Hør juleaftens prædiken 2015

Dette hellige evangelium til Juleaften skriver evangelisten Matthæus i kapitel 1 vers 18-25:

18 Men med Jesu Kristi fødsel gik det således til. Da Maria, hans moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, før de kom sammen, at være med barn ved Helligånden.

19 Men da Josef, hendes mand, var retfærdig og ikke ville beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende.

20 Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: “Josef, Davids søn! Frygt ikke for at tage din hustru Maria til dig; thi det, som er undfanget i hende, er af Helligånden.

21 Og hun skal føde en søn, og du skal kalde hans navn Jesus; thi han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22 Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved profeten, som siger:

23 “Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og man skal kalde hans navn Immanuel,” hvilket betyder: Gud med os.

24 Men da Josef vågnede op at søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og han tog sin hustru til sig.

25 Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin søn, den førstefødte, og han kaldte hans navn Jesus.

(Mat 1:18-25 D31 revideret 2015)

Læs og hør prædiken fra 4.s. i advent 2015

(Hør prædikenen for neden efter noterne)

Dette hellige evangelium til 4. søndag i Advent skriver evangelisten Johannes i kapitel 3 vers 25-36:
25 Da opstod der en diskussion imellem Johannes’ disciple og en jøde om renselse.
26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: “Rabbi! Han, som var hos dig hinsides Jordan, han, som du har vidnet om, se, han døber, og alle komme til ham.”
27 Johannes svarede og sagde: “Et menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.
28 I er selv mine vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.
29 Den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig meget over brudgommens røst. Så er da denne min glæde blevet fuldkommen.
30 Han bør vokse, men jeg blive mindre.
31 Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af jorden, er af jorden og taler af jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
32 Og det, som han har aset og hørt, vidner han om; og ingen modtager hans vidnesbyrd.
33 Den, som har modtaget hans vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.
34 Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter mål.
35 Faderen elsker Sønnen og har givet alle ting i hans hånd.
36 Den, som tror på Sønnen, har evigt liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.”
(Joh 3:25-36 D31)
Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.
36:
1) Indledning Johannes, Jesus, Johannesdisciplene og os
a) Hører igen om Johannes – forløber for Kristus
i) Historisk forløber – gik foran Herren og beredte han veje
ii) Forløber som prædikant – beredte Jesu vej til msk gn. Ordet
b) Sådan forbereder vi julen ved at tænke på Jesu første komme, som Johannes forberedte
c) Og ved at tænke på, hvordan Jesus kommer til os gennem ord og sakramenter og modtages ved troen
d) Alt sammen, så vi må undgå Guds vrede nu og på dommedag, når Jesus kommer anden gang
e) Vi må rette vores fokus på Jesus
f) Sådan retter Johannes i dag sine disciples fokus hen på Jesus
2) Situation og spørgsmål
a) Ordene forud for teksten: 22 Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte. 23 Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe. 24 Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel. (Joh 3:22-24 D31)
i) Johannes har allerede døbt Jesus
ii) De befinder sig ikke langt fra hinanden og døber begge
iii) Johannes døber stadig, fordi ej kastet i fængsel
(1) Johannes’ kald ophører først, når Gud vil
(a) På samme måde med enhver anden prædikant
(2) Johannes’ dåb og Jesu dåb grundlæggende den samme
(a) Derfor døber han efter, at Jesus er begyndt at døbe
(b) Johannesdåben en dåb til Kristus
b) 25 Da opstod der en diskussion imellem Johannes’ disciple og en jøde om renselse.
i) Johannes disciple sandsynligvis i diskussion med farisæer el saddukæer
ii) Om renselse – rituelle renselser – muligvis om dåben
iii) Jøden har formodentligt brugt mod dem, at Jesus også døbte
(1) På den måde har han formodentligt gjort dem misundelige på Jesus på deres mesters vegne
c) 26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: “Rabbi! Han, som var hos dig hinsides Jordan, han, som du har vidnet om, se, han døber, og alle komme til ham.”
i) De klager overfor Johannes over Jesus – uden at nævne Jesu navn –
(1) har ikke forstået Johannes’ vidnesbyrd om Jesus
ii) De henviser til, at Johannes har vidnet om ham
(1) De får det til at fremstå, som om Jesus må stå i gæld til Johannes
iii) Alligevel døber Jesus så tæt på Johannes og drager mennesker derhen
(1) Det fremstår for dem som om Jesus er blevet en utaknemmelig konkurrent
d) Johannes svar delt i to – Jesus og Johannes, og Jesus og verden – herunder disciplene
i) Forklarer sin egen rolle i forhold til Jesus
ii) Forklarer det afgørende – hvordan disciplenes forhold må være til Jesus, hvis de vil frelses
3) Johannes’ svar: Jesus og Johannes Døberen
a) 27 Johannes svarede og sagde: “Et menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.
i) Johannes har ikke selv gjort sig fortjent til sit kald
ii) Han er kaldet af Gud til en bestemt opgave
iii) Ej krav på tilhængere, men har blot at gøre sin pligt efter det kald og den opgave, han har fået
iv) Sådan er enhver prædikants opgave ikke hans egen, men en, han har fået af Gud og den skal udføres efter Guds vilje alene
v) Prædikanter ej krav på tilhængere, men pligt til at forkynde Guds ord i tide og utide
b) 28 I er selv mine vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.
i) Johannes er ikke Kristus – frelseren – Johannes ikke vigtigt
ii) Johannes har vidnet om, at han ikke er Kristus, men Herrens herold – en prædikant, der går forud
iii) Han var udsendt til at forkynde, som prædikanter er senerehen
iv) Prædikanter skal ikke gøre sig selv til Kristus, men prædike Kristi frelsergerning
c) 29 Den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig meget over brudgommens røst.
i) Jesus er den, der har bruden
ii) Bruden = kirken – dem, der tror på Kristus
iii) Brudgommens ven – Johannes – glæder sig på brudgommens vegne
iv) Glæder sig over brudgommens røst – hans glæde over at møde sin brud
d) Så er da denne min glæde blevet fuldkommen.
i) Glæden fuldkommen, fordi brudgommen nu er hos sin brud – de troende
ii) Johannes glæder sig over, at mennesker kommer til Jesus og tror på ham
iii) Johannes glæder sig på Guds vegne over msk, der bliver frelst
e) 30 Han bør vokse, men jeg blive mindre.
i) At Jesus må blive større er enhver sand prædikants ønske
(1) Kødet vil noget andet – vil gøre prædikanten populær
ii) Prædikanten bør blive mindre, så Jesus og hans ord må fylde i prædikener m.m.
iii) Prædikanters oplevelser og meninger er ligegyldige – de skal alene prædike Guds ord med centrum i Jesus Kristus
iv) På den måde går de foran og baner Jesu vej til menneskers hjerter
4) Johannes’ svar: Jesus og verden
i) Johannes vil forklare Jesu forhold til verden – også til hans vantro disciple
b) 31 Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af jorden, er af jorden og taler af jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
i) Jesus er over alle – msk, engle, profeter
ii) Johannes er Guds profet, men taler som en af jorden – kun hvad han får at vide af Ånden
iii) Jesus over alle – guddommelig og del i gudd. Egenskaber efter msk natur
c) 32 Og det, som han har set og hørt, vidner han om;
i) Guds Søn taler ikke blot jordisk, men er i fællesskab med Faderen og Helligånden
ii) Han taler, hvad han har set og hørt i den treenige Gud
iii) Jesus har set Faderen og er blevet hans tolk – Joh 1
d) og ingen modtager hans vidnesbyrd.
i) Selvom msk nu flokkes til Jesus tager størsteparten ikke imod ham i tro
ii) At tage imod Jesu vidnesbyrd = at tage imod Jesu ord om, hvad han har set og hørt – hans åbenbaring af Guds væsen og vilje
iii) Msk af natur syndere, som forarges over Guds ord
e) 33 Den, som har modtaget hans vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.
i) Gud givet sit ja til syndere i Jesus, jf epistel: 20 Thi så mange, som Guds forjættelser er, i ham har de deres ja og i ham deres amen, Gud til ære ved os.
ii) Her er det omvendte tilfældet – når vi tager imod og stoler på Jesu åbenbaring af Gud, siger vi amen til det
iii) Troen er at stole på Guds løfter
iv) Hermed bekræfter vi, at Guds ord er sandt
f) 34 Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter mål.
i) Grunden er, at Jesus, som er sendt af Gud, taler Guds ord
(1) Derfor bekræfter vi også Guds sanddruhed, når vi stoler på Jesu ord
ii) Jesus taler også Guds ord, fordi Ånden er udgydt over ham uden mål
(1) Da Jesus blev døbt steg Ånden ned over ham og blev over ham
(2) Helligånden taler ikke blot afgrænset gennem Jesus, som ved profeterne
(3) Helligånden er i fuldt fællesskab med Guds Søn
(4) Det var Jesu dåb et tegn på
g) 35 Faderen elsker Sønnen og har givet alle ting i hans hånd.
i) Jesus er Guds Søn – Guds enbårne Søn – Gud selv
(1) Johannes har hørt dette ved Jesu dåb, da Faderen kaldte ham min elskede søn
(2) Gud elskede fra evighed af sin Søn – derfor er Gud kærlighed
(3) Guds kærlighed til verden var dog så stor, at han sendte sin søn for at frelse verden
ii) Gud har givet alle ting i hans hånd – almagt
(1) Guds Søn havde denne fra evighed af
(2) Nu også fået den som menneske
(3) Gud gav ved Jesu menneskeblivelse også hans menneskenatur almagt, alvidendehed m.v.
(a) Demonstreret ved Jesu undere
(4) Gud blev menneske og ophøjede msk.-naturen for at frelse mennesker fra Guds vrede
(5) Det giver et andet billede af Jesus end Johannes’ disciple forestillede sig
h) 36 Den, som tror på Sønnen, har evigt liv;
i) Ikke forholdet til Johannes, men til Jesus er afgørende
ii) Den, der tror på Jesus har evigt liv
(1) Jesus kom ikke blot for at udføre en jordisk opgave med at prædike og døbe
(2) Jesus kom for at frelse, så han kunne prædikes og msk døbes til ham
(a) Gud måtte blive msk for at sone msk’s synd
(b) Msk måtte være Gud for at kunne sone Guds vrede
(c) Derfor måtte Gud blive msk
(d) Ved sit liv, sin lidelse og død har Jesus vundet en retfærdighed, der gælder overfor Gud for alle msk – men den er endnu kun Jesu ejendom
(3) Troen, der tror Jesu ord, giver derfor evigt liv
(a) Ved troen forenes vi med vores brudgom, så vi får hans retfærdighed og han vores synd
(b) Som trolovelsen i gl. dage var juridisk bindene, men ægteskabet ikke fuldendt – sådan er Jesus vores trolovede ved troen
(i) Guds løfte i evangeliet – er Jesu løfte til os
(ii) Vores tro er vort ja til hans frelserværk
(iii) Vi har nu alle rettigheder som Jesu brud – vi har ret til himlen
(iv) Det fulendes, når Jesus kommer igen og forenes med sin brud
(v) Derfor har vi evigt liv, men får det også fuldt ud, når Jesus kommer igen
(vi) Det evige liv er vores legitime ejendom nu, men først i vores fulde besiddelse, når Jesus kommer igen
i) men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.”
i) Advarsel: Den, som ikke vil tro forbliver under Guds vrede
(1) En advarsel til Johannes-disciplene, som ikke ville tro Jesus
(2) En advarsel til os, før julen – uden tro, forbliver Guds vrede over os
(3) En advarsel om ikke at stole på msk, prædikanter m.v. i st for Gud, men alene på Guds ord og Guds Søn
ii) Guds vrede bliver
(1) Guds vrede er allerede over os efter syndefaldet, som vi er af nature – vredens børn, Ef 2
(2) I Kristus er Guds vrede overvundet, men kun i Kristus
(a) Udenfor Kristus er Gud stadig vred på msk
(b) Vi må altså ikke slutte fra læren om objektiv forsoning eller retfærdiggørelse, at Gud ikke længere er vred over synden
(c) Det msk, som ikke ved troen har fået Jesu retfærdighed, er stadig under Guds vrede
(3) Disse advarsler må få os til at sae med alvor på den forestående julefejring
(a) Gud blev ikke msk for at vise, at Gud accepterer os, som vi er
(b) Gud blev msk for at frelse os fra dem, vi er
(c) Gud blev msk for at sone Guds vrede over vore synder
(d) Afgørende er, at vi angrer vore synder og søger tilflugt hos Jesus som vores brudgom
5) Afslutning – Johannes, vi og vores frelser
a) Johannes har svaret på disciplenes spørgsmål – han er ikke frelseren, men hans forløber
i) Johannes skulle berede Jesu vej
ii) Sådan skal prædikenen og prædikanter bane Jesu vej til msk’s hjerter
b) Johannes skal blive mindre og Jesus større – forholdet til Jesus er afgørende
i) De, der tror på Jesus ved forkyndelsen, har evigt liv
ii) De, der ikke tror, går fortabt, selvom de måtte være døbt og har flokkedes om Jesus, Johannes eller en helt tredje
c) Anger over synden og tro på evangeliet barnet i krybben, som var Gud selv, som kom for at frelse os ved sit liv, sin lidelse og død, er afgørende.
d) Det fejrer vi i julen, som vi nu har forberedt med advents alvor
Amen.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.
Lad os med apostlene tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

