All posts by Pastor Sørensen

Hør prædiken (4.s.e.trinitatis 2020) Katekismusprædiken femte bud

Hør prædiken nederst i indlægget

13 Du må ikke slå ihjel! (Exo 20:13 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Første tavle om forholdet til Gud
    2. Anden tavle indledes med fjerde bud om dem, der står i guds sted
    3. Nu er vi så nået til det grundlæggende bud, der handler om vores næste generelt, og som de øvrige bud om vores næste kan udledes af
    4. Derfor begynder Jesus sin udlægning af buddene i bjergprædikenen med dette bud
    5. Jesus forklarer også her buddet, så det ikke kun gælder dette legemligt at slå ihjel.
      1. Jesus siger siger: 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      2. Jesus gør altså klart, at dette bud ikke udelukkende vedrører ydre gerninger, men også både hjertets og mundens gerninger
  • Samme metode anvender Jesus derefter ved udlægningen af de øvrige bud på lovens anden tavle
  1. Dette er ikke noget nyt
  2. Mosebog 19 lærer os det samme: 17 Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!  (Lev 19:17-18 D31)
  3. Jesus betoner derfor, at han går tilbage bagved farisæernes mundtlige overleveringer til den oprindelige mening, som han selv har givet som den, der gav loven på Sinaj
  1. Det femte bud er også det første bud vedrørende næsten, vi læser om et tydeligt ydre brud på i GT, nemlig Kains mord på Abel
    1. Her kan vi læse en detaljeret beskrivelse af, hvordan synden begynder med vrede og misundelse i hjertet, som afsløres af Gud
  2. Det er også det bud, der beskytter det allervigtigste hos vores næste, nemlig næstens liv
    1. Derfra fortsætter lovens anden tavle med vores næstes familie, ejendele og rygte
    2. Men det vigtigste og forudsætningen for de andre er altså vores næstes liv
  3. Vi vil på den baggrund se på,
    1. hvem buddet er stilet til,
    2. hvad der menes med ikke at slå ihjel,
  • hvad vi kan udlede deraf om, hvad vi skal gøre,
  1. hvem vi ikke må slå ihjel
  2. hvilke trusler og løfter, der er til det femte bud
  3. Hvordan Jesus har opfyldt dette bud og taget straffen for at bryde det for os
  • Hvem må ikke slå ihjel
    1. Hvor det fjerede bud gælder børns forhold til forældre og undersåtters forhold til overordnede, er dette bud generelt
    2. Dette bud ergenerelt og gælder ikke kuns ærlige personer eller relationer
    3. Det gjaldt f.eks. også på gammelktestamentlig tid i forholdet mellem slaver og deres herrer: 20 Når en Mand slår sin Træl eller Trælkvinde med sin Stok, så de dør på Stedet, skal han straffes derfor; (Exo 21:20 D31)
    4. Vi bliver dog nødt til at skelne mellem privatpersoner og øvrigheden
      1. Der er allerede i 1 Mos 9 efter syndfloden fastsat dødsstraf for mordere: 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. (Gen 9:6 D31)
      2. Derfor kommer det femte bud også efter det fjerde bud, som specifikt giver øvrigheden ret til at straffe, som vi hørte om under det femte bud
  • Om øvrigheden skriver Paulus i Rom 13: 4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde. (Rom 13:4 D31)
  1. Øvrigheden har altså pligt til at eksekvere Guds straf mod de onde, som inkluderer dødsstraf for overlagt mord
  1. Privatpersoner må altså ikke slå privatpersoner ihjel
    1. Derfor forbyder Jesus også i bjergprædikenen privat hævn og gengældelse, selvom øvrigheden må gøre gengæld
      • 38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. 39 Men jeg siger jer, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!  (Mat 5:38-39 D31)
    2. Jesus tillader dog selvforsvar, selvom han forbyder gengældelse – også for sine apostle, som det er klart, da han siger før sin tilfangetagelse i Lukas 22:
      • 35 Og han sagde til dem: “Da jeg udsendte jer uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: “Intet.” 36 Men han sagde til dem: “Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!  37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi også med mig har det en Ende.”  38 Men de sagde: “Herre! se, her er to Sværd.” Men han sagde til dem: “Det er nok.”  (Luk 22:35-38 D31)
      • Selv ved selvforsvar er det dog vigtigt, at privatpersoner ikke hævner sig og gengælder ondt med ondt
      • Kun nødvendig modstand er tilladt
      • Det kan godt være, det er nødvendigt at slå modparten ihjel som sidste udvej, men det må kun ske, hvis det er nødvendigt for at beskytte liv og ejendom
      • Mod øvrigheden har kristne dog ikke ret til at forsvare sig, men skal tåle forfølgelse
  • Dette bud gælder som de øvrige bud alle mennesker og ikke kun f.eks. de kristne
    • Når Paulus i rom 3 fordømmer hedningerne for deres synder, nævner han derfor også deres synd mod det femte bud:
      • 15 ”rappe er deres Fødder til at udøse Blod; (Rom 3:15 D31)
    • Dette bud skal altså afsløre og dømme synden i alle msk
    • Derfor skal det også frit bekendes, når det benægtes f.eks. når msk. vil slå ufødte eller nyfødte børn ihjel
  • Hvad menes med at slå ihjel – hvad er forbudt
    1. For det andet skal vi beskæftige os med, hvilke handlinger dette bud omfatter
      1. I første omgang vil vi se på, hvad der er forbudt, fordi buddet er formuleret negativt
      2. Dernæst vil vi se på, hvilke positive påbud, vi kan udlede af forbuddet
    2. Jesus udlægger buddet i Matt 5: 22 Men jeg siger jer, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      1. Herudfra kan vi udlede, at buddet udover den ydre handling også omfatter hjertets tanker og mundens ord
      2. Vi vil se på dem en ad gangen
    3. Den ydre gerning
      1. Skriften taler, som allerede nævnt om ikke at slå ihjel
      2. Den ydre gerning, der forbydes, inkluderer dog også andre former for legemlig skade, som ikke fuldt ud er at slå ihjel
        • I 2 Mos 21,18-19 står der: 18 Når der opstår Strid mellem Mænd, og den ene slår den anden med en Sten eller med Næven, så at han vel ikke dør deraf, men dog må holde Sengen, 19 så skal Gerningsmanden være sagesløs, hvis han kan stå op og gå ud støttet til sin Stok; kun skal han godtgøre ham hans Tidsspilde og sørge for hans Helbredelse.  (Exo 21:18-19 D31)
        • Selvom en, der under et sådant slagsmål ikke slår den anden ihjel, skal vedkommende stadig bøde for den legemlige skade, der er påført den anden
  • Også undladelse er inkluderet her
    • I Ordspr 24:11-12 står der: 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12 Siger du: “Se, jeg vidste det ikke” – mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.  (Pro 24:11-12 D31)
      • Hvis du ved, hvordan du kan redde nogen fra døden, men ikke gør det, så synder du også mod dette bud
      • Et eksempel på dette er den rige mand, som lod Lazarus dø og derefter endte i helvede
    • Martin Luther i Store katekismus: Imod dette bud forsynder sig ikke blot de, der gør deres næste ondt, men også den, der kan gøre sin næste godt ved at forhindre, forebygge, beskytte og redde, men ikke gør det. Hvis du således lader nogen gå nøgen, som du kunne have givet tøj, så er du skyld i at han fryse ihjel. Ser du nogen sulte, og du ikke giver ham mad, så er du skyld i at han dør af sult. På samme måde, hvis du ser nogen uskyldigt dømt til døden eller i lignende nød, og du ikke redder ham på trods af, at du kender middel og udvej, så er du skyld i hans død. Og det hjælper ikke, at du siger, at det ikke er sket med din medvirken, for du har unddraget ham din kærlighed og berøvet ham den velgerning, som kunne have reddet ham. (Finn Andersens oversættelse)
  1. Tankerne
    1. Vi lærer om Kain, at hans synd begyndte i hjertet, da Gud irettesatte ham og sagde:
      • 6 Da sagde HERREN til Kain: “Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved? 7 Du ved, at når du handler vel, kan du løfte Hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer Synden ved Døren; dens Attrå står til dig, men du skal herske over den!”  (Gen 4:6-7 D31)
        • Vreden og hadet til ens næste er årsagen til, at msk. slår ihjel og første skrift på vejen dertil
        • Derfor er også vreden og hadet til ens næste forbudt
  1. Jesu ord fra Mat 5: Men jeg siger jer, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen
    • Selve hadet og vreden mod din næste er altså en synd
  • Det gælder også hemmeligt fjendskab og bitterhed, som Jesus fortsætter med at beskrive i Mat 5:
    • Jesus fortsætter 23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, 24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave! 25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, mens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. 26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, før du får betalt den sidste Mønt.  (Mat 5:21-26 D31)
      • Den, der ikke vil forlige sig med sin næste, men fortsætter med uforsonlighed og bitterhed her på jorden, vil til sidst gå fortabt
      • Derfor advares der i Hebræerbrevet: 15 og se til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den; (Heb 12:15 D31)
      • Bitterhed mod ens næste, hvor man ikke farer op, men bærer på had mod sin næste er lige så syndigt som åbenbar vrede
  1. Paulus formaner vedr. vred en Ef 4: 26 Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; 27 giver ikke heller Djævelen Rum!  (Eph 4:26-27 D31)
    • Selvom den indledende reaktion ikke kan undgås, kan vredne stoppes
    • Hvis man lader den fortsætte, giver man Djævelen rum
    • Du skal derfor kæmpe mod vreden, når den bruser op i dig
    • Du skal søge Guds tilgivelse og huske på, hvor meget, du fortjener Guds vrede, men at han har tilgivet dig dine synder
    • Derfor skal du tilgive din næste, som Gud har tilgivet dig
  2. Mundens ord og andre former for kommunikation er også omfattet
    1. Det viser Jesu ord fra bjergprædikenen: ; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      • Det at tale ond til sin næste i vrede og had er altså også omfattet
      • Det inkluderer også skriftsprog og andre former for kommunikation, hvor man gør sin næste ondt
    2. Paulus advarer også imod dette, når han skriver: 29 Lad ingen rådden Tale udgå af jeres Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; 30 og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I blev beseglede til Forløsningens Dag. 31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!  (Eph 4:29-31 D31)
      • Ond tale mod andre i hidsighed og vrede er altså en synd mod det femte bud
      • Man risikerer at bedrøve dne Helligånd ved sådan tale
      • at man mister Helligånden og troen igennem ubodfærdig synd
    3. Undtagelser – retfærdig vrede
      1. Der er undtagelser til forbuddet mod at slå ihjel og de forbud, der er inkluderet i det:
        • Levitternes drab på 3.000 mand havde Guds velsignelse (2 Mos 32:25ff)
          • Hvis en privatperson slår nogen ihjel under hans varetægt eller en myndighedsperson gør det uden loen på sins ide, er det et brud på buddet
        • Moses blev vred, da Farao ikke ville lade israelitterne gå ( 2 Mos 11:8)
        • Moses blev også vred, da israelitterne havd elavet guldkalven: 19 Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. (Exo 32:19 D31)
          • Der findes en retfærdig vrede
        • Paulus kalder galaterne uforstandige:
          O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet? (Gal 3:1 D31)

