Denne hellige lektie, som er prædiketekst på fastelavns søndag, skriver profeten Moses i Anden Mosebog i kapitel 19:

I den tredje måned efter israelitternes udvandring af Ægypten, på denne dag nåede de Sinaj ørken.

 2 De brød op fra Refidim og kom til Sinaj ørken og slog lejr i ørkenen. Der slog Israel lejr lige over for bjerget,

 3 men Moses steg op til Gud. Da råbte Herren til ham fra bjerget: “Dette skal du sige til Jakobs hus og kundgøre for Israels børn:

 4 I har set, hvad jeg gjorde ved ægypterne, og hvorledes jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hid til mig.

 5 Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til,

 6 og I skal blive mig et kongerige af præster og et helligt folk! Det er de ord, du skal tale til Israels børn!”

 7 Da gik Moses hen og kaldte folkets ældste sammen og forelagde dem alle disse ord, som Herren havde pålagt ham.

 8 Og hele folket svarede, alle som én: “Alt, hvad Herren har sagt, vil vi gøre!” Da bragte Moses HERREN folkets svar.

 9 Derpå sagde HERREN til Moses: “Se, jeg vil komme til dig i en tæt sky, for at folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig!” Og Moses kundgjorde HERREN folkets svar.

 10 Da sagde HERREN til Moses: “Gå til Folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen og vaske deres Klæder

 11 og holde sig rede til i overmorgen, thi i overmorgen vil HERREN stige ned for hele folkets øjne på Sinaj bjerg.

 12 Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vogt jer for at gå op på bjerget, ja for blot at røre ved yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens!

 13 Ingen hånd må røre ved det, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et dyr eller et menneske, skal det miste livet. Når vædderhornet lyder, skal de stige op på bjerget.”

 14 Så steg Moses ned fra bjerget til folket og lod folket hellige sig, og de vaskede deres Klæder;

 15 og han sagde til folket: “Hold jer rede til i overmorgen, ingen må komme en kvinde nær!”

 16 Og det skete på den tredje dag, da det blev morgen, begyndte det at tordne og lyne, og en tung sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i horn. Da skælvede hele folket i lejren.

 17 Så førte Moses folket fra lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for bjerget.

 18 Men hele Sinaj bjerg hylledes i røg, fordi HERREN steg ned derpå i ild, og røgen stod i vejret som røg fra en smelteovn; og hele bjerget skælvede meget.

 19 Og stødene i hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj røst.

 20 Og da HERREN var steget ned på Sinaj bjerg, på toppen af bjerget, kaldte han Moses op på toppen af bjerget, og Moses steg derop.

 21 Da sagde HERREN til Moses: “Stig ned og indskærp folket, at de ikke må trænge sig frem til HERREN for at se ham, så mange af dem falder.

 22 Selv præsterne, som ellers træder frem for HERREN, skal hellige sig, for at ikke HERREN skal bryde ud imod dem.”

 23 Da sagde Moses til HERREN: “Folket kan jo ikke stige op på Sinaj bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre bjerget og hellige det.”

 24 Men HERREN sagde til ham: “Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men præsterne og folket må ikke trænge sig frem for at komme op til HERREN, at han ikke skal bryde ud imode dem.”

 25 Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.

(2 Mos 19:1-25 D31 revideret 2020)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning – Guds lov før og efter syndefald
  1. Vi lærte om naturlig gudserkendelse/åbenbaring for to søndage siden – altså hvad msk. kunne vide om gud, hvis han ikke havde åbnebaret sig til apostle og profeter
     1. Et af beviserne på Guds eksistens er dét, man har kaldt det moralske gudsbevis
     2. Det går ud på, at moral kun giver mening, hvis der er en Gud

• Det handler ikke om, at ateister ikke kender til moral. Det gør de.
  • Men det er netop argumentet for, at der findes en Gud
  • Når selv ateister kan hævde at være moralske, så indrømmer de, at noget er godt, og dermed også, at der er en lovgiver

