Dette hellige evangelium til 25. S.e. Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 17 vers 20-33:

20 Men da han blev spurgt af farisæerne om, hvornår Guds rige kommer, svarede han dem og sagde: “Guds rige kommer ikke således, at man kan iagttage det.

21 Heller ikke skal man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds rige er iblandt jer.”

22 Men han sagde til disciplene: “Der skal komme dage, da I vil attrå at se en af Menneskesønnens dage, og I skal ikke se den.

23 Og siger man til jer: Se der, eller: Se her er han, så gå ikke derhen, og løb ikke derefter!

24 Thi ligesom lynet, når det lyner fra den ene side af Himmelen, skinner til den anden side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin dag.

25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne slægt.

26 Og som det skete i Noas dage, således skal det også være i Menneskesønnens dage:

27 De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftede indtil den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og ødelagde alle.

28 Ligeledes, som det skete i Loths dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

29 men på den dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

30 på samme måde skal det være på den dag, da Menneskesønnen åbenbares.

31 På den dag skal den, som er på taget og har sine ejendele i huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på marken, ikke vende tilbage igen!

32 Husk Loths hustru!

33 Den, som søger at redde sit liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde livet.

(Luk 17:20-33 D31 revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 24.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 5 vers 17-29:

17 Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” 18 Derfor stræbte Jøderne endnu mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig. 19 Så svarede Jesus og sagde til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså. 20 Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større gerninger end disse, for at I skal undre jer. 21 Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil. 22 Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele dommen, 23 for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham. 24 Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den, som hører mit ord og tror den, som sendte mig, har et evigt liv og kommer ikke til dom, men er gået over fra døden til livet. 25 Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den time kommer, ja den er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve. 26 Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. 27 Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. 28 I skal ikke undre jer herover; thi den time kommer, i hvilken alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, 29 og de skal gå frem, de, som har gjort det gode, til livets opstandelse, men de, som har gjort det onde, til dommens opstandelse.

(Dansk 1907 revideret 2018)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Allehelgen skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 13-16:

13 I er jordens salt; men dersom saltet mister sin kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af menneskene.

14 I er verdens lys; en stad, som ligger på et bjerg, kan ikke skjules.

15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under skæppen, men på lysestagen; så skinner det for alle dem, som er i huset.

16 Lad således jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i Himlene.

(Mat 5:13-16 D31 revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download

Epistlen til Reformationssøndag skriver apostlen Paulus i 2 Thessalonikerbrev kapitel 2 vers 1-12

2 Men vi beder jer, Brødre, angående vor Herres Jesu Kristi komme og vor samling til ham, 2 at I ikke i straks må lade jer bringe fra besindelsen eller forskrækkes hverken ved nogen Ånd eller ved nogen tale eller brev, der skulle være fra os, som om Herrens dag var kommet. 3 Lad ingen bedrage jer på nogen måde; thi først må jo frafaldet komme og syndens menneske åbenbares, ødelæggelsens søn, 4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. 5 Husker I ikke, at jeg sagde jer dette, da jeg endnu var hos jer? 6 Og nu ved I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid. 7 Thi lovløshedens hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af vejen 8 og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal fjerne med sin munds ånde og tilintetgøre ved sit kommes åbenbaring, 9 han, hvis komme sker ifølge Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere 10 og med alt uretfærdigheds bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst. 11 Og derfor sender Gud dem kraftig vildfarelse, så de tror løgnen, 12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 21. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 13 vers 1-9:

Luke 13:1 Men på den samme tid var der nogle til stede, som fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med deres ofre.

2 Og han svarede og sagde til dem: “Mener I, at disse galilæere var mere syndere end alle galilæere, fordi de har måttet lide dette?

3 Nej, siger jeg jer; men dersom I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligeså.

4 Eller de atten, som tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mener I, at de var mere skyldige end alle de [andre] mennesker, som bor i Jerusalem?

5 Nej, siger jeg jer; men dersom I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligeså.”

6 Men han sagde denne lignelse: “En havde et figentræ, som var plantet i hans vingård; og han kom og ledte efter frugt derpå og fandt ingen.

7 Men han sagde til vingårdsmanden: Se, i tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre jorden unyttig?

8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette år, indtil jeg får gravet om det og gødet det;

9 måske vil det bære frugt i fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!”

(Luk 13:1-9 revideret 2016 D31)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 19.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 1 vers 35-51 35 Den næste dag stod Johannes der atter med to af sine disciple. 36 Og idet han så på Jesus, som gik der, siger han: “Se det Guds Lam!” 37 Og de to disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. 38 Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: “Hvad søger I efter?” Men de sagde til ham: “Rabbi! (hvilket betyder Mester) hvor opholder du dig?” 39 Han siger til dem: “Kom og se!” De kom da og så, hvor han opholdte sig, og de blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. 40 Den ene af de to, som havde hørt Johannes’ ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters broder. 41 Denne finder først sin egen broder Simon og siger til ham: “Vi har fundet Messias” (hvilket betyder Kristus). 42 Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: “Du er Simon, Johannes’ søn; du skal hedde Kefas” (det betyder Petrus). 43 Den næste dag ville han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: “Følg mig!” 44 Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas’s og Peters by. 45 Filip finder Nathanael og siger til ham: “Vi har fundet ham, hvem Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, Jesus, Josefs søn, fra Nazareth.” 46 Og Nathanael sagde til ham: “Kan noget godt være fra Nazareth?” Filip siger til ham: “Kom og se!” 47 Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: “Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er svig.” 48 Nathanael siger til ham: “Hvorfra kender du mig?” Jesus svarede og sagde til ham: “Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, mens du var under figentræet.” 49 Nathanael svarede ham: “Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge.” 50 Jesus svarede og sagde til ham: “Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal se større ting end disse.” 51 Og han siger til ham: “Sandelig, sandelig, siger jeg jer, I skal fra nu af se Himmelen åbnet og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.”

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 18. søndag efter Trinitatis i advent skriver evangelisten Johannes i kapitel 15 vers 1-11

15 “Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. 2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den borttager han, og hver den, som bærer frugt, renser han, for at den skal bære mere frugt. 3 I er allerede rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. 4 Bliv i mig, da bliver også jeg i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, uden den bliver på vintræet, således kan I ikke heller, uden at I bliver i mig. 5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi uden mig kan I slet intet gøre. 6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en gren og visner; man samler dem og kaster dem i ilden, og de brændes. 7 Dersom I bliver i mig, og mine ord blive i jer, da bed, om hvad som helst I vil, og det skal blive jer til del. 8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen frugt, og I skal blive mine Disciple.

9 Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed! 10 Dersom I holder mine befalinger, skal I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders befalinger og bliver i hans kærlighed. 11 Dette har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 16. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 11 vers 19-46

19 Og mange af jøderne var kommet til Martha og Maria for at trøste dem over deres broder. 20 Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria blev siddende i huset. 21 Da sagde Martha til Jesus: “Herre! havde du været her, da var min broder ikke død. 22 Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig.” 23 Jesus siger til hende: “Din broder skal opstå.” 24 Martha siger til ham: “Jeg ved at han skal opstå i opstandelsen på den yderste Dag.” 25 Jesus sagde til hende: “Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. 26 Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du dette?” 27 Hun siger til ham: “Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.” 28 Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin søster Maria og sagde: “Mesteren er her og kalder ad dig.” 29 Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham. 30 Men Jesus var endnu ikke kommet til landsbyen, men var på det sted, hvor Martha havde mødt ham. 31 Da nu jøderne, som vare hos hende i huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til graven for at græde der. 32 Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min broder ikke død.” 33 Da nu Jesus så hende græde og så jøderne, som var kommet med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit indre; og han sagde: 34 “Hvor har I lagt ham?” De siger til ham: “Herre! kom og se!” 35 Jesus græd. 36 Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!” 37 Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes øjne, have gjort, at også denne ikke var død?” 38 Da harmes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Men det var en hule, og en sten lå for den. 39 Jesus siger: “Tag stenen bort!” Martha, den dødes søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:” 40 Jesus siger til hende: ” Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds herlighed?” 41 Da tog de stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig. 42 Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for skarens skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.” 43 Og da han havde sagt dette, råbte han med høj røst: “Lazarus, kom herud!” 44 Og den døde kom ud, bunden med ligklæder om fødder og hænder, og et tørklæde var bundet om hans ansigt, Jesus siger til dem: “Løs ham, og lad ham gå!”

45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham. 46 men nogle af dem gik hen til farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort. 

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 14. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 5 vers 1-18)

D31 John 5:1 Derefter var det jødernes højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

2 Men der er i Jerusalem ved fåreporten en dam, som på hebraisk kaldes Bethesda*, og den har fem søjlegange.

3 I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme, visne, som ventede på, at vandet skulde røres.

4 Thi på visse tider for en Engel ned i dammen og oprørte vandet. Den, som da, efter at vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken sygdom han end led af.

5 Men der var en mand, som havde været syg i otte og tredive år.

6 Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang tid, sagde han til ham: “Vil du blive rask?”

7 Den syge svarede ham: “Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i dammen, når vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”

8 Jesus siger til ham: “Stå op, tag din seng og gå!”

9 Og straks blev manden rask, og han tog sin seng og gik. Men det var sabbat på den dag;

10 derfor sagde jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære sengen.”

11 Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din seng og gå!”

12 Da spurgte de ham: “Hvem er det menneske, som sagde til dig: Tag din seng og gå?”

13 Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange mennesker på stedet.

14 Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ske dig!”

15 Manden gik bort og sagde til jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

16 Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat. 17 Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.” 18 Derfor tragtede da Jøderne endnu mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

(Joh 5:1-18 D31 revideret 2016/18)

Podcast: Play in new window | Download