Hør prædiken (4.s.e.trinitatis 2020) Katekismusprædiken femte bud

Hør prædiken nederst i indlægget

13 Du må ikke slå ihjel! (Exo 20:13 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Første tavle om forholdet til Gud
    2. Anden tavle indledes med fjerde bud om dem, der står i guds sted
    3. Nu er vi så nået til det grundlæggende bud, der handler om vores næste generelt, og som de øvrige bud om vores næste kan udledes af
    4. Derfor begynder Jesus sin udlægning af buddene i bjergprædikenen med dette bud
    5. Jesus forklarer også her buddet, så det ikke kun gælder dette legemligt at slå ihjel.
      1. Jesus siger siger: 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      2. Jesus gør altså klart, at dette bud ikke udelukkende vedrører ydre gerninger, men også både hjertets og mundens gerninger
  • Samme metode anvender Jesus derefter ved udlægningen af de øvrige bud på lovens anden tavle
  1. Dette er ikke noget nyt
  2. Mosebog 19 lærer os det samme: 17 Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!  (Lev 19:17-18 D31)
  3. Jesus betoner derfor, at han går tilbage bagved farisæernes mundtlige overleveringer til den oprindelige mening, som han selv har givet som den, der gav loven på Sinaj
  1. Det femte bud er også det første bud vedrørende næsten, vi læser om et tydeligt ydre brud på i GT, nemlig Kains mord på Abel
    1. Her kan vi læse en detaljeret beskrivelse af, hvordan synden begynder med vrede og misundelse i hjertet, som afsløres af Gud
  2. Det er også det bud, der beskytter det allervigtigste hos vores næste, nemlig næstens liv
    1. Derfra fortsætter lovens anden tavle med vores næstes familie, ejendele og rygte
    2. Men det vigtigste og forudsætningen for de andre er altså vores næstes liv
  3. Vi vil på den baggrund se på,
    1. hvem buddet er stilet til,
    2. hvad der menes med ikke at slå ihjel,
  • hvad vi kan udlede deraf om, hvad vi skal gøre,
  1. hvem vi ikke må slå ihjel
  2. hvilke trusler og løfter, der er til det femte bud
  3. Hvordan Jesus har opfyldt dette bud og taget straffen for at bryde det for os
  • Hvem må ikke slå ihjel
    1. Hvor det fjerede bud gælder børns forhold til forældre og undersåtters forhold til overordnede, er dette bud generelt
    2. Dette bud ergenerelt og gælder ikke kuns ærlige personer eller relationer
    3. Det gjaldt f.eks. også på gammelktestamentlig tid i forholdet mellem slaver og deres herrer: 20 Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor; (Exo 21:20 D31)
    4. Vi bliver dog nødt til at skelne mellem privatpersoner og øvrigheden
      1. Der er allerede i 1 Mos 9 efter syndfloden fastsat dødsstraf for mordere: 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. (Gen 9:6 D31)
      2. Derfor kommer det femte bud også efter det fjerde bud, som specifikt giver øvrigheden ret til at straffe, som vi hørte om under det femte bud
  • Om øvrigheden skriver Paulus i Rom 13: 4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde. (Rom 13:4 D31)
  1. Øvrigheden har altså pligt til at eksekvere Guds straf mod de onde, som inkluderer dødsstraf for overlagt mord
  1. Privatpersoner må altså ikke slå privatpersoner ihjel
    1. Derfor forbyder Jesus også i bjergprædikenen privat hævn og gengældelse, selvom øvrigheden må gøre gengæld
      • 38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. 39 Men jeg siger jer, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!  (Mat 5:38-39 D31)
    2. Jesus tillader dog selvforsvar, selvom han forbyder gengældelse – også for sine apostle, som det er klart, da han siger før sin tilfangetagelse i Lukas 22:
      • 35 Og han sagde til dem: “Da jeg udsendte jer uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: “Intet.” 36 Men han sagde til dem: “Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!  37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi også med mig har det en Ende.”  38 Men de sagde: “Herre! se, her er to Sværd.” Men han sagde til dem: “Det er nok.”  (Luk 22:35-38 D31)
      • Selv ved selvforsvar er det dog vigtigt, at privatpersoner ikke hævner sig og gengælder ondt med ondt
      • Kun nødvendig modstand er tilladt
