du tilgive din næste, som Gud har tilgivet dig
  2. Mundens ord og andre former for kommunikation er også omfattet
    1. Det viser Jesu ord fra bjergprædikenen: ; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      • Det at tale ond til sin næste i vrede og had er altså også omfattet
      • Det inkluderer også skriftsprog og andre former for kommunikation, hvor man gør sin næste ondt
    2. Paulus advarer også imod dette, når han skriver: 29 Lad ingen rådden Tale udgå af jeres Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; 30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I blev beseglede til Forløsningens Dag. 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!  (Eph 4:29-31 D31)
      • Ond tale mod andre i hidsighed og vrede er altså en synd mod det femte bud
      • Man risikerer at bedrøve dne Helligånd ved sådan tale
      • at man mister Helligånden og troen igennem ubodfærdig synd
    3. Undtagelser – retfærdig vrede
      1. Der er undtagelser til forbuddet mod at slå ihjel og de forbud, der er inkluderet i det:
        • Levitternes drab på 3.000 mand havde Guds velsignelse (2 Mos 32:25ff)
          • Hvis en privatperson slår nogen ihjel under hans varetægt eller en myndighedsperson gør det uden loen på sins ide, er det et brud på buddet
        • Moses blev vred, da Farao ikke ville lade israelitterne gå ( 2 Mos 11:8)
        • Moses blev også vred, da israelitterne havd elavet guldkalven: 19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. (Exo 32:19 D31)
          • Der findes en retfærdig vrede
        • Paulus kalder galaterne uforstandige:
          O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet? (Gal 3:1 D31)

          • Det svarer til Jesu ord om ikke at sige Raka eller tåbe
  1. Spørgsmålet er altså, hvornår vrede er synd og hvornår den er retfærdigt
    • Vi skal hade synden og ikke synderen har nogen sagt
    • Det er lidt upræcist, for David kan også sige i Sl 139: 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod; 22 med fuldt Had hader jeg dem, de er også mine Fjender.  (Psa 139:21-22 D31)
    • En bedre forklaring er, at når det handler oma t være vred for Guds æres og kærlighed til refærdighedens skyld, er vrede mod ugudelighed ikke en synd, men en dyd
    • Når det handler om øvrighedspersoner hvad enten i hjem, kirke eller verdslig øvrighed, skal de handler direkte imod uretfærdighed
    • De skal derfor udvise nidkærhed, som præsten Pinehas, der slog en mand ihjel, der bragte utugt og afgudsdyrkelse ind i Israels folk
    • Om ham siger Gud i 4 Mos 25,6: 11 “Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israelitterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israelitterne i min Nidkærhed. (Num 25:11 D31)
    • På den anden side er vrede en synd, når vi er vred på vores næste af personlige grunde
    • Det sker, når vi er utålmodige eller når en eller anden glæde er taget fra os
    • Det sker gennem misundelse, vrede og bitterhed mod næsten
    • Men at kalde nogen en tåbe for at føre dem til omvendelse er ikke en synd
    • Blot skal vi være opmærksom på hvilke motiver, der ligger bag, så vi ikke forsvarer uretfærdig vrede med, at det er retfærdig vrede
    • Gud kender vores hjerters tanker og ved, når vi synder
  • Hvad er så påbudt
    1. Påbuddene kan sluttes fra, hvad der er forbudt
    2. Men Jesus formulerer sig også positivt, når han siger om fjendekærlighed: 43 I har hørt, at der er sagt: “Du skal elske din næste og hade din fjende.” 44 Dog, Jeg siger jer: Elsk jeres fjender! Velsign dem, som forbander jer! Gør vel mod dem, som hader jer, og bed for dem, som spotter jer og forfølger jer!  (Mat 5:43-44 WIE)
    3. Vi kan inddele påbuddene på samme måde – i tanke ord og gerninger
    4. Elsk Jeres fjender – i tanker
      1. Paulus uddyber dette også om broderkærlighed i Rom 12,9-11: 9 Kærligheden må være oprigtig, idet den afskyer det onde og klynger sig til det gode! 10 Vær hverandre inderligt hengivne i broderkærlighed. Agt hverandre højere i ærbødighed.  11 Vær ikke lunkne i iveren, nej, vær brændende i Ånden, idet I tjener HErren her i tiden.  (Rom 12:9-11 WIE)
      2. Og Paulus skriver i Ef 4,31-32: 31 Lad enhver bitterhed og vrede og harme og skrål og spot være fjernt fra jer, med samt al ondskab! 32 Vær i stedet milde mod hverandre og barmhjertige, idet I tilgiver hverandre, som også Gud i Kristus har tilgivet jer!  (Eph 4:31-32 WIE)
  • Og i Kol 3 skriver Paulus: 12 Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede: barmhjertighed, miskundhed, mildhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, 13 og bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis een har en klage mod en anden! Ligesom Kristus tilgav jer, således skal også I [gøre]!  14 Og iklæd jer over alt dette kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd!  (Col 3:12-14 WIE)
  1. Vi skal altså elske vores næste – også dem, der gør os ondt
  2. Vi skal tilgive dem og ikke hævne os
  3. Vi skal vise tålmodighed, barmhjertighed, ydmyghed og mildhed overfor vores næste på egne vegne
  1. Velsign dem, der forbander jer – ord
    1. 14 Velsign dem, som forfølger jer – velsign og forband ikke! (Rom 12:14 WIE)
    2. Vi skal altså tale godt til dem,d er synder mod os i ord ved at forbande og forfølge os
  2. Gør vel mod dem, der hader jer
    1. Også dette uddyber Paulus i Rom 12:
      • 13 Tag del i hjælpen til de hellige, som har behov, og jag efter gæstfrihed. (Rom 12:13 WIE)
      • 17 Gengæld ingen ondt med ondt. Bestræb jer på at gøre det, der er godt for Gud og for alle menneskers åsyn. 18 Om det er muligt for jer, så hold fred med alle mennesker.  19 Ikke jer selv skal I hævne, I elskede, nej, giv plads for [Guds] vrede. Thi det er skrevet: “Mig tilkommer hævnen, Jeg vil gengælde, siger HErren!”  20 Hvis altså “din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; thi når du gør det, hober du glødende kul på hans hovede”!  21 Lad dig ikke besejre af det onde, nej, overvind det onde med det gode!  (Rom 12:17-21 WIE)
      • Selvom nogen gør ondt mod os, skal vi ikke hævne os, men gøre godt imod dem
      • På den måde leder vi også de onde til syndserkendelse, når vi viser dem kærlighed, selvom de handler ondt mod os
      • Når vi derimod gengælder ondt med ondt, vil de retfærdiggøre deres ondskab
      • Selvom vi altså skal vise retfærdig vrede, når Gud krænkes, skal vi tilgive og vise mildhed, når vi krænkes, så vi også derigennem kan lede mennesker til syndserkendelse
  • Hvem må vi ikke slå ihjel
    1. Nu har vi forhold os til, hvem buddet er rettet mod, hvad man ikke må og hvad man skal
      1. Nu vil vi forholde os til, hvem det er, vi ikke må slå ihjel eller udøve de andre ting imod ifølge dette bud
    2. Det er ikke forbudt at slå dyr ihjel for at spise dem
      1. Efter syndfloden siger Gud: 2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet! 3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.  (Gen 9:2-3 D31)
      2. Dyr må derfor slås ihjel
  • Men det skal ikke ske på grusom måde
  1. Vi må ikke slå os selv ihjel
    1. Det kan vi udlede af, at vi ikke må slå ihjel
    2. Vi kan også udlede det af 1 Mos 9,6, hvor der generelt står: 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. (Gen 9:6 D31)
  2. Andre mennesker – din næste
    1. Farisæerne lærte, at et kun gjaldt ens venner og nærmeste
    2. Det er ikke korrekt
      • Da en spørger Jesus, hvem hans næste er, svarer Jesus med lignelsen om den barmhjertige samaritaner
      • OG i beretningen om den rige mand og Lazarus var Lazarus den rige mands næste
      • Og I Matt 5:44 taler Jesus om fjendekærlighed
  • Skal vi så drage land og rige rundt for at sikre, at der ikke er nogen, der har brug for vores hjælp, hvis vi ikke vil synde mod dette bud?
