Den anfægtede:

Jeg er nu faldet i sygdom, som plejer at være dødens forløber og sendebud. Jeg har hos mig selv fældet min egen dødsdom (1 Kor 1,9), og jeg indser, at jeg må forlade dette liv, der dog er så sødt, og denne verden, der dog er så skøn, sammen med dette legeme, som jeg dog har så inderligt kær.

Trøsteren:

Gud har jo ikke skabt dig for dette usle liv, der kun varer et øjeblik, der kun varer et øjeblik, men for det evige, salige liv; thi Gud har skabt menneskeslægtens fader til uforkrænkelighed. Og du er jo heller ikke forløst af Kristus, som venter på dig i himlen for dette forkrænkelige og møjsommelige livs, men for det evige, allersaligste lis skyld. This det er en troværdig tale og aldeles værd at modtages, at Kristus Jesus kom til verden for at gøre syndere salige (1 Ti 1,15). Ja, du er heller ikke kaldet af den Helligånd ved ordet til Kristi rige, for at du en kort stund skulle glæde dig over dette jordiske lys, men for at du engang skulle komme over fra nådens til ærens rige, fra den stridende til den sejrende kirke, fra tåredalen til glædens sal. Thi håber vi alene på Kristus i dette liv, da er vi de elendigste af alle mennesker (2 Kor 15,19). Når du derfor nu ser, at du gennem dødens port skal indføres i det liv, for hvis skyld Faderen har skabt dig, Sønnen forløst dig, og den Helligånd helliggjort dig, så foragt ikke Guds nådige råd med dig (Luk 7,30), men når Gud kalder, så følg ham og bøj dig for ham med glæde.

Fri omskrivning af Høyer Mølles frie oversættelse af Johan Gerhards Enchiridion Consolatorium