      • Det kan godt være, det er nødvendigt at slå modparten ihjel som sidste udvej, men det må kun ske, hvis det er nødvendigt for at beskytte liv og ejendom
      • Mod øvrigheden har kristne dog ikke ret til at forsvare sig, men skal tåle forfølgelse
  • Dette bud gælder som de øvrige bud alle mennesker og ikke kun f.eks. de kristne
    • Når Paulus i rom 3 fordømmer hedningerne for deres synder, nævner han derfor også deres synd mod det femte bud:
      • 15 ”rappe er deres Fødder til at udøse Blod; (Rom 3:15 D31)
    • Dette bud skal altså afsløre og dømme synden i alle msk
    • Derfor skal det også frit bekendes, når det benægtes f.eks. når msk. vil slå ufødte eller nyfødte børn ihjel
  • Hvad menes med at slå ihjel – hvad er forbudt
    1. For det andet skal vi beskæftige os med, hvilke handlinger dette bud omfatter
      1. I første omgang vil vi se på, hvad der er forbudt, fordi buddet er formuleret negativt
      2. Dernæst vil vi se på, hvilke positive påbud, vi kan udlede af forbuddet
    2. Jesus udlægger buddet i Matt 5: 22 Men jeg siger jer, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      1. Herudfra kan vi udlede, at buddet udover den ydre handling også omfatter hjertets tanker og mundens ord
      2. Vi vil se på dem en ad gangen
    3. Den ydre gerning
      1. Skriften taler, som allerede nævnt om ikke at slå ihjel
      2. Den ydre gerning, der forbydes, inkluderer dog også andre former for legemlig skade, som ikke fuldt ud er at slå ihjel
        • I 2 Mos 21,18-19 står der: 18 Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen, 19 så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.  (Exo 21:18-19 D31)
        • Selvom en, der under et sådant slagsmål ikke slår den anden ihjel, skal vedkommende stadig bøde for den legemlige skade, der er påført den anden
  • Også undladelse er inkluderet her
    • I Ordspr 24:11-12 står der: 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12 Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” – mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.  (Pro 24:11-12 D31)
      • Hvis du ved, hvordan du kan redde nogen fra døden, men ikke gør det, så synder du også mod dette bud
      • Et eksempel på dette er den rige mand, som lod Lazarus dø og derefter endte i helvede
    • Martin Luther i Store katekismus: Imod dette bud forsynder sig ikke blot de, der gør deres næste ondt, men også den, der kan gøre sin næste godt ved at forhindre, forebygge, beskytte og redde, men ikke gør det. Hvis du således lader nogen gå nøgen, som du kunne have givet tøj, så er du skyld i at han fryse ihjel. Ser du nogen sulte, og du ikke giver ham mad, så er du skyld i at han dør af sult. På samme måde, hvis du ser nogen uskyldigt dømt til døden eller i lignende nød, og du ikke redder ham på trods af, at du kender middel og udvej, så er du skyld i hans død. Og det hjælper ikke, at du siger, at det ikke er sket med din medvirken, for du har unddraget ham din kærlighed og berøvet ham den velgerning, som kunne have reddet ham. (Finn Andersens oversættelse)
  1. Tankerne
    1. Vi lærer om Kain, at hans synd begyndte i hjertet, da Gud irettesatte ham og sagde:
      • 6 Da sagde HERREN til Kain: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved? 7 Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!”  (Gen 4:6-7 D31)
        • Vreden og hadet til ens næste er årsagen til, at msk. slår ihjel og første skrift på vejen dertil
        • Derfor er også vreden og hadet til ens næste forbudt
  1. Jesu ord fra Mat 5: Men jeg siger jer, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen
    • Selve hadet og vreden mod din næste er altså en synd
  • Det gælder også hemmeligt fjendskab og bitterhed, som Jesus fortsætter med at beskrive i Mat 5:
    • Jesus fortsætter 23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, 24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave! 25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, mens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. 26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, før du får betalt den sidste Mønt.  (Mat 5:21-26 D31)
      • Den, der ikke vil forlige sig med sin næste, men fortsætter med uforsonlighed og bitterhed her på jorden, vil til sidst gå fortabt
      • Derfor advares der i Hebræerbrevet: 15 og se til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den; (Heb 12:15 D31)
      • Bitterhed mod ens næste, hvor man ikke farer op, men bærer på had mod sin næste er lige så syndigt som åbenbar vrede
  1. Paulus formaner vedr. vred en Ef 4: 26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; 27 giver ikke heller Djævelen Rum!  (Eph 4:26-27 D31)
    • Selvom den indledende reaktion ikke kan undgås, kan vredne stoppes
    • Hvis man lader den fortsætte, giver man Djævelen rum
    • Du skal derfor kæmpe mod vreden, når den bruser op i dig
    • Du skal søge Guds tilgivelse og huske på, hvor meget, du fortjener Guds vrede, men at han har tilgivet dig dine synder
    • Derfor skal du tilgive din næste, som Gud har tilgivet dig
  2. Mundens ord og andre former for kommunikation er også omfattet
    1. Det viser Jesu ord fra bjergprædikenen: ; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      • Det at tale ond til sin næste i vrede og had er altså også omfattet
      • Det inkluderer også skriftsprog og andre former for kommunikation, hvor man gør sin næste ondt
    2. Paulus advarer også imod dette, når han skriver: 29 Lad ingen rådden Tale udgå af jeres Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; 30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I blev beseglede til Forløsningens Dag. 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!  (Eph 4:29-31 D31)
      • Ond tale mod andre i hidsighed og vrede er altså en synd mod det femte bud
      • Man risikerer at bedrøve dne Helligånd ved sådan tale
      • at man mister Helligånden og troen igennem ubodfærdig synd
    3. Undtagelser – retfærdig vrede
      1. Der er undtagelser til forbuddet mod at slå ihjel og de forbud, der er inkluderet i det:
        • Levitternes drab på 3.000 mand havde Guds velsignelse (2 Mos 32:25ff)
          • Hvis en privatperson slår nogen ihjel under hans varetægt eller en myndighedsperson gør det uden loen på sins ide, er det et brud på buddet
        • Moses blev vred, da Farao ikke ville lade israelitterne gå ( 2 Mos 11:8)
        • Moses blev også vred, da israelitterne havd elavet guldkalven: 19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. (Exo 32:19 D31)
          • Der findes en retfærdig vrede
        • Paulus kalder galaterne uforstandige:
          O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet? (Gal 3:1 D31)

          • Det svarer til Jesu ord om ikke at sige Raka eller tåbe
  1. Spørgsmålet er altså, hvornår vrede er synd og hvornår den er retfærdigt
    • Vi skal hade synden og ikke synderen har nogen sagt
    • Det er lidt upræcist, for David kan også sige i Sl 139: 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod; 22 med fuldt Had hader jeg dem, de er også mine Fjender.  (Psa 139:21-22 D31)
    • En bedre forklaring er, at når det handler oma t være vred for Guds æres og kærlighed til refærdighedens skyld, er vrede mod ugudelighed ikke en synd, men en dyd
    • Når det handler om øvrighedspersoner hvad enten i hjem, kirke eller verdslig øvrighed, skal de handler direkte imod uretfærdighed
    • De skal derfor udvise nidkærhed, som præsten Pinehas, der slog en mand ihjel, der bragte utugt og afgudsdyrkelse ind i Israels folk
    • Om ham siger Gud i 4 Mos 25,6: 11 “Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israelitterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israelitterne i min Nidkærhed. (Num 25:11 D31)
    • På den anden side er vrede en synd, når vi er vred på vores næste af personlige grunde
    • Det sker, når vi er utålmodige eller når en eller anden glæde er taget fra os
    • Det sker gennem misundelse, vrede og bitterhed mod næsten
    • Men at kalde nogen en tåbe for at føre dem til omvendelse er ikke en synd
    • Blot skal vi være opmærksom på hvilke motiver, der ligger bag, så vi ikke forsvarer uretfærdig vrede med, at det er retfærdig vrede
    • Gud kender vores hjerters tanker og ved, når vi synder
  • Hvad er så påbudt
    1. Påbuddene kan sluttes fra, hvad der er forbudt
    2. Men Jesus formulerer sig også positivt, når han siger om fjendekærlighed: 43 I har hørt, at der er sagt: “Du skal elske din næste og hade din fjende.” 44 Dog, Jeg siger jer: Elsk jeres fjender! Velsign dem, som forbander jer! Gør vel mod dem, som hader jer, og bed for dem, som spotter jer og forfølger jer!  (Mat 5:43-44 WIE)
    3. Vi kan inddele påbuddene på samme måde – i tanke ord og gerninger
    4. Elsk Jeres fjender – i tanker
      1. Paulus uddyber dette også om broderkærlighed i Rom 12,9-11: 9 Kærligheden må være oprigtig, idet den afskyer det onde og klynger sig til det gode! 10 Vær hverandre inderligt hengivne i broderkærlighed. Agt hverandre højere i ærbødighed.  11 Vær ikke lunkne i iveren, nej, vær brændende i Ånden, idet I tjener HErren her i tiden.  (Rom 12:9-11 WIE)
      2. Og Paulus skriver i Ef 4,31-32: 31 Lad enhver bitterhed og vrede og harme og skrål og spot være fjernt fra jer, med samt al ondskab! 32 Vær i stedet milde mod hverandre og barmhjertige, idet I tilgiver hverandre, som også Gud i Kristus har tilgivet jer!  (Eph 4:31-32 WIE)
  • Og i Kol 3 skriver Paulus: 12 Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede: barmhjertighed, miskundhed, mildhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, 13 og bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis een har en klage mod en anden! Ligesom Kristus tilgav jer, således skal også I [gøre]!  14 Og iklæd jer over alt dette kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd!  (Col 3:12-14 WIE)
  1. Vi skal altså elske vores næste – også dem, der gør os ondt
  2. Vi skal tilgive dem og ikke hævne os
  3. Vi skal vise tålmodighed, barmhjertighed, ydmyghed og mildhed overfor vores næste på egne vegne
  1. Velsign dem, der forbander jer – ord
    1. 14 Velsign dem, som forfølger jer – velsign og forband ikke! (Rom 12:14 WIE)
    2. Vi skal altså tale godt til dem,d er synder mod os i ord ved at forbande og forfølge os
  2. Gør vel mod dem, der hader jer
    1. Også dette uddyber Paulus i Rom 12:
      • 13 Tag del i hjælpen til de hellige, som har behov, og jag efter gæstfrihed. (Rom 12:13 WIE)
      • 17 Gengæld ingen ondt med ondt. Bestræb jer på at gøre det, der er godt for Gud og for alle menneskers åsyn. 18 Om det er muligt for jer, så hold fred med alle mennesker.  19 Ikke jer selv skal I hævne, I elskede, nej, giv plads for [Guds] vrede. Thi det er skrevet: “Mig tilkommer hævnen, Jeg vil gengælde, siger HErren!”  20 Hvis altså “din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; thi når du gør det, hober du glødende kul på hans hovede”!  21 Lad dig ikke besejre af det onde, nej, overvind det onde med det gode!  (Rom 12:17-21 WIE)
      • Selvom nogen gør ondt mod os, skal vi ikke hævne os, men gøre godt imod dem
      • På den måde leder vi også de onde til syndserkendelse, når vi viser dem kærlighed, selvom de handler ondt mod os
      • Når vi derimod gengælder ondt med ondt, vil de retfærdiggøre deres ondskab
      • Selvom vi altså skal vise retfærdig vrede, når Gud krænkes, skal vi tilgive og vise mildhed, når vi krænkes, så vi også derigennem kan lede mennesker til syndserkendelse
  • Hvem må vi ikke slå ihjel
    1. Nu har vi forhold os til, hvem buddet er rettet mod, hvad man ikke må og hvad man skal
      1. Nu vil vi forholde os til, hvem det er, vi ikke må slå ihjel eller udøve de andre ting imod ifølge dette bud
    2. Det er ikke forbudt at slå dyr ihjel for at spise dem
      1. Efter syndfloden siger Gud: 2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet! 3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.  (Gen 9:2-3 D31)
      2. Dyr må derfor slås ihjel
  • Men det skal ikke ske på grusom måde
  1. Vi må ikke slå os selv ihjel
    1. Det kan vi udlede af, at vi ikke må slå ihjel
    2. Vi kan også udlede det af 1 Mos 9,6, hvor der generelt står: 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. (Gen 9:6 D31)
  2. Andre mennesker – din næste
    1. Farisæerne lærte, at et kun gjaldt ens venner og nærmeste
    2. Det er ikke korrekt
      • Da en spørger Jesus, hvem hans næste er, svarer Jesus med lignelsen om den barmhjertige samaritaner
      • OG i beretningen om den rige mand og Lazarus var Lazarus den rige mands næste
      • Og I Matt 5:44 taler Jesus om fjendekærlighed
  • Skal vi så drage land og rige rundt for at sikre, at der ikke er nogen, der har brug for vores hjælp, hvis vi ikke vil synde mod dette bud?
    • Nej i både beretningen om den barmhjertige samaritaner og den rige mand og Lazarus handlede det om nogen, Gud placerede på nogens vej
    • Det er altså enhver, vi møder, der er vores næste
    • Vi skal dog også gøre godt mod mennesker, der geografisk er langt fra os, som Paulus formaner kirken i Korinth til, når han taler om hjælpen til de hellige i jerusalem:
    • Men hvad Indsamlingen til de hellige angår, da gører også I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!  2 Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han måtte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, når jeg kommer.  3 Men når jeg kommer, vil jeg sende, hvem I måtte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.  (1Co 16:1-3 D31)
  1. Dette bud gælder også ufødte børn:
    1. 22 Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn. (Exo 21:22 D31)
    2. Det gælder også nyfødte børn som dem, Farao og Herodes fik slået ihjel
  • Når derfor mennesker i dag tillader overlagt drab på ufødte og nyfødte børn, er det en grov synd mod det femte bud
  • Hvilke trusler og løfter er der til dette bud
    1. Vi skal også forholde os til, hvilke trusler og løfter, der følger dette bud
    2. Når Jesus i bjergprædikenen taler om, hvad de forskellige synder gør en skyldig til, er det for at imødegå farisæernes lære om at kunne nogle synder efter det femte bud gjorde en skyldig til helvedes ild
      1. Matt 5: 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      2. Det Jesus vil sige med dette er,
        • at selv ikke den mindste synd fritager en fra dom
        • Ydre straf ikke frigør en fra den evige straf
        • At den evige straf ikke kun gælder de store synder
  • Gud lod timelig straf ramme Kain: 12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!” (Gen 4:12 D31)
  1. Der er også velsignelser for dem, der gør godt efter dette bud
    1. Således f.eks. jordmødrene, der reddede israelittiske børn og var ulydige mod Farao: 20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt; 21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.  (Exo 1:20-21 D31)
  2. Truslerne og løfterne skal få os til at frygte Guds vrede, når vi har brudt dette bud
  3. Det har alle gjort i hjertet, og derfor er vi skyldige til Guds dom og vrede – ja til at blive slået ihjel og lide den evige død
  • Jesu opfyldelse af buddet og død for os
    1. Men netop for, at vi måtte undgå timelig død og evig fordømmelse sendte Gud sin søn i syndig køds lighed
    2. Jesus gjorde godt mod alle og hævnede sig ikke imod dem, der gjorde ondt mod ham
    3. Selv på korset bad han for dem, der pinte og slog ham ihjel
    4. Det gjorde han ikke blot for at give os et eksempel
    5. Nej han gjorde det for at opfylde loven for os
    6. Og han lod sig villigt slå ihjel og tog derfor den retfærdige straf for alle mordere, som fortjener at dø
    7. Hans stedfortrædende liv og død opvejer alle vore synder også efter det femte bud
    8. Da han udgød sit blod imens han bad for sine fjender sonedes han Guds vrede over vores onde tanker, ord og handlinger imod andre mennesker
    9. Og når vi modtager hans tilgivelse i ordet og sakramenterne i tro, så kan vi også tilgive vores næste og ikke tænke, tale eller handle ondt mod vores næste
  • Afslutning
    1. Vi har lært, hvem det femte bud er rettet mod:
      1. Alle, undtagen øvrigheden fsva. Dens embede påbyder noget andet
    2. Vi har lært, hvad der er forbudt
      1. At gøre næsten ondt i tanker, ord eller handlinger gennem vrede, onde ord eller skadevoldende handlinger
    3. Vi har lært, hvad der er påbudt:
      1. At gøre godt mod næsten i tanker, ord og handlinger
      2. elske vores næste, velsigne vores næste og gøre godt imod vores næste
    4. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder dette bud og velsigner dem, der holder det
      1. Vi skal derfor overholde dette bud og frygte Guds vrede, når i bryder det
    5. Vi har lært, at Jesus har opfyldt det femte bud og taget dets straf
      1. Vi skal derfor tage tilflugt til ham og hans retfærdighed i ordet og sakramenterne
      2. Vi skal også, fordi vi her tilgives ufortjent, handle godt mod vores næste uanset om vores næste har fortjent det
    6. Luther sammenfatter det femte bud i lille katekismus
      1. Det femte
      2. Du må ikke slå ihjel
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke påfører vores næste nogen legemlig skade eller lidelse, men hjælper og støtter ham i al legemlig nød.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *