Hør prædiken: Guds dom og løfte til Adam og Eva (1 Mos 3,14-24)

Hør dagens prædiken, som handler om, hvordan Gud forbander slangen og lover at sende en frelser, der skal knuse Satans magt gennem sin egen lidelse.

Dernæst forbander Gud kvindens moder- og hustrukald og mandens kald som familiens forsørger og overhoved.

Gud sender derpå menneskene ud af Edens have, så de ikke skal leve evigt på jorden som syndere.

Hør prædiken: Kvindens skabelse og ægteskabet (1 Mos 2,18-25)

Gammeltestamentlig læsning: Første Mosebog kapitel 2 vers 18-25:

18 Derpå sagde Gud HERREN: “Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!”

19 Og Gud HERREN havde dannet af agerjorden alle markens dyr og himmelens fugle og førte dem hen til Adam for at se, hvad han ville kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende væsener, det skulle være deres navn.

20 Adam gav da alt kvæget, alle himmelens fugle og alle markens dyr navne – men til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham.

21 Så lod Gud HERREN en dyb søvn falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted;

22 og af ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.

23 Da sagde Adam: “Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!”

24 Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.

25 Og de var begge nøgne, både Adam og hans Hustru, men de skammede sig ikke.

(Gen 2:18-25 D31 – revideret 2016)

Hør prædiken fra Epifani/søndag efter nytår 2016 (1 Mos 1,20-2,3)

Denne hellige lektie til Epifani skriver profeten Moses i kapitel 1 vers 20 – kapitel 2 vers 3:

20 Derpå sagde Gud: “Lad vandet vrimle med en vrimmel af levende væsener, og lad flyvende væsener flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!”

 21 Gud skabte de store havdyr og alle de levende væsener, der rører sig, som vandet vrimler med, efter deres arter, og alle vingede flyvende væsener efter deres arter. Og Gud så, at det var godt.

 22 Og Gud velsignede dem og sagde: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld vandet i havene, og lad de flyvende væsener blive mangfoldige på jorden!”

 23 Og det blev aften, og det blev morgen, femte dag.

 24 Derpå sagde Gud: “Lad jorden frembringe levende væsener efter deres arter: kvæg, kryb og jordens vilde dyr efter deres arter!” Og således skete det:

 25 Gud gjorde jordens vilde dyr efter deres arter, kvæget efter dets arter og alt jordens kryb efter dets arter. Og Gud så, at det var godt.

 26 Derpå sagde Gud: “Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og hele jorden og alt kryb, der kryber på jorden!”

 27 Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem;

 28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør jer til Herre over den og hersk over havets fisk og himmelens flyvende væsener, kvæget og alle dyr, der rører sig på jorden!”

 29 Gud sagde fremdeles: “Jeg giver jer alle planter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være jer til føde;

 30 men alle jordens dyr og alle himmelens flyvende væsener og alt, hvad der kryber på jorden, og som har livsånde, giver jeg alle grønne planter til føde.” Og således skete det.

 31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette Dag.

 (Gen 1:20-31 D31 revideret 2016)

2:1 Således fuldendtes himmelen og jorden med al deres hær.

 2 På den syvende dag havde Gud fuldendt det arbejde, han havde udført, og han hvilede på den syvende dag efter det arbejde, han havde udført;

 3 og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit arbejde, det, Gud havde skabt og udført.

 (Gen 2,1-3 D31 – revideret 2016)