    • Nej i både beretningen om den barmhjertige samaritaner og den rige mand og Lazarus handlede det om nogen, Gud placerede på nogens vej
    • Det er altså enhver, vi møder, der er vores næste
    • Vi skal dog også gøre godt mod mennesker, der geografisk er langt fra os, som Paulus formaner kirken i Korinth til, når han taler om hjælpen til de hellige i jerusalem:
    • Men hvad Indsamlingen til de hellige angår, da gører også I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!  2 Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han måtte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, når jeg kommer.  3 Men når jeg kommer, vil jeg sende, hvem I måtte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.  (1Co 16:1-3 D31)
  1. Dette bud gælder også ufødte børn:
    1. 22 Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn. (Exo 21:22 D31)
    2. Det gælder også nyfødte børn som dem, Farao og Herodes fik slået ihjel
  • Når derfor mennesker i dag tillader overlagt drab på ufødte og nyfødte børn, er det en grov synd mod det femte bud
  • Hvilke trusler og løfter er der til dette bud
    1. Vi skal også forholde os til, hvilke trusler og løfter, der følger dette bud
    2. Når Jesus i bjergprædikenen taler om, hvad de forskellige synder gør en skyldig til, er det for at imødegå farisæernes lære om at kunne nogle synder efter det femte bud gjorde en skyldig til helvedes ild
      1. Matt 5: 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      2. Det Jesus vil sige med dette er,
        • at selv ikke den mindste synd fritager en fra dom
        • Ydre straf ikke frigør en fra den evige straf
        • At den evige straf ikke kun gælder de store synder
  • Gud lod timelig straf ramme Kain: 12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!” (Gen 4:12 D31)
  1. Der er også velsignelser for dem, der gør godt efter dette bud
    1. Således f.eks. jordmødrene, der reddede israelittiske børn og var ulydige mod Farao: 20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt; 21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.  (Exo 1:20-21 D31)
  2. Truslerne og løfterne skal få os til at frygte Guds vrede, når vi har brudt dette bud
  3. Det har alle gjort i hjertet, og derfor er vi skyldige til Guds dom og vrede – ja til at blive slået ihjel og lide den evige død
  • Jesu opfyldelse af buddet og død for os
    1. Men netop for, at vi måtte undgå timelig død og evig fordømmelse sendte Gud sin søn i syndig køds lighed
    2. Jesus gjorde godt mod alle og hævnede sig ikke imod dem, der gjorde ondt mod ham
    3. Selv på korset bad han for dem, der pinte og slog ham ihjel
    4. Det gjorde han ikke blot for at give os et eksempel
    5. Nej han gjorde det for at opfylde loven for os
    6. Og han lod sig villigt slå ihjel og tog derfor den retfærdige straf for alle mordere, som fortjener at dø
    7. Hans stedfortrædende liv og død opvejer alle vore synder også efter det femte bud
    8. Da han udgød sit blod imens han bad for sine fjender sonedes han Guds vrede over vores onde tanker, ord og handlinger imod andre mennesker
    9. Og når vi modtager hans tilgivelse i ordet og sakramenterne i tro, så kan vi også tilgive vores næste og ikke tænke, tale eller handle ondt mod vores næste
  • Afslutning
    1. Vi har lært, hvem det femte bud er rettet mod:
      1. Alle, undtagen øvrigheden fsva. Dens embede påbyder noget andet
    2. Vi har lært, hvad der er forbudt
      1. At gøre næsten ondt i tanker, ord eller handlinger gennem vrede, onde ord eller skadevoldende handlinger
    3. Vi har lært, hvad der er påbudt:
      1. At gøre godt mod næsten i tanker, ord og handlinger
      2. elske vores næste, velsigne vores næste og gøre godt imod vores næste
    4. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder dette bud og velsigner dem, der holder det
      1. Vi skal derfor overholde dette bud og frygte Guds vrede, når i bryder det
    5. Vi har lært, at Jesus har opfyldt det femte bud og taget dets straf
      1. Vi skal derfor tage tilflugt til ham og hans retfærdighed i ordet og sakramenterne
      2. Vi skal også, fordi vi her tilgives ufortjent, handle godt mod vores næste uanset om vores næste har fortjent det
    6. Luther sammenfatter det femte bud i lille katekismus
      1. Det femte
      2. Du må ikke slå ihjel
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke påfører vores næste nogen legemlig skade eller lidelse, men hjælper og støtter ham i al legemlig nød.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør præidken: det fjerde bud (2 Mos 20:12) Katekismusprædiken 7

(Lydfil i bunden)

Denne hellige lektie skrives i 2. Mosebog kapitel 20 vers 12:

Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig! (Exo 20:12 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Respekt overfor autoriteter er dalende
    2. Man hører, at børn skal gøre oprør, altså bryde det fjerde bud
    3. Øvrigheden lægges for had og msk. gør oprør imod den
    4. Præsteembedet er mere foragtet end nogensinde
    5. Hvordan skal vi som kristne forholde os til det fjerede bud
  • Om lovens anden tavle
    1. Loven første tavle handler om vore s forhold til Gud
      1. Første bud om Gud selv
      2. Andet bud om Guds navn
  • Tredje bud om Guds ord og gudsdyrkelsen
  1. Anden tavle handler om forholdet til vores næste
    1. Ret gudsdyrkelse handler ikke blot om forholdet til Gud
    2. Sådan har munke og asketer igennem tiden villet bure sig inde og tro, at de alene er fromme og retfærdige ved déres bønner og åndelighed
  • Denne tanke bygger på en foragt for skaberværket
  1. Gud har også skabt vores næste og resten af skaberværket
  2. Og Gud har fastsat en orden for skaberværket
  3. Gud har også fastsat ordninger som følge af syndefaldet og frelsen
  • Derfor skal vi også agte disse ordninger
  1. Det fjerde bud er det første på den anden tavle
    1. Det beskæftiger sig med Guds repræsentanter overfor os
    2. Det følger af gode grunde efter lovens første tavle, da disse autoriteter er i Guds sted overfor os
  • Hvem er Fader og moder
    1. Gud er far i egentlig forstand
      1. Gud Faders forhold til Sønnen er det originale faderforhold, som alt andet er kopier af
        • 14 På grund af dette bøjer jeg mine knæ for vor HErres Jesu Kristi Fader, 15 efter Hvem ethvert faderforhold i Himlen og på jorden er opkaldt, (Eph 3:14-15 WIE)
        • Jordiske fædreforhold er en afglans af faderens og Sønnens forhold
      2. Faderen er først og fremmest Sønnens far fra evighed
  • Dernæst er han også vores far igennem adoption ved dåben, hvor vi er indpodet på Kristus og har fået del i hans barneforhold
  1. Og derfor kan vi også bede til Gud som Fader, som vi gør i Fadervor
  2. De jordiske faderforhold er ordnet som en afglans af Faderens relation til Sønnen
  1. Dernæst naturlige forældre og adoptivforældre
    1. Gud har ved befalingen til Adam og Eva om at blive frugtbare og mangfoldige indstiftet forældreskabet
    2. Derfor gælder det Naturlige forældre
  • Der står din fader og moder
    • Det er ikke blot en autoritet i al almindelighed
    • Det er ”din” fader og moder
    • nogen der også har særlige pligter overfor dig
  1. Det gælder også juridiske forældre som Josef, der ikke var Jesu naturlige Fader, men dog regnes som hans Fader juridisk, så Jesus er kong Davids juridiske arving igennem Josef
  1. Andre fædre, som er afledt af de naturlige fædre og mødre
    1. Gælder også andre øvrigheder
      • 13 Underordner jer under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld (1Pe 2:13 D31)
    2. Arbejdsgivere
      • 18 I slaver! underordn jer under jeres Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige. 19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.  (1Pe 2:18-19 D31)
      • Selvom arbejdsgivere har mindre beføjelser over os end slaveejere over deres slave, kan vi anvende samme princip
      • De står i forældres sted, som husfaderen i gamle dag
  • Øvrigheden
    • Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud, 2 så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning  (Rom 13:1-2 D31)
      • Øvrigheden er indsat af Gud
      • Luthers teori – efter syndfloden
      • I hvert tilfælde en syndefaldsordning
      • Oprindeligt var det fædre og siden slægtens patriark, der havde retten til at straffe
      • Øvrigheden er således afledt af faderembedet pga. synden
    • Øvrighedens opgave er at holde synden i ave: 4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde. (Rom 13:4 D31)
  1. Præster
    • 17 De Ældste, som er gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. (1Ti 5:17 D31)
      • Præsteembedet er også et fadermbede
      • Thi om I så havde ti tusinde lærere i Kristus, har I dog ikke mange fædre! Jeg har nemlig avlet jer ved Evangeliet i Kristus Jesus. (1Co 4:15 WIE)
      • Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder! (Gal 4:19 D31)
      • Således gælder dette bud også de åndelige fædre – præsterne
  1. Hvad forpligter det fjerde bud så til overfor fædre og mødre
  • Hvad pligterne efter 4. bud
    1. Børn mod forældre
      1. Vise respekt for forældre og ældre
        • 32 Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN! (Lev 19:32 D31)
        • Gælder ældre generelt
        • Du skal ære Guds ordning, som forældreskabet er
        • Du skal derfor udvise respekt for forældre
        • Respektløshed og ringeagt for forældre er derfor en synd
      2. Børn skal adlyde forældre
        • I Børn! adlyd jeres Forældre i Herren, thi dette er ret. (Eph 6:1 D31)
        • Dem, der ikke vil adlyde forældre nævnes også i Rom 1,30 blandt dem, der går fortabt
        • På et tidspunkt forlader børn deres forældre og gifter sig
        • Det skal ske med forældres samtykke, men da er børnene ikke en del af forældrenes husstand mere og ikke under deres myndighed, så de skal adlyde dem
        • De øvrige aspekter af det fjerde bud gælder stadig
  • Tag ved lære af dine forældre
    • 8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. (Pro 1:8 D31)
    • Forældre har til opgave at lære dig den vej, du skal gå, og derfor skal du også gerne høre og lære af dem
    • Det er derfor en synd at ringeagte deres formaning og belæring
  1. Tage dig af dine forældre, når de bliver gamle
    • Mat 5 ”Men I siger: “Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: “Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,” han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.” 6 Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.”  (Mat 15:5-6 D31)
    • 3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; 4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.  (1Ti 5:3-4 D31)
    • Det er derfor en synd, hvis du ikke vil hjælpe dine forældre, når de bliver ganmle og har brug for det
  2. Vise respekt for ældre forældre
    • 22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder! (Pro 23:22 D31)
    • Man kan miste respekten for ens forældre, når de bliver gamle
    • Det er også en synd
  3. Forældre mod børn
    1. 4 Og I Fædre! Gør ikke jeres Børn vrede, men opdrage dem i Herrens Tugt og Formaning! (Eph 6:4 D31
      • Forældre skal ikke vække børns vrede
      • Forældre skal opfostre børnene
        • Både give fysisk og åndelig mad
      • I Herrens tugt og formaning
        • Forældre skal straffe deres børn, når de forsynder sig
          • 13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden; 14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra graven  (Pro 23:13-14 D31)
        • Forældre skal formane og insturere i den kristne tro, så deres børn kan oplæres i troen
  1. Hvorfor nævnes kun forældre?
    • De er den grundlæggende skaberordning
    • De øvrige er afledt heraf
  2. Pligter mod arbejdsgivere
    1. 5 I slaver! adlyd jeres Herrer efter Kødet* med Frygt og Bæven i jeres Hjertes Enfoldighed som Kristus; 6 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,  7 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,  8 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.  (Eph 6:5-8 D31)
      • Kristne skal adlyde deres arbejdsgivere fsva. Arbejdet
      • Ikke blot for et syns skyld
    2. Øvrigheden
      1. 13 Underordn jer under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste, 14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.  (1Pe 2:13-14 D31)
      2. Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker, 2 for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;  (1Ti 2:1-2 D31)
  • Skat og ære: 7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. (Rom 13:7 D31)
  1. Denne lydighed har en grænse:
    • 29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: “Man bør adlyde Gud mere end Mennesker. (Act 5:29 D31)
    • Peter og apostlene for rådet
    • Det gælder også kirkelige øvrigheder og forældre, at man skal adlyde Gud over dem, når de befaler en at handler i strid med Guds ord
  2. Menighedens pligt mod præst
    1. 17 Adlyd jeres Vejledere og ret jer efter dem; thi de våge over jeres Sjæle som de, der skal gøre Regnskab – for at de må gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er jer ikke gavnligt. (Heb 13:17 D31)
      • Det indebærer, at man skal adlyde præsten, når denne handler inden for sit emede
      • Når præsten prædiker Guds ord, skal man adlyde
        • Men man skal adlyde Guds ord, selvom præsten ikke prædiker det
      • Det gælder også det, der hører til præstens embede, at menigheden skal adlyde præsten fsva, embedet
        • eks. kirkeskikke, dog så længe de ikke blive gjort til fortjenstfulde gerninger eller noget i sig selv nødvendigt, Ca 28:
        • Hvad skal man følgelig mene om søndagen og lignende kirkeskikke? Hertil svarer de, at biskopper eller præster må have lov til at træffe anordninger, for at alt kan gå ordentligt til i kirken, ikke for at vi ved disse anordninger skal gøre fyldest for vore synder, eller for at lægge pres på samvittighederne, eller anse dem for at være nødvendige dyrkelser. Således anordner Paulus, at kvinderne skal tilhylle hovedet i menighedens forsamling (1 Kor. 11.5.6), at de, som fortolker, skal høres efter bestemt orden i kirken (1 Kor. 14.30) osv.
        • Den slags anordninger bør menighederne følge for kærlighedens og fredens skyld og iagttage dem såvidt, at den ene ikke forstyrrer den anden, men at alt i kirkerne foregår i orden og uden uro, dog således, at samvittighederne ikke presses til at anse sligt for nødvendigt til frelse og til at antage, at de synder, når de overtræder anordningerne uden at forarge andre
      • Løfte og trussel
        1. Der er også føjet et løfte til dette bud, som uddybes i Ef 6: 2 “Ær din Fader og Moder”, dette er jo det første Bud med et løfte, 3 “for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet.” (Eph 6:2-3 D31)
          • Et timeligt løfte om et langt liv i landet til israel
          • Og om at det må gå dig vel
          • Sådan lover Gud et langt og godt liv til dem, der ærer deres far og mor
        2. Trussel
          • GT-love
            • 15 Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden. … 17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden. (Exo 21:15-17 D31)
            • Trussel om timelig død:
              • 17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde. (Pro 30:17 D31)
            • Øvrigheden:
              • den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning; men de, som modstå, skulle få deres Dom. (Rom 13:2 D31)
            • der er således både løfter om jordisk velsignelse for at holde dette bud og trusler om straf
            • Det skal minde os om den evige velsignelse og straf ved henholdsvis at holde og bryde buddet
            • Vi skal derfor frygte Gud, – også vi afsløres i at have forbrudt os mod det fjerde bud
          • Fortabte Sønner og barnekår hos Gud ved den lydige Søn, Jesus Kristus
            1. Vi er fortabte sønner
              1. Som den fortabte Søn har vi forbrudt os med det fjerde bud
              2. Vi har derved også forbrudt os mod vor Fader
            2. Den lydige Søn, Jesus Kristus
              1. Han er al skabnings førstefødte Kol 1:15 Guds udtrykte billede
              2. Gud havde velbehag i den menneskeblevne Jesus som sin elskede Søn, som det lyder fra himlen ved hans dåb og på Åbenbarelsens bjerg
  • Jesus bar vores synder som en tjener
  1. Han blev stadfæstet som Guds Søn ved sin opstandelse Rom 1.1
  2. Den førstefødte af de døde
    • 18 Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; (Col 1:18 D31)
  3. Vi får barnekår ved delagtighed i Kristus
    • 29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre. (Rom 8:29 D31)
  4. Vi bliver Medarvinger ved ham
    • 17 Men når vi er Børn, er vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham. (Rom 8:17 D31)
  5. Som Guds børn må vi lever i lydighed mod ham som vores far og de autoriteter, han har sat over os
  • Afslutning
    1. Lille katekismus
      1. Det fjerde
      2. Du skal ære din far og din mor
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter vore forældre og foresatte eller gør dem vrede, men holder dem i ære, tjener, adlyder, elsker og agter dem.
  1. Frygte og elske Gud, som har indsat autoriteter over os
  2. Ikke foragte eller vække forældre og foresattes vrede
  3. Holde dem i ære
  4. Tjene og adlyde
  5. Elske og agte

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør Prædiken: Det tredje bud (2 Mos 20,8-11) Katekismusprædiken 6

Denne hellige lektie til 2.s.e. Trinitatisskriver profeten Moses i Anden Mosebog kapitel 20 vers 8-11

8 Husk sabbatens dag, så du holder den hellig.

9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.

10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjenestepige eller dit dyr eller din fremmede, som er indenfor dine porte.

11 Thi på seks dage skabte Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Vi er tilbage ved katekismeprædikener
    2. I det første bud lærte i over alle ting at frygte Gud og stole på ham
    3. I det andet bud lærte vi ikke at misbruge Guds navn, men i al nød påkalde det, bede love og takke
    4. Nu er vi nået til det tredje og sidste bud på lovens førte tavle, som handler om forholdet til gud
  • Udlægning af teksten og sabbatten i GT:
    1. 8 Husk sabbatens dag, så du holder den hellig.
      1. Husk
        • ikke blot ”hold sabbatten hellig” – har ikke blot med ydre overholdese at gøre
        • Gud forudså dermed, at ma i fremtiden ville overholde den alene i det ydre uden at hre og lære Guds ord
        • At huske er en gerning i vores sind – og det er det, der først og fremmest er sabbattens formål
      2. Sabbatten
        • Hviledagen
        • Allerede kendt af israelitterne fra 2 Mos 16 på vejen til sinaj, hvor de skulle samle Manna seks dage om ugen og hvile den syvende:
        • Mannaen, 2 Mos 16:
          • 22 På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses; 23 men han sagde til dem: “Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!” 24 De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.  25 Derpå sagde Moses: “Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.  26 I seks Dage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde.”  (Exo 16:22-26 D31)
        • Hold den hellig
          • At hellige eller helligholde noget vil sige at sætte det til side til helligt brug
          • Denne dag skulle adskilles fra andre dage og gøres til noget særligt
          • Den skal helliges Herren: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger jer. (Exo 31:13 D31)
          • Formålet med sabbatten var både at hvile og dyrke Gud. Det var derfor den første af festtiderne i israel, som der står i 3 Mos 23:
            • 2 Tal til Israelitterne og sig til dem: Hvad angår HERRENS Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: 3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.  (Lev 23:2-3 D31)
          • Der blev også bragt særlige ofre på sabbatten, som man kan læse i 4. mosebog 28:1: 9 På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer, 10 et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikoffer.  (Num 28:9-10 D31)
          • Hvor det andet bud i særlig grad handler om enkeltpersoners brug af Guds navn, handler Sabbatten om den offentlige gudsdyrkelse
  1. 9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.
    1. Vi skal lægge mærke til, at israelitterne her påbydes at arbejde seks dage
    2. Derfor skal vi ikke tro, at vi ikke også tjener Gud i løbet af ugen, når vi passer vores arbejde
  • Det gør vi
  1. Gud påbyder os at arbejde for føden
  2. Dette bud ligger indehold i sabbtasbuddet om at hvile på den syvende dag
  3. Derfor står der i 2 Thess 3,10: 10 Også da vi var hos jer, bød vi jer jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! (2Th 3:10 D31)
  • Grunden til, at Gud kun gav en dag til Gudstjeneste og seks dage til arbejde var ikke, fordi arbejde er vigtigere, men fordi arbejde skal holde kødet nede
  1. 10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre
    1. Men den syvende dag skulle der ikke arbejdes
    2. Det skyldes dels, at legemet har brug for hvile, men også, at vi har brug for at høre Guds ord og dyrke Gud sammen
  • Israelitterne skulle hvile fra deres fysiske arbejde og stole på Gud, så de søgte hans ord og sakramenter, som ofrene var
  1. hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjenestepige eller dit dyr eller din fremmede, som er indenfor dine porte.
    1. Buddet blev givet til fædre og til ledere og gjaldt også dem, der var under deres autoritet
    2. Derfor havde og har fædre pligt til at sørge for, at deres børn kommer i kirke
  • Ligeså har en kristen øvrighed pligt til at sørge for, at ordet kan forkyndes og at folk kan høre det
  1. At tjenere og dyr skal hvile på sabbatten, viser også, at sabbatten havde et menneskekærligt formål.
  2. Derfor kan Jesus også forsvare at helbrede på sabbaten: 10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: “Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?” for at de kunde anklage ham. 11 Men han sagde til dem: “Hvilket Menneske er der iblandt jer, som har kun ét Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?  12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten.”  (Mat 12:10-12 D31)
  3. Så gives der en begrundelse for den syvende dag
  1. 11 Thi på seks dage skabte Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag;
    1. Begrundelsen for, at den syvende dg blev sabbatsdag var, at Gud havde fuldført skaberværket på seks dage og hvilede på den syvende
    2. Sådan står der i 1 Mos 2:Gen 2,2: 2 På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
  2. derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.
    1. Gen 2,3: 3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført. (Gen 2:2-3 D31)
    2. Gud velsignede allerede den syvende dag efter skabelsen
  • Og muligvis har den været holdt allerede fra skabelsen
  1. Men i Moseloven gives der forbud mod at arbejde i det hele taget på sabbatten
  2. Israelitterne skulle på Sabbatten huske på Guds skabelse – at de skylder ham alt som msk.
  1. En anden begrundelse givet i 5 Mos 5,12: 15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! (Deu 5:15 D31)
    1. Her er det Guds specielle frelsergerning, der er grunden til sabbatten
    2. Vi kan også tænke på, hvordan Gud ved at give Manna seks dage om ugen lærte Israelitterne at stole på ham i ørkenen
  • Sabbatten skulle altså både minde israelitterne om Skabelsen, som gjaldt alle verdens folk, men også Guds specielle gerning for israelitterne
  1. Sådan skal vi også til gudstjenesten både prise Gud for hans gerning som skaber og opretholder og som frelser, hans generelle gerning og specielle gerning
  • Sabbatten og de kristne
    1. Hvordan skal så alt dette anvendes på de kristne?
      1. Er vi forpligtet til at holde lørdagen, den syvende dag hellig?
      2. Eller er vi i det mindste forpligtet til at hvile end dag om ugen
    2. Vi må skelne mellem dét i sabbtsbuddet, som er en del af Guds evige lov, og dét, som er en del af den midlertidige ceremonielle lov for Israel
    3. Sabbatten var en skygge af dét, der skulle komme
      1. 16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet* er Kristi.  (Col 2:16-17 D31)
        • Sabbaten var altså en skygge – et billede på dét, der skulle komme
        • Sådan er frelsen større end skabelsen
        • Jesus siger:
          • 28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og er besværede, og jeg vil give eder Hvile. 29 Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let.” (Mat 11:28-30 D31)
          • Sabbaten er et billede på hvlen fra vores gerninger
          • Altså på, at vi får frelsen af nåde alene
        • Skriften bruger også sabbaten om den fremtidige hvile:
          • 9 Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk. 10 Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.  (Heb 4:9-10 D31)
          • Der er altså også en fremtidig hvile fra vores gerninger, vi skal gå ind til
          • Da er kampen mod synden, døden og kødet forbi
  1. Fordi buddet om en bestemt dag var en skygge gælder det ikke længere
    • Paulus skriver: 5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! 6 Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren.  (Rom 14:5-6 D31)
    • Den del, der handler om den syvende dag eller en bestemt dag i det hele taget gælde rikke længere
  • Men udover at være en skygge af frelsen, var sabbaten også indstiftet for at menneske rkunne dyrke Gud og høre hans ord
  1. Hvad gælder stadig?
    1. Vi skal stadig holde gudstjeneste og forsamles i menigheden
    2. 24 og lad os give Agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til Kærlighed og gode Gerninger 25 og ikke forlader vor egen Forsamling, som nogle har for Skik, men formaner hverandre, og det så meget mere, som I ser, at Dagen nærmer sig.  (Heb 10:24-25 D31)
      • Buddet om at komme til gudstjeneste gælder altså stadig
  • 42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne. (Act 2:42 D31)
    • At holde fast ved læren, fællesskabet, dvs. at mødes i menighedens forsamling, nadveren og den offentlige bøn, er alt sammen en del af sabbatsbudet
  1. De første kristne forsamledes den første dag i ugen:
    • 7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. (Act 20:7 D31)
    • Det skete for ar markere Jesu opstandelse
    • Der hvilede Jesus fra sine gerninger – sin stedfortrædende fyldestgørelse
    • Og ved ham har vi del i hans hvile fra sin opfyldelse af
    • Det er ikke et bud, at vi skal mødes denne dag, men vi gør det for at mindes den større gerning på den første dag i ugen, som Guds sabbatshvile på den syvende dag var en skygge af
  • Hvad er påbudt
    1. At stole på Gud i alle ting og ikke sætte sin lid til sit eget arbejde
      1. Som israelitterne skulle stole på, at Gud ville give dem manna på den sjette også til den syvende dag, skal vi stole på, at Gud sørger for os, selvom vi prioriterer gudstjeneste om søndagen
    2. Deltage i menighedens gudstjeneste
      1. Det er ikke frivilligt, om man vil gå til gudstjeneste
      2. Det er et bud fra herren, at vi skal forsamles i menigheden og dyrke Gud
  • Derfor skal vi ikke blive væk uden nogen virkelig nød
  1. Høre Guds ord og modtage hans sakramenter
    1. Vi skal huske sabbaten, så vi ikke går overfladisk til gudstjeneste
    2. Vi skal gerne høre og lære Guds ord, som vi lærer i katekisme
  • Jesus siger i Lukas 11: “Ja, salige er de, som høre Guds Ord og bevare det.” (Luk 11:28 D31)
  1. Vi skal i sandhed høre Guds ord og ikke lade det gå idn af det ene øre og ud af det andet
  2. Vi skal også modtage sakramenterne i bod og tro
  3. At modtage den hellige nadver i bod og tro er også at opfylde sabbatsbudet
  1. Ceremonier, der ærer Gud
    1. Som israelitterne havde særlige ofre på sabbaten og andre festdage, skal vi også have ceremonier, der ærer Gud
    2. Ofrene og gudsdyrkelsen i Gt understregede Guds hellighed
  • Og sabbaten skulle helliges – adskilles fra det verdslige
  1. Sådan skal vores gudsdyrkelse også adskilles fra det verdslige og helliges
  2. Vi skal derfor dyrke Gud på en måde, der understreger hans hellighed og adskillelse fra verden
  3. Det skal kirkens ceremonier understrege
  • Den skal være præget af Guds ord og lære, spom Paulus skriver i Kol 3,16: 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. (Col 3:16 D31)
  • Derfor skal alt, hvad der ske ri gudstjenesten være genemsyret af Guds ord og lære
  1. Og for at Guds ord kan bo i rigt mål iblandt os har vi fået kirkeåret, hvor vi kommer igennem frelseshistorien og læren og livet
  2. Derfor har vi bodstider og festtider
  1. Økonomisk understøtte ordets embede
    1. 6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham. (Gal 6:6 D31)
    2. Sådan taler Paulus i 1 Kor 9:9-11: 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker.” Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del. 11 Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?  (1Co 9:9-11 D31)
  • Kristne har pligt til at understøtte ordets embede
  1. Også sådan, at det kan nå til nye egne
  1. Læsning af Guds ord i hjemmet og lærer vores børn det
    1. 6 Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; 7 og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op;  (Deu 6:6-7 D31)
    2. Således skal forældre lære deres børn Guds ord
  • Hvad er forbudt
    1. At sætte sin lid til sit arbejde frem for Gud og hans ord
      1. Hvis vi ikke tør holde fri og komme til gudstjeneste, fordi vi er bange for, at Gud ikke vil sørge for os
    2. Forsømme menighedens gudstjeneste uden tvingende grunde
      1. Hvis vi foragter vores egen menighedsforsamling og bliver væk fra gudstjeneste uden nogen virkelig nød, foragter vi sabbatsbudet
      2. Der kan være gyldige grunde til ikke at komme til gudstjeneste for vores næstes skyld
  • Men det er ikke en gyldig grund, at man ikke lige orker det
  1. Da synde man mod Guds bud o giver et dårligt eksempel for andre
  1. Foragte Guds ord og sakramenter
    1. Hvis du kommer til gudstjeneste, men ikke hører efter, da synder du mod sabbatsbudet
    2. Hvis du foragter Guds ord i det hele taget og ikke vil tage det til dig, foragter du sabbatsbudet
  • Hvis du går til nadver uden at tage det alvorligt, at du her får herrens legeme og blod, synder du mod sabbatsbudet
  1. Ceremonier, der ikke ærer Gud
    1. Gudstjenesteformer, der ikke ærer Gud, er synd mod sabbatsbudet
    2. Gudstjenesteformer, der ikke helliger gudsdyrkelsen, men verdsliggør den, er syndige
  • Sabbatsbudet handler om at hellige hviledagen, dvs. sætte den til side til hellig gudsdyrkelse
  1. Gudstjenesten skal være præget af gudsfrygt, ærefrygt og Guds ord og lære
  2. Det, der ikke er det, er synd
  1. Økonomisk understøtte ordets embede
    1. Hvis man ikke vil bidrage til, at Guds ord kan forkyndes, synder man imod det tredje bud
  2. Foragte læsning af Guds ord og oplæring af børn i hjemmet i hjemmet
    1. Hvis du ikke læser Guds ord derhjemme eller ikke vil oplære dine børn i det, synder du mod det tredje bud
  • Afslutning
    1. Vi har lært, hvordan Gud indstoftede sabbaten for israelitterne
      1. De skulle hvile fra deres arbejde og dryek Gud på sabbaten
        • Den skulle minde dem om skabelsen
        • Den skulle også minde dem om udgangen om egypten
        • Den var en skygge af hvilen i Kristus, som vi får ved evangeliet og i evighedne
      2. Budet om at hvile den syvende dag er ikke fortsat i det nye testamente
  • Men vi har et påbud om at forsamles i menigheden, høre Guds ord og modtage sakramenterne
  1. Derfor gælder sabbatsbude tstadigvæk fsva. Den moralske del
  2. Vi skal gå i kirke, vi skal høre Guds ord i tro og modtage sakramenterne i tro
  3. Vi skal dyrke Gud på en rigtig måde, og vi skal understøtte ordets forkyndelse
  • Vi skal også hjemme læse Guds ord og lære vores børn det
  1. Det tredje
  2. Du skal holde hviledagen hellig
  3. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter prædikenen og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør prædiken: Det andet bud (2 Mos 20,7) Katekismusprædiken 5

(Find lydfil nederst)

Denne hellige lektie, som er prædiketeksten til 2. søndag i fasten skriver profeten Moses i 1. Mosebog i kapitel 20 vers 7:
7 Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn; thi Herren skal ikke frifinde den, som misbruger hans navn.
Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.
1) Indledning
a) Sidste prædiken var om det første bud
b) Den handlede om, at vi over alle ting skal frygte og elske Gud og stole på ham
c) Nu er vi nået til det andet bud, hvor vi særligt lærer, hvordan vi skal forholde os til hans navn
d) Vi er stadig på lovens første tavle, som handler om vores forhold til Gud
e) Det andet bud udspringer derfor af det første bud og kan udledes af det første bud
2) Udlægning af teksten
a) Hvad er Guds navn?
i) Ikke blot ord og bogstaver
ii) Åbenbaring af Guds væsen:
(1) 13 Men Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til Israelitterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn?” 14 Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Således skal du sige til Israelitterne: JEG ER* har sendt mig til eder!” (Exo 3:13-14 D31)
(a) Guds navn åbenbarer, hvem han er, at han er den, som eksisterer i sig selv
(2) 3 For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem. (Exo 6:3 D31)
(a) Guds navne åbenbarer forskellige ting om ham
(3) Jesus til Faderen i NT: 6 Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de var dine, og du gav mig dem og de har holdt dit Ord. (Joh 17:6 D31)
(a) Jesus har åbenbaret Guds væsen og gode, faderlige vilje, bl.a. med navnet Faderen
(b) Jesus har derfor også lært os bønnen Fadervor ved hvilken vi kan kalde Gud vor Fader
(c) Dermed har han åbenbaret også Guds treenighed yderligere end GT
(4) Jesu navn – Guds frelser er det navn, hvorunder Gud har åbenbaret sig som frelser:
(a) Det er over alle navne: 9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, 10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære. (Phi 2:9-11 D31)
(b) Vi skal altid takke Gud Fader ved Jesu navn: 17 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. (Col 3:17 D31)
iii) Åbenbaring af Guds vilje, gerninger og alt, hvad der ellers kan siges om Gud
(1) Hvad Moses skal sige til Farao før den sidste plage: 15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade; 16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden. (Exo 9:15-16 D31)
(2) Messias i Sl 22 efter opstandelsen: 23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen: (Psa 22:23 D31)
(a) Forkyndelse af Guds navn er forkyndelse af hans frelserværk
(3) Apg 9 Gud til Ananias efter Paulus’ omvendelse: 15 Men Herren sagde til ham: ”Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn; 16 thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.” (Act 9:15-16 D31)
(a) Også her Guds frelserværk, lære og selvåbenbaring
b) Hvad betyder det at misbruge
i) Føre Guds navn i tomhed
ii) Ikke blot at ytre, men at bruge Guds navn i det hele taget til tomhed
iii) Tomhed = tankeløst, uden omtanke, eller til noget falsk og forkert
iv) At bruge det til dét, der er tomt
v) Enhver brug af Guds navn til, hvad er tomt,
c) Herren din Guds navn
i) Gud vil at vi skal overveje alle de velsignelser, der kommer til os i Guds navn
ii) Jesu navn, hvorved vi frelses:
(1) Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.” (Act 4:12 D31)
d) Fra dette bud om ikke at misbruge Guds navn kan vi udlede både, hvad vi skal og hvad vi ikke må
i) Fra buddet om ikke at misbruge Guds navn kan vi slutte til det langt værre – gudsbespottelse m.v.
ii) Vi kan også slutte til, hvad vi skal gøre, nemlig at hellige Guds navn
(1) Dette lærer Jesus os også i Fadervor
(2) Vi kan derfra udlede, at ikke enhver brug af Guds navn er forbudt, da det netop skal helliges
iii) Vi kan derfor udlede en lang række gode gerninger og synder fra dette bud
iv) Vi vil først se på, hvad der er påbudt og denræst, hvad der er forbudt et
3) Hvad er påbudt i det andet bud
a) At vores indre skal glæde sig over velsignelsen åbenbaringen af Guds navn
i) I og med at Guds navn er alt, hvad der kan siges om Gud, må vi begynde det andet bud med at overveje, hvordan vi forholder os til Guds åbenbaring af sit væsen og vilje
ii) Vi skal glæde os i særlig grad over åbenbaringen i Jesus Kristus i hvis navn der er frelse – han er åbenbaringen af Guds nåde
b) At vi skal påkalde Guds navn i bøn
i) Jesus befaler i bjergprædikene, at vi skal gå for os selv og bede (Matt 6,5) og ikke være som hyklerne,d er beder for et syns skyld
ii) Han befaler dernæst at bede Fadervor
iii) Jesus har dermed også befalet os at bede
iv) Jesus siger senere til apostlene skærtorsdag aften: 23 Og på den Dag skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg jer, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give jer i mit Navn. (Joh 16:23 D31)
v) Dette hænger sammen med det første bud, som forbyder bekymringer. Vi skal is tedet gøre som Fil 4 siger: 6 Vær ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse; (Phi 4:6 D31)
vi) Her står der også, at vi skal takke
c) Vi skal takke Gud
i) men lad jer fylde med Ånden, 19 så I taler til hverandre med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i jeres Hjerte for Herren 20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn (Eph 5:18-20 D31)
ii) Vi skal takke Gud for alle ting, fordi han er den, der giver os alle gode gaver
iii) Vi skal takke ham for alt, hvad han giver os både legemligt og åndeligt
iv) Vi skylder ham alt og skylder derfor også altid at takke ham
v) Ikke at takke og prise ham for hans gerninger mod os er derfor en synd
d) Vi skal holde fast ved den sande lære
i) At være forsamlet om Guds ord og gudsdyrkelse er at være forsamlet i Jesu navn: 20 Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.” (Mat 18:20 D31)
e) Vi skal bekende Kristus for msk.
i) Jesus siger om de sidste tider 9 Da skal de overgive jer til Trængsel og slå jer ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. (Mat 24:9 D31)
ii) I Lukas siger han: 12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge jer og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld. (Luk 21:12 D31)
iii) Sådan skal kristne forvente forfølgelse for Jesu navns skyld
iv) Det vil også sige for deres bekendelses skyld
v) Jesus siger i Mat 10: 32 Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. (Mat 10:32-33 D31)
vi) Vi skal derfor gerne bekende ham overfor msk. og ikke skamme os over ham eller over evangeliet
f) Vi skal prise og ære Guds navn
i) Davids lovsang: Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. 50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, (2Sa 22:49-50 D31)
ii) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, 2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, (Psa 66:1-2 D31)
g) Leve et gudeligt liv i ens kald, så msk. priser Guds navn
i) Eksempel med trælle: Alle de, som ere Trælle under Åg, skulle holde deres egne Herrer al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes. (1Ti 6:1 D31)
ii) Sådan skal vi, der som kristne bærer Kristi navn med vores liv sørge for, at Guds navn ære
h) Aflægge en sand ed – dvs. sværge sandt
i) Må man sværge?
ii) Jesu ord i bjergprædikenen, som gentages i Jakobs brev (5:12) har fået nogen til at mene, at det må man ikke
iii) Men hvad siger Biblen:
(1) HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du sværge! (Deu 6:13 D31)
(2) Paulus sværger: Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth. (2Co 1:23 D31)
(3) Gud selv sværger: Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN (Gen 22:16 D31)
(4) Hebr. Kalder dette en ed og sammenligner med en menneskelig ed:
(a) 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde: 14 “Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.” 15 Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt. 16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse. (Heb 6:13-16 D31)
(5) Matt 5 forbyder derfor ikke at sværge generelt
(6) Vi vil se nærmere på, hvad der konkret forbydes, når vi når til, hvad det andet bud forbyder
iv) Hvornår skal man så sværge?
