Hør katekismus-prædiken: 6. bud

Hør prædiken nederst i indlæg.

Denne hellige lektie til 7.s.e. Trinitatis skriver profeten Moses i anden mosebog kapitel 20 vers

Du må ikke bryde ægteskabet.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  1. Indledning
    1. Ægteskabet en naturlig ordning, vi kan erkende med fornuften dvs. man behøver ikke Biblen for at kende ægteskabet
      1. Mænd og kvinder kan få børn og det er selvindlysende, at de er passer sammen og at seksualiteten bl.a. har formering som formål
      2. Det livsvarige forhold er den bedste måde for børn at vokse op på, som i modsætning til de fleste dyr har brug for mange års opfostring i trykke rammer med både mandlig og kvindelig påvirkning
  • Ægteskabet findes i alle folkeslag og har altid eksisteret, selvom der har været udbredt utugt
  1. Melanchthon konkluderer i Apologien, forsvarsskrift for den augsburgske bekendelse: For det andet. Fordi denne skabning eller guddommelige ordning i mennesket er en naturlig ret, har juristerne talt klogt og rigtig om at ægteskabet mellem mand og kvinde tilhører den naturlige ret. Men da naturretten er uforanderlig, er det nødvendig at retten til at indgå ægteskab altid består.
  2. Denne naturlige ret eller lov trues af statens overtagelse af ægteskabets funktioner igennem velfærdsstaten og redefinering af ægteskabet ved at gøre skilsmisse uden gyldige grunde lovligt og ved at gøre ægteskabet kønsneutralt
  3. Det kan dog ikke ændre på naturens eller Guds lov
  • Melanchthon fortsætter: Lad os derfor i denne sag fastholde, at både Skriften og juristerne siger i deres visdom, at ægteskabet mellem mand og kvinde er en naturlig ret. Og den naturlige ret er videre i sandhed guddommelig ret, fordi den guddommelige ret er indplantet i naturen. Og fordi denne retsordning ikke kan forandres uden ved Guds egen indgriben, er det nødvendig, at det forbliver tilladt at indgå ægteskab, fordi denne naturlige lyst er Guds ordning af kønnenes natur. Og derfor er det ret. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
  1. Buddets placering i de ti bud
    1. Efter forholdet til de af Gud indsatte autoriteter og vores næstes liv, kommer vores næstes ægteskab
    2. Det er en grundlæggende ordning for ægteskabet
  2. Buddet bredere end blot ægteskabsbrud – al seksuel omgang udenfor ægteskabet inkluderet
    1. Jesus nævner utugt sammen med ægteskabsbrud: 18 Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent. 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.  (Mat 15:18-19 D31)
  3. Indstiftelsen af og formålet med ægteskabet
    1. Skabelsen 1 Mos 1 og 2
      1. 1 Mos 1
        1. 27 Og Gud skabte Mennesket* i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!” (Gen 1:27-28 D31)
        2. Ægteskabet hænger uløseligt samen med, at msk. skabt som mand og kvinde
        3. Ligesom dyrene skal mennesket formere sig, så det er et af formålene med ægteskabet
      2. 1 Mos 2 nærbillede af ægteskabet
        1. Efter Gud har skabt manden, men før Gud skaber kvinden viser Gud Adam alle de andre dyr: 20 Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne – men til sig selv fandt Adam ingen Medhjælp, der passede til ham. (Gen 2:20 D31)
          1. Manden mangler en hjælper, som passer til ham
          2. Gud lader en søvn falde over Adam og skaber kvinden af hans ribben
  • Dernæst viser Gud hende til Adam
  1. 23 Da sagde Adam: “Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde*, thi af Manden er hun taget!” 24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de to bliver ét Kød.  (Gen 2:23-24 D31)
    1. Kvinden er af samme kød som manden – understreger det dybe fællesskab, der skal være ml. mand og kvinde i ægteskabet
    2. Skal binde sig til hinanden og blive ét kød
  • De skammede sig ikke, selvom de var nøgne
  1. Efter syndefaldet Gen 3
    1. Ægteskabet forstyrres med syndefaldet
      1. Kvinden lytter ikke til manden, men slangen
      2. Manden irettesætter ikke kvinden, som han er hoved for
      3. De skylder skylden på hinanden i stedet for at skjule hinandens fejl
      4. De skammer sig, fordi de er nøgne og den naturlige lyst er blandet med begær, der skaber skam
    2. Gud forbander ægteskabet, så det, der før blot skulle være glæde, er blandet med straf
      1. Kvindens barnefødsel og moderkald forbandes
      2. Mandens forsørgelse af familien forbandes
      3. Kvindens villige underordning bliver blandet med uvillighed og hersken
    3. Efter syndefaldet har ægteskabet et yderligere formål, da det skal hjælpe mod utugt
      1. Men hvad det angår, hvorom I skrev til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde; 2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.  (1Co 7:1-2 D31)
    4. Hvornår er et gyldigt ægteskab indgået
      1. Det er manden og hustruen, der binder sig til hinanden
      2. Det er en officiel binding til hinanden og ikke blot et privat løft, man kan løbe fra
  • Det skal dog respektere det fjerde bud, dvs. forældre og øvrighed
  1. Dvs. man skal respektere, hvis forældre siger nej til, hvem man må gifte sig med
  2. Hvis øvrigheden har en ordning for det naturlige ægteskab mellem mand og kvinde, skal den følges
  1. Synder mod det sjette bud
    1. Ud fra dette må vi forholde os konkret til, hvilke synder, der imod det sjette bud
      1. Det kan vi gøre ud fra Jesu udlægning i bjergprædikenen: 27 I har hørt, at der er sagt: Du må ikke bryde ægteskabet. 28 Men jeg siger jer, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit Hjerte.  (Mat 5:27-28 D31)
        1. Jesus nævner her den ydre synd, øjets synd og hjertets synd
        2. Vi kan ud fra dette tage synderne frem enkeltvis
      2. Ydre synder
        1. Sex udenfor ægteskabet
          1. Sex før ægteskabet
            1. 29 Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt. (Lev 19:29 D31)
            2. 18 Fly utugten! Enhver anden synd, som et menneske gør, er udenfor legemet; men den, som øver utugt, synder imod sit eget legeme. (Wierød 6:15?
            3. Utugt en særlig alvorlig synd, som driver Helligånden ud
          2. Voldtægt – forskelligt fra utugt, da den voldtagne ikke har syndet
            1. 25 Men hvis Manden træffer den trolovede Pige ude i det fri og tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde Samleje med hende, dø. 26 Pigen derimod skal du ikke gøre noget; hun har ikke begået nogen Synd, som fortjener Døden; thi dermed er det, som når en overfalder sin Næste og slår ham ihjel; (Deu 22:25-26 D31)
          3. Ægteskabsbrud – dødsstraf i GT
            1. 10 Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden, Horkarlen såvel som Horkvinden. (Lev 20:10 D31)
            2. Gælder også en mands seksuelle samliv med en anden end sin hustru og ikke kun kvindens
            3. Det kan vi udlede a 1 Kor 7,4: 4 Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen. (1Co 7:4 D31)
            4. Det er både ægteskabsbrud, når man er sammen med en andens ægtefælle og når man er sammen med en anden end sin egen
          4. Blodskam – sex med nært beslægtede
            1. 6 Ingen af jer må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HERREN! (Lev 18:6 D31)
          5. Homoseksualitet og sodomi
            1. 22 Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed. 23 Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.  (Lev 18:22-23 D31)
            2. Dette er en alvorlig synd, som Gud straffer folk og folkeslag for som Sodoma og Gomorra, men også de kanaanæere, de rblevet drevet bort foran israelitterne, som 3 Mos 18 fortsætter:
            3. 24 Gør jer ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene. 25 Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere.  (Lev 18:24-25 D31)
            4. Det bekræftes også i Nt, at dette er en synd imod naturen
            5. Det er ikke blot en forværring af den naturlige drift som anden utugt, men et oprør mod den naturlige drift
            6. 26 Derfor gav Gud dem hen i vanærende Lidenskaber; thi både deres Kvinder ombyttede den naturlige Omgang med den unaturlige,27 og ligeså forlod også Mændene den naturlige Omgang med Kvinden og optændtes i deres Begær efter hverandre, så at Mænd øvede Skamløshed med Mænd og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, på sig selv. (Rom 1:26-27 D31)
          6. Skammelig tale
            1. 3 Og hverken urenhed eller havesyge må nævnes iblandt jer, thi sådant sømmer sig ikke for hellige, 4 ej heller skamløs eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt – den slags er upassende – nej, hellere taksigelse.  (Eph 5:3-4 WIE)
  • Ting, der vækker andres syndig lyst
    1. Horkvinden, man skal holde sig fra beskrevet i Ordspr 7: 10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet; 11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;  12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;  13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;  (Pro 7:10-13 D31)
    2. Man skal derfor holde sig fra alt, der kan vække den syndige lyst til en, der ikke er ens ægtefælle
    3. Det gælder også i kæresteforhold
  1. Øjets lyst og hjertets begær
    1. Jesu ord om, at den, der ser på en kvinde, så han begærer hende allerede har begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte
    2. Det gælder både øjet, der ser med begær efter en, man ikke er gift med og hjertet, der forestiller sig synd
    3. Det er derfor både en synd at se begærligt efter andre kvinder, men også alle seksuelle forestillinger er forbudt
    4. Du skal både holde dit øje og dit hjerte fra sex, indtil du bliver gift
  2. At give sig selv anledning til begær og utugt
    1. Drukkenskab
      1. Og drik jer ikke fulde i vin, det fører blot til tøjlesløshed! Nej, lad jer fylde af Ånden, (Eph 5:18 WIE)
      2. Fuldskab fører til syndigt begær og gerning og er derfor forbudt
    2. Dovenskab
      1. Lediggang og et luksuriøst liv fører også til utugt
      2. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i Skøgens Hus; 8 de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Næstens Hustru.  (Jer 5:7-8 D31)
    3. Være alene med mods. Køn i situation, der kan friste
  3. Dem, der forsvarer eller tillader synden
    1. 32 sådanne, som, selvom de kender Guds retfærdighed – nemlig at den, som gør den slags ting, har fortjent døden – alligevel ikke blot gør disse ting, men endog bifalder dem, som gør det! (Rom 1:32 WIE)
    2. Det gælder i særlig grad dem, der har autoritet som forældre, øvrighed og kirke
    3. Hvis de tillader synder mod det sjette bud, bliver de delagtige i synden og er endnu værre end dem, der begår dem
  • Skilsmisse uden gyldig grund
    1. Skilsmisse og nyt ægteskab forbudt uden gyldig grund
    2. Gyldig grund: den anden parts ægteskabsbrud
      1. 31 Og det er sagt: “Den, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev”. 32 Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end hor, gør, at hun bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!  (Mat 5:31-32 WIE)
      2. 9 Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af nogen anden årsag end [utroskab] og gifter sig med en anden, han bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!” (Mat 19:9 WIE)
      3. Det er altså forbudt at skille sig fra sin hustru af anden grund en ægteskabsbrud
      4. Omvendt er det den, der efter at have gjort sådan, gifter sig med en anden, der begår hor
      5. Derfra kan vi slutte, at den, der har skilt sig på grund af ægteskabsbrud ikke begår hor ved at gifte sig med en anden
    3. Gyldig grund til nyt ægteskab, når anden part har taget initiativ til skilsmisse
      1. Jesus fordømmer kun den, der skiller sig og gifter sig igen af anden grund end hor
      2. Han omtaler altså ikke den situation, hvor man er den, hvem en skiller sig fra
      3. 15 Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er bundet i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred. (1Co 7:15 D31)
      4. Sammenlign med 7, 39, hvor der også tales om at være bundet: 39 En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren. (1Co 7:39 D31)
      5. Gælder når den anden part tager det juridiske initiativ
      6. Også når den anden part blot forlader en og ikke vil vende tilbage
      7. Også når den anden part permanent ikke vil være et kød med ægtefællen
    4. Synd mod ægteskabets intention
      1. Når man ikke lever sammen som mand og hustru bør – kærlighed
        1. Vrede og bitterhed mellem ægtefæller ødelægger ægteskabet, som skal være et fællesskab
        2. Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med stridbar Kvinde. (Pro 25:24 D31)
      2. Når man ikke vil have børn og uden nogen virkelig nød forhindrer det inden for ægteskabet
        1. 3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.  (Psa 127:3-4 D31)
      3. Dyder efter det sjette bud
        1. Generelt og for ugifte
          1. Kyskhed i hjertet
            1. Når man ved bøn, mådeholdenhed, arbejde og gudsfrygt undertrykket den syndige lyst til utugt
              1. Ps 51:12 efter Davids utugt: 12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre; (Psa 51:12 D31)
              2. Vi skal motivers af, at vi er Kristi lemmer: 15 Veed I da ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Har jeg da lov at tage Kristi lemmer og gøre dem til en skøges lemmer? Nej, absolut ikke! 16 Eller veed I ikke, at den, som forener sig med en skøge, bliver eet legeme med hende? “Thi de to skal”, siger HErren, “blive til eet kød”!  17 Den, som altså klynger sig til HErren, bliver een ånd [med Ham]!  (1Co 6:15-19 WIE)
              3. 27 Derfor er jeg [hård mod] mit legeme og holder det i ave, så at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive kendt uduelig! (1Co 9:27 WIE)
            2. Kyskhed i ord:
              1. 3 Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, (Eph 5:3 D31)
  • Kyskhed i gerning
    1. 13 Lad os da vandre sømmeligt, som ved dag, ikke i svir og druk, ikke i hor og ryggesløshed, ikke i kiv og misundelse. 14 Nej, iklæd jer HErren Jesus Kristus, og handl ikke efter kødets tilbøjelighed, så at begæret vækkes.  (Rom 13:13-14 WIE
  1. Ægtemænds dyder og pligter
    1. Elske hustruen som sit eget legeme EF 5,28-29: 28 Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. 29 Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.  (Eph 5:28-29 D31)
    2. Blive hos sin hustru, Ef 5:31: 31 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være ét Kød. (Eph 5:31 D31)
  • Bære over med hende 1 Peter 3,7: 7 Ligeså I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der også ere Medarvinger til Livets Nådegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres. (1Pe 3:7 D31)
  1. Bede og drøfte troen med hende
    1. 1 Kor 14,35: 35 Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling. (1Co 14:35 D31),
    2. 1 Kor 7:5
  2. Være hustruens hoved, 1 Cor 11,3: 3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved. (1Co 11:3 D31)
  3. Skal sørge for hende, forsørge hende – primært forsørgeransvar. Om præster: 4 en Mand, som forestår sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed; (1Ti 3:4 D31)
  • Skal opfylde sin ægteskabelige forpligtelse 1 Kor 7,3-5: 3 Manden skal yde hustruen det, han er hende skyldig; hustruen ligeledes også manden. 4 Hustruen råder ikke over sit eget legeme, men manden! Ligeledes råder dog heller ikke manden over sit eget legeme, men hustruen! 5 Unddrag jer ikke hinanden, undtagen måske efter aftale for en tid, for at I kan hengive jer til faste og bøn; så skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer i jeres afholdenhed.  (1Co 7:3-5 WIE)
  1. Ægtehustruers dyder
    1. Underordne sig ægtemanden
      1. 22 Hustruerne iblandt jer skal underordne sig deres mænd som under HErren! 23 Thi manden er kvindens hovede, ligesom Kristus er Kirkens Hovede, Han, Som er Sit legemes Frelser!  24 Ja, ligesom Kirken underordner Sig Kristus, skal også hustruerne underordne sig deres mænd i alt.  (Eph 5:22-24 WIE)
    2. Blive hos sin mand
      1. 10 Men de gifte formaner jeg: – dog ikke jeg, men HErren! – en hustru ikke må skille sig fra sin mand! (1Co 7:10 WIE)
  • Opfostre børn
    1. 15 hun skal frelses ved barnefødselen – hvis hun forbliver i troen og kærligheden og helligelsen med besindighed! (1Ti 2:15 WIE)
  1. Også at medvirke til husstandens økonomiske vel Ordspr 31:10ff
    1. 13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. 14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.  15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.  16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.  17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.  (Pro 31:13-17 D31)
  2. Advarsler og løfter
    1. Advarsler
      1. Fare, at man tror, at brud på det sjette budskab blot er som at spise og drikke
      2. Paulus klar i fordømmelsen: 9 Veed I da ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds Rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, som lader sig bruge af homosexuelle, eller de, som begår denne synd, 10 eller tyve eller griske eller drukkenbolte, eller spottere eller røvere skal arve Guds Rige!  (1Co 6:9-10 WIE)
  • Derfor nødvendigt, at apostlene udsendte brev om at undgå utugt til alle menighederne ved apostelmødet i jerusalem
  1. Guds straf følger hurtigere disse synder
  2. Dødsstraf befalet i Moseloven
  3. Gen 6,4 brud på sjette bud årsag til syndfloden
  • 1 Mos straffes Sodomo og Gommora for denne synd
  • Melanchthon i Apologien: Naturen ældes og bliver efterhånden svagere, og manglerne tiltager. Hvor meget mere er det da ikke nødvendig, at gøre brug af de guddommelige hjælpemidler, der er givet. Vi ser, at Gud anklager synden før syndfloden (l Mos 19, 24), at han advarer, før en by brændes op (5 Mos 29, 22). Lignende synder er gået foran ødelæggelsen af mange andre byer. Og i det er der givet et billede af de tider, der skal være nær verdens ende. I denne tid burde man derfor særlig støtte ægteskabet med de strengeste love og også med eksempler, og opfordre mennesker til ægteskabet. http://www.lutherdansk.dk/Web-Apologien2/default.htm
  1. Løfter
    1. Gud velsignede fra begyndelsen ægteskabet
    2. Josef blev belønnet, da han trods fristelse ikke faldt i synd med sin herres hustru
  2. Ægteskabet som billede på Kristus og kirken
    1. Det jordiske et billede af det himmelske – Kristus og kirken
      1. 25 I mænd: elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede Kirken og gav Sig Selv hen for Den 26 for at kunne hellige Den, efter at have renset Den ved vandbadet i Ordet,  27 så Han kunne fremstille Den for Sig Selv i herlighed, uden plet eller rynke eller andet sligt, nej, Den skulle være hellig og ulastelig!  (Eph 5:25-27 WIE)
        1. Idealet for den selvhengivende kærlighed, mænd bør have til deres hustruer, er Kristi kærlighed til kirken
        2. Kristus gav sig hen for den – ofrede sig for den
        3. Han hæftede for kirken, som en mand hæftede for sin hustru
        4. for at han kunne hellige den i den hellige dåb
        5. Kristus betalte kirkens gæld, så den, der er i kirken ved dåben, er renset
      2. 29 Ingen har jo nogensinde hadet sit eget kød! Nej, han nærer og plejer det, ligesom Kristus gør det med Kirken. 30 Thi vi er lemmer på Hans legeme, af Hans kød og af Hans ben.  31 “Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være eet kød!”  32 Dette Mysterium er dybt: jeg sigter hermed til Kristus og Kirken!  (Eph 5:29-32 WIE)
        1. idealet for den kærlighed i fælleskab, mænd bør have til deres hustruer er Kristi kærlighed til kirken, som han nærer og plejer og er ét legeme med
        2. Kirken er Kristi legeme
        3. den består af dem,d er er døbt til ham og dermed indpodet på hans legeme
        4. den består af dem, der åndeligt har spist hans legeme og blod ved troen, som er delagtighed i ham
        5. Den består af dem, der spiser hans legeme og blod og derigennem fortsat er ét legeme med ham
  • Ved ordet og sakramenterne er vi forenet med Kristus som hans brud
  1. Det er kirken som sådan, der er det, og er vi i den, er vi i ham
  2. Så har han hæftet for os og betalt for vores synder og vi får hans retfærdighed
  1. Afslutning
    1. Luther opssumerer det sjette bud sådan:
      1. Du må ikke bryde ægteskabet
      2. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever kysk og ærbart i ord og gerning, og enhver elsker og ærer sin ægtefælle.
    2. Vi skal holde os fra både utugtige tanker, ord og gerninger og dét, der kan føre til det
    3. Til gengæld skal vi leve kysk og ærbart og ære ægteskabet
    4. Og vi skal glæde os over, at ægteskabet mellem mand og kvinde er en afglans af Kristi forhold til kirken, som han har givet sig hen for, renset i dåben og forenet sig med
    5. Og er vi i kirken ved dåb og tro, da er vi forenet med ham og kan i troen på ham modstå utugten, som Paulus formaner i 1 Kor 6: 15 Veed I da ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Har jeg da lov at tage Kristi lemmer og gøre dem til en skøges lemmer? Nej, absolut ikke! 16 Eller veed I ikke, at den, som forener sig med en skøge, bliver eet legeme med hende? “Thi de to skal”, siger HErren, “blive til eet kød”!  17 Den, som altså klynger sig til HErren, bliver een ånd [med Ham]!  (1Co 6:15-17 WIE)

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *