Dette hellige evangelium til Midfaste Søndag skriver evangelisten Johannes i kapitel 6 vers 1-15

Derefter drog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberiassøen. 2 Og en stor skare fulgte ham, fordi de så de tegn, som han gjorde på de syge. 3 Men Jesus gik op på bjerget og satte sig der med sine disciple. 4 Men Påsken, Jødernes højtid, var nær. 5 Da Jesus nu opløftede sine øjne og så, at en stor skare kom til ham, sagde han til Filip: “Hvor skal vi købe brød, for at disse kunne få noget at spise?” 6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han ville gøre. 7 Filip svarede ham: “Brød for to hundrede denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få lidt.” 8 En af hans disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: 9 “Her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to småfisk; men hvad er dette til så mange?” 10 Jesus sagde: “Lad folkene sætte sig ned;” og der var meget græs på stedet. Da satte mændene sig ned, omtrent fem tusinde i tallet. 11 Så tog Jesus brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af småfiskene så meget, de ville. 12 Men da de var blevet mætte, siger han til sine disciple: “Saml de tiloversblevne stykker sammen, for at intet skal gå til spilde.” 13 Da samlede de og fyldte tolv kurve med stykker, som blev tilovers af de fem bygbrød fra dem, som havde fået mad. 14 Da nu folkene så det tegn, som han havde gjort, sagde de: “Denne er i sandhed profeten, som kommer til verden.” 15 Da Jesus nu skønnede, at de ville komme og tage ham med magt for at gøre ham til konge, gik han atter op på bjerget, ganske alene.

Podcast: Play in new window | Download

Hør søndagens prædiken over lignelsen om sædemanden.

Dette hellige evangelium til Seksagesima skriver evangelisten Lukas i kapitel 8 vers 4-15

4 Men da en stor skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige byer, sagde han ved en lignelse: 5 “En sædemand gik ud at så sin sæd; og idet han såede, faldt noget ved vejen og blev nedtrådt, og Himmelens fugle åd det op. 6 Og noget faldt på klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde væde. 7 Og noget faldt midt iblandt torne, og tornene voksede op med og kvalte det. 8 Og noget faldt i den gode jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt.” Da han sagde dette, råbte han: “Den, som har ører at høre med, han høre!”

9 Men hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulde betyde. 10 Og han sagde: “Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre i lignelser, for at de, skønt seende, ikke skal se, og, skønt hørende, ikke skal forstå.

11 Men dette er lignelsen: Sæden er Guds ord. 12 Men de ved vejen er de, som hører det; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort af deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelste. 13 Men de på Klippen er de, som modtager ordet med glæde, når de hører det, og disse har ikke rod; de tror for en tid og falder fra i fristelsens tid. 14 Men det, som faldt iblandt torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under livets bekymringer og rigdom og nydelser og ikke bærer moden frugt. 15 Men det i den gode jord, det er dem, som, når de har hørt ordet, beholder det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed.

Lukas 8:4-15 (DN1933)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til sidste søndag i Epifani skriver evangelisten Matthæus i kapitel 17 vers 1-9:

Matthew 17:1 Og seks dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt bjerg.

2 Og han blev forvandlet for deres øjne, og hans ansigt skinnede som solen, men hans klæder blev hvide som lyset.

3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.

4 Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: “Herre! det er godt, at vi er her; vil du, da lad os gøre tre hytter her, dig en og Moses en og Elias en.”

5 Imens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem; og se, der kom fra skyen en røst. som sagde: “Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har velbehag; hør ham!”

6 Og da disciplene hørte det, faldt de på deres ansigt og frygtede meget.

7 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: “Stå op, og frygt ikke!”

8 Men da de opløftede deres øjne, så de ingen uden Jesus alene.

9 Og da de gik ned fra bjerget, bød Jesus dem og sagde: “Tal ikke til nogen om dette syn, før Menneskesønnen er oprejst fra de døde.”

(Mat 17:1-9 D31 – revideret 2017)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Kyndelmisse skriver evangelisten Lukas i kapitel 2 vers 22-32

22 Og da deres renselsesdage efter moseloven var fuldendte, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23 som der er skrevet i Herrens lov, at alt hankøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for Herren, 24 og for at bringe offer efter det, som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to unge duer. 25 Og se, der var en mand i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels trøst, og den Helligånd var over ham. 26 Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se døden, førend han havde set Herrens Salvede. 27 Og han kom af Åndens drift til Helligdommen; og idet forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med ham efter lovens skik, 28 da tog han det på sine arme og priste Gud og sagde: 29 “Herre! nu lader du din tjener fare i fred, efter dit ord. 30 Thi mine øjne har set din Frelse, 31 som du beredte for alle folkeslagenes åsyn, 32 et lys til at oplyse Hedningerne og en herlighed for dit folk Israel.”

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 3. søndag efter Helligtrekonger skriver evangelisten Matthæus i kapitel 8 vers 1-13

1 Men da han var gået ned ad bjerget, fulgte store skarer ham. 2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: “Herre! om du vil, så kan du rense mig.” 3 Og han udrakte hånden, rørte ved ham og sagde: “Jeg vil; bliv ren!” Og straks blev han renset for sin spedalskhed 4 Og Jesus siger til ham: “Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for præsten, og bring den offergave, som Moses har befalet, til vidnesbyrd for dem.”

5 Men da han gik ind i Kapernaum, kom en officer til ham, bad ham og sagde: 6 “Herre! min tjener ligger lammet hjemme og pines forfærdeligt.” 7 Jesus siger til ham: “Jeg vil komme og helbrede ham.” 8 Og officeren svarede og sagde: “Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit tag; men sig det blot med et ord, så bliver min tjener helbredt. 9 Jeg er jo selv et menneske, som står under myndighed og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min tjener: Gør dette! så gør han det.” 10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: “Sandelig, siger jeg jer, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en tro. 11 Men jeg siger jer, at mange skal komme fra Øst og Vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges rige. 12 Men rigets børn skal kastes ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænderskæren.” 13 Og Jesus sagde til officeren:”Gå bort, dig ske, som du troede!” Og tjeneren blev helbredt i den samme time.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Kristi Åbenbarelses fest (Epifani) skriver evangelisten Matthæus i kapitel 2 vers 1-2

1 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes’s dage, se, da kom der vise fra østerland til Jerusalem og sagde: 2 “Hvor er den Jødernes Konge, som er født? Thi vi har set hans stjerne i Østen og er kommet for at tilbede ham.” 3 Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; 4 og han forsamlede alle folkets ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. 5 Og de sagde til ham: “I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved profeten: 6 Og du, Bethlehem i Judas land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas fyrster; thi af dig skal der udgå en fyrste, som skal vogte mit folk Israel.” 7 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje besked om tiden, da stjernen havde ladet sig til syne. 8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: “Gå hen og forhør jer nøje om barnet; men når I har fundet det, da forkynd mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det.”

9 Men da de havde hørt kongen, drog de bort; og se, stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor barnet var. 10 Men da de så Stjernen, blev de såre meget glade. 11 Og de gik ind i huset og så barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbad det og åbnede deres gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra. 12 Og da de var blevet advarede af Gud i en drøm om, at de ikke skulle vende tilbage til Herodes, drog de ad en anden vej tilbage til deres land.

Podcast: Play in new window | Download