(1) 2 Sværger du: “Så sandt HERREN lever,” redeligt, ærligt og sandt, skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham. (Jer 4:2 D31)
(2) En ed skal være redelig, ærlig og sand – altså kun om noget, man ved er sandt
(3) En ed skal kun aflægges, når øvrigheden befaler det eller ens kald kræver det
(4) F.eks. en præsteed
4) Hvad er forbudt i det andet bud – modsvarer, hvad der er påbudt
a) Ikke at glæde sig over velsignelsen åbenbaringen af Guds navn
i) At være ligeglad med Guds navn og hans åbenbaring af sin frelse
ii) At mangle ærefrygt overfor Guds navn, f.eks. også i gudstjenesten og under gudsdyrkelsen
b) Ikke at bede til Gud
i) Ikke at bede
ii) Eftersom Jesus har befalet os at bede, er det en synd, at man ikke beder
iii) Også at bede for et syns skyld eller tro,a t man bønhøres for sine mange ord:
iv) 5 Og når I beder, skal I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg jer, de har allerede fået deres Løn. 6 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i skjulte, skal lønne dig. 7 Men når I beder, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. 8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham, (Mat 6:5-8 D31)
v) En falsk bøn, hvor man beder for et syns skyld er ikke nogen bøn
vi) Når du beder, skal du henvende dig til Gyud
c) Ikke at takke Gud – at bruge Guds gaver uden at takke ham
i) Det er en synd, når vi ikke takker og priser Gud for hans mange gode gaver, både legemlige og åndelige
ii) Gud er den første årsag til alle ting, og alt, hvad vi får til dette liv og det evige liv er blot Guds redskaber, men han er giveren
iii) Når vi gerne vil bruge hans gaver, men ikke takke ham for dem, synder vi imod hans navn
d) At sprede eller forsvare falsk lære
i) Det er misbrug af Jesu navn, hvis man lærer falsk, som de falske profeter, Jesus taler om i Bjergprædiken Mat 7 gør:
(1) 22 Mange skal sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? 23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte jer aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret! (Mat 7:22-23 D31)
(2) De har altså påberåbt sig Jesu navn, som er Guds navn, men vil blive forkastet
(3) At lære falsk er altså at misbruge Guds navn
(4) Det er også at misbruge Guds navn, hvis man billiger falsk lære eller understøtter det
(5) Det kan man gøre ved at dele prædikestol og nadverbord eller på anden måde offentligt tilkendegive et kirkeligt fællesskab med dem, der lærer falsk
(6) At praktisere kirkefællesskab med vranglærere er altså et brud på det andet bud
(7) Paulus befaler i Rom 16:17: 17 Men jeg formaner jer, Brødre! til at give Agt på dem, som volde Splittelseme og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem! (Rom 16:17 D31)
e) Ikke at bekende den sande lære, når man spørges eller fornægte sin tro for at undgå forfølgelser
i) 33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene. (Mat 10:32-33 D31)
ii) Det kan godt være, at det ikke er sejt eller smart, men i hvis vi ikke vil være Jesus bekendt overfor msk., skal vi heller ikke forvente, at han vil være os bekendt overfor sin Fader
f) Ikke ære at Guds navn
i) Joke med Guds navn eller på anden måde omgås med det uden respekt
(1) Paulus taler om ting, der ikke bør nævnes iblandt de kristne: 4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. (Eph 5:4 D31)
ii) Gudsbespottelse, f.eks. under kors og modgang
iii) Troldom ved Guds navn
iv) Misbrug af Guds navn f.eks. ved at bande og bruge Guds navn
v) Når hellige ting, der hører Gud til ikke æres
(1) Malakias om præsternes lemfældige omgang med det hellige:
I spørger: “Hvorved har vi ringeagtet dit Navn?” 7 Ved at bringe urent Brød på mit Alter! I spørger: “Hvorved har vi gjort det urent?” Ved at sige: “HERRENS Bord er lidet værd.” 8 Når I bringer blinde Dyr som Offer, er der så ikke noget ondt deri? Når I bringer halte og syge Dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hærskarers HERRE. (Mal 1:6-8 D31)
g) Leve et ugudeligt liv, så msk. spotter Guds nan
i) Paulus: 23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven! 24 Thi “for jeres Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne”, som der er skrevet. (Rom 2:23-24 D31)
ii) Hvis man roser sig af Guds ord, men lever åbenbart i strid med Guds bud, så vanærer man Guds navn
iii) De vantro vil se det og spotte Guds navn
iv) Da misbruger man Guds navn med sit hykleri
h) Falsk eller lemfældig edsaflæggelse samt edsaflæggelse ved skaberværket
i) 12 I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er HERREN! (Lev 19:12 D31)
(1) Den der
ii) Ed på skaberværket
(1) 33 I har fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, 35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde. (Mat 5:33-37 D31)
(2) Farisæerne mente, at de ikke ville gøre sig skyldig i at sværge falsk ved Herrens navn, hvis de svor ved himlen, jorden, Jerusalem eller deres eget hoved
(3) Jesus gør klart, at
5) Truslen om straf og løftet om frelse ved Herrens navn
a) thi Herren skal ikke frifinde den, som misbruger hans navn.
i) Der er særlige løfter og trulser forbundet med flere af de enkelte bud
ii) Gud har knyttet en særlig advarsel til dette bud for at lære os at frygte ham og erkende vores synder mod dette bud
iii) Gud udtrykker med denne advarsel, at han vil dømme og straffe den, der bryder dette bud
iv) Denne trussel understreges også af den straf, der fulgte med at spotte Guds navn i GT
v) Den kan man læse om i 3 Mos 24, hor der både er et eksempel og en generel regel:
(1) 3 Mos 24,16: 10 En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israelitterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit, 11 og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet* og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. 12 Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af HERRENS Mund. 13 Og HERREN talede til Moses og sagde: 14 Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. (Lev 24:10-14 D31)
(2) 15 Og du skal tale til Israelitterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd; 16 og den, der forbander HERRENS Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet. (Lev 24:15-16 D31)
(3) Dette viser os alvoren i at spotte Guds navn
b) Mods. Løfte for dem, der påkalder Herrens navn:
i) 5 Men enhver, som påkalder HERRENS Navn, skal frelses (Joe 3:5 D31)
ii) Jesus er dét navn, vi frelse sved, fordi Jesus er Gud, der frelser
iii) Når vi påkalder Jesu navn, påberåber vi os Kristus og hans retfærdighed
iv) Troen er at påkalde Jesu navn med alt, hvad det indebærer
v) Det vil sige at stole på Guds åbenbaring i Kristus og stole på hans frelserværk og påberåbe sig det overfor Gud
vi) Og fordi Guds Søn fra evighed er blevet menneske og har fuldbyrdet frelserværket i Jesus Kristus, må vi kalde ham vor broder og kalde Gud vor Fader, ligesom han er Kristi Fader
6) Afslutning
a) Hvad er Guds navn
b) Hvad er den rette brug af Guds navn
c) Hvad er den forkerte brug af Guds navn
d) Guds trussel og løfte
e) Det andet Du må ikke misbruge din Guds navn. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, udøver trolddom, lyver eller bedrager ved hans navn, men i al nød påkalder det, beder, lover og takker.
f) Det har vi brug for Guds hjælp til:
g) Den første bøn. Helliget vorde dit navn. Hvad betyder det? Svar: Guds navn er vel helligt i sig selv, men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os. Hvordan sker det? Svar: Når Guds ord læres klart og rent og vi også lever helligt efter det som Guds børn. Hjælp os dertil, Fader i himlen! Men den, der lærer og lever anderledes end Guds ord lærer, vanhelliger Guds navn iblandt os. Bevar os derfra, himmelske Fader!
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.
Lad os med apostlene tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.