Category Archives: Prædiken

Hør prædiken fra Septuagesima 2019

Dette hellige evangelium til Septuagesima skriver evangelisten Matthæus i kapitel 20 vers 1-16:

1 Thi Himmeriges rige ligner en husbond, som gik ud tidligt om morgenen for at leje arbejdere til sin vingård.

2 Og da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem til sin vingård.

3 Og han gik ud ved den tredje time og så andre stå ledige på torvet,

4 og han sagde til dem: Gå også I hen i vingården, og jeg vil give jer, hvad der er ret. Og de gik derhen.

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende time og gjorde ligeså.

6 Og ved den ellevte time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele dagen?

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gå også I hen i vingården!

8 Men da det var blevet aften, siger vingårdens herre til sin foged: Kald på arbejderne, og betal dem deres løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

9 Og de, som var lejede ved den ellevte time, kom og fik hver en denar.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en denar.

11 Men da de fik den, knurrede de imod husbonden og sagde:

12 Disse sidste har kun arbejdet én time, og du har gjort dem lige med os, som har båret dagens byrde og hede.

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! Jeg gør dig ikke uret; er du ikke bleven enig med mig om en denar?

14 Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

15 Eller har jeg ikke lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?

16 Således skal de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange er kaldede, men få er udvalgte.”

(Mat 20:1-16 D31 redigeret 2017)

Hør prædiken sidste søndag efter Epifani 2019

Dette hellige evangelium til sidste søndag i Epifani skriver evangelisten Matthæus i kapitel 17 vers 1-9:

Matthew 17:1 Og seks dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt bjerg.

2 Og han blev forvandlet for deres øjne, og hans ansigt skinnede som solen, men hans klæder blev hvide som lyset.

3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.

4 Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: “Herre! det er godt, at vi er her; vil du, da lad os gøre tre hytter her, dig en og Moses en og Elias en.”

5 Imens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem; og se, der kom fra skyen en røst. som sagde: “Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har velbehag; hør ham!”

6 Og da disciplene hørte det, faldt de på deres ansigt og frygtede meget.

7 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: “Stå op, og frygt ikke!”

8 Men da de opløftede deres øjne, så de ingen uden Jesus alene.

9 Og da de gik ned fra bjerget, bød Jesus dem og sagde: “Tal ikke til nogen om dette syn, før Menneskesønnen er oprejst fra de døde.”

(Mat 17:1-9 D31 – revideret 2017)

Hør prædiken fra Kyndelmisse 2019

Dette hellige evangelium til Kyndelmisse skriver evangelisten Lukas i kapitel 2 vers 22-32

22 Og da deres renselsesdage efter moseloven var fuldendte, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23 som der er skrevet i Herrens lov, at alt hankøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for Herren, 24 og for at bringe offer efter det, som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to unge duer. 25 Og se, der var en mand i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels trøst, og den Helligånd var over ham. 26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se døden, førend han havde set Herrens Salvede. 27 Og han kom af Åndens drift til Helligdommen; og idet forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med ham efter lovens skik, 28 da tog han det på sine arme og priste Gud og sagde: 29 “Herre! nu lader du din tjener fare i fred, efter dit ord. 30 Thi mine øjne har set din Frelse, 31 som du beredte for alle folkeslagenes åsyn, 32 et lys til at oplyse Hedningerne og en herlighed for dit folk Israel.”

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Hør prædiken 3.s.e. Epifani 2019

Dette hellige evangelium til 3. søndag efter Helligtrekonger skriver evangelisten Matthæus i kapitel 8 vers 1-13

1 Men da han var gået ned ad bjerget, fulgte store skarer ham. 2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: “Herre! om du vil, så kan du rense mig.” 3 Og han udrakte hånden, rørte ved ham og sagde: “Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin spedalskhed 4 Og Jesus siger til ham: “Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for præsten, og bring den offergave, som Moses har befalet, til vidnesbyrd for dem.”

5 Men da han gik ind i Kapernaum, kom en officer til ham, bad ham og sagde: 6 “Herre! min tjener ligger lammet hjemme og pines forfærdeligt.” 7 Jesus siger til ham: “Jeg vil komme og helbrede ham.” 8 Og officeren svarede og sagde: “Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit tag; men sig det blot med et ord, så bliver min tjener helbredt. 9 Jeg er jo selv et menneske, som står under myndighed og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min tjener: Gør dette! så gør han det.” 10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: “Sandelig, siger jeg jer, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en tro. 11 Men jeg siger jer, at mange skal komme fra Øst og Vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges rige. 12 Men rigets børn skal kastes ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænderskæren.” 13 Og Jesus sagde til officeren:”Gå bort, dig ske, som du troede!” Og tjeneren blev helbredt i den samme time.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Hør prædiken 2.s. efter Epifani (Joh 2,1-11)

Dette hellige evangelium til 2.s.e. Epifani skriver evangelisten Johannes i kapitel 2 vers 1-11:
1 Og på den tredje dag var der et bryllup i Kana i Galilæa; og Jesu moder var der.
2 Men også Jesus og hans disciple blev indbudt til brylluppet.
3 Og da vinen slap op, siger Jesu moder til ham: “De har ikke [mere] vin.”
4 Jesus siger til hende: “Hvad har jeg med dig at gøre, kvinde? Min time er endnu ikke kommet”
5 Hans moder siger til tjenerne: “Hvad som han siger jer, det skal I gøre.”
6 Men der var der efter jødernes renselsesskik fremsat seks vandkar af sten, som rummede hvert to eller tre spande.
7 Jesus siger til dem: “Fyld vandkarrene med vand;” og de fyldte dem indtil det øverste.
8 Og han siger til dem: “Øs nu og bær til overtjeneren” og de bar det til ham.
9 Men da overtjeneren smagte vandet, som var blevet til vin, og ikke vidste, hvorfra det kom (men tjenerne, som havde øst vandet, vidste det), kalder overtjeneren på brudgommen og siger til ham:
10 “Ethvert menneske sætter først den gode vin frem, og når de er blevet berusede, da den ringere; du har gemt den gode vin indtil nu.”
11 Denne begyndelse på sine tegn gjorde Jesus i Kana i Galilæa, og han åbenbarede sin herlighed; og hans disciple troede på ham.
(Joh 2:1-11 D31 revideret 2017)

Hør prædiken til Kristi Åbenbarelses Fest/Epifani/Helligtrekonger

Dette hellige evangelium til Kristi Åbenbarelses fest (Epifani) skriver evangelisten Matthæus i kapitel 2 vers 1-2

1 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes’s dage, se, da kom der vise fra østerland til Jerusalem og sagde: 2 “Hvor er den Jødernes Konge, som er født? Thi vi har set hans stjerne i Østen og er kommet for at tilbede ham.” 3 Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; 4 og han forsamlede alle folkets ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. 5 Og de sagde til ham: “I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved profeten: 6 Og du, Bethlehem i Judas land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas fyrster; thi af dig skal der udgå en fyrste, som skal vogte mit folk Israel.” 7 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje besked om tiden, da stjernen havde ladet sig til syne. 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: “Gå hen og forhør jer nøje om barnet; men når I har fundet det, da forkynd mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det.”

9 Men da de havde hørt kongen, drog de bort; og se, stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor barnet var. 10 Men da de så Stjernen, blev de såre meget glade. 11 Og de gik ind i huset og så barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbad det og åbnede deres gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra. 12 Og da de var blevet advarede af Gud i en drøm om, at de ikke skulle vende tilbage til Herodes, drog de ad en anden vej tilbage til deres land.

Hør prædiken fra 2. Juledag

Dette hellige evangelium til Juledag skriver evangelisten Johannes i kapitel 1 vers 1-14:

1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

2 Dette var i begyndelsen hos Gud.

3 Alle ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke én ting til af det, som er.

4 I det var liv, og livet var menneskenes lys.

5 Og lyset skinner i mørket, og mørket begreb det ikke.

6 Der kom et menneske, udsendt fra Gud, hans navn var Johannes.

7 Denne kom til et vidnesbyrd, for at han skulle vidne om lyset, for at alle skulle tro ved ham.

8 Han var ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

9 Det sande lys, der oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden.

10 Han var i verden, og verden er bleven til ved ham, og verden kendte ham ikke.

11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham.