          • Det svarer til Jesu ord om ikke at sige Raka eller tåbe
  1. Spørgsmålet er altså, hvornår vrede er synd og hvornår den er retfærdigt
    • Vi skal hade synden og ikke synderen har nogen sagt
    • Det er lidt upræcist, for David kan også sige i Sl 139: 21 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod; 22 med fuldt Had hader jeg dem, de er også mine Fjender.  (Psa 139:21-22 D31)
    • En bedre forklaring er, at når det handler oma t være vred for Guds æres og kærlighed til refærdighedens skyld, er vrede mod ugudelighed ikke en synd, men en dyd
    • Når det handler om øvrighedspersoner hvad enten i hjem, kirke eller verdslig øvrighed, skal de handler direkte imod uretfærdighed
    • De skal derfor udvise nidkærhed, som præsten Pinehas, der slog en mand ihjel, der bragte utugt og afgudsdyrkelse ind i Israels folk
    • Om ham siger Gud i 4 Mos 25,6: 11 “Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra Israelitterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed, så at jeg ikke tilintetgjorde Israelitterne i min Nidkærhed. (Num 25:11 D31)
    • På den anden side er vrede en synd, når vi er vred på vores næste af personlige grunde
    • Det sker, når vi er utålmodige eller når en eller anden glæde er taget fra os
    • Det sker gennem misundelse, vrede og bitterhed mod næsten
    • Men at kalde nogen en tåbe for at føre dem til omvendelse er ikke en synd
    • Blot skal vi være opmærksom på hvilke motiver, der ligger bag, så vi ikke forsvarer uretfærdig vrede med, at det er retfærdig vrede
    • Gud kender vores hjerters tanker og ved, når vi synder
  • Hvad er så påbudt
    1. Påbuddene kan sluttes fra, hvad der er forbudt
    2. Men Jesus formulerer sig også positivt, når han siger om fjendekærlighed: 43 I har hørt, at der er sagt: “Du skal elske din næste og hade din fjende.” 44 Dog, Jeg siger jer: Elsk jeres fjender! Velsign dem, som forbander jer! Gør vel mod dem, som hader jer, og bed for dem, som spotter jer og forfølger jer!  (Mat 5:43-44 WIE)
    3. Vi kan inddele påbuddene på samme måde – i tanke ord og gerninger
    4. Elsk Jeres fjender – i tanker
      1. Paulus uddyber dette også om broderkærlighed i Rom 12,9-11: 9 Kærligheden må være oprigtig, idet den afskyer det onde og klynger sig til det gode! 10 Vær hverandre inderligt hengivne i broderkærlighed. Agt hverandre højere i ærbødighed.  11 Vær ikke lunkne i iveren, nej, vær brændende i Ånden, idet I tjener HErren her i tiden.  (Rom 12:9-11 WIE)
      2. Og Paulus skriver i Ef 4,31-32: 31 Lad enhver bitterhed og vrede og harme og skrål og spot være fjernt fra jer, med samt al ondskab! 32 Vær i stedet milde mod hverandre og barmhjertige, idet I tilgiver hverandre, som også Gud i Kristus har tilgivet jer!  (Eph 4:31-32 WIE)
  • Og i Kol 3 skriver Paulus: 12 Så ifør jer da som Guds udvalgte, hellige og elskede: barmhjertighed, miskundhed, mildhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed, 13 og bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis een har en klage mod en anden! Ligesom Kristus tilgav jer, således skal også I [gøre]!  14 Og iklæd jer over alt dette kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd!  (Col 3:12-14 WIE)
  1. Vi skal altså elske vores næste – også dem, der gør os ondt
  2. Vi skal tilgive dem og ikke hævne os
  3. Vi skal vise tålmodighed, barmhjertighed, ydmyghed og mildhed overfor vores næste på egne vegne
  1. Velsign dem, der forbander jer – ord
    1. 14 Velsign dem, som forfølger jer – velsign og forband ikke! (Rom 12:14 WIE)
    2. Vi skal altså tale godt til dem,d er synder mod os i ord ved at forbande og forfølge os
  2. Gør vel mod dem, der hader jer
    1. Også dette uddyber Paulus i Rom 12:
      • 13 Tag del i hjælpen til de hellige, som har behov, og jag efter gæstfrihed. (Rom 12:13 WIE)
      • 17 Gengæld ingen ondt med ondt. Bestræb jer på at gøre det, der er godt for Gud og for alle menneskers åsyn. 18 Om det er muligt for jer, så hold fred med alle mennesker.  19 Ikke jer selv skal I hævne, I elskede, nej, giv plads for [Guds] vrede. Thi det er skrevet: “Mig tilkommer hævnen, Jeg vil gengælde, siger HErren!”  20 Hvis altså “din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; thi når du gør det, hober du glødende kul på hans hovede”!  21 Lad dig ikke besejre af det onde, nej, overvind det onde med det gode!  (Rom 12:17-21 WIE)
      • Selvom nogen gør ondt mod os, skal vi ikke hævne os, men gøre godt imod dem
      • På den måde leder vi også de onde til syndserkendelse, når vi viser dem kærlighed, selvom de handler ondt mod os
      • Når vi derimod gengælder ondt med ondt, vil de retfærdiggøre deres ondskab
      • Selvom vi altså skal vise retfærdig vrede, når Gud krænkes, skal vi tilgive og vise mildhed, når vi krænkes, så vi også derigennem kan lede mennesker til syndserkendelse
  • Hvem må vi ikke slå ihjel
    1. Nu har vi forhold os til, hvem buddet er rettet mod, hvad man ikke må og hvad man skal
      1. Nu vil vi forholde os til, hvem det er, vi ikke må slå ihjel eller udøve de andre ting imod ifølge dette bud
    2. Det er ikke forbudt at slå dyr ihjel for at spise dem
      1. Efter syndfloden siger Gud: 2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet! 3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.  (Gen 9:2-3 D31)
      2. Dyr må derfor slås ihjel
  • Men det skal ikke ske på grusom måde
  1. Vi må ikke slå os selv ihjel
    1. Det kan vi udlede af, at vi ikke må slå ihjel
    2. Vi kan også udlede det af 1 Mos 9,6, hvor der generelt står: 6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene. (Gen 9:6 D31)
