All posts by Pastor Sørensen

Metakognitiv terapi, Luther og pietismen

I mit verdslige arbejde skal jeg bl.a. overveje og analysere risici. Det er jeg forholdsvis god til. Det er der desværre også en bagside ved, nemlig en tendens til at bekymre sig og gruble en helt del over alle mulige andre ting også. Det har ikke været problemfrit.

Metakognitiv terapi

Jeg fandt for nogle år siden ved et tilfælde Cektos hjemmeside[i] og abonnerede på deres nyhedsbrev fordi det lød interessant, men jeg gjorde ikke mere ved det.

Da bekymringer og grublerier på et tidspunkt var ved at vokse mig over hovedet for et halvandet års tid siden, undersøgte jeg det igen, fik hørt Pia Callesens lydbøger og købt dem som papirbøger. Det hjalp overraskende godt og forholdsvis smertefrit. Jeg har siden overvejet at tage et forløb, men har ikke fået det gjort. Jeg har dog kendskab til nogen, der er blevet hjulpet af Cektos’ gruppeforløb.

Metakognitiv terapi er en nyere evidensbaseret terapiform. De resultater, der er set af den, ser lovende ud.[ii]

Den skiller sig ud derved, at den ikke fokuserer på at bearbejde indholdet af vores tanker. Tesen er, at en del problemer skyldes den tid, vi bruger på at gruble, bekymre os eller bruge andre uheldige strategier.

Alternativet er ifølge den metakognitive terapi ikke i stedet at fortrænge eller kæmpe mod tankerne, men at lade dem være, det vil sige hverken bearbejde dem eller forsøge aktiv at slippe af med dem f.eks. ved fortrængning eller distraktion, men blot fjerne fokus fra dem og undlade at håndtere dem.

Metakognitiv terapi vægtlægger et ydre fokus frem for et indre fokus. Nogle af øvelserne går ud på at skifte fokus mellem lyde eller fokusere på ydre synlige ting frem for sine tanker. Det handler om at stoppe selvanalyse, tænke mindre og fokusere på verden omkring én frem for på sine tanker.

Dette giver den metakognitive terapi forskellige redskaber til, som man må læse eller lytte sig til.

Der er ganske sikkert andre effektive terapiformer og dette skal ikke ses som en afvisning af dem, ligesom der også er mennesker, der ikke får gavn af den. Generelt ser det dog ud til, at metakognitiv terapi har en positiv effekt på en række diagnoser.

Luther

Hvorfor skriver jeg så om dette på en blog, jeg mest bruger til teologiske ting? Det gør jeg, fordi jeg har fundet nogle interessant paralleller hos Luther, som kan belyse og belyses af den metakognitive terapi.

I flere af sine breve kommer Luther med anbefalinger, der minder om dem, man kan læse om i litteraturen om metakognitive terapi. Luther fraråder således, at man kæmper imod tankerne, men råder i stedet til, at man udskyder dem og ignorerer dem, samt foretager sig noget andet. [iii]

Peter Burfeind beskriver Luthers hjælp til Melanchthon i dennes melankoli her ved at flytte fokus fra selvet og ud af ham selv til Kristus, kirken, sakramenterne og Skriften.[iv]

Burfeind beskriver, hvordan fokus på selvet voksede i middelalderen og særligt under indflydelse af den gnostiske hermeticisme.

Burfeind påpeger, at Luthers råd til Melanchthon også er brugbart i dag, hvor der også er et stort selvfokus og manglende blik for den ydre virkelighed. Her må de ydre nådemidler og ens pligter i kald og stand som far, mor, ansat, præst, lægmand i fokus frem for ens indre liv.

Puritanisme og pietisme

Det indre fokus vendte tilbage til Lutherdommen. Gawthrop har i sit værk om pietismens indflydelse i Preussen gjort opmærksom på de indflydelser, der skabte pietismen.[v] Hvor mange har set Johan Arndts værker som baggrunden for pietismen, finder Gawthrop den et andet sted. Baggrunden for pietismens opståen skal ifølge Gawthrop findes i, at engelsk puritansk litteratur var blevet oversat til tysk samt at den klassiske metafysik mere og mere blev forladt til fordel for et mekanisk verdensbillede.

Den Arndstke spiritualitet havde, på trods af sin inderlighed, haft et objektivt ydre fokus på nådemidlerne og forening med Gud.

Det blev erstattet af en subjektiv selvanalyse, overtaget fra puritanismen, hvor den havde sin baggrund dels i den calvinistiske forudbestemmelseslære, dels i en ny videnskabelig tilgang og dels måske fra jesuitisk indflydelse.

Gawthrop støtter sig her til Samuel Preus’ ide om, at der i puritanismen opstod en reificering – en tingsliggørelse – af selvet, som i højere og højere grad blev gjort til genstand for videnskabelig analyse, ligesom andre ting blev det i denne periode.

Sammen med den calvinistiske forudbestemmelseslære førte det til, at man gennem selvanalyse ville dissekere sig frem til, om man nu havde en sand tro. Samtidig ophørte tilliden til, at man uden videre kunne erkende troens eksistens. Dermed var der grobund for usikkerhed om, hvorvidt man var frelst.

Denne spiritualitet blev overtaget af pietismen, hvor frelsesvisheden også blev et problem. Problemet med pietismen var ikke oprindeligt synergisme, men den fra puritanerne overtagne selvanalyse sammen med opgivelsen af den klassiske metafysik.

I puritanismen og pietismen får det den konsekvens, at selvanalysen bliver vejen til at erkende, at man har troen. Man har mistet blik for, at troen umiddelbart kan erkendes. Så vidt Gawthrop.

Måske har den metakognitive terapi ad fornuftens vej fundet frem til nogle sandheder, der også gælder på kristentroens område. Og måske er der sammenhænge mellem hermeticismens, puritanismens og pietismens selvfokus og nutidens indre fokus.  Det er i hvert tilfælde en overvejelse værd.

[i] https://cektos.dk/ Se dog også http://www.neokognitivtinstitut.dk/

[ii] Se f.eks. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2018.02211/full https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.5127/jep.007910 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31920902/  https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE12169227/nyt-studie-terapiform-skal-laere-deprimerede-at-ignorere-tankerne/?fbclid=IwAR04wFvksORK1kdGdJCLWJoXTWZCcrX1IaF2vYF7jIy-8ym9UDuqukQ_xak

[iii] Luthers brev til Jonas von Stockhausen 27. november 1532 i Luther: Letters of Spiritual Counsel s.90 samt brev til Fru Stockhausen s. 90. Brev til Matthias Weller 7. oktober 1534 smstd. S. 97

[iv] https://thefederalist.com/2019/12/23/how-our-ages-melancholy-stems-from-loving-ourselves-too-much/ Se også Burfeind, Peter, Gnostic America, 2014, hvor Burfeind behandler nogle af de samme spørgsmål.

[v] Gawthrop, Richard L., Pietism and the Making of Eighteenth-Century Prussia, Cambridge 2009.