All posts by Pastor Sørensen

Hør prædiken 17.s.e.Trinitatis 2018 (Markus 2,14-22)

Dette hellige evangelium til 17.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Markus i kapitel 2 vers 14-21:

14 Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus’ søn sidde ved toldboden, og han siger til ham: “Følg mig!” Og han stod op og fulgte ham.

15 Og det skete, at han sad til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords med Jesus, og hans disciple; thi de var mange. Og der fulgte også

16 nogle skriftkloge af farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med toldere og syndere, sagde de til hans disciple: “Han spiser og drikker med toldere og syndere!”

17 Og da Jesus hørte det, siger han til dem: “De raske trænger ikke til læge, men de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”

18 Og Johannes’ disciple og farisæerne fastede, og de kommer og siger til ham: “Hvorfor faster Johannes disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?”

19 Og Jesus sagde til dem: “Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er hos dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.

20 Men der skal komme dage, da brudgommen bliver taget fra dem, da skal de faste på den dag.

21 Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel klædning; ellers river den nye lap på den gamle klædning denne itu, og der bliver et værre hul.

22 Og ingen kommer ung vin på gamle læderflasker; ellers sprænger vinen læderflaskerne, og vinen ødelægges såvel som læderflaskerne; men kom ung vin på nye læderflasker!”

(Mar 2:14-22 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 16.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 16. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 11 vers 19-46

19 Og mange af jøderne var kommet til Martha og Maria for at trøste dem over deres broder. 20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria blev siddende i huset. 21 Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min broder ikke død. 22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.” 23 Jesus siger til hende: “Din broder skal opstå.” 24 Martha siger til ham: “Jeg ved at han skal opstå i opstandelsen på den yderste Dag.” 25 Jesus sagde til hende: “Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du dette?” 27 Hun siger til ham: “Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.” 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder ad dig.” 29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30 Men Jesus var endnu ikke kommet til landsbyen, men var på det sted, hvor Martha havde mødt ham. 31 Da nu jøderne, som vare hos hende i huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til graven for at græde der. 32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min broder ikke død.” 33 Da nu Jesus så hende græde og så jøderne, som var kommet med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit indre; og han sagde: 34 “Hvor har I lagt ham?” De siger til ham: “Herre! kom og se!” 35 Jesus græd. 36 Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!” 37 Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes øjne, have gjort, at også denne ikke var død?” 38 Da harmes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Men det var en hule, og en sten lå for den. 39 Jesus siger: “Tag stenen bort!” Martha, den dødes søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:” 40 Jesus siger til hende: ” Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds herlighed?” 41 Da tog de stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for skarens skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.” 43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” 44 Og den døde kom ud, bunden med ligklæder om fødder og hænder, og et tørklæde var bundet om hans ansigt, Jesus siger til dem: “Løs ham, og lad ham gå!”

45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham. 46 men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 

Den “enkeltes tro” eller “kirkens love og regler”

Sidste år udgav Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke en artikel af Flemming Kofod-Svendsen, Niels Pedersen Grunnet og Den evangelisk-lutherske Frikirke. Det er en historisk artikel, som også til sidst behandler den strid, der i 2007 førte til dannelsen af Augustanakirken.
Flemming Kofod-Svendsen laver en fin opsummering af Augustanakirkens posiiton, sådan som jeg har forklaret ham den:
Ved stiftelsen afviste Augustanakirken ikke alene kvinders mulighed for at sidde i bestyrelser, men også deres ret til at stemme ved menighedsmøder. Desuden kritiserede Augustanakirken Frikirken for en ikke tilstrækkelig klar afvisning af det, man kaldte Missourisynodens læremæssige forfald, og for manglende afvisning af tværkirkelighed blandt kirkens unge. I det hele taget var Augustanakirkens brud med Frikirken et brud med det, man forstod som den pietistiske indflydelse i Frikirken, og en tilbagevenden til konfessionel lutherdoms princip om, at man ikke kan gå på kompromis, når det gælder Guds ords lære.
 Jeg stoler derfor også på, at Flemming Kofoed-Svendsen gengiver pastor Jensen korrekt, når han lidt senere skriver:
Jensen er i stigende grad blevet bevidst om betydningen af at styrke den enkeltes tro snarere end at møde mennesker
med kirkens love og regler.
Det er en interessant bemærkning. Hvad er det mon for nogen kirkens love og regler, der står i modsætning til “den enkeltes tro”?
Er det sådan, at pastor Jensen tidligere har ment, at “kirkens love og regler” var vigtigere end den enkeltes tro? Er der nogen, der mener sådan?
Det er ikke en position, jeg har mødt, heller ikke i min tid i Frikirken.
Man kan vel skifte mening om, hvad der er Guds ords lære og hvad der i stedet blot er “kirkens love og regler”, men der er næppe mange, som vil sige, at de selv mener, at “kirkens love og regler” står over den enkeltes tro.
Vores kritik af Frikirken, som forekommer kort før ovenstående citat i artiklen gør det yderst nærliggende at overveje, om det er de punkter, hvor Frikirken afviger fra den rette lære ifølge vores kritik, der kaldes “kirkens love og regler”, og som angiveligt skulle stå i modsætning til “den enkeltes tro”. I så fald er det ortodokse lutheraneres krav om lydighed mod Guds ord, som karakteriseres som “kirkens love og regler”.
Så bør man i stedet spørge, om ikke netop pastor Jensen og Frikirken er villige til, at lade “kirkens love og regler” betyde mere end den enkeltes tro, som – hvis den er en sand kristen tro – bygger på Guds ufejlbarlige ord.
Pastor Jensens udtalelse er udtryk for en evangelie-reduktionisme, hvor man mener at kunne tilsidesætte dele af Guds ord for evangeliets skyld.
Det passer naturligvis ikke, at man reelt kan det. Paulus advarer i Galterbrevet imod vranglære med den begrundelse, at en smule surdej gennemsyrer hele dejen (Gak 5,9). Sådan har vranglæren konsekvenser også for evangeliet.
Udtalelsen fra Pastor Jensen bygger efter alt at dømme også på den udbredte misforståelse, at vi kan vide med sikkerhed, om den enkelte tror, men til gengæld ikke kan vide med sikkerhed, hvad den rette lære er, som skaber og bevarer troen.
Når man bilder sig ind, at det forholder sig sådan, ligger pragmatismen lige for. Så er man villig til at tilsidesætte Guds ord, når man bilder sig ind, at det vil gavne den enkeltes tro. Men i virkeligheden har man gjort sig selv til Gud ved både at tro, at man kan bedømme den enkeltes tro bedre end Gud og ved at tilsidesætte Guds ord.
Sandheden er, at Jesus har befalet sine apostle og deres efterfølgere i prædikeembedet at døbe og at lære folkeslagene alt, hvad han har befalet (Matt 28). Det er sådan, mennesker bliver Jesu disciple. Præsters opgave er ikke at bilde sig ind, at de kan skabe og bevare troen, men at forvalte nådemidlerne efter Jesu befaling, herunder at prædike hele Guds ufejlbarlige ord og kræve lydighed mod det.

Hør prædiken 14.s.e.T 2018 (Joh 5,1-18)

Dette hellige evangelium til 14. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 5 vers 1-18)

D31 John 5:1 Derefter var det jødernes højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

2 Men der er i Jerusalem ved fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes Bethesda*, og den har fem søjlegange.

3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulde røres.

4 Thi på visse tider for en Engel ned i dammen og oprørte vandet. Den, som da, efter at vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken sygdom han end led af.

5 Men der var en mand, som havde været syg i otte og tredive år.

6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?”

7 Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i dammen, når vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

8 Jesus siger til ham: “Stå op, tag din seng og gå!”

9 Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Men det var sabbat på den dag;

10 derfor sagde jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære sengen.”

11 Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din seng og gå!”

12 Da spurgte de ham: “Hvem er det menneske, som sagde til dig: Tag din seng og gå?”

13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange mennesker på stedet.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ske dig!”

15 Manden gik bort og sagde til jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17 Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” 18 Derfor tragtede da Jøderne endnu mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

(Joh 5:1-18 D31 revideret 2016/18)

Hør prædiken 13.s.e. Trinitatis 2018 (Mat 20,20-28)

Dette hellige evangelium til 13.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 20 vers 20-28

20 Da gik Zebedæus’s Sønners moder til ham med sine sønner og faldt ned for ham og ville bede ham om noget. 21 Men han sagde til hende: “Hvad vil du?” Hun siger til ham: “Sig, at disse mine to sønner skal sidde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side.” 22 Men Jesus svarede og sagde: “I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke den kalk, som jeg skal drikke?” De siger til ham: “Det kan vi.” 23 Han siger til dem: “Min kalk skal I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.” 24 Og da de ti hørte dette, blev de vrede på de to brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved, at folkenes fyrster hersker over dem, og de store bruger magt mod dem. 26 Således skal det ikke være iblandt jer; men den, som vil blive stor iblandt jer, han skal være jeres tjener; 27 og den, som vil være den ypperste iblandt jer, han skal være jeres træl. 28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv til genløsning for mange.”

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken 12.s.e. Trinitatis (Matt 12,31-42)

Dette hellige evangelium til 12. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 12 vers 31-42

31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal forlades menneskene, men bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades. 32 Og den, som taler et ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne verden eller i den kommende. 33 Lad enten træet være godt og dets frugt god; eller lad træet være råddent, og dets frugt rådden; thi træet kendes på frugten. 34 I øgleunger! Hvorledes kan I tale godt, når I er onde? Thi af hjertets overflod taler munden. 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. 36 Men jeg siger jer, at menneskene skal aflægge regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de taler. 37 Thi af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du fordømmes.”

38 Da svarede nogle af de skriftkloge og farisæerne ham og sagde: “Mester! Vi ønsker at se et tegn at dig.” 39 Men han svarede og sagde til dem: “En ond og utro slægt forlanger tegn, men der skal intet tegn gives den uden profeten Jonas’s tegn. 40 Thi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. 41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas’s prædiken; og se, her er mere end Jonas. 42 Sydens dronning skal oprejses ved dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra jordens grænser for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.

Hør prædiken 11. søndag efter Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 11. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 7 vers 36-50

36 Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i farisæerens hus og lagde sig til bords. 37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, kom hun med en alabastkrukke med salve; 38 og hun stillede sig bag ved ham, ved hans fødder og græd og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hovedhår og kyssede hans fødder og salvede dem med salven. 39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: “Dersom denne var en profet, vidste han, hvem og hvilken slags kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.” 40 Og Jesus tog til orde og sagde til ham: “Simon! jeg har noget at sige dig.” Men han siger: “Mester, sig frem!” 41 “En mand, som udlånte penge, havde to skyldnere; den ene var fem hundrede denarer skyldig, men den anden halvtredsindstyve. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?” 43 Simon svarede og sagde: “Jeg formoder, at det vil den, hvem han eftergav mest?” Men han sagde til ham: “Du dømte ret.” 44 Og han vendte sig imod kvinden og sagde til Simon: “Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun vædede mine fødder med sine tårer og aftørrede dem med sit hår. 45 Du gav mig intet kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine fødder, fra jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidt forlades, elsker lidt.” 48 Men han sagde til hende: “Dine synder er forladte!” 49 Og de, som sad til bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: “Hvem er denne, som endog forlader synder?” 50 Men han sagde til kvinden: “Din tro har frelst dig, gå bort med fred!”

Hør prædiken 10.s.e Trinitatis

Dette hellige evangelium til 10. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 11 vers 16-24

16 Men hvem skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre og siger: 17 Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke. 18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de siger: Han er besat. 19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de siger: Se, en frådser og en vindranker, tolderes og synderes ven! Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine børn.”

20 Da begyndte han at revse de byer, i hvilke hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 “Ve dig, Korazin! Ve dig, Bethsajda! Thi dersom de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i sæk og aske. 22 Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, som er blevet ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil helvede; thi dersom de kraftige Gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den bleven stående indtil denne Dag. 24 Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.”

Hør prædiken 5.s.e. Trinitatis 2018

Dette hellige evangelium til 5. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 16 vers 13-26:

13 Men da Jesus var kommen til egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine disciple og sagde: “Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” 14 Men de sagde: “Nogle siger Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.” 15 Han siger til dem: “Men I, hvem siger I, at jeg er?” 16 Da svarede Simon Peter og sagde: “Du er Kristus, den levende Guds Søn.” 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: “Salig er du, Simon Jonas’s Søn, thi kød og blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min menighed, og helvedes porte skal ikke få Overhånd over den. 19 Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i himlene.” 20 Da bød han sine disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21 Fra den tid begyndte Jesus at give sine disciple til kende, at han skulle gå til Jerusalem og lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje dag. 22 Og Peter tog ham til side, begyndte at sætte ham i rette og sagde: “Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!” 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: “Vig bag mig, Satan! du er mig en forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad menneskers er.”

24 Da sagde Jesus til sine disciple: “Vil nogen komme efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! 25 Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal redde det. 26 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?

(D31 revideret 2018)

Hør prædiken 4. s.e. T 2018

Dette hellige evangelium til 4. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 43-48

43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør dem godt, som hader jer, og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer, 45 for at I må vorde jeres Faders børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin sol gå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi dersom I elsker dem, som elsker jer, hvad løn har I da? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og dersom I hilser på jeres brødre alene, hvad stort gør I da? Gør ikke også hedningerne det samme? 48 Vær da I fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.