Category Archives: Prædiken

Hør prædiken 10.s.e Trinitatis

Dette hellige evangelium til 10. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 16-24

16 Men hvem skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre og siger: 17 Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke. 18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de siger: Han er besat. 19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de siger: Se, en frådser og en vindranker, tolderes og synderes ven! Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine børn.”

20 Da begyndte han at revse de byer, i hvilke hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 “Ve dig, Korazin! Ve dig, Bethsajda! Thi dersom de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i sæk og aske. 22 Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, som er blevet ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil helvede; thi dersom de kraftige Gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. 24 Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.”

Hør prædiken 5.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 5. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 16 vers 13-26:

13 Men da Jesus var kommen til egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” 14 Men de sagde: “Nogle siger Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.” 15 Han siger til dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” 16 Da svarede Simon Peter og sagde: “Du er Kristus, den levende Guds Søn.” 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Salig er du, Simon Jonas’s Søn, thi kød og blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og helvedes porte skal ikke få Overhånd over den. 19 Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i himlene.” 20 Da bød han sine disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21 Fra den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje dag. 22 Og Peter tog ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!” 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! du er mig en forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad menneskers er.”

24 Da sagde Jesus til sine disciple: “Vil nogen komme efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! 25 Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal redde det. 26 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken 4. s.e. T 2018

Dette hellige evangelium til 4. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 43-48

43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør dem godt, som hader jer, og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer, 45 for at I må vorde jeres Faders børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin sol gå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elsker dem, som elsker jer, hvad løn har I da? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og dersom I hilser på jeres brødre alene, hvad stort gør I da? Gør ikke også hedningerne det samme? 48 Vær da I fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.

Hør prædiken 3.s.e. T 2018 (Luk 15,11-32)

Evangelium: Lukas 15,11-32

11 Men han sagde: “En mand havde to sønner.

12 Og den yngste af dem sagde til faderen: Fader, giv mig den del af formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede formuen imellem dem.

13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og drog udenlands til et fjernt land og ødte der sin formue bort i et udsvævende liv.

14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det samme land; og han begyndte at lide nød.

15 Og han gik hen og holdt sig til en af borgerne der i landet, og denne sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.

16 Og han ønskede at fylde sin bug med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.

17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange daglejere hos min fader har ikke brød i overflod? Men jeg omkommer her af sult.

18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, gør mig til en af dine daglejere!

20 Og han stod op og kom til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om halsen og kyssede ham.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.

22 Men faderen sagde til sine tjenere: Hent den bedste klædning frem, og ifør ham det, og giver ham en ring på hans hånd og sko på fødderne;

23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være lystige!

24 Thi denne min søn var død og er blevet levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

25 Men hans ældste søn var på marken, og da han kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.

26 Og han kaldte en af tjenerne til sig og spurgte, hvad dette var.

27 Men han sagde til ham: Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

28 Men han blev vred og ville ikke gå ind. Men hans fader gik ud og bad ham.

29 Men han svarede og sagde til faderen: Se, så mange år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt nogen af dine bud, og du har aldrig givet mig et kid, for at jeg kunne glæde mig med mine venner.

30 Men da denne din søn kom, som har fortæret din formue med skøger, slagtede du fedekalven til ham.

31 Men han sagde til ham: Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din broder var død og er blevet levende og var fortabt og er fundet.”

(Luk 15:11-32 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken 2. s.e. T 2018

Evangelium: Lukas 14,25-35

25 Men store skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 “Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel.

27 Den, som ikke bærer sit kors og følger efter mig, kan ikke være min discipel.

28 Thi hvem iblandt jer, som vil bygge et tårn, sætter sig ikke først hen og beregner omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 for at ikke, når han får lagt grunden og ej kan fuldende det, alle, som ser det, skal begynde at spotte ham og sige:

30 Dette menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Eller hvilken konge, som drager ud for at gå i kamp imod en anden konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde?

32 Men hvis ikke, sender han, imens den anden endnu er langt borte, sendebud hen og forhandler om fred.

33 Således kan da ingen af jer, som ikke forsager alt det, han ejer, være min discipel.

34 Saltet er altså godt; men dersom også saltet mister sin kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Det er ikke tjenligt hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øre at høre med, han høre!”

(Luk 14:25-35 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 1. s.e. påske

Dette hellige evangelium til 1.s.e. Påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 21 vers 15-19:
15 Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’s Søn, elsker du mig mere end disse?” Han siger til ham: “Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.” Han siger til ham: “Vogt mine lam!”
16 Han siger atter anden gang til ham: “Simon, Johannes’s Søn, elsker du mig?” Han siger til ham: “Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.” Han siger til ham: “Vær hyrde for mine får!”
17 Han siger tredje gang til ham: “Simon, Johannes’s Søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang sagde til ham: “Har du mig kær?” Og han sagde til ham: “Herre! du kender alle ting, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus siger til ham: “Vogt mine får!
18 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver gammel, skal du udrække dine hænder, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil.”
19 Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: “Følg mig!”
(Joh 21:15-19 D31 – revideret 2016)

Hør langfredagsprædiken

Denne hellige lektie til Langfredag skriver profeten Esajas i kapitel 52 vers 13 til kapitel 53 vers 9
13 Se, min tjener skal handle klogt; han skal ophøjes og løftes op og blive vældig høj. 14 Ligesom mange blev forfærdede over ham – hans udseende var så skamferet, at han ikke var som en mand, og hans skikkelse elendig, at han ikke var som et menneskebarn – 15 sådan skal han rense mange hedninger, konger skal holde deres mund lukket for ham; for det, der ikke var fortalt dem, har de set, og det, de ikke havde hørt, har de erfaret.
1 Hvem troede det, vi har hørt? og for hvem er HERRENS arm åbenbaret? 2 For han skød frem som en kvist for hans ansigt og som et rodskud af tør jord, han havde ingen skikkelse og ingen herlighed; og vi så ham, men der var ingen anseelse, så vi kunne synes om ham. 3 Han var foragtet og ikke regnet for noget iblandt folk, en mand fuld af pine og godt kendt med sygdom; og én, man skjuler ansigtet for, foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.
4 Det er sikkert og vist, han har taget vores sygdomme på sig og båret vores smerter; men vi anså ham for plaget, slået af Gud og gjort elendig. 5 Men han er såret for vores overtrædelser og knust for vores misgerninger; straffen er lagt på ham, for at vi skal have fred, og vi har fået helbredelse ved hans sår. 6 Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej; men HERREN lod al vores misgerning komme over ham. 7 Han blev mishandlet, og han blev gjort elendig, men han åbnede ikke sin mund, som et lam, der føres hen for at blive slagtet, og som et får, der er stumt over for dem, der klipper det; og han åbnede ikke sin mund.
8 Fra trængsel og fra dom er han taget bort, og hvem kan tale om hans slægt? for han er revet bort fra de levendes land, og han blev ramt af plage for mit folks overtrædelses skyld. 9Og man gav ham hans grav hos de ugudelige, og hos den rige i hans død, selvom han ikke havde gjort uret, og der ikke var usandhed i hans mund.
(Den Frie Bibel)

Hør prædiken fra skærtorsdag

Epistlen til Skærtorsdag skriver apostlen Paulus i Første Korintherbrev kapitel 10 vers 15-18:
15 Jeg taler som til forstandige; døm selv, hvad jeg siger.
16 Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke samfund med Kristi legeme?
17 Fordi der er ét brød, er vi mange ét legeme; thi vi får alle del i det ene brød.
18 Se til Israel efter kødet; har de, som spiser ofrene, ikke samfund med alteret?
(1 Kor 10,15-18 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra Mariæ Bebudelse 2018 (Luk 1,39-56)

Dette hellige evangelium til Mariæ Bebudelse skriver evangelisten Lukas i kapitel 1 vers 39-56

39 Men Maria stod op i de samme dage og drog i hast til bjergegnen til en by i Juda. 40 Og hun kom ind i Sakarias’s Hus og hilste Elisabeth. 41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd 42 og råbte med høj røst og sagde: “Velsignet er du iblandt kvinder og velsignet er dit livs frugt! 43 Og hvorfor sker dette mig, at min Herres Moder kommer til mig? 44 Thi se, da din hilsens røst nåede mine øren, sprang fosteret i mit liv med fryd. 45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldendes, hvad der er sagt hende af Herren.”

46 Og Maria sagde: “Min sjæl ophøjer Herren; 47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser; 48 thi han har set til sin tjenerindes ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig, 49 fordi den mægtige har gjort store ting imod mig. Og hans navn er helligt; 50 og hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter ham. 51 Han har øvet vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som er hovmodige i deres hjertes tanke. 52 Han har nedstødt mægtige fra troner og ophøjet ringe. 53 Hungrige har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændede bort. 54 Han har taget sig af sin tjener Israel for at ihukomme barmhjertighed, 55 således som han talte til vore Fædre, imod Abraham og hans sæd til evig tid”

56 Og Maria blev hos hende omtrent tre måneder, og hun drog til sit hjem igen.

(D31 revideret 2016/2018)