1. Det handler heller ikke om, at msk. er enige om, hvad der er rigtigt og forkert
   • Men netop ved at diskutere dette, viser de, at de mener, er en moralsk målestok at sammenligne med
   • Det giver ikke mening at diskutere noget, hvis det blot er smag og behag
2. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, hvis der ikke er en Gud
3. Da alle nu er enige om, at der er noget rigtigt og forkert, må der være Gud

• Da mange tilsyneladende også er uenige om, hvad der er rigtigt og forkert, har vi dog brug for, at får afklaret, hvad der er rigtigt og forkert
• Der er altså en dobbelthed, nemlig, at mks. Er enige om, at noget er rigtigt og forkert og samtidigt ikke kan blive enige om, hvad det er

1. Kristendommen besvarer denne dobbelthed, at vi både kender til en lov og ikke kan blive enige om, hvori den består

1. Forklaring på denne dobbelthed
   1. Den oprindelige retfærdighed – gudbilledligheden
      • Adam og Eva skab med Guds bud skrevet på hjerterne
   2. Sønderrevet ved synden
      • Adam og Eva syndede, og alle har syndet med dem
      • fordrejer loven til deres egen fordel, så de anklager andre og forsvarer sig selv

• Loven findes stadig på hjerterne
  • Guds lov er stadig skrevet på hjerterne, så den kan udledes af
  • Og kan også udledes af, hvordan verden er skabt og fungerer
  • Den fordunkles dog af synden, så msk. i deres oprørske synd fordrejer Guds lov
  • Mennesker fordrejer også loven, så de kan retfærdiggøre sig selv ved den
  • Derfor måtte Gud både åbenbare sin evige lov for mennesker og vise dem, at de var ude af stand til at overholde loven
• Baggrund – løftet til Abraham og udfrielse af Egypten
  1. Udfrielsen af Egypten
     1. Gud havde ført israelitterne ud af egypten
     2. Han havde vist in vrede på egypterne

• Han havde også givet israelitterne sejr over amalekitterne, som angreb Israelitterne

• Ankomsten til Sinaj og Israelitternes tilslutning til loven (1-8)
  1. Tidspunkt og sted (1-2)
     1. I den tredje måned – efter udgangen af Egypten
     2. Ankom til Sinaj – et andet navn for bjerget er Horeb, som bruges

• Efter at være blevet angrebet af Amalekitterne og have vandret i ørkenen

1. Gud minder dem om sine gode gerninger mod dem (3-4)
   1. Moses går op på bjerget og Gud taler til ham og siger: “Dette skal du sige til Jakobs hus og kundgøre for Israels børn: 4 I har set, hvad jeg gjorde ved ægypterne, og hvorledes jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hid til mig.
   2. Gud har vist sin vrede imod Ægypterne, men reddet israelitterne

• Gud vil minde dem om sine velgerninger

1. Sådan er Guds velgerninger mod os grunden til, at han kan kræve loven overholdt
2. Sådan er det, at Gud har skabt os og sørger for os, grund nok til, at han kan kræve, at vi overholder hans lov
3. Som Luther skriver i forklaringen til første trosartikel: Jeg tror at Gud har skabt mig og alle andre skabninger, at han har givet og endnu opretholder legeme og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser; og dertil klæder og sko, mad og drikke, hus og gård, hustru og børn, mark og kvæg, og alt godt; at han rigeligt og dagligt sørger for alt nødvendigt til næring for dette legeme og liv, beskærmer mig mod al fare og vogter mig og bevarer mig mod alt ondt, og dette gør han alt sammen af ren faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed, uden nogen som helst fortjeneste eller værdighed hos mig; for alt dette skylder jeg at takke ham og love ham og derfor at tjene ham og være ham lydig.