Læs og hør prædiken fra 3.s.i. advent 2015

Dette hellige evangelium til 3.s. i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 1 vers 67-80:

67 Og Sakarias, hans fader, blev fyldt med Helligånden, og han profeterede og sagde:

 68 “Lovet være Herren, Israels Gud; thi han har besøgt og forløst sit folk

 69 og har oprejst os et frelsens horn i sin tjener Davids hus,

 70 således som han talte ved sine hellige profeters mund fra fordums tid,

 71 en frelse fra vore fjender og fra alle deres hånd, som hader os,

 72 for at gøre barmhjertighed imod vore fædre og ihukomme sit hellige testamente,

 73 den ed, som han svor vor fader Abraham, at han vilde give os,

 74 at vi, friede fra vore fjenders hånd, skulle tjene ham uden frygt,

 75 i hellighed og retfærdighed foran ham, alle vore dage.

 76 Men også du, barnlille, skal kaldes den Højestes profet; thi du skal gå foran for Herrens åsyn for at berede hans veje,

 77 for at give hans folk erkendelse af frelse ved deres synders forladelse,

 78 for vor Guds inderlige barmhjertigheds skyld, ved hvilken solopgangen fra det høje har besøgt os

 79 for at skinne for dem, som sidde i mørke og i dødens skygge, for at lede vore fødder ind på fredens Vej,”

 80 Men barnet voksede og blev styrket i ånden; og han var i ørkenerne indtil den dag, da han trådte frem for Israel.

 (Luk 1:67-80 D31 – revideret 2015)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    • Advent =forventning om Jesu komme.
      • Advent handler om både Jesu første komme som profeterne forkyndte og Israel ventede på
      • Jesu andet komme forkyndes på 2.s. i advent og skal minde os om, hvorfor Jesus måtte komme – for at frelse os fra dommen.
      • Og så handler Advent om Jesu usynlige komme til den enkelte gennem ordet og sakramenterne.
    • Johannes Døberen var den sidste af GT-profeterne og den første NT -profet – Jesu forløber – forberedte Jesu første komme.
      • Johannes forudsagt hos Esajas: 3 I ørkenen råber en røst: “Ban HERRENS vej, jævn i det øde Land en højvej for vor Gud! 4 Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj skal sænkes, bakket land blive fladt og klippeland til slette.  5 Åbenbares skal HERRENS herlighed, alt kød skal se den sammen. Thi HERRENS mund har talt.”
      • Johannes Døberen var også den første prædikant, der forkyndte, at frelseren er kommet og som dermed bragte Jesus nær gennem forkyndelsen og gennem dåben.
      • De to sidste søndage i advent handler om Johannes Døberen – men i virkeligheden om Jesus, som han var forløber for.
    • Søndagens tekst – Zakarias’ profeti om Jesus og Johannes: 67 Og Sakarias, hans fader, blev fyldt med Helligånden, og han profeterede og sagde:
      • Forud for dagens tekst: Både Elisabeth og Maria blevet gravide – en engel har forkyndt det for Zakarias og Maria
      • Elisabeth er oppe i årene og Maria er jomfru – under i begge tilfælde.
        • Zakarias tror ikke engles ord og gøres stum som straf
      • Maria besøger Elisabeth og bliver der tre mdr.
      • Da Elisabeth føder, vil hun give ham navnet Johannes, men naboerne undrer sig og Zakarias skriver ”Johannes er hans navn”, og profeterer dét, vi hører i dag.
      • Denne profeti handler om Jesus og Johannes – første halvdel om frelseren og anden halvdel om Johannes.
    • Frelseren og frelsen
      • Gud besøger os: 68 “Lovet være Herren, Israels Gud; thi han har besøgt og forløst sit folk
        • Israels Gud – ikke nationens, men Guds folk – dem, der har stolet på ham – kirken af troende
        • Gud er den Gud, de har stolet på fra skabelsen og som profeter har forkyndt.
        • Gud har besøgt sit folk – ikke blot en engel som Gabriel – ej heller blot en msk profet
          • Gud vil bo og vandre blandt sit folk
          • Blev kød og tog bolig iblandt os, jf Joh 1 – blev msk – er allerede msk i Marias liv
        • Gud vil som msk forløse sit folk
          • Løskøbe fra Guds vrede og straf
          • Kun Gud kan frelse fra Guds straf
          • Kun et msk kan gøre det på msk vegne
          • Derfor måtte Gud tage bolig iblandt os for at forløse os
        • En frelser af Davids hus: 69 og har oprejst os et frelsens horn i sin tjener Davids hus,
          • Horn – våben og tegn på styrke – en stærk frelser
          • Davids hus ej Davids bolig, men slægt – ligesom kongehuset
          • Frelseren skal være af Davids slægt, som lovet af profeterne
        • Opfyldelse af profetier: 70 således som han talte ved sine hellige profeters mund fra fordums tid,
          • Ej noget nyt, men opfyldelse af profetierne fra ældgammel tid
          • Allerede forkyndt for Adam og Eva efter syndefaldet
            • Kvindens afkom – jomfrufødsel
            • Knuse slangens hoved – magt – være et frelsens horn
          • Noah profeterede (1 Mos 9,27), at Gud skulle bo i Sems telte – tage bolig hos Sems efterkommere, som jøderne var
          • Abrahams løfte – alle jordens slægter velsignes
          • Davids løfte 2 Sam 7: 12 Når dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fædre, vil jeg efter dig oprejse din Sæd, som udgår af dit Liv, og grundfæste hans Kongedømme. 13 Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfæste hans Kongetrone evindelig.  14 Jeg vil være din Sæd en Fader, og den skal være mig en Søn!  (2Sa 7:12-14 D31)
          • Jesus opfylder disse og mange flere profetier, so m også i detaljer fortæller om hans liv.
          • Det væsentligste er den frelse, der blev profeteret om:
        • Frelse fra fjender: 71 en frelse fra vore fjender og fra alle deres hånd, som hader os,
          • Ej frelse fra romere
          • Den vigtigste fjende er Satan og dernæst de faldne engle
            • Bruger ubodfærdighed – at man ikke vil høre Guds lov og erkende sine synder
            • Bruger også falsk lære, som fordunkler evangeliet
            • Det vantro msk er under Satans magt – det er vi alle af naturen
          • Gud vil frelse os fra disse fjender gennem sin Søn og evangeliet om ham
        • Et testamente til Abraham: 72 for at gøre barmhjertighed imod vore fædre og ihukomme sit hellige testamente, 73 den ed, som han svor vor fader Abraham, at han vilde give os,
          • Løftet også barmhjertighed mod fædrene – de blev også frelst ved Jesu frelserværk og troen herpå
