Hør prædiken midfaste 2019

Dette hellige evangelium til Midfaste Søndag skriver evangelisten Johannes i kapitel 6 vers 1-15

Derefter drog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberiassøen. 2 Og en stor skare fulgte ham, fordi de så de tegn, som han gjorde på de syge. 3 Men Jesus gik op på bjerget og satte sig der med sine disciple. 4 Men Påsken, Jødernes højtid, var nær. 5 Da Jesus nu opløftede sine øjne og så, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: “Hvor skal vi købe brød, for at disse kunne få noget at spise?” 6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han ville gøre. 7 Filip svarede ham: “Brød for to hundrede denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få lidt.” 8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: 9 “Her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to småfisk; men hvad er dette til så mange?” 10 Jesus sagde: “Lad folkene sætte sig ned;” og der var meget græs på stedet. Da satte mændene sig ned, omtrent fem tusinde i tallet. 11 Så tog Jesus brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af småfiskene så meget, de ville. 12 Men da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: “Saml de tiloversblevne stykker sammen, for at intet skal gå til spilde.” 13 Da samlede de og fyldte tolv kurve med stykker, som blev tilovers af de fem bygbrød fra dem, som havde fået mad. 14 Da nu folkene så det tegn, som han havde gjort, sagde de: “Denne er i sandhed profeten, som kommer til verden.” 15 Da Jesus nu skønnede, at de ville komme og tage ham med magt for at gøre ham til konge, gik han atter op på bjerget, ganske alene.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *