Evangelium: Lukas 15,11-32

11 Men han sagde: “En mand havde to sønner.

12 Og den yngste af dem sagde til faderen: Fader, giv mig den del af formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede formuen imellem dem.

13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og drog udenlands til et fjernt land og ødte der sin formue bort i et udsvævende liv.

14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det samme land; og han begyndte at lide nød.

15 Og han gik hen og holdt sig til en af borgerne der i landet, og denne sendte ham ud på sine marker for at vogte svin.

16 Og han ønskede at fylde sin bug med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget.

17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange daglejere hos min fader har ikke brød i overflod? Men jeg omkommer her af sult.

18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, gør mig til en af dine daglejere!

20 Og han stod op og kom til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om halsen og kyssede ham.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn.

22 Men faderen sagde til sine tjenere: Hent den bedste klædning frem, og ifør ham det, og giver ham en ring på hans hånd og sko på fødderne;

23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være lystige!

24 Thi denne min søn var død og er blevet levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

25 Men hans ældste søn var på marken, og da han kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans.

26 Og han kaldte en af tjenerne til sig og spurgte, hvad dette var.

27 Men han sagde til ham: Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

28 Men han blev vred og ville ikke gå ind. Men hans fader gik ud og bad ham.

29 Men han svarede og sagde til faderen: Se, så mange år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt nogen af dine bud, og du har aldrig givet mig et kid, for at jeg kunne glæde mig med mine venner.

30 Men da denne din søn kom, som har fortæret din formue med skøger, slagtede du fedekalven til ham.

31 Men han sagde til ham: Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din broder var død og er blevet levende og var fortabt og er fundet.”

(Luk 15:11-32 D31 – revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download