Hør prædiken 7.s.e. Trinitatis

Dette hellige evangelium til 7. s.e. Trinitatis skriver evangelisten Markus i kapitel 8 vers 1-9:

8 I de dage, da der atter var en stor skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine disciple til sig og siger til dem: 2 “Jeg ynkes inderligt over skaren; thi de er allerede forblevet hos mig i tre dage og har intet at spise. 3 Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, vil de lide nød på vejen, og nogle af dem er kommet langvejsfra.” 4 Og hans disciple svarede ham: “Hvordan skal nogen kunne mætte disse med brød her i en ørken?” 5 Og han spurgte dem: “Hvor mange brød har I?” Og de sagde:”syv.” 6 Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciple dem, at de skulle lægge dem frem; og de lagde dem frem for skaren. 7 Og de havde nogle få småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges frem. 8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne stykker syv kurve. 9 Men de var omtrent fire tusinde; og han lod dem gå bort.

Hør prædiken 1 s. e. Trinitatis 2019

Dette hellige evangelium til 1. søndag efter Trinitatis skriver evangelisten Lukas i kapitel 16 vers 19-31

19 Men der var en rig mand, og han klædte sig i purpur og kostbart linned og levede hver dag i fryd og herlighed. 20 Men en fattig ved navn Lazarus var lagt ved hans port, fuld af sår. 21 Og han ønskede at mættes af smulerne, som faldt fra den riges bord; men også hundene kom og slikkede hans sår.

22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev båret af englene hen i Abrahams skød; men den rige døde også og blev begravet. 23 Og da han slog sine øjne op i helvede, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! Forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin finger i vand og læske min tunge; thi jeg pines i denne ild. 25 Men Abraham sagde: Barn! Husk på, at du har fået dit gode i dit liv, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines. 26 Og foruden alt dette er der lagt en stor afgrund imellem os og jer, for at de, som vil krydse herfra over til jer, ikke skulle kunne det, og de ikke heller krydse derfra over til os.

27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader, at du vil sende ham til min Faders Hus, 28 thi jeg har fem brødre, for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette pinested. 29 Men Abraham siger til ham: De har Moses og profeterne, lad dem høre dem!

30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham, men dersom nogen fra de døde kommer til dem, vil de omvende sig. 31 Men han sagde til ham: Hører de ikke Moses og profeterne, da lader de sig heller ikke overbevise, hvis nogen opstår fra de døde.”

(1907-oversættelsen revideret 2019)

Hør prædiken fra Trinitatis 2019 om Treenigheden

Dette hellige evangelium til Trinitatis skriver evangelisten Johannes i Johannesevangeliet kapitel 15 vers 26 til kapitel 16 v 4:

 26 Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig. 27 Men også I skal vidne; thi I var med mig fra Begyndelsen.”

1 “Dette har jeg talt til jer, for at I ikke skal forarges. 2 De skal udelukke jer af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slår jer ihjel, skal mene, at han dyrker Gud. 3 Og dette skal de gøre, fordi de hverken kender Faderen eller mig. 4 Men dette har jeg talt til jer, for at I, når Timen kommer, skal komme i Hu, at jeg har sagt jer det; men dette sagde jeg jer ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Hør prædiken 5.s.e. Påske 2019

