Hør prædiken 1.s. efter påske 2019

Dette hellige evangelium til første søndag efter påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 20 vers 19-31:

19 Da det nu var aften på den samme dag, den første dag i ugen, og dørene dér, hvor disciplene opholdt sig, var lukkede af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: “Fred være med jer!”

20 Og som han sagde dette, viste han dem sine hænder og sin side. Så blev disciplene glade, da de så Herren.

21 Jesus sagde da atter til dem: “Fred være med jer! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender også jeg jer.”

22 Og da han havde sagt dette, åndede han på dem, og han siger til dem: “Modtag Helligånden!

23 Hvem I forlader synderne, dem er de forladte, og hvem I fastholder, dem er de fastholdt.”

24 Men Thomas, hvilket betyder tvilling, en af de tolv, var ikke hos dem, da Jesus kom.

25 De andre disciple sagde da til ham: “Vi har set Herren.” Men han sagde til dem: “Hvis jeg ikke får set naglegabet i hans hænder og stikker min finger i naglegabet og stikker min hånd i hans side, vil jeg ikke tro.”

26 Og otte dage efter var hans disciple atter inde, og Thomas med dem. Jesus kommer, da dørene var lukkede, og han stod midt iblandt dem og sagde: “Fred være med jer!”

27 Derefter siger han til Thomas: “Ræk din finger herhen, og se mine hænder, og ræk din hånd herhen, og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende!”

28 Thomas svarede og sagde til ham: “Min Herre og min Gud!”

29 Jesus siger til ham: “Fordi du har set mig, har du troet; salige er de, som ikke har set og dog troet.”

30 Desuden gjorde Jesus mange andre tegn for sine disciples, som ikke er skrevet i denne bog.

31 Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skulle have livet i hans navn.

(Joh 20:19-1 D31 revideret 2017)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *