Audio

Hør prædiken til Kristi Åbenbarelses Fest (Epifani) Matt 3,13-17

På dét, der i Danmark kaldes Helligtrekonger, har kirken traditionelt fejret både de vise mænds komme og Kristi dåb. I Danmark har man flyttet Jesu dåb til Fastelavn efter første tekstrække. Luther gør do opmærksom på, at det primært af Jesu dåb, der har givet navn til den som Kristi Åbenbarelses Fest. Derfor bruger vi teksten i år, hvor det er anden tekstrække.

Her fejrer vi bl.a. Treenighedens Åbenbaring af, at mennesket Jesus af kød og blod, som døbes med vand, er Guds elskede Søn fra evighed.

Sidste søndag i kirkeåret 2019

Dette hellige evangelium til sidste søndag i kirkeåret skriver evangelisten Matthæus i kapitel 25 vers 31-46

31 Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han sidde på sin herligheds trone.

 32 Og alle folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.

 33 Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.

 34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom hid, I min Faders velsignede! Tag det rige i arv, som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.

 35 Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog mig hjem til jer;

 36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i fængsel, og I kom til mig.

 37 Da skal de retfærdige svare ham og sige: Herre! Hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

 38 Hvornår så vi dig fremmed og tog dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

 39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?

 40 Og kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg jer: Hvad I har gjort imod én af disse mine mindste brødre, har I gjort imod mig.

 41 Da skal han også sige til dem ved den venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle.

 42 Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke;

 43 jeg var fremmed, og I tog mig ikke hjem til jer; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og I besøgte mig ikke.

 44 Da skulle også de svare og sige: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og tjente dig ikke?

 45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort imod én af disse mindste, har I heller ikke gjort imod mig.

 46 Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”

(Mat 25:31-46 D31 Revideret)

Hør prædiken 22.s.e.T 2019

Optagelsen fejlede desværre under oplæsning af prædiketeksten.

Dette hellige evangelium til 22.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 18 vers 21-35:

21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: “Herre! Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han synder imod mig? Mon op til syv gange?”

 22 Jesus siger til ham: “Jeg siger dig: ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerds gange syv gange.

 23 Derfor lignes Himmeriges rige ved en konge, som ville holde regnskab med sine tjenere.

 24 Men da han begyndte at holde regnskab, blev en, som var ti tusinde talenter skyldig, ført frem for ham.

 25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans hustru og børn og alt det, han havde, skulle sælges, og gælden betales.

 26 Da faldt tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.

 27 Da ynkedes samme tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham gælden.

 28 Men den samme tjener gik ud og traf en af sine medtjenere, som var ham hundrede denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: betal, hvad du er skyldig!

 29 Da faldt hans medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.

 30 Men han ville ikke, men gik hen og kastede ham i fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

 31 Da nu hans medtjenere så det, som skete, blev de meget bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

 32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde tjener! Al den gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

 33 Burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

 34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til bødlerne, indtil han kunne få betalt alt det, han var ham skyldig.

 35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod jer, hvis enhver af jer ikke af hjertet tilgiver sin broder deres overtrædelser.”

(Mat 18:21-35 D31 – revideret 2019)