Prædiketeksten er 2 mosebog 20:15:
15 Du må ikke stjæle! (Exo 20:15 D31)
Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.
- Indledning
- Efter næstens liv og ægteskab kommer næstens ejendom
- Først menneskets liv
- Dernæst familien
- Efter næstens liv og ægteskab kommer næstens ejendom
- Og så den ejendom, som skal sikre familielivet
- Min – noget af det første, børn siger
- Privat ejendom en naturlig ret
- Hele jorden er Guds gave og i princippet til os alle sammen
- Privat ejendomsret har dog til formål at lade Guds skaberværk tjene os bedst muligt og sørge for, at ejendom bruges bedst muligt til fremme af menneksers vel
- Hvordan gør privat ejendom det
- Mennesker sørger bedre for deres egen ejendom end den fælles ejendom
- Hvis alt blev ejet af alle, ville det medføre forvirring
- At fordele goderne skaber mere fred end hvis alle skal kæmpe om brugen af alle ting
- Privat ejendom er nødvendig for at familier kan sørge for deres børn
- Det syvende buds betydning og hvad det skal beskytte
- Privat ejendomsret beskyttet
- Gud satte msk. i haven for at arbejde – også nyde frugten af arbejdet
- Gud velsignede Abraham med rigdom
- Privat ejendomsret ej afskaffet i NT
- Nogen har brugt beskrivelsen af den første menighed i jerusalem som argument for ophævelse af privat ejendomsret
- Her står:
- 32 Men de troendes Mængde havde ét Hjerte og én Sjæl; og end ikke én kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles. (Act 4:32 D31)
- 34 Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne 35 og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til. (Act 4:34-35 D31)
- Her står:
- Nogen har brugt beskrivelsen af den første menighed i jerusalem som argument for ophævelse af privat ejendomsret
- Privat ejendomsret beskyttet
- Men i kapitlet efter siger Peter til Ananias, der har solgt en mark og stukket penge til side:
- 4 Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.” (Act 5:4 D31)
- Her forudsætter Peter altså, at Ananias kunne have beholdt pengene selv
- De hedningekristne gjorde ikke på samme måde –
- Paulus angriber ikke den private ejendomsret i f.eks. 1 Kor, når han irettesætter de rige for ikke at vente på de fattige ved nadveren
- Paulus formaner fortsat til arbejde for at skaffe føden:
- ..men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang 11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød jer, 12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som er udenfor, og for ikke at trænge til nogen. (1Th 4:10-12 D31)
- 10 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! 11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for. (2Th 3:10-11 D31)
- Johannes forudsætter, at de kristne stadig har gods at gøre godt med, når han skriver: 17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham? (1Jo 3:17 D31)
- Og Paulus skriver til Timotheus i 1 Tim 6,9 og formaner de rige: 17 Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Håb til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; (1Ti 6:17 D31)
- Vi kan også slutte den private ejendomsret fra befalingerne om at tage sig af sine egne, hvad enten det er forældre eller børn
- 1 Timothy 5:8 Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen slægt, han har fornægtet troen og er værre end en vantro! (1Ti 5:8 WIE)
- 3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
- 4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbehageligt for Gud. (1Ti 5:3-4 D31)
- Heraf kan vi også lære, at et af formålene med privat ejendom er, at man kan gøre godt imod sine nærmeste og sørge for dem
- Det er altså ikke statens eller kirkens opgave at sørge for fattige, medmindre de ikke har familie til at gøre det
- Privat ejendomsret er altså en naturlig og guddommelig ordning
- Hvad omfatter den
- Den omfatter jordiske ejendele og penge, der repræsenterer en værdi, der kan veksles til jordiske ejendele
- Der er ikke en guddommelig eller naturlig lov, der sikrer ideelle rettigheder som f.eks. copyright eller patenter
- Det betyder ikke, at de ikke skal respekteres. Det skal de, men det skal de pga. øvrighedslydighed.
- Ejendomsretten har grænser
- Paulus skriver i Rom 13: 7 Betal alle, hvad I er dem skyldige: den, som I er Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. (Rom 13:7 D31)
- Den har altså den ydre grænse, at øvrigheden må opkræve skat
- Ejendomsretten er også begrænset af sit formål, dvs. kristne skal bruge deres ejendom efter Guds vilje og formålet med ejendom
- Man skal altså bruge den til at tage sig af sin familie
- Man skal også bruge den til gavn for sin næste i kirken og verden
- Og endelig skal man bruge den til kirkens bedste
- Men det berettiger os ikke til at gribe ind i andres ejendom og omfordele den
- Hvad er forbudt ifølge det syvende bud
- Indre synder
- Ligesom Jesus udleder meningen af det sjette bud af det tiendes forbud mod begær efter næstens hustru, kan vi også udlede det syvende af det tiendes forbud mod at begære næstens hus
- Jesus siger også, at tyveri kommer fra hjertet: 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser. (Mat 15:19 D31)
- Paulus taler om pengegridskhed i 1 Ti 6,8-10 før han formaner dem, der er rige til ikke at sole på deres rigdom:
- 8 Men når vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje. 9 Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse; 10 thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter. (1Ti 6:8-10 D31)
- Derfor fordømmer det syvende bud også begæret efter næstens ejendom og alle andre former for uretmæssig tilegnelse af næstens ejendom end begær
- Det er ikke en synd når en arbejder i sit kald og sin stand og håber på, at Gud vil belønne ham for hans slid
- Men når man ikke er tilfreds med, hvad Gud giver en, men knurrer mod Gud, fortvivler over sin økonomiske tilstand, er misundelig på andre eller begærer mere end hvad Gud vil give en gennem lovlige midler
- Disse hjertets synder er årsagen også til de ydre synder
- Ydre synder
- Tyveri
- Det er forbudt efter ordlyden at tage vores næstes ejendom
- Det gælder uanset hvor lidt det er
- Synden kan begynde i det små, men er stadig en synd
- Røveri
- Det er også forbudt med vold eller med trusler om vold at tiltvinge sig næstens ejendom
- 13 Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve (Lev 19:13 D31)
- Tyveri
- Ligesom Jesus udleder meningen af det sjette bud af det tiendes forbud mod begær efter næstens hustru, kan vi også udlede det syvende af det tiendes forbud mod at begære næstens hus
- Indre synder
- At nægte at give øvrigheden, hvad man skylder den eller at stjæle fra øvrigheden f.eks. igennem socialt bedrageri
- Snyd og bedrag i handel
- 13 Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre. 14 Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre. 15 Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig. 16 Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sådant, enhver, der begår Svig. (Deu 25:13-16 D31)
- Enhver form for snyd og bedrag i forbindelse med handel er altså forbudt
- Det kan være, når man sælger noget privat på den blå avis eller i forbindelse med erhvervsudøvelse
- Det gælder også f.eks. hussalg, hvis man bevidst tilbageholder oplysninger for køberne, som gør, at handlen er urimelig
- Udnytte andres position til uretfærdig prissætning eller ågerrenter
- 4 Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet 5 og siger: “Hvornår er Nymånen omme, så vi kan få solgt noget Korn, Sabbaten, så vi kan åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille og Sekelen stor og med Svig gøre Vægten falsk 6 for at købe den ringe for Sølv, den fattige for et Par Sko og få Affaldskornet solgt?” (Amo 8:4-6 D31)
- eks. kviklån og andre former for åger
- Udnyttelse af monopol
- Prisaftaler
- Ikke at betale den aftale løn eller betling for et stykke arbejde
- Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over. (Lev 19:13 D31)
- Herunder kan også henføres Paulus’ ord om præsters ret til løn for deres arbejde fra menigheden:
- 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker.” Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del. 11 Når vi har sået jer de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste jeres timelige? (1Co 9:9-11 D31)
- Dovenskab – ikke levere sin arbejdsydelse ærligt og samvittighedsfuldt, hvad enten man er selvstændig eller ansat
- Luther skriver i Store Katekismus om ansatte:
- Hvis en ansat ikke er ærlig og omhyggelig med sine opgaver, men pådrager skader eller lader nogen ske, som godt kunne være forhindret, så kan man påfører det sted, hvor man er, et tab på flere tusind kroner. Vi taler her om ting, man gør i ond hensigt og ikke ved uheld, der ikke var planlagt. Det samme er tilfældet hvis man på grund af dovenskab, ligegyldighed eller ondskab sløser eller handler uforsvarligt med tingene for at irritere og sætte sig op mod sine overordnede. Hvis en anden hemmeligt havde fjernet eller stjålet de samme ting, ville han være blevet straffet som en forbryder, men du tør rose dig af og holde på din ærlighed, og ingen skal vove at kalde dig tyv.
- Og om selvstændige:
- Det samme gælder også alle håndværkere og arbejdere, der i deres begærlighed ikke ved, hvordan de bedst kan få mest mulig i betaling og løn. Alligevel er de dovne og fusker med deres arbejde. De er alle sammen værre end hemmelige tyve, som man dog kan sætte bag tremmer eller forebygge at de gør det igen. Men mod de andre kan man ikke værge sig, og der er ingen, der tør kritisere dem eller beskylde dem for tyveri. Man vil hellere tabe ti gange så meget ud af sin pung. For her er det mine naboer, gode venner og mine egne kolleger, som jeg ellers venter mig godt af, der er de første til at snyde mig.
- Kun at tænke på sig selv og ikke næsten
- 8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje. (Isa 5:8 D31)
- Hvis ens mål i livet er at rage til sig på bekostning af andre, så synder man også mod det syvende bud
- Luther skriver i Store Katekismus om ansatte:
- Gøre sig delagtige i andres synd
- 24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. (Pro 29:24 D31)
- Undladelsessynder og skødesløshed
- 5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning; 6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning. (Exo 22:5-6 D31)
- Når man finder noget, der tilhører en anden, har man også pligt til at give det tilbage
- Der kan opregnes mange flere synder, og mange vil være tydelige, når vi opregner, hvad der er påbudt efter det syvende bud
- Hvilke dyder er der efter det syvende bud
- Indre dyder – at være tilfreds med de gaver, vi har og får af Gud
- 8 Men når vi har Føde og Klæder, vil vi dermed lade os nøje. (1Ti 6:8 D31)
- 11 Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget; nej, jeg har lært at være tilfreds i de kår, jeg har! 12 Jeg kender til at have det trangt, men jeg kender også til at have overflod – i eet og alt er jeg indviet: både i at være mæt og i at sulte, både i at have overflod og i at lide nød; 13 og alt magter jeg i Ham, Som giver mig styrke: nemlig Kristus! (Phi 4:11-13 WIE)
- Indre dyder – at være tilfreds med de gaver, vi har og får af Gud
- 5 Vær ikke pengebegærlige i jeres færd; nej, lad jer nøje med dét, I har. Thi Han har sagt: “Jeg vil ikke slippe dig, ej heller forlade dig!” (Heb 13:5 WIE)
- …giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød, 9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: “Hvo er HERREN?” eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men. (Pro 30:8-9 D31)
- Ydre dyder
- Ærlig handel med ejendom og fri konkurrence
- Arbejde flittigt i sit kald, så man ikke behøver hjælp fra andre, men kan hjælpe andre
- 28 Den, som stjæler, må ikke længere stjæle, men skal hellere arbejde og bruge sine hænder til at gøre godt, for at han kan have noget at give af til dem, som har behov. (Eph 4:28 WIE)
- Men vi formaner jer, brødre, til at gøre yderligere fremgang i dette 11 og sætte en ære i at leve roligt og passe jeres eget og at arbejde med jeres egne hænder, som vi pålagde jer det, 12 så I kan vandre anstændigt overfor dem udenfor og ikke behøver hjælp fra nogen. (1Th 4:10-12 WIE)
- Betale alle, hvad vi skylder dem
- 7 Giv derfor alle dét, I er dem skyldige: den, I er skat skyldige, skat, den, I er told skyldige, told, den, I er frygt skyldige, frygt, den, I er ære skyldige, ære! (Rom 13:7 WIE)
- Ikke at sætte sin lid til rigdommen, men bruge den til at gøre godt
- Men Jesus tog atter til Orde og siger til dem: “Børn! Hvor vanskeligt er det dog for dem, som har sat deres lid til rigdommen, at komme ind i Guds Rige! (Mar 10:24 WIE)
- Gerne at låne penge ud til dem,d er har beov uden at forvente noget igen
- 7 Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; 8 men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til. (Deu 15:7-8 D31)
- 5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; (Psa 112:5 D31)
- 35 Nej, elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe at få noget tilbage; og jeres løn skal blive stor i Himlene, og I skal være Den Højestes sønner! Thi Han er god mod de utaknemmelige og onde! (Luk 6:35 WIE)
- At give til dem, der har behov for det
- 16 Og glem ikke godgørenheden og gavmildheden; thi i sådanne ofre finder Gud behag! (Heb 13:16 WIE)
- At betale tilbage, hvis man har brudt det syvende bud
- 8 Men Zakæus stod frem og sagde til HErren: “Se,HErre: halvdelen af min ejendom vil jeg give til de fattige; og har jeg presset noget ud af nogen, vil jeg give det firedobbelt tilbage!” (Luk 19:8 WIE)
- Det følger af en sand omvendelse fra det syvende bud, at man giver det tilbage, man har stjålet
- Trusler og løfter vedr. syvende bud
- Trusler
- Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge af homosexuelle, eller de, som begår denne synd, 10 eller tyve eller griske eller drukkenbolte, eller spottere eller røvere skal arve Guds Rige! (1Co 6:9-10 WIE)
- 5 Thi dette veed I: at ingen utugtig eller uren eller havesyg – det er jo det samme som en afgudsdyrker! – har arvelod i Kristi, Guds Rige! (Eph 5:5 WIE)
- Trusler
- Både tyveri, griskhed og havesyge, dvs. begær efter jordisk gods fordømmes altså
- Vi kan også tænke på den rige mand og Lazarus, hvor den rige mand ikke vil hjælpe Lazarus i dennes nød og dømmes for det
- Løfter
- 9 Så Jeg siger jer: skaf jer venner ved hjælp af uretfærdighedens mammon, for at de, når den slipper op, kan modtage jer i de evige boliger! (Luk 16:9 WIE)
- Eksempel: kvinden i Sjunem, der stiller et værelse til rådighed for Elias velsignes med en søn (2 Kong 4)
- Vi skal af truslerne lære at frygte Guds vrede over synden i både hjerte og gerning
- Gud velsigner os med alt, hvad vi trænger til
- Ved at tage mere end vi kan få ved lovlige midler eller begære mere end han vil give os, synder vi imod skaberen og opretholderen
- Alt tilhører ham, og det er i hans hånd at velsigne os
- Han straffer dem, der synder imod ham
- I sidste ende er det Gud, vi stjæler fra, når vi tager noget, han har givet til en anden, for alt tilhører ham
- Sådan tog vores første forældre af kundskabens træ, som han havde forbudt dem at tage af
- Vi skylder Gud alt, og derfor er vores synd stor, når vi ikke vil nøjes med de gaver, han har givet os
- Derfor kan Gud med rette straffe os for evigt for vores synd
- Kristus blev fattig for at gøre os rige
- Men Gud har sørget for, at vi kan frelses og eftergives vores gæld til ham
- 9 I kender jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for jeres Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige. (2Co 8:9 D31)
- Paulus bruger dette til at opmuntre Korinthermenigheden til at give til de hellige trængende, dvs. til gavmildhed
- Så der er en sammenhæng mellem det syvende bud og Kristi fornedring
- Jesus var rig, men gav afkald på sin rigdom vor at gøre os rige
- Hvilken rigdom gav Kristus afkald på?
- 6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig; (Phi 2:6-7 D31)
- Han var i Guds skikkelse uden at det var noget, han havde røvet sig til
- Han havde hele verden i sin hånd og var arving til alle ting
- Men han fornedrede sig for at betale vores gæld med sin lidelse og død, som har uendelig værdi, fordi han var så rig
- Det er Jesu rigdom, hans guddommelighed, som giver hans fornedring evig værdi, så han kan betale vores uendelige gæld til Gud for vores tyveri af Guds gaver fra vores næste
- Så er der altså i Kristus en himmelsk skat af evig eftergivelse af gæld
- Den, som igennem nådemidlerne og troen er forenet med ham, får fælles økonomi med ham, så vores gæld bliver hans og hans rigdom vores
- Så selvom vi har stjålet fra Gud ved at stjæle Guds gaver fra vores næste, gør Kristus os rige
- Og fordi Kristus har gjort dette, må vi også udvise gavmildhed og give til vores næste
- Afslutning
- Vi har lært, at den private ejendomsret er en naturlig ret og gudgivet
- Vi har lært, at Skriften fordømmer både indre og ydre synder mod vores næstes ejendom
- Vi har lært, at skriften påbyder os at være tilfredse med de gaver, Gud giver os hjælpe vores næste til gode økonomiske kår
- Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder det syvende bud og lover velsignelse til dem, der holder det
- Vi har lært, at Kristus blev fattig for at vi kunne blive rige hos Gud og derfor eftergives vores synd og kan leve i kærlighed til vores næste
- Luther forklarer det syvende bud sådan:
- Du må ikke stjæle
- Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke tager vores næstes penge eller ejendom, eller tilegner os dem med falske varer eller handel, men hjælpe ham med at bevare og forbedre sin ejendom og sine kår.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.
Lad os med apostlene tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.
Podcast: Play in new window | Download