Dette hellige evangelium til sidste søndag i kirkeåret skriver evangelisten Matthæus i kapitel 25 vers 31-46

31 Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han sidde på sin herligheds trone.

 32 Og alle folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.

 33 Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.

 34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom hid, I min Faders velsignede! Tag det rige i arv, som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.

 35 Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog mig hjem til jer;

 36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i fængsel, og I kom til mig.

 37 Da skal de retfærdige svare ham og sige: Herre! Hvornår så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

 38 Hvornår så vi dig fremmed og tog dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

 39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og kom til dig?

 40 Og kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg jer: Hvad I har gjort imod én af disse mine mindste brødre, har I gjort imod mig.

 41 Da skal han også sige til dem ved den venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle.

 42 Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke;

 43 jeg var fremmed, og I tog mig ikke hjem til jer; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i fængsel, og I besøgte mig ikke.

 44 Da skulle også de svare og sige: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel og tjente dig ikke?

 45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort imod én af disse mindste, har I heller ikke gjort imod mig.

 46 Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.”

(Mat 25:31-46 D31 Revideret)

Podcast: Play in new window | Download

Optagelsen fejlede desværre under oplæsning af prædiketeksten.

Dette hellige evangelium til 22.s.e. Trinitatis skriver evangelisten Matthæus i kapitel 18 vers 21-35:

21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: “Herre! Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han synder imod mig? Mon op til syv gange?”

 22 Jesus siger til ham: “Jeg siger dig: ikke indtil syv gange, men indtil halvfjerds gange syv gange.

 23 Derfor lignes Himmeriges rige ved en konge, som ville holde regnskab med sine tjenere.

 24 Men da han begyndte at holde regnskab, blev en, som var ti tusinde talenter skyldig, ført frem for ham.

 25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans hustru og børn og alt det, han havde, skulle sælges, og gælden betales.

 26 Da faldt tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.

 27 Da ynkedes samme tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham gælden.

 28 Men den samme tjener gik ud og traf en af sine medtjenere, som var ham hundrede denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: betal, hvad du er skyldig!

 29 Da faldt hans medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.

 30 Men han ville ikke, men gik hen og kastede ham i fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

 31 Da nu hans medtjenere så det, som skete, blev de meget bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

 32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde tjener! Al den gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

 33 Burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

 34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til bødlerne, indtil han kunne få betalt alt det, han var ham skyldig.

 35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod jer, hvis enhver af jer ikke af hjertet tilgiver sin broder deres overtrædelser.”

(Mat 18:21-35 D31 – revideret 2019)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til 21. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Johannes i kapitel 4 vers 46-53

46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vandet til vin. Og der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum.

 47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans søn; thi han var døden nær.

 48 Da sagde Jesus til ham: “Dersom I ikke ser tegn og undergerninger, vil I ikke tro.”

 49 Embedsmanden siger til ham: “Herre! kom, før mit barn dør.”

 50 Jesus siger til ham: “Gå bort, din søn lever.” Og manden troede det ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

 51 Men allerede imens han var på hjemvejen, mødte hans tjenere ham og meldte, at hans barn levede.

 52 Da udspurgte han dem om den time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: “I går ved den syvende time forlod feberen ham.”

 53 Da erkendte faderen, at det var sket i den time, da Jesus sagde til ham: “Din søn lever;” og han troede selv og hele hans hus.

 54 Dette var det andet tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.

(Joh 4:46-54 D31 revideret 2019)

Podcast: Play in new window | Download

Dette hellige evangelium til Allehelgen skriver evangelisten Matthæus i kapitel 5 vers 1-12

1 Men da han så skarerne, steg han op på bjerget; og da han havde sat sig, gik hans disciple hen til ham,

 2 og han åbnede sin mund, lærte dem og sagde:

 3 “Salige er de fattige i ånden, thi himmeriges rige er deres.

 4 Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes.

 5 Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.

 6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.

 7 Salige er de barmhjertige, thi dem skal vises barmhjertighed.

 8 Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.

 9 Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.

 10 Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi himmeriges rige er deres.

 11 Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld.

 12 Glæd og fryd jer, thi jeres løn skal være stor i himlene; thi således har de forfulgt profeterne, som var før jer.

(Mat 5:1-12 D31 revideret 2019)

Podcast: Play in new window | Download

Epistlen til Reformations Søndag skriver Paulus i Romerbrevet i kapitel 3 vers 19-31:
19 Men vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, som er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden blive strafskyldig for Gud,
20 fordi intet kød vil blive retfærdiggjort for ham af lovens gerninger; thi ved loven kommer erkendelse af synd.
21 Men nu er uden lov Guds retfærdighed åbenbaret, om hvilken der vidnes af loven og profeterne.
22 nemlig Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tror; thi der er ikke forskel.
23 Alle har jo syndet, og mangler Guds herlighed,
24 og de bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved den forløsning, som er i Kristus Jesus,
25 hvem Gud fremstillede som nådestol ved troen på hans blod til bevis på sin retfærdighed, fordi Gud i sin langmodighed havde båret over med de forud begåede synder,
26 for at vise sin retfærdighed i den nærværende tid, for at han kunne være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af tro på Jesus.
27 Hvor er så vor ros? Den er udelukket. Ved hvilken lov? Gerningernes? Nej, men ved troens lov.
28 Vi mener nemlig, at mennesket bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovens gerninger.
29 Eller er Gud alene jøders Gud? Mon ikke også hedningers? Jo, også hedningers;
30 så sandt som Gud er én og vil retfærdiggøre omskårne af tro og uomskårne ved troen.
31 Gør vi da loven til intet ved troen? Nej, langtfra! Tværtimod stadfæster vi loven!
(Rom 3:19-31 D31 revideret 2016)

Podcast: Play in new window | Download