Dette hellige evangelium til 12. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 12 vers 31-42
31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal forlades menneskene, men bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades. 32 Og den, som taler et ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne verden eller i den kommende. 33 Lad enten træet være godt og dets frugt god; eller lad træet være råddent, og dets frugt rådden; thi træet kendes på frugten. 34 I øgleunger! Hvorledes kan I tale godt, når I er onde? Thi af hjertets overflod taler munden. 35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. 36 Men jeg siger jer, at menneskene skal aflægge regnskab på dommens dag for hvert utilbørligt ord, som de taler. 37 Thi af dine ord skal du retfærdiggøres, og af dine ord skal du fordømmes.”
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og farisæerne ham og sagde: “Mester! Vi ønsker at se et tegn at dig.” 39 Men han svarede og sagde til dem: “En ond og utro slægt forlanger tegn, men der skal intet tegn gives den uden profeten Jonas’s tegn. 40 Thi ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, således skal Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. 41 Mænd fra Ninive skulle opstå ved dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas’s prædiken; og se, her er mere end Jonas. 42 Sydens dronning skal oprejses ved dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra jordens grænser for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon.
Podcast: Play in new window | Download