12 Men så mange, som tog imod ham, dem gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn;

13 hvilke ikke blev født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.

14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af nåde og sandhed.

(Joh 1:1-14 D31 – revideret 2015)

Hør juleprædiken 2018 (Luk 2,1-20)

Dette hellige evangelium til Juledag skriver evangelisten Lukas i kapitel 2 vers 1-20:

1 Men det skete i de dage, at en befaling udgik fra kejser Augustus om, at al verden skulle skrives i mandtal.

2 Denne første indskrivning skete, da Kvirinius var landshøvding i Syrien,

3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin by.

4 Og også Josef gik op fra Galilæa, fra byen Nazareth til Judæa til Davids by, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,

5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var med barn.

6 Men det skete, mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde.

7 Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe; for der var ikke plads til dem i herberget.

8 Og der var hyrder i den samme egn, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.

9 Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed skinnede om dem, og de frygtede meget.

10 Og englen sagde til dem: “Frygt ikke; for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

11 For jer er i dag en frelser født i Davids by – han er den Herre Kristus.

12 Og dette skal I have som tegn: I skal finde et barn svøbt, liggende i en krybbe.”

13 Og straks var der med englen en himmelsk hærskares mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

14 “Ære være Gud i det højeste og fred på jorden, i mennesker velbehag!”

15 Og det skete, da englene var faret fra dem til himmelen, sagde hyrderne til hverandre: “Lad os dog gå til Betlehem og se det, der er sket, som Herren har kundgjort os.”

16 Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og barnet liggende i krybben.

17 Men da de så det, gjorde de kendt, hvad der var fortalt dem om dette barn.

18 Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af hyrderne.

19 Men Maria gemte alle disse ord og overvejede dem i sit hjerte.

20 Og hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

(Luk 2:1-20 D31 revideret 2015)

Hør prædiken til 4.s. i advent

Dette hellige evangelium, som er prædiketeksten til 4. i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 1 vers 26-38

26 Men i den sjette måned blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazareth,

27 til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria.

28 Og englen kom ind til hende og sagde: “Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt kvinder!”

29 Men da hun så ham, blev hun forfærdet over den tale, og hun tænkte, hvad dette skulle være for en hilsen.

30 Og englen sagde til hende: “Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde hos Gud.

31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans navn Jesus.

32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders trone.

33 Og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.”

34 Men Maria sagde til englen: “Hvorledes skal dette gå til, for jeg kender ikke nogen mand?”

35 Og englen svarede og sagde til hende: “Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.

36 Og se, Elisabeth din slægtning, også hun har undfanget en søn i sin alderdom, og denne måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

37 Thi intet vil være umuligt for Gud.”

38 Men Maria sagde: “Se, jeg er Herrens tjenerinde; mig ske efter dit ord!” Og englen skiltes fra hende.

(Luk 1:26-38 D31 revideret 2017)

Hør prædiken 2.s. i advent 2018

Dette hellige evangelium til 2.s. i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 21 vers 25-35

25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i fortvivlelse over havets og bølgernes brusen, 26 imens mennesker dåner af frygt og forventning om de ting, som kommer over jorderige; thi himmelens kræfter skal rystes. 27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i sky med kraft og megen herlighed. 28 Men når disse ting begynder at ske, da se op og opløft jeres hoveder, for jeres forløsning er nær.”

29 Og han sagde dem en lignelse: “Se figentræet og alle træerne; 30 allerede når de springer ud, da ser I og ved af jer selv, at sommeren nu er nær. 31 Således skal også I, når I ser disse ting ske, vide, at Guds rige er nær. 32 Sandelig, siger jeg jer, at denne slægt skal ingenlunde forgå, før det er sket alt sammen. 33 Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå.

34 Men vogt jer, at jeres hjerter aldrig nogensinde tynges af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludseligt over jer. 35 Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bo på hele jordens overflade. 36 Våg og bed til enhver tid, for at I må agtes værdige til at undfly alle disse ting, som skal ske, og bestå for Menneskesønnen.”

(D31 revideret 2018)