          • Et testamente til Abraham – et ensidigt løfte, som får virkning når testator dør
            • Vi bliver Jesu arvinger ved hans død
            • Vi får Jesu barnekår hos Gud, fordi han tog vor forbandelse
          • En ed – et stærkt løfte, som Gud har svoret – uigenkaldeligt
        • Resultatet af frelsen: 74 at vi, friede fra vore fjenders hånd, skulle tjene ham uden frygt, 75 i hellighed og retfærdighed foran ham, alle vore dage.
          • Med barnekår hos Gud kan vi tjene ham uden frygt – evangeliet befrier fra frygten
          • Msk under loven tjener Gud af frygt
            • Det gl. msk i os tjener stadig kun Gud af frygt
            • Og pga. det gl msk må vi stadig frygte Gud
          • Men det nye msk kan tjene Gud uden frygt for straf
          • Det nye msk lever helligt og retfærdigt uden lovens trusler
        • Den højestes profet – anden del
          • Den højestes profet: 76 Men også du, barnlille, skal kaldes den Højestes profet; thi du skal gå foran for Herrens åsyn for at berede hans veje,
            • Guds profet – forløber for Gud selv
            • Gå foran Herrens åsyn – Guds nådige ansigt – Jesus Kristus
            • Berede hans veje – bane vej for herren gennem forkyndelse af lov og evangelium
              • Johannes forbillede for enhver prædikant
              • Prædikanter baner ved forkyndelse af lov og evangelium vej for Herren til msk hjerter
            • Kundskab om frelsen: 77 for at give hans folk erkendelse af frelse ved deres synders forladelse
              • Kundskab om frelsen – det er gennem kundskaben om Jesu frelserværk, vi frelses
                • Troen ej blot en følelse løsrevet fra Guds ord, men også kundskab
                • Heller ikke blot kundskab om frelse, som man så selv må tilvejebringe – kundskaben om frelsen frelser – ordet bringer frelsen nær
              • Frelsen er ved syndernes forladelse – det er gennem den, vi frelses
                • Johannes døbte til syndernes forladelse – vi døbes til syndernes forladelse
                • Johannes pegede på Guds lam, som bærer verdens synd – forkyndelsen nu bringer Guds lam nær
              • Gud sender stadig prædikanter til at prædike og døbe, så mennesker må få kundskab om frelsen i syndernes forladelse
            • Lyset fra det høje: 78 for vor Guds inderlige barmhjertigheds skyld, ved hvilken solopgangen fra det høje har besøgt os
              • Guds frelserværk skyldes hans inderlige barmhjertighed
                • Gud elsker virkeligt msk og ønsker, at de frelses
                • Derfor har Gud sendt sin Søn som msk for at frelse os
                • Gud har sat alt ind på at frelse dig og mig – hans dræbte sin egen søn for os
              • Solopgangen fra det høje – Jesus Kristus – morgenrødens hind fra sl 22
                • Ved ham er solen atter stået op over den syndige jord og Gud ser i nåde til os
              • Skal besøge msk for at frelse dem, som sidder i syndens og dødens mørke
            • Skinne for os: 79 for at skinne for dem, som sidde i mørke og i dødens skygge, for at lede vore fødder ind på fredens Vej,”
              • Solopgangen fra det høje skal skinne på alle os, der sidder i mørke og dødens skygge pga. synden
              • Jesus er Guds solopgang over os efter syndens mørke nat
              • I Gt’s tid blev msk frelst ved troen på profetierne – svarer til månen, som reflekterer solens lys før solen står op
              • Nu stråler solen over os, der tror på Jesu frelserværk
              • Esajas i en af sine store profetier om frelserens fødsel: Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue så stort et Lys; Lys stråler frem over dem, som bor i Mørkets Land. (Isa 9:2 D31)
                • Jesus er vores lys, som viser os Guds nåde
              • Solopgangen fra det høje besøgte Israel og besøger os gennem ordet og sakramenterne, som Johannes var den første forvalter af efter frelserens komme
            • Afslutning: 80 Men barnet voksede og blev styrket i ånden; og han var i ørkenerne indtil den dag, da han trådte frem for Israel.
              • Johannes blev styrket i Ånden, så Guds ord kunne lyde fortsat og så han kunne udpege frelseren, da han trådte frem for Israel
              • Johannes skulle bane vej for frelseren gennem sit ord og gennem dåben
              • Johannes skulle pege på Guds lam, solopgangen fra det høje
              • Nu er Jesus kommet og har fuldbragt sit frelserværk
              • Og nu kommer han til os gennem dåbens vand, gennem ordets forkyndelse og med sit eget legeme og blod, det legeme og blod, som voksede i Marias livmoder og blev født julenat
              • Det samme legeme og blod opfyldte Guds lov og bar Guds straf for vore synder på korset
              • Og nu baner præster med brød og vin vej for Jesu legeme og blod til os
              • Sådan har Jesus taget bolig også hos os og giver os syndernes forladelse igen og igen, så vi må tro, at Guds nådige og milde ansigt lyser for os – at solopgangen fra det høje har besøgt os