Prædiktekst: Apostlenes Gerninger kapitel 1 vers 1-26:
1 Den første beretning skrev jeg, o Theofilus, om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,
2 indtil den dag, da han blev optagen, efter at han havde givet apostlene, som han havde udvalgt, befaling ved den Helligånd;
3 for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve dage og talte om de ting, der høre til Guds rige.
4 Og imens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulle afvente Faderens forjættelse, “hvorom,” sagde han, “I har hørt af mig.
5 Thi Johannes døbte med vand; men I skal døbes med den Helligånd om ikke mange dage.”
6 Som de nu var forsamlede, spurgte de ham og sagde: “Herre, opretter du på denne tid riget igen for Israel?”
7 Men han sagde til dem: “Det tilkommer ikke jer at kende tider eller tidspunkter, som Faderen har fastsat i sin egen magt.
8 Men I skal få kraft, når den Helligånd kommer over jer; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil jordens ende.”
9 Og da han havde sagt dette, blev han taget op, mens de så derpå, og en sky tog ham bort fra deres Øjne.
10 Og mens de stirrede op imod himmelen, da han for bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder,
11 og de sagde: “I galilæiske mænd, hvorfor står I og se op imod himmelen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himmelen.”
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en sabbatsvej derfra.
13 Og da de kom derind, gik de til ovensalen, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus’s Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
14 Alle disse var endrægtigt vedholdende i bønnen tillige med nogle kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans brødre.
15 Og i disse dage stod Peter op midt iblandt brødrene og sagde: (og der var en skare samlet på omtrent hundrede og tyve personer):
16 “I mænd, brødre, det Skriftens ord burde opfyldes, som den Helligånd forud har talt ved Davids mund om Judas, der blev vejviser for dem, som greb Jesus;
17 thi han var regnet iblandt os og havde fået del i denne tjeneste.
18 Han erhvervede sig nu en mark for sin uretfærdigheds løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans indvolde væltede ud,
19 hvilket også er blevet kendt for alle dem, som bor i Jerusalem, så at den mark kaldes på deres eget sprog Hakeldama, det vil sige blodager.
20 Thi der er skrevet i Salmernes Bog: “Hans bolig blive øde, og lad ingen bo i den,” og: “Lad en anden få hans tilsynsgerning.”
21 Derfor bør en af de mænd, som var sammen med os i hele den tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
22 lige fra Johannes’s dåb indtil den dag, da han blev optaget fra os, blive vidne sammen med os om hans opstandelse.”
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med tilnavn Justus, og Matthias.
24 Og de bad og sagde: “Du Herre, som kender alles hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
25 til at få del i denne tjeneste og apostelgernings, som Judas forlod for at gå hen til sit eget sted.”
26 Og de kastede lod imellem dem, og loddet faldt på Matthias. Og han blev regnet sammen med de elleve apostle.
(Act 1:1-26 D31 revideret 2016)

Hør prædiken 3.s.e. Påske 2019

Dette hellige evangelium til 3. søndag efter påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 16 vers 16-22

16 Om en kort stund ser I mig ikke længere, og atter om en kort stund skal I se mig, for jeg går til Faderen.” 17 Da sagde nogle af hans disciple til hverandre: “Hvad er dette, som han siger os: Om en kort stund ser I mig ikke, og atter om en kort stund skal I se mig, og: Jeg går til Faderen?” 18 De sagde altså: “Hvad er dette, han siger: Om en kort stund? Vi forstår ikke, hvad han siger.” 19 Jesus vidste, at de ville spørge ham, og han sagde til dem: “I spørger hverandre om dette, at jeg sagde: Om en kort stund ser I mig ikke, og atter om en kort stund skal I se mig. 20 Sandelig, sandelig, siger jeg jer, I skal græde og jamre, men verden skal glæde sig; I skal være bedrøvede, men jeres bedrøvelse skal blive til glæde. 21 Når kvinden føder, har hun bedrøvelse, fordi hendes time er kommet; men når hun har født Barnet, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. 22 Også I har da vel nu bedrøvelse, men jeg skal se jer igen, og jeres hjerte skal glædes, og ingen tager jeres glæde fra jer.

Hør prædiken 2.s.e. påske 2019

Dette hellige evangelium til 2. søndag efter påske skriver evangelisten Johannes i kapitel 10 vers 11-16

11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit liv til for fårene.

12 Men lejesvenden, som ikke er hyrde, hvem fårene ikke tilhører, ser ulven komme og forlader fårene og flygter, og ulven røver dem og adspreder dem, 13 fordi han er en lejesvend og ikke bekymrer sig om fårene.

14 Jeg er den gode hyrde, og jeg kender mine, og mine kender mig, 15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.

16 Og jeg har andre får, som ikke høre til denne fold; også dem bør jeg føre, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.