Category Archives: Prædiken

Hør prædiken 17.s.e.Trinitatis 2018 (Markus 2,14-22)

Dette hellige evangelium til 17.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Markus i kapitel 2 vers 14-21:

14 Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus’ søn sidde ved toldboden, og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.

15 Og det skete, at han sad til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords med Jesus, og hans disciple; thi de var mange. Og der fulgte også

16 nogle skriftkloge af farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med toldere og syndere, sagde de til hans disciple: “Han spiser og drikker med toldere og syndere!”

17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: “De raske trænger ikke til læge, men de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”

18 Og Johannes’ disciple og farisæerne fastede, og de kommer og siger til ham: “Hvorfor faster Johannes disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?”

19 Og Jesus sagde til dem: “Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er hos dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.

20 Men der skal komme dage, da brudgommen bliver taget fra dem, da skal de faste på den dag.

21 Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel klædning; ellers river den nye lap på den gamle klædning denne itu, og der bliver et værre hul.

22 Og ingen kommer ung vin på gamle læderflasker; ellers sprænger vinen læderflaskerne, og vinen ødelægges såvel som læderflaskerne; men kom ung vin på nye læderflasker!”

(Mar 2:14-22 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 16.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 16. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 11 vers 19-46

19 Og mange af jøderne var kommet til Martha og Maria for at trøste dem over deres broder. 20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria blev siddende i huset. 21 Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min broder ikke død. 22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.” 23 Jesus siger til hende: “Din broder skal opstå.” 24 Martha siger til ham: “Jeg ved at han skal opstå i opstandelsen på den yderste Dag.” 25 Jesus sagde til hende: “Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du dette?” 27 Hun siger til ham: “Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.” 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder ad dig.” 29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30 Men Jesus var endnu ikke kommet til landsbyen, men var på det sted, hvor Martha havde mødt ham. 31 Da nu jøderne, som vare hos hende i huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til graven for at græde der. 32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min broder ikke død.” 33 Da nu Jesus så hende græde og så jøderne, som var kommet med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit indre; og han sagde: 34 “Hvor har I lagt ham?” De siger til ham: “Herre! kom og se!” 35 Jesus græd. 36 Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!” 37 Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes øjne, have gjort, at også denne ikke var død?” 38 Da harmes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Men det var en hule, og en sten lå for den. 39 Jesus siger: “Tag stenen bort!” Martha, den dødes søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:” 40 Jesus siger til hende: ” Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds herlighed?” 41 Da tog de stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for skarens skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.” 43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” 44 Og den døde kom ud, bunden med ligklæder om fødder og hænder, og et tørklæde var bundet om hans ansigt, Jesus siger til dem: “Løs ham, og lad ham gå!”

45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham. 46 men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 

Hør prædiken 14.s.e.T 2018 (Joh 5,1-18)

Dette hellige evangelium til 14. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 5 vers 1-18)

D31 John 5:1 Derefter var det jødernes højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

2 Men der er i Jerusalem ved fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes Bethesda*, og den har fem søjlegange.

3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulde røres.

4 Thi på visse tider for en Engel ned i dammen og oprørte vandet. Den, som da, efter at vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken sygdom han end led af.

5 Men der var en mand, som havde været syg i otte og tredive år.

6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?”

7 Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i dammen, når vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

8 Jesus siger til ham: “Stå op, tag din seng og gå!”

9 Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Men det var sabbat på den dag;

10 derfor sagde jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære sengen.”

11 Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din seng og gå!”

12 Da spurgte de ham: “Hvem er det menneske, som sagde til dig: Tag din seng og gå?”

13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange mennesker på stedet.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ske dig!”

15 Manden gik bort og sagde til jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17 Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” 18 Derfor tragtede da Jøderne endnu mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

(Joh 5:1-18 D31 revideret 2016/18)

Hør prædiken 12.s.e. Trinitatis (Matt 12,31-42)

Dette hellige evangelium til 12. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 12 vers 31-42

31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal forlades menneskene, men bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades. 32 Og den, som taler et ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne verden eller i den kommende. 33 Lad enten træet være godt og dets frugt god; eller lad træet være råddent, og dets frugt rådden; thi træet kendes på frugten. 34 I øgleunger! Hvorledes kan I tale godt, når I er onde? Thi af hjertets overflod taler munden. 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. 36 Men jeg siger jer, at menneskene skal aflægge regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de taler. 37 Thi af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du fordømmes.”

38 Da svarede nogle af de skriftkloge og farisæerne ham og sagde: “Mester! Vi ønsker at se et tegn at dig.” 39 Men han svarede og sagde til dem: “En ond og utro slægt forlanger tegn, men der skal intet tegn gives den uden profeten Jonas’s tegn. 40 Thi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. 41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas’s prædiken; og se, her er mere end Jonas. 42 Sydens dronning skal oprejses ved dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra jordens grænser for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.

Hør prædiken 10.s.e Trinitatis

Dette hellige evangelium til 10. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 16-24

16 Men hvem skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre og siger: 17 Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke. 18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de siger: Han er besat. 19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de siger: Se, en frådser og en vindranker, tolderes og synderes ven! Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine børn.”