  2. Andre mennesker – din næste
    1. Farisæerne lærte, at et kun gjaldt ens venner og nærmeste
    2. Det er ikke korrekt
      • Da en spørger Jesus, hvem hans næste er, svarer Jesus med lignelsen om den barmhjertige samaritaner
      • OG i beretningen om den rige mand og Lazarus var Lazarus den rige mands næste
      • Og I Matt 5:44 taler Jesus om fjendekærlighed
  • Skal vi så drage land og rige rundt for at sikre, at der ikke er nogen, der har brug for vores hjælp, hvis vi ikke vil synde mod dette bud?
    • Nej i både beretningen om den barmhjertige samaritaner og den rige mand og Lazarus handlede det om nogen, Gud placerede på nogens vej
    • Det er altså enhver, vi møder, der er vores næste
    • Vi skal dog også gøre godt mod mennesker, der geografisk er langt fra os, som Paulus formaner kirken i Korinth til, når han taler om hjælpen til de hellige i jerusalem:
    • Men hvad Indsamlingen til de hellige angår, da gører også I, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatien!  2 Hver første Dag i Ugen lægge enhver af eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle, hvad han måtte have Lykke til, for at der ikke først skal ske Indsamlinger, når jeg kommer.  3 Men når jeg kommer, vil jeg sende, hvem I måtte finde skikkede dertil, med Breve for at bringe eders Gave til Jerusalem.  (1Co 16:1-3 D31)
  1. Dette bud gælder også ufødte børn:
    1. 22 Når Mænd kommer i Slagsmål og støder til en frugtsommelig Kvinde, så hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke sker, da skal han bøde, hvad Kvindens Mand pålægger ham, og give Erstatning for det dødfødte Barn. (Exo 21:22 D31)
    2. Det gælder også nyfødte børn som dem, Farao og Herodes fik slået ihjel
  • Når derfor mennesker i dag tillader overlagt drab på ufødte og nyfødte børn, er det en grov synd mod det femte bud
  • Hvilke trusler og løfter er der til dette bud
    1. Vi skal også forholde os til, hvilke trusler og løfter, der følger dette bud
    2. Når Jesus i bjergprædikenen taler om, hvad de forskellige synder gør en skyldig til, er det for at imødegå farisæernes lære om at kunne nogle synder efter det femte bud gjorde en skyldig til helvedes ild
      1. Matt 5: 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen. 22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: ”Raka” skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.
      2. Det Jesus vil sige med dette er,
        • at selv ikke den mindste synd fritager en fra dom
        • Ydre straf ikke frigør en fra den evige straf
        • At den evige straf ikke kun gælder de store synder
  • Gud lod timelig straf ramme Kain: 12 Når du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft du skal flakke hjemløs om på Jorden!” (Gen 4:12 D31)
  1. Der er også velsignelser for dem, der gør godt efter dette bud
    1. Således f.eks. jordmødrene, der reddede israelittiske børn og var ulydige mod Farao: 20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt; 21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.  (Exo 1:20-21 D31)
  2. Truslerne og løfterne skal få os til at frygte Guds vrede, når vi har brudt dette bud
  3. Det har alle gjort i hjertet, og derfor er vi skyldige til Guds dom og vrede – ja til at blive slået ihjel og lide den evige død
  • Jesu opfyldelse af buddet og død for os
    1. Men netop for, at vi måtte undgå timelig død og evig fordømmelse sendte Gud sin søn i syndig køds lighed
    2. Jesus gjorde godt mod alle og hævnede sig ikke imod dem, der gjorde ondt mod ham
    3. Selv på korset bad han for dem, der pinte og slog ham ihjel
    4. Det gjorde han ikke blot for at give os et eksempel
    5. Nej han gjorde det for at opfylde loven for os
    6. Og han lod sig villigt slå ihjel og tog derfor den retfærdige straf for alle mordere, som fortjener at dø
    7. Hans stedfortrædende liv og død opvejer alle vore synder også efter det femte bud
    8. Da han udgød sit blod imens han bad for sine fjender sonedes han Guds vrede over vores onde tanker, ord og handlinger imod andre mennesker
    9. Og når vi modtager hans tilgivelse i ordet og sakramenterne i tro, så kan vi også tilgive vores næste og ikke tænke, tale eller handle ondt mod vores næste
  • Afslutning
    1. Vi har lært, hvem det femte bud er rettet mod:
      1. Alle, undtagen øvrigheden fsva. Dens embede påbyder noget andet
    2. Vi har lært, hvad der er forbudt
      1. At gøre næsten ondt i tanker, ord eller handlinger gennem vrede, onde ord eller skadevoldende handlinger
    3. Vi har lært, hvad der er påbudt:
      1. At gøre godt mod næsten i tanker, ord og handlinger
      2. elske vores næste, velsigne vores næste og gøre godt imod vores næste
    4. Vi har lært, at Gud truer med at straffe dem, der bryder dette bud og velsigner dem, der holder det
      1. Vi skal derfor overholde dette bud og frygte Guds vrede, når i bryder det
    5. Vi har lært, at Jesus har opfyldt det femte bud og taget dets straf
      1. Vi skal derfor tage tilflugt til ham og hans retfærdighed i ordet og sakramenterne
      2. Vi skal også, fordi vi her tilgives ufortjent, handle godt mod vores næste uanset om vores næste har fortjent det
    6. Luther sammenfatter det femte bud i lille katekismus
      1. Det femte
      2. Du må ikke slå ihjel
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke påfører vores næste nogen legemlig skade eller lidelse, men hjælper og støtter ham i al legemlig nød.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør præidken: det fjerde bud (2 Mos 20:12) Katekismusprædiken 7

(Lydfil i bunden)

Denne hellige lektie skrives i 2. Mosebog kapitel 20 vers 12:

Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig! (Exo 20:12 D31)

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Respekt overfor autoriteter er dalende
    2. Man hører, at børn skal gøre oprør, altså bryde det fjerde bud
    3. Øvrigheden lægges for had og msk. gør oprør imod den
    4. Præsteembedet er mere foragtet end nogensinde
    5. Hvordan skal vi som kristne forholde os til det fjerede bud
  • Om lovens anden tavle
    1. Loven første tavle handler om vore s forhold til Gud
      1. Første bud om Gud selv
      2. Andet bud om Guds navn
  • Tredje bud om Guds ord og gudsdyrkelsen
  1. Anden tavle handler om forholdet til vores næste
    1. Ret gudsdyrkelse handler ikke blot om forholdet til Gud
    2. Sådan har munke og asketer igennem tiden villet bure sig inde og tro, at de alene er fromme og retfærdige ved déres bønner og åndelighed
  • Denne tanke bygger på en foragt for skaberværket
  1. Gud har også skabt vores næste og resten af skaberværket
  2. Og Gud har fastsat en orden for skaberværket
  3. Gud har også fastsat ordninger som følge af syndefaldet og frelsen
  • Derfor skal vi også agte disse ordninger
  1. Det fjerde bud er det første på den anden tavle
    1. Det beskæftiger sig med Guds repræsentanter overfor os
    2. Det følger af gode grunde efter lovens første tavle, da disse autoriteter er i Guds sted overfor os
  • Hvem er Fader og moder
    1. Gud er far i egentlig forstand
      1. Gud Faders forhold til Sønnen er det originale faderforhold, som alt andet er kopier af
        • 14 På grund af dette bøjer jeg mine knæ for vor HErres Jesu Kristi Fader, 15 efter Hvem ethvert faderforhold i Himlen og på jorden er opkaldt, (Eph 3:14-15 WIE)
        • Jordiske fædreforhold er en afglans af faderens og Sønnens forhold
      2. Faderen er først og fremmest Sønnens far fra evighed
  • Dernæst er han også vores far igennem adoption ved dåben, hvor vi er indpodet på Kristus og har fået del i hans barneforhold
  1. Og derfor kan vi også bede til Gud som Fader, som vi gør i Fadervor
  2. De jordiske faderforhold er ordnet som en afglans af Faderens relation til Sønnen
  1. Dernæst naturlige forældre og adoptivforældre
    1. Gud har ved befalingen til Adam og Eva om at blive frugtbare og mangfoldige indstiftet forældreskabet
    2. Derfor gælder det Naturlige forældre
  • Der står din fader og moder
    • Det er ikke blot en autoritet i al almindelighed
    • Det er ”din” fader og moder
    • nogen der også har særlige pligter overfor dig
  1. Det gælder også juridiske forældre som Josef, der ikke var Jesu naturlige Fader, men dog regnes som hans Fader juridisk, så Jesus er kong Davids juridiske arving igennem Josef
  1. Andre fædre, som er afledt af de naturlige fædre og mødre
    1. Gælder også andre øvrigheder
      • 13 Underordner jer under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld (1Pe 2:13 D31)
    2. Arbejdsgivere
      • 18 I slaver! underordn jer under jeres Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige. 19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.  (1Pe 2:18-19 D31)
      • Selvom arbejdsgivere har mindre beføjelser over os end slaveejere over deres slave, kan vi anvende samme princip
      • De står i forældres sted, som husfaderen i gamle dag
  • Øvrigheden
    • Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud, 2 så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning  (Rom 13:1-2 D31)
      • Øvrigheden er indsat af Gud
      • Luthers teori – efter syndfloden
      • I hvert tilfælde en syndefaldsordning
      • Oprindeligt var det fædre og siden slægtens patriark, der havde retten til at straffe
      • Øvrigheden er således afledt af faderembedet pga. synden
    • Øvrighedens opgave er at holde synden i ave: 4 Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde. (Rom 13:4 D31)
  1. Præster
    • 17 De Ældste, som er gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning. (1Ti 5:17 D31)
      • Præsteembedet er også et fadermbede
      • Thi om I så havde ti tusinde lærere i Kristus, har I dog ikke mange fædre! Jeg har nemlig avlet jer ved Evangeliet i Kristus Jesus. (1Co 4:15 WIE)
      • Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder! (Gal 4:19 D31)
      • Således gælder dette bud også de åndelige fædre – præsterne
  1. Hvad forpligter det fjerde bud så til overfor fædre og mødre
  • Hvad pligterne efter 4. bud
    1. Børn mod forældre
      1. Vise respekt for forældre og ældre
        • 32 Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN! (Lev 19:32 D31)
        • Gælder ældre generelt
        • Du skal ære Guds ordning, som forældreskabet er
        • Du skal derfor udvise respekt for forældre
        • Respektløshed og ringeagt for forældre er derfor en synd
      2. Børn skal adlyde forældre
        • I Børn! adlyd jeres Forældre i Herren, thi dette er ret. (Eph 6:1 D31)
        • Dem, der ikke vil adlyde forældre nævnes også i Rom 1,30 blandt dem, der går fortabt
        • På et tidspunkt forlader børn deres forældre og gifter sig
        • Det skal ske med forældres samtykke, men da er børnene ikke en del af forældrenes husstand mere og ikke under deres myndighed, så de skal adlyde dem
        • De øvrige aspekter af det fjerde bud gælder stadig
  • Tag ved lære af dine forældre
    • 8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. (Pro 1:8 D31)
    • Forældre har til opgave at lære dig den vej, du skal gå, og derfor skal du også gerne høre og lære af dem
    • Det er derfor en synd at ringeagte deres formaning og belæring
  1. Tage dig af dine forældre, når de bliver gamle
    • Mat 5 ”Men I siger: “Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: “Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,” han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.” 6 Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.”  (Mat 15:5-6 D31)
    • 3 Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker; 4 men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.  (1Ti 5:3-4 D31)
    • Det er derfor en synd, hvis du ikke vil hjælpe dine forældre, når de bliver ganmle og har brug for det
  2. Vise respekt for ældre forældre
    • 22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder! (Pro 23:22 D31)
    • Man kan miste respekten for ens forældre, når de bliver gamle
    • Det er også en synd
  3. Forældre mod børn
    1. 4 Og I Fædre! Gør ikke jeres Børn vrede, men opdrage dem i Herrens Tugt og Formaning! (Eph 6:4 D31
      • Forældre skal ikke vække børns vrede
      • Forældre skal opfostre børnene
        • Både give fysisk og åndelig mad
      • I Herrens tugt og formaning
        • Forældre skal straffe deres børn, når de forsynder sig
          • 13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden; 14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra graven  (Pro 23:13-14 D31)
        • Forældre skal formane og insturere i den kristne tro, så deres børn kan oplæres i troen
  1. Hvorfor nævnes kun forældre?
    • De er den grundlæggende skaberordning
    • De øvrige er afledt heraf
  2. Pligter mod arbejdsgivere
    1. 5 I slaver! adlyd jeres Herrer efter Kødet* med Frygt og Bæven i jeres Hjertes Enfoldighed som Kristus; 6 ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet,  7 idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker,  8 idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri.  (Eph 6:5-8 D31)
      • Kristne skal adlyde deres arbejdsgivere fsva. Arbejdet
      • Ikke blot for et syns skyld
    2. Øvrigheden
      1. 13 Underordn jer under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste, 14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.  (1Pe 2:13-14 D31)
      2. Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker, 2 for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;  (1Ti 2:1-2 D31)
  • Skat og ære: 7 Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. (Rom 13:7 D31)
  1. Denne lydighed har en grænse:
    • 29 Men Peter og Apostlene svarede og sagde: “Man bør adlyde Gud mere end Mennesker. (Act 5:29 D31)
    • Peter og apostlene for rådet
    • Det gælder også kirkelige øvrigheder og forældre, at man skal adlyde Gud over dem, når de befaler en at handler i strid med Guds ord
  2. Menighedens pligt mod præst
    1. 17 Adlyd jeres Vejledere og ret jer efter dem; thi de våge over jeres Sjæle som de, der skal gøre Regnskab – for at de må gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er jer ikke gavnligt. (Heb 13:17 D31)
      • Det indebærer, at man skal adlyde præsten, når denne handler inden for sit emede
      • Når præsten prædiker Guds ord, skal man adlyde
        • Men man skal adlyde Guds ord, selvom præsten ikke prædiker det
      • Det gælder også det, der hører til præstens embede, at menigheden skal adlyde præsten fsva, embedet
        • eks. kirkeskikke, dog så længe de ikke blive gjort til fortjenstfulde gerninger eller noget i sig selv nødvendigt, Ca 28:
        • Hvad skal man følgelig mene om søndagen og lignende kirkeskikke? Hertil svarer de, at biskopper eller præster må have lov til at træffe anordninger, for at alt kan gå ordentligt til i kirken, ikke for at vi ved disse anordninger skal gøre fyldest for vore synder, eller for at lægge pres på samvittighederne, eller anse dem for at være nødvendige dyrkelser. Således anordner Paulus, at kvinderne skal tilhylle hovedet i menighedens forsamling (1 Kor. 11.5.6), at de, som fortolker, skal høres efter bestemt orden i kirken (1 Kor. 14.30) osv.
        • Den slags anordninger bør menighederne følge for kærlighedens og fredens skyld og iagttage dem såvidt, at den ene ikke forstyrrer den anden, men at alt i kirkerne foregår i orden og uden uro, dog således, at samvittighederne ikke presses til at anse sligt for nødvendigt til frelse og til at antage, at de synder, når de overtræder anordningerne uden at forarge andre
      • Løfte og trussel
        1. Der er også føjet et løfte til dette bud, som uddybes i Ef 6: 2 “Ær din Fader og Moder”, dette er jo det første Bud med et løfte, 3 “for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet.” (Eph 6:2-3 D31)
          • Et timeligt løfte om et langt liv i landet til israel
          • Og om at det må gå dig vel
          • Sådan lover Gud et langt og godt liv til dem, der ærer deres far og mor
        2. Trussel
          • GT-love
            • 15 Den, der slår sin Fader eller Moder, skal lide Døden. … 17 Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Døden. (Exo 21:15-17 D31)
            • Trussel om timelig død:
              • 17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde. (Pro 30:17 D31)
            • Øvrigheden:
              • den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning; men de, som modstå, skulle få deres Dom. (Rom 13:2 D31)
            • der er således både løfter om jordisk velsignelse for at holde dette bud og trusler om straf
            • Det skal minde os om den evige velsignelse og straf ved henholdsvis at holde og bryde buddet
            • Vi skal derfor frygte Gud, – også vi afsløres i at have forbrudt os mod det fjerde bud
          • Fortabte Sønner og barnekår hos Gud ved den lydige Søn, Jesus Kristus
            1. Vi er fortabte sønner
              1. Som den fortabte Søn har vi forbrudt os med det fjerde bud
              2. Vi har derved også forbrudt os mod vor Fader
            2. Den lydige Søn, Jesus Kristus
              1. Han er al skabnings førstefødte Kol 1:15 Guds udtrykte billede
              2. Gud havde velbehag i den menneskeblevne Jesus som sin elskede Søn, som det lyder fra himlen ved hans dåb og på Åbenbarelsens bjerg
  • Jesus bar vores synder som en tjener
  1. Han blev stadfæstet som Guds Søn ved sin opstandelse Rom 1.1
  2. Den førstefødte af de døde
    • 18 Og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, førstefødt ud af de døde, for at han skulde blive den ypperste i alle Ting; (Col 1:18 D31)
  3. Vi får barnekår ved delagtighed i Kristus
    • 29 Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre. (Rom 8:29 D31)
  4. Vi bliver Medarvinger ved ham
    • 17 Men når vi er Børn, er vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham. (Rom 8:17 D31)
  5. Som Guds børn må vi lever i lydighed mod ham som vores far og de autoriteter, han har sat over os
  • Afslutning
    1. Lille katekismus
      1. Det fjerde
      2. Du skal ære din far og din mor
  • Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter vore forældre og foresatte eller gør dem vrede, men holder dem i ære, tjener, adlyder, elsker og agter dem.
  1. Frygte og elske Gud, som har indsat autoriteter over os
  2. Ikke foragte eller vække forældre og foresattes vrede
  3. Holde dem i ære
  4. Tjene og adlyde
  5. Elske og agte

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.

 

 

Hør Prædiken: Det tredje bud (2 Mos 20,8-11) Katekismusprædiken 6

Denne hellige lektie til 2.s.e. Trinitatisskriver profeten Moses i Anden Mosebog kapitel 20 vers 8-11

8 Husk sabbatens dag, så du holder den hellig.

9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.

10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre, hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjenestepige eller dit dyr eller din fremmede, som er indenfor dine porte.

11 Thi på seks dage skabte Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag; derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.

Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.

Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

  • Indledning
    1. Vi er tilbage ved katekismeprædikener
    2. I det første bud lærte i over alle ting at frygte Gud og stole på ham
    3. I det andet bud lærte vi ikke at misbruge Guds navn, men i al nød påkalde det, bede love og takke
    4. Nu er vi nået til det tredje og sidste bud på lovens førte tavle, som handler om forholdet til gud
  • Udlægning af teksten og sabbatten i GT:
    1. 8 Husk sabbatens dag, så du holder den hellig.
      1. Husk
        • ikke blot ”hold sabbatten hellig” – har ikke blot med ydre overholdese at gøre
        • Gud forudså dermed, at ma i fremtiden ville overholde den alene i det ydre uden at hre og lære Guds ord
        • At huske er en gerning i vores sind – og det er det, der først og fremmest er sabbattens formål
      2. Sabbatten
        • Hviledagen
        • Allerede kendt af israelitterne fra 2 Mos 16 på vejen til sinaj, hvor de skulle samle Manna seks dage om ugen og hvile den syvende:
        • Mannaen, 2 Mos 16:
          • 22 På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses; 23 men han sagde til dem: “Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!” 24 De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.  25 Derpå sagde Moses: “Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.  26 I seks Dage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde.”  (Exo 16:22-26 D31)
        • Hold den hellig
          • At hellige eller helligholde noget vil sige at sætte det til side til helligt brug
          • Denne dag skulle adskilles fra andre dage og gøres til noget særligt
          • Den skal helliges Herren: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der helliger jer. (Exo 31:13 D31)
          • Formålet med sabbatten var både at hvile og dyrke Gud. Det var derfor den første af festtiderne i israel, som der står i 3 Mos 23:
            • 2 Tal til Israelitterne og sig til dem: Hvad angår HERRENS Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: 3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.  (Lev 23:2-3 D31)
          • Der blev også bragt særlige ofre på sabbatten, som man kan læse i 4. mosebog 28:1: 9 På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med tilhørende Drikoffer, 10 et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige Brændoffer med tilhørende Drikoffer.  (Num 28:9-10 D31)
          • Hvor det andet bud i særlig grad handler om enkeltpersoners brug af Guds navn, handler Sabbatten om den offentlige gudsdyrkelse
  1. 9 Seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning.
    1. Vi skal lægge mærke til, at israelitterne her påbydes at arbejde seks dage
    2. Derfor skal vi ikke tro, at vi ikke også tjener Gud i løbet af ugen, når vi passer vores arbejde
  • Det gør vi
  1. Gud påbyder os at arbejde for føden
  2. Dette bud ligger indehold i sabbtasbuddet om at hvile på den syvende dag
  3. Derfor står der i 2 Thess 3,10: 10 Også da vi var hos jer, bød vi jer jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden! (2Th 3:10 D31)
  • Grunden til, at Gud kun gav en dag til Gudstjeneste og seks dage til arbejde var ikke, fordi arbejde er vigtigere, men fordi arbejde skal holde kødet nede
  1. 10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen gerning gøre
    1. Men den syvende dag skulle der ikke arbejdes
    2. Det skyldes dels, at legemet har brug for hvile, men også, at vi har brug for at høre Guds ord og dyrke Gud sammen
  • Israelitterne skulle hvile fra deres fysiske arbejde og stole på Gud, så de søgte hans ord og sakramenter, som ofrene var
  1. hverken du eller din søn eller din datter, din tjener eller din tjenestepige eller dit dyr eller din fremmede, som er indenfor dine porte.
    1. Buddet blev givet til fædre og til ledere og gjaldt også dem, der var under deres autoritet
    2. Derfor havde og har fædre pligt til at sørge for, at deres børn kommer i kirke
  • Ligeså har en kristen øvrighed pligt til at sørge for, at ordet kan forkyndes og at folk kan høre det
  1. At tjenere og dyr skal hvile på sabbatten, viser også, at sabbatten havde et menneskekærligt formål.
  2. Derfor kan Jesus også forsvare at helbrede på sabbaten: 10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: “Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?” for at de kunde anklage ham. 11 Men han sagde til dem: “Hvilket Menneske er der iblandt jer, som har kun ét Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?  12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten.”  (Mat 12:10-12 D31)
  3. Så gives der en begrundelse for den syvende dag
  1. 11 Thi på seks dage skabte Herren himmelen og jorden, havet og alt det, som er i dem, og hvilede på den syvende dag;
    1. Begrundelsen for, at den syvende dg blev sabbatsdag var, at Gud havde fuldført skaberværket på seks dage og hvilede på den syvende
    2. Sådan står der i 1 Mos 2:Gen 2,2: 2 På den syvende Dag fuldendte Gud det Værk, han havde udført, og han hvilede på den syvende Dag efter det Værk, han havde udført;
  2. derfor velsignede Herren sabbatsdagen og helligede den.
    1. Gen 2,3: 3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit Værk, det, Gud havde skabt og udført. (Gen 2:2-3 D31)
    2. Gud velsignede allerede den syvende dag efter skabelsen
  • Og muligvis har den været holdt allerede fra skabelsen
  1. Men i Moseloven gives der forbud mod at arbejde i det hele taget på sabbatten
  2. Israelitterne skulle på Sabbatten huske på Guds skabelse – at de skylder ham alt som msk.
  1. En anden begrundelse givet i 5 Mos 5,12: 15 Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! (Deu 5:15 D31)
    1. Her er det Guds specielle frelsergerning, der er grunden til sabbatten
    2. Vi kan også tænke på, hvordan Gud ved at give Manna seks dage om ugen lærte Israelitterne at stole på ham i ørkenen
  • Sabbatten skulle altså både minde israelitterne om Skabelsen, som gjaldt alle verdens folk, men også Guds specielle gerning for israelitterne
  1. Sådan skal vi også til gudstjenesten både prise Gud for hans gerning som skaber og opretholder og som frelser, hans generelle gerning og specielle gerning
  • Sabbatten og de kristne
    1. Hvordan skal så alt dette anvendes på de kristne?
      1. Er vi forpligtet til at holde lørdagen, den syvende dag hellig?
      2. Eller er vi i det mindste forpligtet til at hvile end dag om ugen
    2. Vi må skelne mellem dét i sabbtsbuddet, som er en del af Guds evige lov, og dét, som er en del af den midlertidige ceremonielle lov for Israel
    3. Sabbatten var en skygge af dét, der skulle komme
      1. 16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet* er Kristi.  (Col 2:16-17 D31)
        • Sabbaten var altså en skygge – et billede på dét, der skulle komme
        • Sådan er frelsen større end skabelsen
        • Jesus siger:
          • 28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og er besværede, og jeg vil give eder Hvile. 29 Tager mit Åg på eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; så skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Åg er gavnligt, og min Byrde er let.” (Mat 11:28-30 D31)
          • Sabbaten er et billede på hvlen fra vores gerninger
          • Altså på, at vi får frelsen af nåde alene
        • Skriften bruger også sabbaten om den fremtidige hvile:
          • 9 Altså er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk. 10 Thi den, som er gået ind til hans Hvile, også han har fået Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.  (Heb 4:9-10 D31)
          • Der er altså også en fremtidig hvile fra vores gerninger, vi skal gå ind til
          • Da er kampen mod synden, døden og kødet forbi
  1. Fordi buddet om en bestemt dag var en skygge gælder det ikke længere
    • Paulus skriver: 5 En agter den ene Dag fremfor den anden, en anden agter alle dage lige; enhver have fuld Vished i sit eget Sind! 6 Den, som lægger Vægt på Dagen, han gør det for Herren.  (Rom 14:5-6 D31)
    • Den del, der handler om den syvende dag eller en bestemt dag i det hele taget gælde rikke længere
  • Men udover at være en skygge af frelsen, var sabbaten også indstiftet for at menneske rkunne dyrke Gud og høre hans ord
  1. Hvad gælder stadig?
    1. Vi skal stadig holde gudstjeneste og forsamles i menigheden
    2. 24 og lad os give Agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til Kærlighed og gode Gerninger 25 og ikke forlader vor egen Forsamling, som nogle har for Skik, men formaner hverandre, og det så meget mere, som I ser, at Dagen nærmer sig.  (Heb 10:24-25 D31)
      • Buddet om at komme til gudstjeneste gælder altså stadig
  • 42 Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne. (Act 2:42 D31)
    • At holde fast ved læren, fællesskabet, dvs. at mødes i menighedens forsamling, nadveren og den offentlige bøn, er alt sammen en del af sabbatsbudet
  1. De første kristne forsamledes den første dag i ugen:
    • 7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat. (Act 20:7 D31)
    • Det skete for ar markere Jesu opstandelse
    • Der hvilede Jesus fra sine gerninger – sin stedfortrædende fyldestgørelse
    • Og ved ham har vi del i hans hvile fra sin opfyldelse af
    • Det er ikke et bud, at vi skal mødes denne dag, men vi gør det for at mindes den større gerning på den første dag i ugen, som Guds sabbatshvile på den syvende dag var en skygge af
  • Hvad er påbudt
    1. At stole på Gud i alle ting og ikke sætte sin lid til sit eget arbejde
      1. Som israelitterne skulle stole på, at Gud ville give dem manna på den sjette også til den syvende dag, skal vi stole på, at Gud sørger for os, selvom vi prioriterer gudstjeneste om søndagen
    2. Deltage i menighedens gudstjeneste
      1. Det er ikke frivilligt, om man vil gå til gudstjeneste
      2. Det er et bud fra herren, at vi skal forsamles i menigheden og dyrke Gud
  • Derfor skal vi ikke blive væk uden nogen virkelig nød
  1. Høre Guds ord og modtage hans sakramenter
    1. Vi skal huske sabbaten, så vi ikke går overfladisk til gudstjeneste
    2. Vi skal gerne høre og lære Guds ord, som vi lærer i katekisme
  • Jesus siger i Lukas 11: “Ja, salige er de, som høre Guds Ord og bevare det.” (Luk 11:28 D31)
  1. Vi skal i sandhed høre Guds ord og ikke lade det gå idn af det ene øre og ud af det andet
  2. Vi skal også modtage sakramenterne i bod og tro
  3. At modtage den hellige nadver i bod og tro er også at opfylde sabbatsbudet
  1. Ceremonier, der ærer Gud
    1. Som israelitterne havde særlige ofre på sabbaten og andre festdage, skal vi også have ceremonier, der ærer Gud
    2. Ofrene og gudsdyrkelsen i Gt understregede Guds hellighed
  • Og sabbaten skulle helliges – adskilles fra det verdslige
  1. Sådan skal vores gudsdyrkelse også adskilles fra det verdslige og helliges
  2. Vi skal derfor dyrke Gud på en måde, der understreger hans hellighed og adskillelse fra verden
  3. Det skal kirkens ceremonier understrege
  • Den skal være præget af Guds ord og lære, spom Paulus skriver i Kol 3,16: 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. (Col 3:16 D31)
  • Derfor skal alt, hvad der ske ri gudstjenesten være genemsyret af Guds ord og lære
  1. Og for at Guds ord kan bo i rigt mål iblandt os har vi fået kirkeåret, hvor vi kommer igennem frelseshistorien og læren og livet
  2. Derfor har vi bodstider og festtider
  1. Økonomisk understøtte ordets embede
    1. 6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham. (Gal 6:6 D31)
    2. Sådan taler Paulus i 1 Kor 9:9-11: 9 Thi i Mose Lov er der skrevet: “Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker.” Er det Okserne, Gud bekymrer sig om, 10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del. 11 Når vi have sået eder de åndelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?  (1Co 9:9-11 D31)
  • Kristne har pligt til at understøtte ordets embede
  1. Også sådan, at det kan nå til nye egne
  1. Læsning af Guds ord i hjemmet og lærer vores børn det
    1. 6 Disse Bud, som jeg pålægger dig i Dag, skal du tage dig til Hjerte; 7 og du skal indprente dine Børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger dig, og når du står op;  (Deu 6:6-7 D31)
    2. Således skal forældre lære deres børn Guds ord
  • Hvad er forbudt
    1. At sætte sin lid til sit arbejde frem for Gud og hans ord
      1. Hvis vi ikke tør holde fri og komme til gudstjeneste, fordi vi er bange for, at Gud ikke vil sørge for os
    2. Forsømme menighedens gudstjeneste uden tvingende grunde
      1. Hvis vi foragter vores egen menighedsforsamling og bliver væk fra gudstjeneste uden nogen virkelig nød, foragter vi sabbatsbudet
      2. Der kan være gyldige grunde til ikke at komme til gudstjeneste for vores næstes skyld
  • Men det er ikke en gyldig grund, at man ikke lige orker det
  1. Da synde man mod Guds bud o giver et dårligt eksempel for andre
  1. Foragte Guds ord og sakramenter
    1. Hvis du kommer til gudstjeneste, men ikke hører efter, da synder du mod sabbatsbudet
    2. Hvis du foragter Guds ord i det hele taget og ikke vil tage det til dig, foragter du sabbatsbudet
  • Hvis du går til nadver uden at tage det alvorligt, at du her får herrens legeme og blod, synder du mod sabbatsbudet
  1. Ceremonier, der ikke ærer Gud
    1. Gudstjenesteformer, der ikke ærer Gud, er synd mod sabbatsbudet
    2. Gudstjenesteformer, der ikke helliger gudsdyrkelsen, men verdsliggør den, er syndige
  • Sabbatsbudet handler om at hellige hviledagen, dvs. sætte den til side til hellig gudsdyrkelse
  1. Gudstjenesten skal være præget af gudsfrygt, ærefrygt og Guds ord og lære
  2. Det, der ikke er det, er synd
  1. Økonomisk understøtte ordets embede
    1. Hvis man ikke vil bidrage til, at Guds ord kan forkyndes, synder man imod det tredje bud
  2. Foragte læsning af Guds ord og oplæring af børn i hjemmet i hjemmet
    1. Hvis du ikke læser Guds ord derhjemme eller ikke vil oplære dine børn i det, synder du mod det tredje bud
  • Afslutning
    1. Vi har lært, hvordan Gud indstoftede sabbaten for israelitterne
      1. De skulle hvile fra deres arbejde og dryek Gud på sabbaten
        • Den skulle minde dem om skabelsen
        • Den skulle også minde dem om udgangen om egypten
        • Den var en skygge af hvilen i Kristus, som vi får ved evangeliet og i evighedne
      2. Budet om at hvile den syvende dag er ikke fortsat i det nye testamente
  • Men vi har et påbud om at forsamles i menigheden, høre Guds ord og modtage sakramenterne
  1. Derfor gælder sabbatsbude tstadigvæk fsva. Den moralske del
  2. Vi skal gå i kirke, vi skal høre Guds ord i tro og modtage sakramenterne i tro
  3. Vi skal dyrke Gud på en rigtig måde, og vi skal understøtte ordets forkyndelse
  • Vi skal også hjemme læse Guds ord og lære vores børn det
  1. Det tredje
  2. Du skal holde hviledagen hellig
  3. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke foragter prædikenen og hans ord, men holder det helligt, gerne hører og lærer det.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.

Lad os med apostlene tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.