1 Se, hvor nu Jesus træder
Hen til den morderstad,
Endog man ham bereder
Så stort et blodebad.
2 Endog hans Guddoms øie
Sit fængsel, kors og nød
Forud kan agte nøie,
Ja ser sin visse død.
3 Dog vil han fri i sinde
Mod sine fiender gå,
Han ved, han skal dem binde,
Og evig sejr få.
4 Hans pragt den er kun ringe,
Et æsel hannem bær,
Dog kan han Satan tvinge
Og dødens Herre er.
5 Her er han, som vil løse
Hver syndebunden træl;
Her er han, som vil øse
Trøst i hver bange sjæl.
6 Her er han, som udrotter
Den onde Slanges Sæd;
Gak ud, o Zions Dotter,
Og dig i hannem glæd!
7 Her er han, som vil favne
Dig med sin kærlighed,
Her er han, som vil gavne
Dig med sin blodig’ Sved.
8 Her er han, som vil bære
En tornekrans for dig;
Her er han, som skal være
Din kong’ evindelig.
9 Her er han, som vil gyde
For dig sit hjerteblod,
Her er han, som vil yde
Til dig en salig flod.
10 O Jesu! gid jeg kunde,
Som jeg så gerne vil,
Dig ære nogenlunde!
O hjælp mig selv dertil!
11 Jeg gerne mine klæder
Vil for dig lægge ned,
Jeg med i flokken træder,
Som er med tak bered.
12 Jeg bær og mine palmer
For ærens konge frem,
Og synger mine Psalmer,
O Jesu, hør dog dem!
13 Mit Hosianna klinger
Ved din den gode Ånd,
Mit hjerte sig opsvinger,
Oplettet ved din Hånd.
14 Til Lykke, o til Lykke,
Du Ærens Konge! gak,
Min Død at undertrykke,
Og hav saa evig Tak!
Kingo