Antropologer og socialpsykologer har peget på, at mange menneskelige handlinger er “udødeligheds-projekter”, som mennesker bruger til at bilde sig ind, at de ikke skal dø. Andre prøver at glemmer det med alkohol, stoffer eller underholdning. Man kan se, at mennesker, der tænker på døden ofte forsøger at opbygge deres selvværd eller forsikre sig om, at deres livssyn er korrekt, og omvendt kan man se, at dem, der føler sig truet på deres selvværd eller livssyn også kommer til at tænke på døden. Vi mennesker lever altså med en erkendelse af, at vi skal dø – en erkendelse, som vi også forsøger at flygte fra. Døden viser sig tydeligt, når kroppen begynder at gå i forrådnelse, efter at livet – eller sjælen – har forladt den. Biblen lærer os dog, at døden allerede er påbegyndt, når vores liv begynder. Fordi vi af naturen pga. synden er adskilt fra vores skaber, er vores menneskenatur ved allerede ved at gå i forrådnelse og nedbrydes fra undfangelsen, og det begynder med vores sjæl. Sygdomme er forvarsler om døden, som viser, at vores legemer er i forfald, fordi vi er adskilt fra vores skaber, livet selv. I søndagens tekst lærer vi, hvordan Gud, som blev menneske i Jesus Kristus, giver os liv igen og renser os fra synden, som skiller os fra Gud.

Podcast: Play in new window | Download