Hør prædiken påskedag (Joh 20,1-18)

Dette hellige evangelium til Påskedag skriver evangelisten Johannes i kapitel 20 vers 1-18

Men på den første dag i ugen kommer Maria Magdalene tidligt, imens det endnu er mørkt, til graven og ser, at stenen er taget bort fra graven,

 2 Da løber hun og kommer til Simon Peter og til den anden discipel, ham, hvem Jesus elskede, og siger til dem: “De har taget Herren bort fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.”

 3 Da gik Peter og den anden discipel ud, og de kom til Graven.

 4 Men de to løb sammen, og den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til graven.

 5 Og da han kiggede ind, ser han linklæderne ligge der, men gik dog ikke ind.

 6 Da kommer Simon Peter, som fulgte ham, og han gik ind i Graven og så linklæderne ligge der

 7 og tørklædet, som han havde haft på sit hoved, ikke liggende ved linklæderne, men sammenrullet på et sted for sig selv.

 8 Nu gik da også den anden discipel, som var kommet først til graven, ind, og han så og troede.

 9 Thi de forstod endnu ikke skriften, at han skulde opstå fra de døde.

 10 Da gik disciplene atter bort til deres hjem.

 11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu græd, kiggede hun ind i graven,

 12 og hun ser to engle sidde i hvide klæder, en ved hovedet og en ved fødderne, hvor Jesu legeme havde ligget.

 13 Og de sige til hende: “Kvinde! hvorfor græder du?” Hun siger til dem: “Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.”

 14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.

 15 Jesus siger til hende: “Kvinde: hvorfor græder du? Hvem leder du efter?” Hun mente, det var havemanden, og siger til ham: “Herre! Dersom du har båret ham bort, da sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg tage ham.”

 16 Jesus siger til hende: “Maria!” Hun vender sig om og siger til ham på Hebraisk: “Rabbuni!” hvilket betyder mester.

 17 Jesus siger til hende: “Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaret til min Fader; men gå til mine brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.”

 18 Maria Magdalene kommer og forkynder disciplene: “Jeg har set Herren,” og at han havde sagt hende dette.

 (Joh 20:1-18 D31 revideret 2020)

Hør prædiken fra langfredag 2020

Denne hellige lektie til Langfredag skriver profeten Esajas i kapitel 52 vers 13 til kapitel 53 vers 9

13 Se, min tjener skal handle klogt; han skal ophøjes og løftes op og blive vældig høj. 14 Ligesom mange blev forfærdede over ham – hans udseende var så skamferet, at han ikke var som en mand, og hans skikkelse elendig, at han ikke var som et menneskebarn – 15 sådan skal han rense mange hedninger, konger skal holde deres mund lukket for ham; for det, der ikke var fortalt dem, har de set, og det, de ikke havde hørt, har de erfaret.

1 Hvem troede det, vi har hørt? og for hvem er HERRENS arm åbenbaret? 2 For han skød frem som en kvist for hans ansigt og som et rodskud af tør jord, han havde ingen skikkelse og ingen herlighed; og vi så ham, men der var ingen anseelse, så vi kunne synes om ham. 3 Han var foragtet og ikke regnet for noget iblandt folk, en mand fuld af pine og godt kendt med sygdom; og én, man skjuler ansigtet for, foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.

4 Det er sikkert og vist, han har taget vores sygdomme på sig og båret vores smerter; men vi anså ham for plaget, slået af Gud og gjort elendig. 5 Men han er såret for vores overtrædelser og knust for vores misgerninger; straffen er lagt på ham, for at vi skal have fred, og vi har fået helbredelse ved hans sår. 6 Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej; men HERREN lod al vores misgerning komme over ham. 7 Han blev mishandlet, og han blev gjort elendig, men han åbnede ikke sin mund, som et lam, der føres hen for at blive slagtet, og som et får, der er stumt over for dem, der klipper det; og han åbnede ikke sin mund.

8 Fra trængsel og fra dom er han taget bort, og hvem kan tale om hans slægt? for han er revet bort fra de levendes land, og han blev ramt af plage for mit folks overtrædelses skyld. 9 Og man gav ham hans grav hos de ugudelige, og hos den rige i hans død, selvom han ikke havde gjort uret, og der ikke var usandhed i hans mund.

10men HERREN havde til hensigt at knuse ham med sygdom; når hans sjæl har fuldbragt et skyldoffer, skal han se afkom og forlænge sine dage; og HERRENS vilje skal lykkes ved hans hånd. 11Fordi hans sjæl har tålt møje og besvær, skal han se det, som han skal mættes af; når han kendes, skal min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige; og han skal bære deres misgerninger. 12Derfor vil jeg lade ham få del i de mange, og han skal dele de stærke som et bytte, fordi han tømte sin sjæl til døden og blev regnet blandt overtrædere; ja, han har båret manges synd, og han skal bede for overtrædere.

(Den Frie Bibel)

Fra Gerhards trøstebog: Dødens tredobbelte brod

Den anfægtede:

Ak! Tanken om døden forskrækker mig, og synet af denne skrækkelige fjende gør mig angst og bange. Døden viser mig sin brod, synden (1 Kor 15,56); den truer mig med sin frygtelige tredobbelte spids. Thi Guds vrede, lovens anklage og mine synders vederstyggelighed holder den frem for mit hjerte og mine øjne. Døden er jo synden løn (Rom 6,23), og pga. synden er døden også kommet til mig ligesom over alle mennesker (Rom 5,18).

Trøsteren:

Men lad mig dog minde dig om én ting. Når du alvorligt og af dit inderste hjerte er bedrøvet over dine synder, så må du også kaste dit blik på ham, der er død for dig på korsets alter, for at du ikke skulle dø den evige død. Vend dit øje bort, og se ikke mere på dødens ydre skikkelse, men vend det hen til Kristus, der ved sin død har gjort den magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befriet dem, som på grund af dødsfrygten var under trældom hele deres levetid. For vor død er han en dødelig gift, og for helvede, som vi har fortjent, er han blevet en pest (Hos 13,14). Han er opstandelsen og livet; den, som tror på ham, skal leve, om han end dør.  26 Og hver den, som lever og tror på ham, skal i al evighed ikke dø (Joh 11,25-26). Ligesom vi alle i Adam for syndens skyld, der er kommet fra Adam til os, og for vore egne begåede synders skyld, er prisgivet døden og til sidst må dø, således skal vi også alle levendegøres i Kristus, livets Herre og dødens overvinder (1 Kor 15,22), ligesom han også selv har bekræftet med et alvorligt og sikkert ord, når han siger:  ”Sandelig, sandelig, siger jeg jer, den, som hører mit ord og tror den, som sendte mig, har et evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet ”(Joh 5,24). Og atter siger han: ”Sandelig, sandelig, siger jeg jer, dersom nogen holder mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.” (Joh 8,51). Derfor, forlad dig kun på Kristus, thi han er sandheden (Joh 14,6); forlad dig på ham, thi han har givet dig sit løfte; forlad dig på ham, thi han har forsikret:  Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå. (Luk 21,33).

Fra Gerhards trøstebog: 1. Dødens Sendebud

Den anfægtede:

Jeg er nu faldet i sygdom, som plejer at være dødens forløber og sendebud. Jeg har hos mig selv fældet min egen dødsdom (1 Kor 1,9), og jeg indser, at jeg må forlade dette liv, der dog er så sødt, og denne verden, der dog er så skøn, sammen med dette legeme, som jeg dog har så inderligt kær.

Trøsteren:

Gud har jo ikke skabt dig for dette usle liv, der kun varer et øjeblik, der kun varer et øjeblik, men for det evige, salige liv; thi Gud har skabt menneskeslægtens fader til uforkrænkelighed. Og du er jo heller ikke forløst af Kristus, som venter på dig i himlen for dette forkrænkelige og møjsommelige livs, men for det evige, allersaligste lis skyld. This det er en troværdig tale og aldeles værd at modtages, at Kristus Jesus kom til verden for at gøre syndere salige (1 Ti 1,15). Ja, du er heller ikke kaldet af den Helligånd ved ordet til Kristi rige, for at du en kort stund skulle glæde dig over dette jordiske lys, men for at du engang skulle komme over fra nådens til ærens rige, fra den stridende til den sejrende kirke, fra tåredalen til glædens sal. Thi håber vi alene på Kristus i dette liv, da er vi de elendigste af alle mennesker (2 Kor 15,19). Når du derfor nu ser, at du gennem dødens port skal indføres i det liv, for hvis skyld Faderen har skabt dig, Sønnen forløst dig, og den Helligånd helliggjort dig, så foragt ikke Guds nådige råd med dig (Luk 7,30), men når Gud kalder, så følg ham og bøj dig for ham med glæde.

Fri omskrivning af Høyer Mølles frie oversættelse af Johan Gerhards Enchiridion Consolatorium

Hør prædiken: Det andet bud (2 Mos 20,7) Katekismusprædiken 5

(Find lydfil nederst)

Denne hellige lektie, som er prædiketeksten til 2. søndag i fasten skriver profeten Moses i 1. Mosebog i kapitel 20 vers 7:
7 Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn; thi Herren skal ikke frifinde den, som misbruger hans navn.
Hellige Fader, hellig os i sandheden, dit ord er sandhed, lad det lyse for os på vejen til evig salighed.
Nåde være med jer og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.
1) Indledning
a) Sidste prædiken var om det første bud
b) Den handlede om, at vi over alle ting skal frygte og elske Gud og stole på ham
c) Nu er vi nået til det andet bud, hvor vi særligt lærer, hvordan vi skal forholde os til hans navn
d) Vi er stadig på lovens første tavle, som handler om vores forhold til Gud
e) Det andet bud udspringer derfor af det første bud og kan udledes af det første bud
2) Udlægning af teksten
a) Hvad er Guds navn?
i) Ikke blot ord og bogstaver
ii) Åbenbaring af Guds væsen:
(1) 13 Men Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til Israelitterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn?” 14 Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Således skal du sige til Israelitterne: JEG ER* har sendt mig til eder!” (Exo 3:13-14 D31)
(a) Guds navn åbenbarer, hvem han er, at han er den, som eksisterer i sig selv
(2) 3 For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem. (Exo 6:3 D31)
(a) Guds navne åbenbarer forskellige ting om ham
(3) Jesus til Faderen i NT: 6 Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de var dine, og du gav mig dem og de har holdt dit Ord. (Joh 17:6 D31)
(a) Jesus har åbenbaret Guds væsen og gode, faderlige vilje, bl.a. med navnet Faderen
(b) Jesus har derfor også lært os bønnen Fadervor ved hvilken vi kan kalde Gud vor Fader
(c) Dermed har han åbenbaret også Guds treenighed yderligere end GT
(4) Jesu navn – Guds frelser er det navn, hvorunder Gud har åbenbaret sig som frelser:
(a) Det er over alle navne: 9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, 10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære. (Phi 2:9-11 D31)
(b) Vi skal altid takke Gud Fader ved Jesu navn: 17 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. (Col 3:17 D31)
iii) Åbenbaring af Guds vilje, gerninger og alt, hvad der ellers kan siges om Gud
(1) Hvad Moses skal sige til Farao før den sidste plage: 15 Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade; 16 dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden. (Exo 9:15-16 D31)
(2) Messias i Sl 22 efter opstandelsen: 23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen: (Psa 22:23 D31)
(a) Forkyndelse af Guds navn er forkyndelse af hans frelserværk
(3) Apg 9 Gud til Ananias efter Paulus’ omvendelse: 15 Men Herren sagde til ham: ”Gå; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem både for Hedninger og Konger og Israels Børn; 16 thi jeg vil, vise ham hvor meget han bør lide for mit Navns Skyld.” (Act 9:15-16 D31)
(a) Også her Guds frelserværk, lære og selvåbenbaring
b) Hvad betyder det at misbruge
i) Føre Guds navn i tomhed
ii) Ikke blot at ytre, men at bruge Guds navn i det hele taget til tomhed
iii) Tomhed = tankeløst, uden omtanke, eller til noget falsk og forkert
iv) At bruge det til dét, der er tomt
v) Enhver brug af Guds navn til, hvad er tomt,
c) Herren din Guds navn
i) Gud vil at vi skal overveje alle de velsignelser, der kommer til os i Guds navn
ii) Jesu navn, hvorved vi frelses:
(1) Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste.” (Act 4:12 D31)
d) Fra dette bud om ikke at misbruge Guds navn kan vi udlede både, hvad vi skal og hvad vi ikke må
i) Fra buddet om ikke at misbruge Guds navn kan vi slutte til det langt værre – gudsbespottelse m.v.
ii) Vi kan også slutte til, hvad vi skal gøre, nemlig at hellige Guds navn
(1) Dette lærer Jesus os også i Fadervor
(2) Vi kan derfra udlede, at ikke enhver brug af Guds navn er forbudt, da det netop skal helliges
iii) Vi kan derfor udlede en lang række gode gerninger og synder fra dette bud
iv) Vi vil først se på, hvad der er påbudt og denræst, hvad der er forbudt et
3) Hvad er påbudt i det andet bud
a) At vores indre skal glæde sig over velsignelsen åbenbaringen af Guds navn
i) I og med at Guds navn er alt, hvad der kan siges om Gud, må vi begynde det andet bud med at overveje, hvordan vi forholder os til Guds åbenbaring af sit væsen og vilje
ii) Vi skal glæde os i særlig grad over åbenbaringen i Jesus Kristus i hvis navn der er frelse – han er åbenbaringen af Guds nåde
b) At vi skal påkalde Guds navn i bøn
i) Jesus befaler i bjergprædikene, at vi skal gå for os selv og bede (Matt 6,5) og ikke være som hyklerne,d er beder for et syns skyld
ii) Han befaler dernæst at bede Fadervor
iii) Jesus har dermed også befalet os at bede
iv) Jesus siger senere til apostlene skærtorsdag aften: 23 Og på den Dag skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg jer, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give jer i mit Navn. (Joh 16:23 D31)
v) Dette hænger sammen med det første bud, som forbyder bekymringer. Vi skal is tedet gøre som Fil 4 siger: 6 Vær ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse; (Phi 4:6 D31)
vi) Her står der også, at vi skal takke
c) Vi skal takke Gud
i) men lad jer fylde med Ånden, 19 så I taler til hverandre med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i jeres Hjerte for Herren 20 og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn (Eph 5:18-20 D31)
ii) Vi skal takke Gud for alle ting, fordi han er den, der giver os alle gode gaver
iii) Vi skal takke ham for alt, hvad han giver os både legemligt og åndeligt
iv) Vi skylder ham alt og skylder derfor også altid at takke ham
v) Ikke at takke og prise ham for hans gerninger mod os er derfor en synd
d) Vi skal holde fast ved den sande lære
i) At være forsamlet om Guds ord og gudsdyrkelse er at være forsamlet i Jesu navn: 20 Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.” (Mat 18:20 D31)
e) Vi skal bekende Kristus for msk.
i) Jesus siger om de sidste tider 9 Da skal de overgive jer til Trængsel og slå jer ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. (Mat 24:9 D31)
ii) I Lukas siger han: 12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge jer og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld. (Luk 21:12 D31)
iii) Sådan skal kristne forvente forfølgelse for Jesu navns skyld
iv) Det vil også sige for deres bekendelses skyld
v) Jesus siger i Mat 10: 32 Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. (Mat 10:32-33 D31)
vi) Vi skal derfor gerne bekende ham overfor msk. og ikke skamme os over ham eller over evangeliet
f) Vi skal prise og ære Guds navn
i) Davids lovsang: Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig. 50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, (2Sa 22:49-50 D31)
ii) Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden, 2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang, (Psa 66:1-2 D31)
g) Leve et gudeligt liv i ens kald, så msk. priser Guds navn
i) Eksempel med trælle: Alle de, som ere Trælle under Åg, skulle holde deres egne Herrer al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes. (1Ti 6:1 D31)
ii) Sådan skal vi, der som kristne bærer Kristi navn med vores liv sørge for, at Guds navn ære
h) Aflægge en sand ed – dvs. sværge sandt
i) Må man sværge?
ii) Jesu ord i bjergprædikenen, som gentages i Jakobs brev (5:12) har fået nogen til at mene, at det må man ikke
iii) Men hvad siger Biblen:
(1) HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans Navn skal du sværge! (Deu 6:13 D31)
(2) Paulus sværger: Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth. (2Co 1:23 D31)
(3) Gud selv sværger: Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN (Gen 22:16 D31)
(4) Hebr. Kalder dette en ed og sammenligner med en menneskelig ed:
(a) 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde: 14 “Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.” 15 Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt. 16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse. (Heb 6:13-16 D31)
(5) Matt 5 forbyder derfor ikke at sværge generelt
(6) Vi vil se nærmere på, hvad der konkret forbydes, når vi når til, hvad det andet bud forbyder
iv) Hvornår skal man så sværge?
(1) 2 Sværger du: “Så sandt HERREN lever,” redeligt, ærligt og sandt, skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham. (Jer 4:2 D31)
(2) En ed skal være redelig, ærlig og sand – altså kun om noget, man ved er sandt
(3) En ed skal kun aflægges, når øvrigheden befaler det eller ens kald kræver det
(4) F.eks. en præsteed
4) Hvad er forbudt i det andet bud – modsvarer, hvad der er påbudt
a) Ikke at glæde sig over velsignelsen åbenbaringen af Guds navn
i) At være ligeglad med Guds navn og hans åbenbaring af sin frelse
ii) At mangle ærefrygt overfor Guds navn, f.eks. også i gudstjenesten og under gudsdyrkelsen
b) Ikke at bede til Gud
i) Ikke at bede
ii) Eftersom Jesus har befalet os at bede, er det en synd, at man ikke beder
iii) Også at bede for et syns skyld eller tro,a t man bønhøres for sine mange ord:
iv) 5 Og når I beder, skal I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg jer, de har allerede fået deres Løn. 6 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i det skjulte, og din Fader, som ser i skjulte, skal lønne dig. 7 Men når I beder, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord. 8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham, (Mat 6:5-8 D31)
v) En falsk bøn, hvor man beder for et syns skyld er ikke nogen bøn
vi) Når du beder, skal du henvende dig til Gyud
c) Ikke at takke Gud – at bruge Guds gaver uden at takke ham
i) Det er en synd, når vi ikke takker og priser Gud for hans mange gode gaver, både legemlige og åndelige
ii) Gud er den første årsag til alle ting, og alt, hvad vi får til dette liv og det evige liv er blot Guds redskaber, men han er giveren
iii) Når vi gerne vil bruge hans gaver, men ikke takke ham for dem, synder vi imod hans navn
d) At sprede eller forsvare falsk lære
i) Det er misbrug af Jesu navn, hvis man lærer falsk, som de falske profeter, Jesus taler om i Bjergprædiken Mat 7 gør:
(1) 22 Mange skal sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? 23 Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte jer aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret! (Mat 7:22-23 D31)
(2) De har altså påberåbt sig Jesu navn, som er Guds navn, men vil blive forkastet
(3) At lære falsk er altså at misbruge Guds navn
(4) Det er også at misbruge Guds navn, hvis man billiger falsk lære eller understøtter det
(5) Det kan man gøre ved at dele prædikestol og nadverbord eller på anden måde offentligt tilkendegive et kirkeligt fællesskab med dem, der lærer falsk
(6) At praktisere kirkefællesskab med vranglærere er altså et brud på det andet bud
(7) Paulus befaler i Rom 16:17: 17 Men jeg formaner jer, Brødre! til at give Agt på dem, som volde Splittelseme og Forargelserne tvært imod den Lære, som I have lært, og viger bort fra dem! (Rom 16:17 D31)
e) Ikke at bekende den sande lære, når man spørges eller fornægte sin tro for at undgå forfølgelser
i) 33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene. (Mat 10:32-33 D31)
ii) Det kan godt være, at det ikke er sejt eller smart, men i hvis vi ikke vil være Jesus bekendt overfor msk., skal vi heller ikke forvente, at han vil være os bekendt overfor sin Fader
f) Ikke ære at Guds navn
i) Joke med Guds navn eller på anden måde omgås med det uden respekt
(1) Paulus taler om ting, der ikke bør nævnes iblandt de kristne: 4 ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. (Eph 5:4 D31)
ii) Gudsbespottelse, f.eks. under kors og modgang
iii) Troldom ved Guds navn
iv) Misbrug af Guds navn f.eks. ved at bande og bruge Guds navn
v) Når hellige ting, der hører Gud til ikke æres
(1) Malakias om præsternes lemfældige omgang med det hellige:
I spørger: “Hvorved har vi ringeagtet dit Navn?” 7 Ved at bringe urent Brød på mit Alter! I spørger: “Hvorved har vi gjort det urent?” Ved at sige: “HERRENS Bord er lidet værd.” 8 Når I bringer blinde Dyr som Offer, er der så ikke noget ondt deri? Når I bringer halte og syge Dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hærskarers HERRE. (Mal 1:6-8 D31)
g) Leve et ugudeligt liv, så msk. spotter Guds nan
i) Paulus: 23 Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven! 24 Thi “for jeres Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne”, som der er skrevet. (Rom 2:23-24 D31)
ii) Hvis man roser sig af Guds ord, men lever åbenbart i strid med Guds bud, så vanærer man Guds navn
iii) De vantro vil se det og spotte Guds navn
iv) Da misbruger man Guds navn med sit hykleri
h) Falsk eller lemfældig edsaflæggelse samt edsaflæggelse ved skaberværket
i) 12 I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er HERREN! (Lev 19:12 D31)
(1) Den der
ii) Ed på skaberværket
(1) 33 I har fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, 35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort. 37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde. (Mat 5:33-37 D31)
(2) Farisæerne mente, at de ikke ville gøre sig skyldig i at sværge falsk ved Herrens navn, hvis de svor ved himlen, jorden, Jerusalem eller deres eget hoved
(3) Jesus gør klart, at
5) Truslen om straf og løftet om frelse ved Herrens navn
a) thi Herren skal ikke frifinde den, som misbruger hans navn.
i) Der er særlige løfter og trulser forbundet med flere af de enkelte bud
ii) Gud har knyttet en særlig advarsel til dette bud for at lære os at frygte ham og erkende vores synder mod dette bud
iii) Gud udtrykker med denne advarsel, at han vil dømme og straffe den, der bryder dette bud
iv) Denne trussel understreges også af den straf, der fulgte med at spotte Guds navn i GT
v) Den kan man læse om i 3 Mos 24, hor der både er et eksempel og en generel regel:
(1) 3 Mos 24,16: 10 En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Israelitterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den israelitiske Kvindes Søn og en Israelit, 11 og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet* og bespottede det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. 12 Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af HERRENS Mund. 13 Og HERREN talede til Moses og sagde: 14 Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. (Lev 24:10-14 D31)
(2) 15 Og du skal tale til Israelitterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd; 16 og den, der forbander HERRENS Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet. (Lev 24:15-16 D31)
(3) Dette viser os alvoren i at spotte Guds navn
b) Mods. Løfte for dem, der påkalder Herrens navn:
i) 5 Men enhver, som påkalder HERRENS Navn, skal frelses (Joe 3:5 D31)
ii) Jesus er dét navn, vi frelse sved, fordi Jesus er Gud, der frelser
iii) Når vi påkalder Jesu navn, påberåber vi os Kristus og hans retfærdighed
iv) Troen er at påkalde Jesu navn med alt, hvad det indebærer
v) Det vil sige at stole på Guds åbenbaring i Kristus og stole på hans frelserværk og påberåbe sig det overfor Gud
vi) Og fordi Guds Søn fra evighed er blevet menneske og har fuldbyrdet frelserværket i Jesus Kristus, må vi kalde ham vor broder og kalde Gud vor Fader, ligesom han er Kristi Fader
6) Afslutning
a) Hvad er Guds navn
b) Hvad er den rette brug af Guds navn
c) Hvad er den forkerte brug af Guds navn
d) Guds trussel og løfte
e) Det andet Du må ikke misbruge din Guds navn. Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke bander, sværger, udøver trolddom, lyver eller bedrager ved hans navn, men i al nød påkalder det, beder, lover og takker.
f) Det har vi brug for Guds hjælp til:
g) Den første bøn. Helliget vorde dit navn. Hvad betyder det? Svar: Guds navn er vel helligt i sig selv, men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os. Hvordan sker det? Svar: Når Guds ord læres klart og rent og vi også lever helligt efter det som Guds børn. Hjælp os dertil, Fader i himlen! Men den, der lærer og lever anderledes end Guds ord lærer, vanhelliger Guds navn iblandt os. Bevar os derfra, himmelske Fader!
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed,. Amen.
Lad os med apostlene tilønske hinanden:
Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens Samfund være med os alle.