(Hør prædiken nederst i indlæg)
Prædiketeksten skrives i Anden Mosebog i kapitel 20 vers 17

Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

• Indledning
  1. De øvrige bud på lovens anden tavle tager udgangspunkt i konkrete ydre synder
  2. Niende og tiende bud går specifikt på hjertet
     1. Jesus udlægger også de øvrige bud i lyset af det niende og tiende bud, så man kan spørge, hvorfor det behøver to særskilte bud
     2. De er taget særskilt med for at afsløre synden i hjertet
  3. Mennesker har det med at fokusere på de ydre grove synder, som har størst konsekvenser
  4. Og når de så er blevet disse grove synder kvit, mener de ikke, at man kan forlange mere af dem
  5. Sådan har det været med moralister alle dage
  6. Sådan var det med farisæerne, og derfor måtte Jesus skærpe buddene i lyset af det niende og tiende bud i bjergprædikenen
  7. Sådan var det også på reformationstiden, hvor der opstod en strid om, hvorvidt begæret i hjerte er virkelig synd, når man ikke følger det
     1. Forsvarsskriftet for den augsburgske bekendelse beskriver striden sådan: Nogle påstår nemlig, at arvesynden ikke er en skade eller fordærvelse i menneskets natur, men blot det at måtte trælle under dødelighedens vilkår, sådan som alle Adams efterkommere må, uden egen forsyndelse, men på grund af en andens skyld. Videre påstår de, at ingen bliver fordømt til den evige død på grund af arvesynden, men at det er som med trælle, der bliver født af en trælkvinde og må bære denne skæbne på grund af deres mors ulykke og ikke på grund af nogen fejl i deres natur. For at vise at vi forkaster en sådan ugudelig forståelse, har vi nævnt den onde lyst og i bedste mening kaldt den en sydom, og fremholdt at menneskenaturen fra fødselen af er fordærvet og fuld af fejl. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
     2. I den Augsburgske bekendelse lærer vi derfor: Ligeledes lærer de, at alle mennesker, der frembringes på naturlig vis efter Adams fald, fødes med synd. Det vil sige uden frygt for Gud, uden tillid til Gud og med ondt begær og stræben. Og denne medfødte tilbøjelighed eller skade er virkelig synd, som også nu fordømmer og bringer evig død over alle dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd. http://lutherdansk.dk/Trellix/id58.htm

• Her læres altså, at selve det onde begær er synd, også når man ikke handler i overensstemmelse med det eller i sit sind har tilsluttet sig det

1. Dette onde begær er en del af, hvad vi kalder arvesynden, nemlig den medfødte onde lyst

1. I dag er det også nemt at blive forført at selvretfærdige undskyldninger for det onde begær i hjertet
   1. Man kan høre, at det blot er naturligt og at man ikke skal føle skyld over f.eks. seksuelt begær som er syndigt
   2. Begæret efter denne verdens glæder og goder kan ofte nærmest gøres til en dyd, så det forventes af en, at man lever for dette legeme og liv

• Det bunder selvfølgelig alt sammen i manglende gudsfrygt og manglende kærlighed til Gud

1. Ligesom det første bud afslører grundsynden i menneskehjertet, som frygter, elsker og stoler på andet mere end Gud, sådan gør det niende og tiende bud også
2. De ti bud indledes og afsluttes altså med at pege på hjertets synd
3. Nu vil vi se på niende og tiende bud i detaljer

• Hvad er begær?
  1. Hvorfor er disse bud så blevet tilføjet?
     1. Når Jesus tolker f.eks. det sjette bud i lyset af forbuddet mod begær, gør han så ikke det tiende bud overflødigt?
     2. Her kan vi skelne mellem at lade viljen tilslutte sig synden og så det begær, som man ikke har tilsluttet sig i sit hjerte

• Jesus taler om at se på en andens ægtefælle, så man begærer hende

1. Det tiende bud omfatter mere end det

1. Ikke først begær, når man handler på det
   1. Begæret kendte jeg jo heller ikke, hvis ikke Loven sagde: “Du må ikke begære!” (Rom 7:7 WIE)
      • At begæret er synd er altså ikke selvindlysende, men noget, vi har brug for loven til at fortælle os
   2. 12 Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så at I adlyder dets lyster, (Rom 6:12 WIE) og 16 Men jeg siger: vandrer i Ånden og fuldbyrd ikke kødets lyst! (Gal 5:16 WIE)
      • Her skelner Paulus mellem begæret i sig selv og så det at følge og adlyde begæret

• 14 Nej, enhver fristes, når han bliver draget og lokket af sit eget begær. 15 Siden, når begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldmoden, avler den død!  (Jam 1:14-15 WIE)
  • Det, man lokkes af, inden man handler syndigt, er altså begæret
  • Og det er dette begær, der fordømmes i niende og tiende bud

1. Det betyder ikke, at det ikke også er er begær, der fordømmes, når man tilslutter sig begæret
   • Det er det
   • Men også før man følger sit begær i tankerne, er det begær, der fordømmes af det niende og tiende bud

• Hvad er det forbudt at begære
  1. I niende bud er det næstens ejendom
     1. Det niende
     2. Du må ikke begære din næstes hus

• Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list stræber efter vores næstes arv eller hus og med skin af ret tilegner os det osv., men er ham til hjælp og tjeneste, så han kan beholde det.

1. Luther fokuserer her på, når man med list stræber efter næstens ejendom, men det fornbyder også selve den onde lyst i hjertet
2. Hus er alt, hvad næsten besidder af ejendom – og særligt livløs ejendom

1. I tiende bud er det levende væsener, der hører næsten til
   1. Det tiende
   2. Du må ikke begære din næstes hustru, tjener, pige, kvæg eller noget, der hører din næste til

• Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager, tvinger eller lokker vores næstes hustru, folk eller kvæg, men får dem til at blive og gøre deres pligt.

1. Igen fokuserer Luther på den skjulte synd, men selve det onde begær er også omfattet

1. Der fokuseres i ordlyden af de to bud på hjertets synder imod det sjette og syvende bud, dvs. buddene om ikke at stjæle og ikke bedrive hor
2. Men ligesom ved de andre bud, som nævner en specifik synd, men inkluderer en masse andre synder, sådan også med ottende og niende bud
   7. Når Paulus skriver om kødets begær og dets frugter, er disse frugter ikke blot synder efter 6- og 7. bud, men efter både lovens første og anden tavle:
      • 17 Thi kødet begærer [dét, som er] mod Ånden, og Ånden [begærer dét, som er] mod kødet. Og disse [begær] strider mod hinanden, for at I ikke skal gøre det, I helst vil! 18 Ledes I derimod af Ånden, er I ikke under Loven!  19 Kødets gerninger er jo åbenbare, såsom urenhed, udskejelser,  20 afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, stridigheder, rivalisering, vrede, selvhævdelse, splittelse, partivæsen,  21 misundelse, mord, druk og svir og ting, som ligner disse.  (Gal 5:17-21 WIE)
        • Her nævnes en række andre synder end synder efter 6. og 7. bud, f.eks. afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskab, mord m.m.
      • I Jakobs brev nævnes specifikt synder, der har med det femte bud at gøre som frugter af begæret:
        • Hvorfra kommer ufreden og stridighederne iblandt jer? Mon ikke fra jeres begær, som fører krig i jeres lemmer? 2 I begærer – men har ikke! I slår ihjel og misunder – men kan ikke opnå noget! I kæmper og strider – men har intet, fordi I ikke beder!  3 I beder – men får ikke, fordi I beder galt: thi I beder for at øde det bort i jeres begær!  (Jam 4:1-3 WIE)
      • Det er som med de øvrige bud meningen, at vi skal slutte fra det mindre til det større
      • Den, der fordømmer at begøre næstens hus, hustru, tjener pige kvæg osv., må også fordømme den, der begærer at tage næstens liv og ære eller at synde mod Gud
   8. Det gælder altså helt generelt, at vi ikke må begære
      1. Derfor taler Paulus også generelt om begær, når han opsummerer buddene i kærlighedsbuddet i Rom 13: 9 Thi dét: “Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke begære” – og hvilket som helst andet Bud, sammenfattes i Dette Ord: “Du skal elske din næste som dig selv”! (Rom 13:9 WIE)
      2. Og når Paulus opsummerer israelitternes synd i ørkenen som advarende eksempel skiver han: 6 I dette er de blevet exempler [til advarsel] for os, for at vi ikke skal begære det onde, sådan som de jo gjorde det! (1Co 10:6 WIE)

• Hvilke synder er forbudt
  1. Det syndige begær i hjertet
  2. Men buddene skal også sikre, at alt imellem hjertets begær og den ydre handling fordømmes
     1. Derfor også der, hvor man med skin af ret tilegner sig dét, der hører næsten til – det gælder i forhold til alle buddene
     2. , at ingen kan pege på nogen ydre overtrædelse, men man har i sit hjerte alligevel begæret og sørget for, at næsten mistede sit, så man selv kunne få det
  3. Al form for misundelse
     1. Misundelse fører til had og vrede og drab
     2. Det kan være misundelse på andres ting

• Det kan være på andres legeme eller fornuft

1. Det kan være på deres ægtefælle
2. Det kan være deres karriere
3. Alt sammen syndigt begær og manglende taknemmelighed til Gud for, hvad han har givet os

1. Utilfredshed med, hvad Gud har givet en
   1. Det er både begær og mgl. tillid til Gud
   2. Når vi brokker os over det legeme eller andre gaver Gud har givet os
2. Utaknemmelighed for det, vi har fået af Gud
   9. Når vi ikke takker Gud for alt, hvad han har givet os, da er det både et brud på første og 9.-10. bud
3. Utålmodighed med Gud
   • Når vi ikke er tålmodige og lader Gud give os, hvad vi trænger til, hvor og når han vil, så er det begær
4. Når vi mener, at noget, vi ønsker, men ikke har fået, er et behov

• Hvilke dyder er påbudt
  1. Glæde over, at det går næsten godt – også når det går næsten bedre
  2. Tilfredshed med, hvad Gud har givet
  3. Taknemmelighed
  4. Tålmodighed i de kår, Gud har givet
• Trusler og løfter
  1. 16 Thi alt det, der er i verden: kødets begær og øjnenes begær og rigdommens hovmod, er ikke af Faderen, men af verden! 17 Og verden og dens begær forgår; men den, som gør Guds vilje, bliver til evigheden!  (1Jo 2:16-17 WIE)
     1. Begæret forgår
     2. Hvis vi i stedet gør Guds vilje, bliver vi i evighed

• Om arvesynden og
  1. Begæret i hjertet er en del af arvesynden, som fordømmer, selvom begæret ikke sætter frugt i gerningssynder
  2. Det syndige begær er virkelig synd, som fordømmer os
  3. Derfor er msk. syndere fra undfangelsen, som har brug for frelse, hvis de skal blive Guds børn
  4. Paulus skriver i Efeserbrevet om, hvordan det naturlige menenske er et vredens barn, fordi det følger kødets og tankernes lyster
     1. 3 Blandt dem vandrede alle vi også tidligere, da vi fulgte vort køds lyster og opfyldte kødets og tankens ønsker – ja, af natur var vi vredens børn, ligesom de andre!
     2. Men han fortsætter også og skriver:
        • 4 Men Gud, Som er rig på miskundhed, har ved Sin store kærlighed, hvormed Han elsker os,  5 vi, som var døde i vore overtrædelser, gjort os levende med Kristus – af nåde er I frelst!  (Eph 2:3-5 WIE)
        • Vi blev gjort levende med Kristus, dvs. vi var åndeligt døde – under Guds vrede og adskilt fra fælleskabet med Gud, men med kristus er vi levendegjort
     3. Vi er renset fra arvesynden ved dåben og retfærdiggørelsen i Kristus
        1. 3 Thi også vi var engang uforstandige, ulydige, vildfarne. Vi var slaver under mange forskellige begær og nydelser og levede i ondskab og misundelse; vi var forhadte og hadede hinanden. 4 Men da Guds, vor Frelsers godhed og kærlighed til menneskene åbenbaredes,  5 frelste Han os – ikke for nogle retfærdige gerninger, vi havde gjort, men for Sin barmhjertigheds skyld, i badet til genfødelse og fornyelse i Helligånden,  6 som Han rigeligt har udgydt over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,  7 for at vi, retfærdiggjorte af Hans nåde, skulle blive arvinger til det evige liv, vi håber på.  (Tit 3:3-7 WIE)
        2. I dåben er vi genfødt, fordi vi er forenet med Kristus i hans død og opstandelse

• Vi har derfor del i hans stedfortrædende død og er nye mennesker opvakt til nyt liv med Gud som hans børn

1. Det betyder, at vi er tilgivet vores synder og arvesynden og at vi er er blevet nye msk., som Gud fornyer, så begæret dræbes

1. Vi skal dog også fortsat aflægge det gamle menneske:
2. 22 at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som er fordærvet ved det vildførte begær, 23 og fornyes i jeres sinds ånd  24 og iklædes det nye menneske, som er skabt i Guds billede til Sandhedens retfærdighed og hellighed!  (Eph 4:22-24 WIE)
   1. Det skyldes, at vi stadig har arvesynden i os, selvom den ikke hersker og ikke må herske

• Afslutning
  1. Vi har lært, hvad det syndige begær er
     1. Det er ikke først, når vi handler på begæret, det bliver syndigt
     2. Det er heller ikke først, når vi tilslutter os begæret, det bliver syndigt

• Allerede det syndige begær er syndigt

1. Hvad er det forbudt at begære
   1. De ting, der er nævnt i det niende og tiende bud
   2. De hører under sjette og syvende bud

• Men begær efter ting, der hører under de øvrige bud er også omfattet

1. Ud fra det har vi udledt, hvad der er forbudt efter det niende og tiende bud
   1. Hjertets begær efter noget, Gud ikke har givet, er forbudt
   2. Ethvert forsøg på at få det, Gud ikke har givet eller vil give en igennem naturlige midler er omfattet

• Misundelse, utaknemmelighed, utilfredshed og utålmodighed er forbudt

1. Modsat kan vi ud fra forbuddene slutte, hvordan vores hjerters indstilling skal være
   1. Vi skal glæde os, når det går vores næste godt i stedet for at være misundelige
   2. Vi skal være tilfredse med vores kår, være tålmodige og taknemmelige
2. Vi har lært om truslerne og løfterne vedr. begær
   1. Verden og dens begær forgår, men dem, der gør Guds vilje består til evig tid
3. Vi har lært, hvordan arvesynden afsløres af det niende og tiende bud
   1. Vi er født med arvesynden, dvs. Med begær og uden gudsfrygt
   2. Men i dåben er vi blevet renset fra det syndige begær

• Her har vi fået tilgivelse for synden og igennem dåben fornys vi ved Helligånden, så vi kan iklæde os Kristus i stedet for at følge vores begær

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

Podcast: Play in new window | Download