Category Archives: Podcast

Hør prædiken fra 2. søndag efter påske (Joh 10,22-30)

Dette hellige evangelium til anden søndag efter påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 10 vers 22-30:
22 Så kom tempelindvielsesfesten i Jerusalem. Det var vinter;
23 og Jesus gik omkring i helligdommen, i Salomos søjlegang.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: “Hvor længe holder du vor sjæl i uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!”
25 Jesus svarede dem: “Jeg har sagt jer det, og I tror ikke. De gerninger, som jeg gør i min Faders navn, de vidner om mig;
26 men I tror ikke, fordi I ikke er af mine får.
27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig,
28 og jeg giver dem et evigt liv, og de skal i al evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders hånd.
30 Jeg og Faderen er ét.”
(Joh 10:22-30 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra påskedag 2018

Denne hellige lektie til Påskedag skriver profeten Esajas i kapitel 53 vers 10 til 12
10Men HERREN havde til hensigt at knuse ham med sygdom; når hans sjæl har fuldbragt et skyldoffer, skal han se afkom og forlænge sine dage; og HERRENS vilje skal lykkes ved hans hånd. 11Fordi hans sjæl har tålt møje og besvær, skal han se det, som han skal mættes af; når han kendes, skal min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige; og han skal bære deres misgerninger. 12Derfor vil jeg lade ham få del i de mange, og han skal dele de stærke som et bytte, fordi han tømte sin sjæl til døden og blev regnet blandt overtrædere; ja, han har båret manges synd, og han skal bede for overtrædere.
(Den frie Bibel )

I dødens bånd vor Kristus lå

Hermed en eklektisk sammenskrivning/gendigtning af Luthers Christ lag in Todesbanden. Jeg har primært benyttet den Norske Synodes salmebog og Hans Rasmussens gendigtning.

I dødens bånd vor Kristus lå
for vores synd hengivet
men herlig kunne han opstå
og bragte atter livet.
Kom derfor lad os juble glad
og takke Gud i allen stad
og synge for Jesus Kristus: Halleluja.

Blandt mennesker var ej den mand,
som døden kunne binde.
Thi her var alt i syndig stand
ej uskyld var at finde.
Derfor fik døden med os magt,
fik hastigt os til graven bragt
og den holdt os hos sig fangen. Halleluja.

Men Jesus Krist, Gud Faders Søn
kom i vort sted at møde.
Han har betalt alt syndens løn
og døden dømt til døde.
Og dødens ret faldt med dens magt
til rest kun blev dens ydre dragt,
men brodden har døden mistet.

Det var en strid så underfuld
da livet stred med døden
men dødens magt sank under muld
da sejred morgenrøden.
Skriften forkynder om den dåd
den ene død den anden åd
til spot er nu døden blevet. Halleluja

Det påskelam, som Gud beskrev,
det rette her vi skue.
På korset højt det ofret blev
i kærlighedens lue.
Og blodets mærke på vor dør
i tro vi døden vise tør,
og morderen må da vige. Halleluja.

Så fejrer vi den høje fest
med hjertens fryd og glæde
Vor Herre kommer selv som gæst
og vil hos os indtræde.
Som solen lyser han nu ind
i hjertets sal med nådens skin
og syndens nat er forgået. Halleluja

Med fryd vi påskebrødet få,
for det er godt at spise.
Den gamle surdej ikke må
i nådens ord sig vise.
Han og bespiser selv vor sjæl,
han selv er og vort brød og del,
af Kristus kun troen lever. Halleluja

Salme til 1.s.e. Epifani/Kristi Åbenbarelse

Nr. 403 i den gamle DDS, som jeg før har brugt til 2. tekstrække er de sidste vers af nr. 47 i Kingos salmebog. Fravalget af vers flytter fokus fra Gud til englene. salmen i sin helhed er i øvrigt en rigtig god salme til anden tekstrækkes tekst til i morgen.  Den findes også i Den Norske Synodes Salmebog som nr. 9 i en lidt kortere version ind Kingos. Jeg har forsøgt at gøre den norske synodes udgave syngbar nedenfor, således at der kan fortsættes umiddelbart derefter med nr. 403.

Samme salme som nr. 403 i DDS

1. Vor Herre Jesus Krist Guds Søn

kom verdens synd at bære

Beviste nåden mod vort køn

med sine tegn og lære

Så løb da til ham alle land,

ja unge, gamle, kvinde, mand,

som hjælp af ham vil have.

 

2. Så kom der da forældre frem,

som havde børn at føre

og ønsked’ at han ville dem

for nådens skyld berøre.

Så tog han dem udi sin favn,

berørte dem til deres gavn

og dertil dem velsigned’.

 

3. Heraf forældre – kvinde, mand –

kan alle se og lære

at de til Krist, vor frelsermand

skal deres børn frembære.

De ikke det forsømme må

om de Guds vrede vil undgå

og evig straf kvit blive.

 

4. Vor børn skal vi til Jesus Krist

ved dåben først frembære,

som er et nådetegn forvist

at han dem mild vil være

tilgive dem al deres synd,

i hvilken de blev født i dynd,

og dem til lemmer gøre.

 

5. Dernæst vi også ved vor bøn

små børn til Gud skal føre

og bede at han for sin Søn

vil med sin Ånd dem røre,

dem lede i enhver forstand,

fri dem fra det, som skade kan

så de må salig blive.

 

6. Derefter vi med kristen tugt

skal børn til Gud frembære

i gudsfrygt dem opfostre smukt

til hans lov, pris og ære.

I dyd og lærdom lede frem

forargelse ej give dem dem,

men deres ondskab straffe.

 

7. Dig være lov og evig pris

O Gud, vor Fader kære,

som ægtestanden har bevist

med frugtbarhed den ære

af børn at have fryd og gavn

til pris for dit hellige navn

for dine gode gaver.

 

Fortsættes med nr. 403 i DDS

Revideret af af Magnus Nørgaard Sørensen 2018 efter Kingos salmebog og Den Norske Synodes Salmebog.