Hør prædiken 20.s.e.T. 2018

Dette hellige evangelium til 20.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 21 vers 28-44:

28 Men hvad mener I? En mand havde to børn; og han gik til den første og sagde: Barn! Gå hen, arbejd i dag i min vingård!

29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.

30 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre, og gik ikke derhen.

31 Hvem af de to gjorde Faderens vilje?” De siger: “Den første.” Jesus siger til dem: “Sandelig, siger jeg jer, at toldere og skøger går forud for jer ind i Guds rige.

32 Thi Johannes kom til jer på retfærdigheds vej, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; men skønt I så det, fortrød I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.

33 Hør en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde omkring den og gravede en perse i den og byggede et tårn; og han lejede den ud til vingårdsmænd og drog udenlands.

34 Men da frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få dens frugter.

35 Og vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de, en dræbte de, og en stenede de.

36 Atter sendte han andre tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.

37 Men til sidst sendte han sin søn til dem og sagde: De vil skåne min søn.

38 Men da vingårdsmændene så sønnen, sagde de til hverandre: Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv!

39 Og de greb ham og kastede ham ud af vingården og slog ham ihjel.

40 Når da vingårdens herre kommer, hvad vil han så gøre med disse vingårdsmænd?”

41 De siger til ham: “Et ondt endeligt vil han give de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som ville give ham frugterne i deres tid.”

42 Jesus siger til dem: “Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, som bygningsmændene forkastede, den er blevet til en hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore øjne.

43 Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.

44 Og den, som falder på denne sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse.”

(Mat 21:28-44 D31 revideret 2016)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *