Dette hellige evangelium til 1. søndag i advent skriver evangelisten Lukas i kapitel 4 vers 16-30:

16 Han kom også til Nazaret, hvor Han var opfostret, og efter Sin sædvane gik Han på sabbatsdagen ind i synagogen, og Han rejste Sig for at læse op.

 17 Man gav Ham da profeten Esajas’ Bog, og Han rullede bogen op og fandt det sted, hvor der står skrevet:

 18 “HErrens Ånd er over Mig, fordi Han har salvet Mig til at forkynde Evangeliet for fattige! Han har sendt Mig for at helbrede dem, som er sønderbrudte i hjertet, for at forkynde løsladelse for fanger, og for blinde, at de skal få deres syn igen, for at sætte undertrykte i frihed,

 19 og for at proklamere et HErren velbehageligt år”

 20 Så rullede Han bogen sammen, gav den til tjeneren og satte Sig, og alle i synagogen fæstede deres øjne på Ham.

 21 Da begyndte Han at tale til dem: “I dag er Dette Skriftord, som lød for jeres ører, gået i opfyldelse!”

 22 Og alle gav Ham vidnesbyrd og undrede sig over De nådens Ord, Som udgik af Hans mund, og de sagde “Er Han ikke Josefs Søn?”

 23 Han sagde da til dem: “I vil sikkert bruge dette ordsprog om Mig: “Læge, helbred Dig Selv! alt dét, som vi har hørt, at [Du har gjort] i Kapernaum – gør også dét her på Dit hjemsted”!”

 24 Men Han sagde: “Sandelig, Jeg siger jer: ingen profet er værdsat i sin hjemby!

 25 Og Jeg siger jer i sandhed: der var mange enker i Israel i Elias’ dage, da himmelen blev lukket i tre år og sex måneder, så der kom en stor hungersnød i hele landet –

 26 til ingen af dem blev Elias dog sendt, men til en enke i Sarepta i Sidonien!

 27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid – ingen af dem blev dog renset, men syreren Na’aman.”

 28 Da de hørte dette, fyldtes alle i synagogen af harme.

 29 Og de rejste sig og drev Ham ud af byen, og de førte Ham hen til randen af det bjerg, på hvilket deres by var bygget, for at styrte Ham ned!

 30 Men Han gik blot ud midt gennem skaren og drog bort derfra!

 (Luk 4:16-30 Wierød – revideret 2015)

Podcast: Play in new window | Download

Evangelium: Matthæus 25,31-46
31 Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle de hellige engle med ham, da skal han sidde på sin herligheds trone.
32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.
33 Og han skal stille fårene ved sin højre side, men bukkene ved den venstre.
34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: kom, I min Faders velsignede, tag det rige i arv, som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.
35 Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog mig hjem til jer;
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i fængsel, og I kom til mig.
37 Da skal de retfærdige svare ham og sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke?
38 Hvornår så vi dig fremmed og tog dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?
40 Og kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg jer: Hvad I har gjort imod én af disse mine mindste brødre, har I gjort imod mig.
41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle.
42 Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke;
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til jer; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 Da skal også de svare og sige: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og hjalp dig ikke?
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort imod én af disse mindste, har I heller ikke gjort imod mig.
46 Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”
(Mat 25:31-46 D31 – revideret 2015)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 24. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 9 vers 18-26:

18 Mens han sagde dette til dem, se, da kom der en forstander og faldt ned for ham og sagde: “Min datter er lige nu død; men kom og læg din hånd på hende, så bliver hun levende.”

 19 Og Jesus stod op og fulgte ham sammen med sine disciple.

 20 Og se, en kvinde, som havde lidt af blødninger i tolv år, trådte hen bagfra og rørte ved fligen af hans kappe;

 21 for hun sagde ved sig selv: “Hvis jeg blot rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.”

 22 Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: “Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.” Og Kvinden blev frelst fra den samme time.

 23 Og da Jesus kom til forstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, som larmede, sagde han:

 24 “Gå bort, for pigen er ikke død, men hun sover.” Og de lo ad ham.

 25 Men da skaren var drevet ud, gik han ind og tog hende ved hånden; og pigen stod op.

 26 Og rygtet herom kom ud i hele den egn.

(Mat 9:18-26 D31 – revideret 2015)

Podcast: Play in new window | Download

Hør søndagens prædiken om lydighed mod øvrigheden og mod Gud.

Podcast: Play in new window | Download

Hør søndagens prædiken over saligprisningerne

Podcast: Play in new window | Download