• Fordi Gud har givet os selv og alt, hvad vi har og behøver, skylder vi også at tjene ham og være ham lydig
• Gud bragte Israel til sig selv af nåde, for at de skulle være hans folk og frivilligt indgå lovens pagt

1. Løftet om at være ejendomsfolk, hvis de vil adlyde pagten (5-6)
   1. Gid fortsætter og siger til Moses: ” Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til, 6 og I skal blive mig et kongerige af præster og et helligt folk!”
   2. Det er et betinget løfte

• De skal kun være Guds ejendomsfolk, hvis de overholder deres forpligtelse

1. Anderledes end Testamentet/pagten til Abraham – ensidigt løfte – ej ophævet med lovens pagt
   • Gud havde givet et ensidigt løfte til Abraham om at velsigne alle folkeslag i hans afkom
   • Det blev ikke sat ud af kraft ved lovens pagt
   • Gal 3,17-18: 17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet. 18 Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.  
   • Israelitterne kunne altså altid vende tilbage til dette løfte
   • 19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil det afkom kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd. (Gal 3:17-19 D31)
     • Føjet til for overtrædelsernes skyld
     • Både for ydre disciplin, men også for at åbenbare synden

1. Som Paulus fortsætter:
   23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares, 24 så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.  25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.  (Gal 3:23-25 D31)
   • Tugtemester – pædagog – ydre tugt, forberedelse af Kristi komme gennem skyggerne – ofrene samt åbenbaring af synden
   • Lovens pagt skulle både forberede Kristi komme og adskille Israelitterne fra andre folkeslag
   • Men den skulle også i særlig grad åbenbare synden
2. Lovens pagt blev indgået med et helt folk, hvor ikke alle i sandhed var troende, og de troende også var svage i erkendelsen

• Den blev indgået for, at den kunne være et spejl, hvori de kunne spejle sig og se deres synder
• Den blev også indgået for, at Israelitterne kunne forblive adskilt fra andre folk som dét folk, hvori Messias skulle fødes
  • På den måde skulle de være et kongeligt præsteskab, som var en skygge af Kristus, som skulle fødes blandt dem

1. Den var også en skygge af Kristus – det gælder særligt de ceremonielle regler – reglerne om ofre, templet etc.
2. Åbenbaringen af de ti bud var dog en åbenbaring af Guds evige lov, som fortsat skulle gælde efter Kristi komme
3. Gud tilbyder her Israelitterne at indgå denne lovens pagt med ham

1. Israelitterne forpligter sig på at holde pagten (7-8)
   1. Moses sammenkalder de ældste i folket og forelægger dem, hvad Gud har sagt: 8 Og hele folket svarede, alle som én: “Alt, hvad Herren har sagt, vil vi gøre!”
   2. Loven indeholdt udover moralloven åbenbaret i de ti bud også:
      • Ceremonialloven, regler om gudstjenesten, templet. Præsterne, ofrene samt rent og urent
      • og de borgerlige love, dvs. regler om samfundet, straf, handel, erstatning etc.
      • Alt sammen noget, som israelitterne frivilligt gik ind på at holde

• Sådan bilder msk. sig ind, at de kan holde Guds lov og mere til

1. kan kun lære, at deres vilje ikke formår det gode ved at lære det af erfaringen
2. Et af formålene med at give loven og indstifte lovens pagt var, at msk. skulle lære deres egen syndighed at kende
3. Nu havde israelitterne frivilligt forpligtet sig på lovens pagt, og kunne derfor også nemmere overbevises om deres forpligtelse til det

• Forberedelsen til Guds komme på Sinaj (9-15)
  1. Gud vil komme i en sky og åbenbare Moses som sin lovgiver (9): “Se, jeg vil komme til dig i en tæt sky, for at folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig!”
     1. Gud vil gøre folket klart, at Moses er hans profet
     2. Moses er den, ved hvem Gud har åbenbaret sin lov, som han åbenbarede evangeliet ved Jesus

• Moseloven skal herefter være Israels lov

1. Folket skal rense sig, inden de skal høre loven (10-11): “Gå til Folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen og vaske deres klæder 11 og holde sig rede til i overmorgen, thi i overmorgen vil HERREN stige ned for hele folkets øjne på Sinaj bjerg.
   1. Denne renselse forud for Sinajpagten var et billede på den indre renselse, det kræver at stå for Herren og at holde hans lov
   2. Denne symbolske renselse skulle vise Israelitterne, at det kræver et rent hjertet at holde Guds lov, som de nu havde forpligtet sig på, at de ville

• Når det ikke lykkedes alligevel skulle de dermed indse synden i deres hjerter, som krævede en helt anden renselse

1. Den sande renselse sker igennem omvendelse og tro på Kristus, som både renser os overfor Gud og i vore hjerter, så vi kan holde Guds lov
2. Den renselse ved den nye pagt i Kristus er forudsagt hos Ezekiel: ” 25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.  26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.  27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,” (Eze 36:25-27 D31)
3. Og hos Jeremias: ” 31 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus, 32 ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken Pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra HERREN; 33 nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den på deres Hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.  (Jer 31:31-33 D31)

• Her forudsiges en ny pagt, vor vi renses ikke blot med symbolsk vand, men med Helligånden i vore hjerter, selvom midlet er ydre vand helliget ved Guds ord i den hellige dåb

1. Bjerget skal afspærres pga. Guds hellighed (12-13): 12 Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vogt jer for at gå op på bjerget, ja for blot at røre ved yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens!
   1. Det bjerg, hvor Gud ville stige ned i sin majestæt og åbenbare sin lov, var helligt, og intet msk. måtte nærme sig
   2. Den, der gjorde det skulle straffes med døden

• Det viser Guds hellighed og majestæt

1. Således var det også hellig grund, Moses stod på, da Gud åbenbarede sig i tornebusken, så han skulle tage sandalerne af af respekt
2. Og sådan var det allerhelkligste i templet afspærret, så kun ypperstepræsten kunne gå derind én gang om året
3. Gud ville hermed vise sin hellighed, overfor hvilken ethvert msk. må og skal frygte

1. Moses beder Israelitterne rense sig og holde sig fra seksuelt samkvem (14-15): “Hold jer rede til i overmorgen, ingen må komme en kvinde nær!”
   1. Ikke fordi seksuelt samkvem indenfor ægteskabet var syndigt
   2. Foreningen af mand og kvinde oprindeligt et levende symbol på Kristus og kirken

• Men fordi det seksuelle samkvem efter syndefaldet er ramt af synden og viderebringer arvesynden er det blevet skamfuldt

1. Derfor skammede Adam og Eva sig over deres nøgenhed efter syndefaldet
2. Derfor ar det forbudt for de israelittiske præster at have seksuelt samkvem umiddelbart før tempeltjeneste
3. Derfor måtte der ikke være trin til alteret for at præster ikke skulle blotte sig på vej op, som Gud siger til Moses lige efter de ti bud: 26 Du må ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din nøgenhed skal blottes over det. (Exo 20:26 D31)

• Herrens komme til Sinaj (16-25)
  1. Herren stiger ned på Sinaj Bjerg (16-19)
     1. 16 Og det skete på den tredje dag, da det blev morgen, begyndte det at tordne og lyne, og en tung sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i horn. Da skælvede hele folket i lejren.
     2. Moses fører da folket ud til bjerget

• 18 Men hele Sinaj bjerg hylledes i røg, fordi HERREN steg ned derpå i ild, og røgen stod i vejret som røg fra en smelteovn; og hele bjerget skælvede meget. 19 Og stødene i hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj røst.

1. Alt dette skal vise, at det er Gud selv, der viser sig
2. Men han viser sig her endnu mere frygtindgydende end i ildstøtten eller skyen i ørkenen
   • Og det fortsætter til efter de ti bud, som man kan læse i kapitel 20 efter de ti bud har lydt fra Gud: 18 Men da hele Folket så Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand; 19 og de sagde til Moses: “Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!” (Exo 20:18-19 D31)
   • Hvorfor nu det?
   • 20 Men Moses svarede Folket: “Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder.” (Exo 20:20 D31)
   • Gud vidste, at folket ville fare ild og ville derfor åbenbare sig frygtindgydende på Sinaj bjerg, så de måtte lære at frygte ham og frygte at synde imod ham
   • Sådan har Gud villet åbenbare sin lov og særligt de ti bud med frygtindgydende tegn for at vise sin vrede mod dem, der foragter hans lov
   • Dermed ville Gud drive dem til omvendelse og til at søge tilgivelse hos ham
   • Og sådan må vi heraf lære at frygte Gud, så vi ikke synder imod ham, og når vi synder, frygte hans vrede, så vi søger tilgivelse i hans Søn, som har sonet Guds vrede med sin lidelse og død
3. Moses stiger op på bjerget og få instrukser (20-26)
   1. Dernæst stiger Moses op på bjerget igen og får endnu en gang en advarsel af Gud om, at folket ikke må stige derop
   2. De skal frygte Gud, når han viser sig i sin hellighed og majestæt, så de må lære at søge ham i hans nåde

• Sådan skal Sinaj bjerg, hvor Gud åbenbarede sin lov minde os om, Guds hellighed, som gør, at mennesker ikke kan nærme sig

1. Men det skal også minde os om, at Gud har givet os en ny pagt eller testamente, som er opfyldelse af løftet til Abraham
2. Som der står i Hebræerbrevet kapitel 12, 18-24:
3. 18 I er jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr, 19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bad om, at der ikke mere måtte tales til dem. 20 Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: “Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes”. 21 Og – så frygteligt var Synet – Moses sagde: “Jeg er forfærdet og bæver.”  

• 22 Men I er komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare 23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommengjorte retfærdiges Ånder 24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel. (Heb 12:18-24 D31)
• Vi skal altså med lovens åbenbaring for øje glæde os over, at vi har det nye testamente, hvor vi er friet fra lovens forbandelse og har syndernes forladelse i Jesus Kristus

• Sammenfatning af, hvad vi lærer af teksten
• Læren om lovens åbenbaring
  1. Inddelingen af Moseloven
     1. Borgerlige love
     2. Ceremoniallove og renhedsforskrifter

• Moralloven – de ti bud – loven om vores moral – hvordan vi hver især skal opføre os

1. Hvad er Guds lov så
   1. Moralloven Guds evige og uforanderlige vilje
   2. Resten er skygger af Kristus og ophørt med Kristi komme

• 17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. 18 Thi sandelig, siger jeg jer, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.  (Mat 5:17-18 D31)

1. Hvorfra kan vi kende loven?
   1. Naturlig lov
      • 14 thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov; 15 de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre  (Rom 2:14-15 D31)
   2. Guds åbenbaring på Sinaj
      • Gud åbenbarede her de ti bud, fordi msk. efter syndefaldet havde brug for en klar åbenbaring af loven

• Jesu forklaring i bjergprædikenen og andre steder
  • Jesus forklarer og udlægger de ti bud i NT, fordi de blev forvrænget
  • Og for at afklare, at moralloven stadig gælder
  • Jesus sammenfattede loven i de dobbelte kærlighedsbud
  • Vi skal derfor forstå den i lyset af dette

1. Hvad kræver loven?
   1. Fuldstændig overholdelse
      • Jesus i bjergprædikenen: 19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. 20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.  (Mat 5:19-20 D31)
   2. Ikke kun i det ydre, men også i det indre
      • Det ser vi i de to sidste bud og i Jesu udlægning i bjergprædikenen

• Intet msk. har fuldt ud overholdt loven med undtagelse af Jesus

1. Men ved troen renses hjerterne, så vi begynder at overholde loven
2. Det er dog ved Jesu tilregnede retær5dighed, vi retfærdiggøres overfor Gud

1. Lovens ophør
   1. De borgerlige love og ceremoniallovenes afskaffes med Kristi komme, da de var skygger af ham
      • De var skygger af Kristus
        • 16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet* er Kristi.  (Col 2:16-17 D31)
      • Ceremoniallovene af hans frelserværk
      • De borgerlige lov skulle værne folket Israel, som var en skygge af Kristus
      • Når Kristus er kommet, ophører skyggen
      • Derfor gælder disse bud ikke ,ere
   2. Morallovens fordømmende magt ophørt med Kristi frelserværk – Lovens forbandelse ophørt
      • 10 Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, er under Forbandelse; thi der er skrevet: “Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som er skrevne i Lovens Bog, så han gør dem.” (Gal 3:10 D31)
        • er derfor under lovens forbandelse
      • Kristus er blevet en forbandelse
        • 13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: “Forbandet er hver den, som hænger på et Træ”), (Gal 3:13 D31)
        • Jesus har taget lovens forbandelse på sig ved at lide og dø og dermed sone Gud med sit gudmenneskelige blod
      • Morallovens forbliven
        • Loven er dog stadig Guds vilje
        • Den opfyldes af de kristne i kærlighed
        • 8 Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven. (Rom 13:8 D31)
        • Vi skal derfor ikke foragte loven, men vi er ikke længere under den
        • Vi kan i stedet elske Guds lov, som fortæller os, hvordan vi skal handle, når vi elsker Gud og vor næste

1. Morallovens brug efter Kristi komme
   1. Til at tøjle ugudelighed
   2. Til at åbenbare synden og lede til omvendelse

• For den kristne
  • Til at vise, hvad der er gode gerninger
  • Til at åbenbare tilbageværende synd
  • Til at tvinge kødet til lydighed
• Afslutning
  1. Vi har lært af Guds åbenbaring på Sinaj, at Gud il have sin lov overholdt
  2. Gud åbenbarede sig i torden og en stor sky for at vise sin majestæt og hellighed, så msk. må lære at frygte ham
  3. Det er denne majestæt, der tår bag de ti bud, som han lod forkynde fra Sinaj, da han var steget ned på Sinaj under basunlyd og torden og ild
  4. Gud har åbenbaret sig anderledes i Kristus, hvor Gud selv opfyldte loven og sonede Guds vrede ved sin lidelse og død
  5. Derfor behøver vi ikke frygte Guds vrede, men kan glæde os over syndernes forladelse
  6. Gud har også ved troen på Kristus renset vore hjerter, så vi kan begynde at overholde loven

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Søndagens prædiken tager udgangspunkt i epistelteksten, hvor Paulus skriver om Skriften til Timotheus. Derefter gennemgår prædikenen, hvad Biblen ellers lærer om sig selv.

Epistlen skriver apostlen Paulus i 2 Timotheusbrev kapitel 3 vers 10-17

10 Du derimod har efterfulgt mig i lære, i livsførelse, i forsæt, i troen, i langmodigheden, i kærligheden, i udholdenheden,

 11 i forfølgelserne, i lidelserne, sådanne, som er kommet over mig i Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne forfølgelser, som jeg har udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle.

 12 Ja, også alle de, som vil leve gudfrygtigt i Kristus Jesus, skal forfølges.

 13 Men onde mennesker og bedragere ville gå frem til det værre; de forfører og forføres.

 14 Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven forvisset om, fordi du ved, af hvem du har lært det,

 15 og fordi du fra barn af kender de hellige Skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus.

 16 Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttigt til belæring, til irettesættelse, til forbedring, til opdragelse i retfærdighed,

 17 for at Guds-mennesket må være fuldkomment, udrustet til al god gerning.

(2Ti 3:10-17 D31 – revideret 2020)

 

Podcast: Play in new window | Download

Hør prædiken over Paulus’ tale på Areopagos, hvor vi både lærer, hvad mennesker kan vide og ikke kan vide om Gud uden Skriften.

Mennesker kan vide, at der er en Gud, de ikke kender, så de er uden undskyldning, når de ikke søger hent il hans åbenbaring.

Men mennesker kan ikke vide, hvem denne Gud er uden hans åbenbaring igennem apostle og profeter.

Podcast: Play in new window | Download