20 Da begyndte han at revse de byer, i hvilke hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 “Ve dig, Korazin! Ve dig, Bethsajda! Thi dersom de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i sæk og aske. 22 Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, som er blevet ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil helvede; thi dersom de kraftige Gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. 24 Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.”

Hør prædiken 5.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 5. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 16 vers 13-26:

13 Men da Jesus var kommen til egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” 14 Men de sagde: “Nogle siger Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.” 15 Han siger til dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” 16 Da svarede Simon Peter og sagde: “Du er Kristus, den levende Guds Søn.” 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Salig er du, Simon Jonas’s Søn, thi kød og blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og helvedes porte skal ikke få Overhånd over den. 19 Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i himlene.” 20 Da bød han sine disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21 Fra den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje dag. 22 Og Peter tog ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!” 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! du er mig en forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad menneskers er.”

24 Da sagde Jesus til sine disciple: “Vil nogen komme efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! 25 Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal redde det. 26 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken 4. s.e. T 2018

Dette hellige evangelium til 4. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 43-48

43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør dem godt, som hader jer, og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer, 45 for at I må vorde jeres Faders børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin sol gå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elsker dem, som elsker jer, hvad løn har I da? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og dersom I hilser på jeres brødre alene, hvad stort gør I da? Gør ikke også hedningerne det samme? 48 Vær da I fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.

Hør prædiken 3.s.e. T 2018 (Luk 15,11-32)

Evangelium: Lukas 15,11-32

11 Men han sagde: “En mand havde to sønner.

12 Og den yngste af dem sagde til faderen: Fader, giv mig den del af formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede formuen imellem dem.

13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og drog udenlands til et fjernt land og ødte der sin formue bort i et udsvævende liv.

14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det samme land; og han begyndte at lide nød.

15 Og han gik hen og holdt sig til en af borgerne der i landet, og denne sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.

16 Og han ønskede at fylde sin bug med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.

17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange daglejere hos min fader har ikke brød i overflod? Men jeg omkommer her af sult.

18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, gør mig til en af dine daglejere!

20 Og han stod op og kom til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om halsen og kyssede ham.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.

22 Men faderen sagde til sine tjenere: Hent den bedste klædning frem, og ifør ham det, og giver ham en ring på hans hånd og sko på fødderne;

23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være lystige!

24 Thi denne min søn var død og er blevet levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

25 Men hans ældste søn var på marken, og da han kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.

26 Og han kaldte en af tjenerne til sig og spurgte, hvad dette var.

27 Men han sagde til ham: Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

28 Men han blev vred og ville ikke gå ind. Men hans fader gik ud og bad ham.

29 Men han svarede og sagde til faderen: Se, så mange år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt nogen af dine bud, og du har aldrig givet mig et kid, for at jeg kunne glæde mig med mine venner.

30 Men da denne din søn kom, som har fortæret din formue med skøger, slagtede du fedekalven til ham.

31 Men han sagde til ham: Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din broder var død og er blevet levende og var fortabt og er fundet.”

(Luk 15:11-32 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken 2. s.e. T 2018

Evangelium: Lukas 14,25-35

25 Men store skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 “Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel.

27 Den, som ikke bærer sit kors og følger efter mig, kan ikke være min discipel.

28 Thi hvem iblandt jer, som vil bygge et tårn, sætter sig ikke først hen og beregner omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 for at ikke, når han får lagt grunden og ej kan fuldende det, alle, som ser det, skal begynde at spotte ham og sige:

30 Dette menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Eller hvilken konge, som drager ud for at gå i kamp imod en anden konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde?

32 Men hvis ikke, sender han, imens den anden endnu er langt borte, sendebud hen og forhandler om fred.

33 Således kan da ingen af jer, som ikke forsager alt det, han ejer, være min discipel.

34 Saltet er altså godt; men dersom også saltet mister sin kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Det er ikke tjenligt hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øre at høre med, han høre!”

(Luk 14:25-35 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 1. s.e. påske

Dette hellige evangelium til 1.s.e. Påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 21 vers 15-19:
15 Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: “Simon, Johannes’s Søn, elsker du mig mere end disse?” Han siger til ham: “Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.” Han siger til ham: “Vogt mine lam!”
16 Han siger atter anden gang til ham: “Simon, Johannes’s Søn, elsker du mig?” Han siger til ham: “Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.” Han siger til ham: “Vær hyrde for mine får!”
17 Han siger tredje gang til ham: “Simon, Johannes’s Søn, har du mig kær?” Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang sagde til ham: “Har du mig kær?” Og han sagde til ham: “Herre! du kender alle ting, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus siger til ham: “Vogt mine får!
18 Sandelig, sandelig, siger jeg dig, da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du vilde; men når du bliver gammel, skal du udrække dine hænder, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil.”
19 Men dette sagde han for at betegne, med hvilken Død han skulde herliggøre Gud. Og da han havde sagt dette, siger han til ham: “Følg mig!”
(Joh 21:15-19 D31 – revideret 2016)