Prædiktekst: Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 1-26:
1 Den første beretning skrev jeg, o Theofilus, om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,
2 indtil den dag, da han blev optagen, efter at han havde givet apostlene, som han havde udvalgt, befaling ved den Helligånd;
3 for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve dage og talte om de ting, der høre til Guds rige.
4 Og imens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulle afvente Faderens forjættelse, “hvorom,” sagde han, “I har hørt af mig.
5 Thi Johannes døbte med vand; men I skal døbes med den Helligånd om ikke mange dage.”
6 Som de nu var forsamlede, spurgte de ham og sagde: “Herre, opretter du på denne tid riget igen for Israel?”
7 Men han sagde til dem: “Det tilkommer ikke jer at kende tider eller tidspunkter, som Faderen har fastsat i sin egen magt.
8 Men I skal få kraft, når den Helligånd kommer over jer; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil jordens ende.”
9 Og da han havde sagt dette, blev han taget op, mens de så derpå, og en sky tog ham bort fra deres Øjne.
10 Og mens de stirrede op imod himmelen, da han for bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder,
11 og de sagde: “I galilæiske mænd, hvorfor står I og se op imod himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himmelen.”
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en sabbatsvej derfra.
13 Og da de kom derind, gik de til ovensalen, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’s Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
14 Alle disse var endrægtigt vedholdende i bønnen tillige med nogle kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans brødre.
15 Og i disse dage stod Peter op midt iblandt brødrene og sagde: (og der var en skare samlet på omtrent hundrede og tyve personer):
16 “I mænd, brødre, det Skriftens ord burde opfyldes, som den Helligånd forud har talt ved Davids mund om Judas, der blev vejviser for dem, som greb Jesus;
17 thi han var regnet iblandt os og havde fået del i denne tjeneste.
18 Han erhvervede sig nu en mark for sin uretfærdigheds løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans indvolde væltede ud,
19 hvilket også er blevet kendt for alle dem, som bor i Jerusalem, så at den mark kaldes på deres eget sprog Hakeldama, det vil sige blodager.
20 Thi der er skrevet i Salmernes Bog: “Hans bolig blive øde, og lad ingen bo i den,” og: “Lad en anden få hans tilsynsgerning.”
21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os i hele den tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22 lige fra Johannes’s dåb indtil den dag, da han blev optaget fra os, blive vidne sammen med os om hans opstandelse.”
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med tilnavn Justus, og Matthias.
24 Og de bad og sagde: “Du Herre, som kender alles hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
25 til at få del i denne tjeneste og apostelgernings, som Judas forlod for at gå hen til sit eget sted.”
26 Og de kastede lod imellem dem, og loddet faldt på Matthias. Og han blev regnet sammen med de elleve apostle.
(Act 1:1-26 D31 revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download