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

Hør prædiken fra 2. s. i advent (Mat 15,1-13)

Evangelium: Matthæus 25,1-13

1 Da skal himmeriget ligne ti jomfruer, som tog deres lamper og gik brudgommen i møde.
2 Men fem af dem var kloge og fem tåbelige.
3 De tåbelige tog nemlig deres lamper, men tog ikke olie med sig.
4 Men de kloge tog olie i deres kander sammen med deres lamper.
5 Og da brudgommen tøvede, blev de alle søvnige og faldt i søvn.
6 Men ved midnat lød der et råb: Se, brudgommen kommer! Gå ham i møde!
7 Da vågnede alle jomfruerne og gjorde deres lamper i stand.
8 Men de tåbelige sagde til de kloge: Giv os af jeres olie; for vore lamper går ud.
9 Men de kloge svarede og sagde: Nej, for der vil vist ikke være nok til både os og til jer; gå hellere hen til købmændene og køb til jer selv!
10 Men mens de gik bort for at købe, kom brudgommen, og de, som var parate, gik ind med ham til brylluppet; og døren blev lukket.
11 Men senere kommer også de andre jomfruer og siger: Herre, Herre, luk op for os!
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg jer, jeg kender jer ikke.
13 Våg derfor, thi I kender hverken dagen eller timen, i hvilken Menneskesønnen kommer.

(Mat 25:1-13 D31 revideret 2015)