Category Archives: Podcast

Te Deum – Norske Synodes Psalmebog

Mel. Gør døren høj

1 O store Gud, vi lover dig!
O Herre, vi bekender dig!
Dig, evig Fader, priser vi!
Al Jord og Himmel stemmer i!

2 Dig Himlen med sin Englehær,
Dig alle Magter Pris frembær,
Cherubers og Serafers Mund
Dig priser højt i allen Stund.

3 Du hellig, hellig, hellig er,
Gud, Zebaoth, vor Herre kær,
Og fuld er Himmel, fuld er Jord
Udaf din Guddoms Ære stor.

4 De herlige Apostles kor,
Der hellige Profeters kor
Og Martyskaren hvideklæd
Lovsynger dig i Evighed.

5 Din Christenhed på Jorderig
Tilbeder og bekender dig
Som Faderen af Evighed,
Hvis Magt ej Mål og Ende ved.

6 Og Ordet, Guds enbårne Søn,
Som gav til Arv os Himlens Løn
Og Ånden, vores Trøster sand,
Høilovet over alle Land.

7 Du Ærens Konge, Jesu sød,
Af evig Fader evig Sød,
For Jomfruliv dig ej undslog,
Men os at frelse Manddom tog.

8 Du Dødens brod har taget bort,
Og åbnet for os Himlens Port;
Du sidder ved Guds højre Hånd
Og hersker over alle Land.

9 Du kommer med Guds Vælde stor
At holde Dommedag på Jord;
Så hjælp os nu, vær vores Trøst,
Som du så dyre har forløst!

10 Et Sted hos dig du os bered
Blandt Helgener i Salighed
Dit Folk til Hjælp, o Kriste kom,
Velsign din Arv og Ejendom!

11 Styr og reger din Christenhed,
Ophøj du den i Evighed!
Fra Dag til Dag vi prise dig,
Dit Navn vi love idelig.

12 I denne Dag bevar os så,
At vi i Synd ej falde må!
Forbarm dig, Herre over os!
Forbarme dig dog over os!

13 Vær os, o Gud, miskundelig,
Som vi og håbet har på dig!
Dig, Herre har jeg håbet på,
Til Skamme skal jeg aldrig stå.

Se hvor nu Jesus træder (Alle vers)

Se hvor nu Jesus træder

1 Se, hvor nu Jesus træder
Hen til den morderstad,
Endog man ham bereder
Så stort et blodebad.

2 Endog hans Guddoms øie
Sit fængsel, kors og nød
Forud kan agte nøie,
Ja ser sin visse død.

3 Dog vil han fri i sinde
Mod sine fiender gå,
Han ved, han skal dem binde,
Og evig sejr få.

4 Hans pragt den er kun ringe,
Et æsel hannem bær,
Dog kan han Satan tvinge
Og dødens Herre er.

5 Her er han, som vil løse
Hver syndebunden træl;
Her er han, som vil øse
Trøst i hver bange sjæl.

6 Her er han, som udrotter
Den onde Slanges Sæd;
Gak ud, o Zions Dotter,
Og dig i hannem glæd!

7 Her er han, som vil favne
Dig med sin kærlighed,
Her er han, som vil gavne
Dig med sin blodig’ Sved.

8 Her er han, som vil bære
En tornekrans for dig;
Her er han, som skal være
Din kong’ evindelig.

9 Her er han, som vil gyde
For dig sit hjerteblod,
Her er han, som vil yde
Til dig en salig flod.

10 O Jesu! gid jeg kunde,
Som jeg så gerne vil,
Dig ære nogenlunde!
O hjælp mig selv dertil!

11 Jeg gerne mine klæder
Vil for dig lægge ned,
Jeg med i flokken træder,
Som er med tak bered.

12 Jeg bær og mine palmer
For ærens konge frem,
Og synger mine Psalmer,
O Jesu, hør dog dem!

13 Mit Hosianna klinger
Ved din den gode Ånd,
Mit hjerte sig opsvinger,
Oplettet ved din Hånd.

14 Til Lykke, o til Lykke,
Du Ærens Konge! gak,
Min Død at undertrykke,
Og hav saa evig Tak!

Kingo

 

Jesu frelserværk, ugedagene og påskefesten

Et lille revideret uddrag af min påskeprædiken fra sidste år om påskedagene i lyset af
Paulus skriver i Kol 2:16-17: 16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet* er Kristi. (Col 2:16-17 D31)
Jesu frelserværk og ugen
a) Palmesøndag – Seks dage før påskeofferet – Bethania
b) Da blev han salvet til sin død ag Maria, Marthas og Lazarus søster
i) Nogen har ment, at det var den samme som Maria Magadalena
ii) I hvert tilfælde beretter Johannes om denne Maria som en, der tror på, at Jesus skal dø
iii) Påskedag, den første dag i ugen, opstod Jesus fra de døde og begyndte dermed den nye skabelse
c) Dernæst drog Jesus ind i Jerusalem palmesøndag, den første dag i ugen
d) Jesu begyndte sit værk den hellige uge med den første dag i ugen og fuldfører det den sjette dag, da han led og døde
e) Den syvende hviler han i graven
f) Sådan opfylder han ugen, som Gud indstiftede ved skabelsen

g) Det er formodentligt ikke tilfældigt – Gud skabte ugen med netop denne uge som mål

Jesus og påskehøjtiden
a) Han døde langfredag, hvor lammet blev slagtet: 5 På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for HERREN. (Lev 23:5 D31)
b) Påskelørdag lå han i graven, ligesom israelitterne på denne årlige store sabbat ikke måtte udføre noget arbejde: 6 På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Brød. 7 På den første Dag skal I holde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. (Lev 23:6-7 D31)
c) Den sekstende, dagen efter højtidsstævnet skulle der ofres førstegrøden af afgrøden: 10 Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst. 11 Han skal udføre Svingningen med Neget for HERRENS Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed. (Lev 23:10-11 D31)
d) Også dette var en skygge af Jesu gerning. Her fejrede israelitterne den første afgrøde og løftet om, at Gud også ville give dem resten af afgrøden i det år
e) Denne afgrøde var kommet ved, at de havde sået korn i jorden
f) Det er muligvis det, Jesus henviser til, når han taler om hvedekornet i Joh 12: 24 Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt. (Joh 12:24 D31)
g) Jesus døde og blev lagt i graven, som kornet, der blev sået
h) Nu er han opstået som førstegrøden på dagen for føstegrødeofferet
i) Paulus skriver derfor om Jesus som førstegrøden i 1 Cor 15: 20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede. 21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. 22 Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus. 23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans komme. (1Co 15:20-23 D31)

Jødisk påskemåltid eller påskevigilie?

Det er tid til min årlige svada mod kirker, der holder jødisk påskemåltid på skærtorsdag ud fra den tanke, at det skulle danne baggrund for indstiftelsen af nadveren
For det første, så er det i det mindste ikke ubestridt, om nadveren blev indstiftet i forbindelse med et påskemåltid. (Tjek f.eks. denne afhandling: http://www.stseraphimstjohnsandiego.org/…/A%20Patristic…)
For det andet, så er det tvivlsomt eller i hvert tilfælde diskutabelt, om den jødiske seder fandtes på Jesu tid.
For det tredje er det diskutabelt, om det var den jødiske seder eller det kristne påskevigilie, der kom først og danner baggrund for det andet. (Se om 2 og 3 Israel Yuvals artikel her: https://www.academia.edu/…/Yuval_Easter_and_Passover_as…)
Jeg har ikke noget imod, at kristne, der er etniske jøder, holder fast dele af den jødiske seder som en kulturel ting, ligesom når etnisk danske ateister går om juletræ eller kristne sætter uskyldige kravlenisser op.
Men når kirker arrangerer sådanne ting på skærtorsdag, så er det svært at komme udenom, at man kopierer en anden ikke-kristen religions ritualer – en religion, der netop er blevet til som en reaktion imod Messias og hvis fortsatte eksistens er betinget af, at Jesus ikke er Messias.
Jeg vil i stedet foreslå, at man lader sig inspirere af det tidlige kristne påskevigilie, som tager udgangspunkt i mange af de samme frelseshistoriske temaer og forbinder Kristi frelserværk med syndfloden, udvandringen af Egypten og løfterne om en ny pagt.
Det er også bedre end at bruge påskenat på Grundtvigs østkirkeligt inspirede spekulationer om nedfarten til dødsriget, som nemt fører kætterier om omvendelse efter døden med sig.
Jeg har taget tilløb nogle år, men forsøger mig med et påskevigilie i år.